Indhold
Før restanceinddrivelsesmyndigheden kan iværksætte lønindeholdelse over for en skyldner, skal restanceinddrivelsesmyndigheden træffe en afgørelse herom. Dette afsnit beskriver de regler og betingelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal påse i forbindelse med afgørelsen.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Forvaltningslovens regler om sagsbehandling
- Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten
- 3 betingelser for at kunne lønindeholde
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlag
Når restanceinddrivelsesmyndigheden træffer en afgørelse om lønindeholdelse, skal restanceinddrivelsesmyndigheden straks underrette skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og oplyse om gældens art og størrelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 5, 2. og 3. pkt.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse, når betalingsfristen er overskredet. Restanceinddrivelsesmyndigheden er dog alene forpligtet til i sin begrundelse for afgørelsen, i forhold til de tidsmæssige betingelser for at lønindeholde, at henvise til, at gælden er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Da det er et krav efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., at en gældspost først kan oversendes til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, vil denne betingelse som hovedregel være opfyldt. Afgørelsen skal ligeledes indeholde en beskrivelse af den, eller de gældspost(er), som inddrives ved lønindeholdelsen, så skyldner er i stand til at identificere gældsposterne. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2 som ændret ved § 1, nr. 10 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.
Derudover skal begrundelsen indeholde en redegørelse for det relevante retsgrundlag i overensstemmelse med forvaltningslovens § 22 til § 24. Se afsnittet nedenfor om ’’Forvaltningslovens regler om sagsbehandling’’.
Forvaltningslovens regler om sagsbehandling
Før restanceinddrivelsesmyndighedens kan iværksætte lønindeholdelse over for en skyldner, skal restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse herom. Dette skal ske efter forvaltningslovens regler. Se forvaltningslovens § 2, stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager efterleve forvaltningslovens sagsbehandlingskrav, herunder især reglerne om:
Landsskatteretten har anset en afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig, da Skatteforvaltningen inden afgørelsen ikke havde behandlet klagerens anmodning om aktindsigt. Se SKM2012.228.LSR
Da en part i en afgørelsessag, efter de almindelige forvaltningsretlige principper, har krav på at fremføre sit indlæg under et personligt fremmøde, har Landsskatteretten anset en afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig, da Skatteforvaltningen ikke havde holdt personligt møde med klageren trods en anmodning om dette. Se SKM2012.85.LSR
Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten
Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 4. som ændret ved § 1, nr. 11 i lov nr. 331 af 28. marts 2023. Bemyndigelsen er udnyttet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden vil fastsætte en lønindeholdelsesprocent, skal denne derfor fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevnevurdering.
1. Tabeltræk
Se
- Afsnit G.A.3.1.2.5 Lønindeholdelsesprocenten - regler og beregningsmetoder, der blandt andet indeholder en udførlig beskrivelse af, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden beregner lønindeholdelsesprocenten.
2. En konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, når skyldner indsender et budget
Se
3 betingelser for at kunne lønindeholde
Nedenfor beskrives de 3 betingelser, der skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden,
Betingelse 1 - skyldner skal have en betalingsevne
Når lønindeholdelse sker ud fra tabeltræksmetoden i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1 anses alle skyldnere med en nettoindkomst som udgangspunkt for at have en betalingsevne.
Af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 3, 6. pkt., som ændret ved § 1, nr. 11 i lov nr. 331 af 28. marts 2023, fremgår desuden, at ved afgørelse om lønindeholdelse skal skyldneren have overladt det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 2.-4.pkt.
En konkret betalingsevnevurdering i med før af reglerne kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, eller en konkret vurdering af, om skyldneren overlades det nødvendige til eget og familiens underhold efter princippet om trangsbeneficiet kan kan dog medføre, at skyldner ikke har en tilstrækkelig betalingsevne ►til at lønindeholdelse kan iværksættes.◄
Se afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering
Betingelse 2 - skyldner modtager A-indkomst
Skyldner skal som udgangspunkt modtage A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden:
Bemærk
Visse A-indkomsttyper kan der kun ske begrænset lønindeholdelse i efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17. Det indebærer, at der ved beregning af lønindeholdelsesprocenten anvendes faste lave afdragsprocenter efter tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, uanset nettoindkomstens størrelse. Se afsnit G.A.3.1.2.3 Hvilke indkomsttyper kan der lønindeholdes i.
Betingelse 3 - skyldner skal have et eSkattekort
Endelig er det en betingelse, at skyldner aktuelt er forskudsregistreret med et skattekort. Hvis skyldner ikke har et eSkattekort, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse.
eSkattekortet er det skattekort, der indeholder oplysninger om skyldners forskudsregistrering, fx skyldners trækprocent og fradrag samt lønindeholdelsesprocenten, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet en afgørelse om lønindeholdelse.
Bemærk
Hvis det er konkret vurderet, at en skyldner ►ikke har en indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i eller skyldner◄ vil blive velfærdstruet, hvis en lønindeholdelse iværksættes, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at inddrivelsen stilles i bero for at afbryde forældelsen efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 8.
Se afsnit G.A.2.4.4.1.1 Afbrydelse af forældelse ved afgørelse om berostillelse af inddrivelse (kun fordringer i PSRM).
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM,-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten |
| SKM2012.228.LSR | SKATs afgørelser om iværksættelse af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke forinden iværksættelsen af lønindeholdelsen behandlede klagerens anmodning om aktindsigt. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden forinden iværksættelse af lønindeholdelse skal behandle skyldneres anmodninger om aktindsigt. |
| SKM2012.85.LSR | SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt personligt møde med klageren trods anmodning herom. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden har en forpligtelse til at afholde et personligt møde med skyldnere i forbindelse med iværksættelse af lønindeholdelse, såfremt skyldner anmoder om det. |