Indhold

Dette afsnittet beskriver hovedreglen for ægtefællers fordeling af overskud ved selvstændig virksomhed, hvor begge medvirker i virksomheden.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelse
• Fordeling af indkomst
• Oversigt over ægtefællers mulighed for at fordele resultatet fra deres fælles erhvervsvirksomhed
• Rette indkomstmodtager
• Ægtefællerne driver hver deres virksomhed
• Interessentskab
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Det er den ægtefælle, der driver virksomheden, der ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst, kapitalindkomst samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, skal medregne indkomsten fra virksomheden. Se KSL § 25 A, stk. 1. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Se KSL § 25 A, stk. 1, 1 pkt.

Se også

Se også afsnit C.A.8.4.2 om friere fordeling af virksomhedens overskud.

Undtagelse

Kapitalafkast efter VSL § 7 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden. Den ægtefælle, der har rådighed over virksomheden, er den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller hæfter for betalingen af kapitaludgifter. Se KSL § 24 A.

Se også

Se også afsnit C.A.8.3.1 om ægtefællers fordeling af aktiver og passiver.

Fordeling af indkomst

Ægtefæller kan efter hovedreglen fordele indkomsten på følgende to måder:

• Ved at følge reglen i KSL § 25 A, stk. 3, om medarbejdende ægtefælle.
• Ved at indgå lønaftale efter reglen i KSL § 25 A, stk. 7.

Se KSL § 25 A, stk. 1.

Se også

Se også afsnit

• C.A.8.4.1.2 om medarbejdende ægtefælle
• C.A.8.4.1.3 om lønaftale
• C.C.5.2.4 om ægtefæller og virksomhedsordningen.

Oversigt over ægtefællers mulighed for at fordele resultatet fra deres fælles erhvervsvirksomhed

Dette skema viser ægtefællers muligheder for at fordele overskuddet fra deres fælles virksomhed imellem sig.

	Betingelser	Konsekvenser
Lønaftale	- Arbejdsgiverægtefællen indeholder og indbetaler A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. - Vederlaget må ikke stå i åbenbart misforhold til lønmodtagerægtefællens arbejdsindsats.	- Den deltagende ægtefælle betragtes som lønmodtager i skattemæssig henseende. - Ægtefællen må modtage en løn, der svarer til, hvad der kunne opnås i et tilsvarende ansættelsesforhold hos en anden arbejdsgiver end ægtefællen.
Medarbejdende ægtefælle	- Ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. - Det overførte beløb må ikke stå i misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats. - Væsentlig arbejdsindsats (i almindelighed kræves 3-4 timers daglig arbejdsindsats). - Der er ikke indgået en lønaftale med ægtefællen i hele året eller en del af året.	- Den medarbejdende ægtefælle betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, men må ikke anvende reglerne i virksomhedsskatteloven. - Der må overføres op til 50 pct. af virksomhedens overskud renset for kapitalindtægter og -udgifter, dog højst 271.800 kr. i 2024 (262.500 kr. i 2023). - Den medarbejdende ægtefælle har ingen fradrag som selvstændig erhvervsdrivende i det overførte overskud. Disse fradrag er foretaget af den anden ægtefælle før beregningen af overførslen.
Fordeling efter KSL § 25 A, stk. 8 - den friere fordelingsregel	- Ægtefællerne skal i væsentligt og ligeligt omfang deltage i virksomhedens drift. - Ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser i hele indkomståret.                - Hæftelsesforpligtelsen skal være opfyldt ved indkomstårets begyndelse - Fordelingen skal kunne begrundes sagligt i virksomhedens drift. - Der er ikke indgået en lønaftale med ægtefællen i hele året eller en del af året.	- Begge ægtefæller er selvstændig erhvervsdrivende, og begge må anvende reglerne i virksomhedsskatteloven. - Ved indkomstopgørelsen fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne.

Rette indkomstmodtager

Den ægtefælle, som anses for at være rette indkomstmodtager i henhold til KSL § 25 A, stk. 1, skal medregne indkomsten vedrørende virksomheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst.

Det er denne ægtefælle, som må foretage de skattemæssige afskrivninger. I det indkomstår, hvor en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomheder, også hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst. Se KSL § 26 A, stk. 1.

Det er også denne ægtefælle, der kan få fradrag for driftsomkostninger i sin personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

Benyttes virksomhedsordningen, er det den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over virksomheden, der skal beskattes af virksomhedens kapitalafkast. Se KSL § 25 A, stk. 2.

Deltager begge ægtefæller i væsentligt omfang i driften af erhvervsvirksomheden, er det den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden, som skal beskattes af indkomsten fra denne virksomhed.

I praksis giver det normalt ikke anledning til særlige afgrænsningsproblemer at afgøre, hvem af ægtefællerne, der i kraft af sin arbejdsindsats og eventuelt uddannelse varetager virksomhedens daglige drift, medmindre ægtefællerne har samme uddannelse som fx læge, tandlæge, advokat, revisor, arkitekt eller lignende.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.4.3 om fælles ejet og fælles drevet virksomhed.

Ægtefællerne driver hver deres virksomhed

Driver ægtefællerne hver deres selvstændige erhvervsvirksomhed fra fælles lokaler og med fælles ansatte, skal ægtefællerne sandsynliggøre, at de har hver deres kundekreds. Desuden skal fordelingen af indtægterne fremgå af regnskaberne.

Er disse betingelser opfyldt, må ægtefællerne fordele de fælles udgifter - eventuelt forholdsmæssigt - mellem sig. Se TfS2000, 81 VLR, hvor landsretten fandt, at et ægtepar, der drev frisørsalon i interessentskabsform, havde tilstrækkelig dokumentation for, at der havde været en sådan opdeling af fx virksomhedens kundekreds, at ægtefællerne havde drevet hver deres virksomhed.

Hvis Skattestyrelsen tilsidesætter regnskaberne, er der ingen mulighed for en skønsmæssig fordeling af indtægterne og udgifterne mellem ægtefællerne. Enten vil den ene ægtefælle blive betragtet som rette indkomstmodtager i medfør af KSL § 25 A, stk. 1, hvorefter den anden ægtefælle kan få overført overskud som medarbejdende ægtefælle i medfør af KSL § 25 A, stk. 3. Se Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS1986, 352 VLR. Eller også vil ægtefællerne eventuelt kunne fordele virksomhedens resultat mellem sig efter bestemmelserne i KSL § 25 A, stk. 8. I SKM2014.379.BR fordelte SKAT en samlet skønsmæssige forhøjelse med 50 pct. på hver af de erhvervsdrivende ægtefæller, som begge havde lavt privatforbrug.

Se afsnit C.A.8.4.2 om muligheden for friere fordeling af virksomhedens overskud efter KSL § 25 A, stk. 8.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.4.1 om ægtefæller, der driver hver sin virksomhed under virksomhedsordningen.

Interessentskab

Hvis ægtefæller driver en erhvervsvirksomhed som et interessentskab, vil det som udgangspunkt skattemæssigt blive betragtet som om, den ene ægtefælle driver virksomheden. Den anden ægtefælle kan enten få overført en del af virksomhedens overskud som medarbejdende ægtefælle efter KSL § 25 A, stk. 3, eller indgå en lønaftale efter KSL § 25 A, stk. 7. Der er også mulighed for, at ægtefællerne kan fordele virksomhedens resultat mellem sig på baggrund af virksomhedens drift. Se KSL § 25 A, stk. 8, og afsnit C.A.8.4.2 om denne mulighed.

Deltager den ene ægtefælle i et interessentskab, må den medarbejdende ægtefælle få overført overskud efter reglerne i KSL § 25 A, stk. 3, uafhængig af om den medarbejdende ægtefælle arbejder for interessentskabet eller udelukkende arbejder for sin ægtefælle. Se LSRM 1981.81.

Ægtefællen kan også indgå en lønaftale med enten ægtefællen eller interessentskabet, hvis arbejdet kun udføres for dette. I sidstnævnte tilfælde er der tale om en almindelig lønaftale, der falder uden for anvendelsesområdet for KSL § 25 A, stk. 7.

Se også afsnit C.A.8.4.1.3 om betingelser for anvendelse af lønaftaler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
TfS2000.81.VLR	Ægtefæller, der drev frisørsalon i interessentskabsform, havde tilstrækkelig dokumentation for, at fx virksomhedens kundekreds var opdelt således, at ægtefællerne havde drevet hver deres virksomhed. De måtte derfor fordele overskuddet ligeligt til beskatning i det pågældende indkomstår.
TfS1986.352.VLR	Hustru anset som medhjælpende ægtefælle i lægepraksis, uanset praksis var købt og blev drevet i fællesskab. Manden blev anset for at være den, der i overvejende grad drev virksomheden, da der ikke forelå særskilt specifikation af hustruens indkomst.
Byretsdomme
SKM2014.379.BR	SKAT fordelte en samlet skønsmæssig forhøjelse med 50% på hver af de erhvervsdrivende ægtefæller, som begge havde lavt privatforbrug.
Landsskatteretskendelser
LSRM1981.81	Der måtte overføres indkomst efter reglerne for medhjælpende ægtefælle, uanset hustruens arbejde reelt var udført for et interessentskab, som ægtefællen var medinteressent i.
Skatterådet
SKM2022.244.SR	Spørgerens ægtefælle ejede en minkfarm, som spørger i overvejende grad havde drevet. Som følge af Covid19 var minkfarmen lukket og alle dyr slået ned. På den baggrund var der i 2021 udbetalt erstatninger til spørgers ægtefælle. Det var Skatterådets opfattelse, at de nævnte betalinger skulle medregnes i virksomhedens indkomst, og skulle beskattes hos spørger, der i overvejende grad havde drevet virksomheden. Se KSL § 25 A.