Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Fastsættelse af værdien af et aktiv
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Der kan foretages udlæg i så stor en del af skyldnerens formue, som er nødvendig til at:

  • Dække kravet og omkostninger ved udlægsforretningen og
  • Det udlagtes opbevaring indtil auktionen.

Se retsplejelovens § 507, stk. 1. Kravet omfatter hovedstolen med tillæg af omkostninger og renter. Omkostningerne kan være omkostninger til advokat, rykkergebyrer og retsafgift mv.

Udlæg foretages derfor ikke kun til dækning af selve kravet, men også til dækning af:

  • Renter
  • Omkostninger ved udlægsforretningen, afhentning og opbevaring af aktiver. 
  • Omkostninger i forbindelse med bortsalg af aktiver på tvangsauktion.

Det udlagte skal være en del af skyldners formue efter retsplejelovens § 507, stk. 1. Aktivet skal derfor have en økonomisk værdi, dvs. at aktivet skal kunne indbringe et provenu i forbindelse med tvangssalg.

Fastsættelse af værdien af et aktiv

Ved vurderingen af, om et aktiv har en økonomisk værdi, skal restanceinddrivelsesmyndigheden lægge til grund, hvad aktivet kan indbringe ved salg på en tvangsauktion. Aktivets værdi skal ikke vurderes ud fra, hvad det eventuelt kan indbringe i fri handel ved salg til en liebhaver.

Det er pantefogeden, der skønsmæssigt fastsætter værdien af aktivet, men både skyldner og pantefogeden kan forlange, at det udlagte vurderes af en sagkyndig. Se retsplejelovens  § 507, stk. 3.

Udgangspunktet er også, at det normalt må antages, at genstande, der ikke kan sælges på tvangsauktion, ikke kan gøres til genstand for udlæg. Dog er der en række undtagelser, idet der kan foretages udlæg i fx goodwill samt en kirke, selv om disse aktiver ikke kan sælges på tvangsauktion.

Selv om goodwill ikke kan sælges på tvangsauktion, har Højesteret altså fastslået, at goodwill må anses for et frit omsætteligt formuegode, og udlæg kan derfor foretages. Se UfR.1995.500H.

Se også

  • UfR 1997.775 HR, hvor udlæg i skibsanpart kunne foretages, selv om den ikke havde nogen positiv værdi
  • UfR 1992.352 ØLR, hvor udlæg i bankgaranti ikke kunne foretages, da den ikke var noget aktiv for skyldneren.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteret

UfR.2013.3063 HR

Da en mælkekvote kunne overdrages til en anden bedrift uden samtidig overdragelse af et landbrugsareal, ligesom den kunne sælges på kvotebørsen, fandt Højesteret, at en mælkekvote måtte anses for et formueaktiv, der kunne foretages udlæg i.

Bemærk:

Mælkekvoteordningen er efter BEK nr. 432 af 30. april 2014 ophørt den 31. marts 2015

UfR.1997.775 HR

Fogedretten havde nægtet at foretage udlæg i en række kommanditanparter (skibsanparter m.m.) med henvisning til, at de efter det oplyste havde en negativ værdi. Denne afgørelse blev stadfæstet af landsretten. Under hensyn til anparternes særlige karakter og muligheden for, at værdien senere bliver positiv, fandt Højesteret, at en negativ værdi ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for at nægte udlæg, selv om det må antages, at et anpartsbevis, der har en negativ værdi, ikke kan sættes på tvangsauktion.

UfR.1995.500 HR

Ved Højesterets kendelse af 24. februar 1993 (U.1993.392) blev det fastslået, at en virksomheds goodwill som udgangspunkt må anses for et frit omsætteligt formuegode, hvori der bl.a. kan stiftes panterettigheder, som kan sikres ved tinglysning efter reglerne om underpant i løsøre, uanset om panthaveren kan sætte den pantsatte goodwill på tvangsauktion. Kreditor fandtes at have en berettiget interesse i at søge sit krav mod skyldneren sikret gennem udlæg i den goodwill, der var knyttet til den af skyldneren drevne forretning, uanset om den omhandlede goodwill kunne sættes på tvangsauktion, hvorfor kreditors påstand blev taget til følge.

Landsretten

U.1992.352 ØLR

Købere af en fast ejendom stillede bankgaranti for købesummen. Efter handlens ophævelse og efter at have fået dom over køberne, ville sælger gøre udlæg i garantien. Dette var ikke muligt, da garantien ikke var noget aktiv for de domfældte.