Indhold
En frivillig kreditorordning kan enten bortfalde på grund af væsentlig misligholdelse af ordningen eller som følge af ugyldighed eller uvirksomhed af aftalen.
Dette afsnit beskriver de to situationer nærmere.
Afsnittet indeholder:
- Væsentlig misligholdelse
- Ugyldighed eller uvirksomhed af aftalen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Væsentlig misligholdelse
En væsentlig misligholdelse foreligger som udgangspunkt, hvis den tiltrådte ordning, trods påkrav, ikke overholdes, eller hvis fordringshaverne, på grund af usædvanlige dispositioner, påføres tab.
Misligholdelsen skal være væsentlig. En ganske kortvarig overskridelse af en fastsat betalingsfrist er som udgangspunkt ikke nok, hvorimod fx en hemmelig begunstigelse af en enkelt fordringshaver i almindelighed vil være en væsentlig misligholdelse.
Misligholdes en frivillig kreditorordning, som restanceinddrivelsesmyndigheden har tiltrådt, skal restanceinddrivelsesmyndigheden omgående tage skridt til at sikre det offentliges interesser bedst muligt.
En væsentlig misligholdelse betyder som udgangspunkt, at akkorden kan ophæves, og at inddrivelsen af den oprindelige restance efter ophævelsen straks skal genoptages.
Ugyldighed eller uvirksomhed af aftalen
Kreditorordningen bortfalder også, hvis det viser sig, at afgørende forudsætninger for tiltrædelsen ikke har været til stede eller senere brister.
I Højesterets dom, trykt i UfR 1953.264 HR, var to fordringshavere blevet tilsagt en særordning på mere fordelagtige vilkår end de øvrige kreditorer. Af denne grund var fordringshaveren, der bestred at være bundet af en underskrevet tiltrædelseserklæring, ikke bundet af denne, da fordringshaverens forudsætninger for tiltrædelsen fandtes at være bristet.
Hvis skyldneren har udvist svig i forbindelse med etableringen af kreditorordningen, bortfalder den ligeledes på grund af ugyldighed.
I Højesterets dom, trykt i UfR 1992.444 HR, havde skyldner en gæld til en fordringshaver på 275.000 kr. Skyldner vandt en lotterigevinst på 1.000.000 kr. og tilbød herefter sin kreditor 20.000 kr. til endelig afgørelse af mellemværendet. Skyldner fortiede imidlertid sin gevinst over for kreditoren, hvilket blev anset for svigagtigt, hvorfor aftalen var ugyldig.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret |
| UfR 1992.444 HR | En bank havde en fordring på ca. 275.000 kr. på skyldneren. Banken havde flere gange uden held opfordret skyldneren til at henvende sig til banken om indfrielse af fordringen. Herefter modtog skyldneren en lotterigevinst på over 1 mio. kr. Skyldneren tilbød nu banken at betale 20.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, hvilket banken accepterede. Denne ordning var ugyldig som følge af skyldnerens svigagtige fortielse af gevinsten. | Det er Gældsstyrelsen opfattelse, at en frivillig kreditordning kan bortfalde, hvis skyldneren hemmeligholder/fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for ordningens indgåelse. |
| UfR 1953.264 HR | Fordringshaver ikke bundet af sin erklæring om at tiltræde en frivillig akkord, fordi to fordringshavere var blevet tilsagt fordelagtige særordninger. | Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at en kreditorordning er ugyldig og at en kreditor ikke bliver bundet af den, hvis andre kreditorer bliver stillet bedre, og dette ikke er aftalt ved ordningens indgåelse. |