Indhold
Afsnittet beskriver sondringen mellem afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed.
Afsnittet indeholder:
- Frivillige kreditorordninger og rekonstruktioner
- Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om inddrivelse, afskrivning mv.
- Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om afdragsvis betaling eller henstand
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se nærmere om definitionen på afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed i afsnit A.A.2.2 Afgørelsesbegrebet og A.A.2.4 Processuelle beslutninger.
Frivillige kreditorordninger og rekonstruktioner
Der vil være tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når restanceinddrivelsesmyndigheden fx giver afslag på at deltage i:
- En frivillig akkordordning
- Kreditorordninger baseret på gældssaneringsprincipperne samt
- Rekonstruktioner.
Det betyder, at en klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afslag ikke kan indbringes for Landsskatteretten eller en anden myndighed.
Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om inddrivelse, afskrivning mv.
Restanceinddrivelsesmyndigheden overtager kreditorbeføjelserne, når en fordring overdrages til inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1. Det medfører, at restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning vedrørende inddrivelse, afskrivninger mv. anses for at være truffet på vegne af kreditor.
Afgørelser om inddrivelse af fordringer mv. herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for en administrativ klageinstans. Se gældsinddrivelseslovens § 17 og afsnit G.A.2.2.2.3 Sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten.
Det bemærkes, at restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om afskrivning af krav ikke er omfattet af de afgørelser om inddrivelse af fordringer, der efter gældsinddrivelseslovens § 17 kan påklages til Landsskatteretten.
Se SKM2012.104.LSR. En beslutning om afskrivning af krav kan derfor ikke indbringes for en administrativ klageinstans.
Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand
Afdragsordninger for virksomheder
Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen over for en igangværende virksomhed kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Se SKM2010.833.LSR.
Afdragsordninger mv. efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen
Landsskatteretten har i SKM2007.618.LSR truffet afgørelse om, at fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11 er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der kan påklages til en administrativ klageinstans.
Det vil ligeledes være en afgørelse, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1. Se SKM2007.451.SKAT.
En afdragsordning, som efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 6, er fastsat efter bekendtgørelsens kapitel 7 om betalingsevnevurdering, er også en afgørelse, hvor der skal gives klagevejledning om adgang til klage til en administrativ klageinstans. Se SKM2007.451.SKAT.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor give klagevejledning, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning på baggrund af tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11 stk. 1. Klagevejledningen skal opfylde de krav, der fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens §§ 41-43
Se SKM2007.332.SKAT.
Se også G.A.2.2.1 Lovgrundlag for klager.
Forbehold for modregning
I en afgørelse om, at en skyldner skulle betale afdrag på sin gæld til det offentlige, tog SKAT forbehold for, at SKAT ville modregne i overskydende skat og børnefamilieydelse. Landsskatteretten afviste at behandle skyldners klage, idet retten udtalte, at et forbehold for at foretage modregning ikke er en afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten. Et forbehold indebærer alene, at der kan foretages modregning, og ikke at der faktisk vil blive foretaget modregning. Se SKM2008.1011.LSR.
Foretages der modregning i overskydende skat mv., er dette en afgørelse. Se SKM2013.475.LSR.
Se også
Ombudsmandsudtalelse 2016-3, hvoraf det fremgår, at der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når Skatteforvaltningen pålægger rykkergebyrer i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelser. En administrativ klageinstans kan derfor ikke behandle klager over selve pålæggelsen af et rykkergebyr.
Modsat er det en afgørelse, når Skatteforvaltningen tager stilling til en borgers klage over at være blevet pålagt rykkergebyr. Dette kan derfor påklages til Landsskatteretten.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsretten |
| SKM2012.104.LSR | Landsskatteretten afviste en klage fra en fordringshaver over SKATs afskrivning af restancer, der var oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. | Da det ved lov er fastlagt, at restanceinddrivelsesmyndigheden overtager kreditorbeføjelserne, når fordringer overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, må restanceinddrivelsesmyndighedens beslutninger vedrørende inddrivelse, afskrivninger mv. anses for at være truffet på vegne af kreditor. |
| SKM2010.833.LSR | Landsskatteretten afviste en klage angående en afdragsordning for en igangværende virksomhed. Der blev lagt vægt på, at gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, alene omfatter personer, herunder afdragsordninger for afmeldte virksomheder, og at afdragsordninger for igangværende virksomheder aftales som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed. | |
| SKM2008.1011.LSR | I en afgørelse om, at en skyldner skulle betale afdrag på sin gæld til det offentlige, tog SKAT forbehold om at ville modregne i overskydende skat og børnefamilieydelse. Landsskatteretten afviste at behandle en klage over dette modregningsforbehold. | |
| SKM2007.618.LSR | Landsskatteretten har i sagen truffet afgørelse om, at fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 5, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der ligeledes kan påklages til Landsskatteretten. | |
| SKM2007.451.SKAT | Ændring af praksis i forbindelse med, at ombudsmanden 31. maj 2007 blandt andet har udtalt: "Efter min opfattelse er fastsættelse af en afdragsordning med baggrund i tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (nu § 11, stk. 1), en afgørelse, fordi beslutningen opfylder de almindelige forvaltningsretlige kriterier for, hvornår der er tale om en afgørelse. En afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved, at beslutningen træffes af en forvaltningsmyndighed, at beslutningen retter sig mod fysiske eller juridiske personer, og at beslutningen ensidigt - og på baggrund af forvaltningsmyndighedens offentligretlige hjemmelsgrundlag - fastlægger, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde. Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, opfylder alle 3 kriterier." | |
| Byretten |
| SKM2014.358.BR | Byretten fandt, at SKATs anmodning om underskrivelse af en gældserkendelse ikke indeholdt en afgørelse, men en opfordring til at underskrive gældserkendelsen for at afbryde forældelse for at undgå en udlægsforretning med deraf følgende omkostninger. | |
| Ombudsmanden |
| FOB 2016-3 | Ombudsmanden har udtalt, at SKATs pålæggelse af rykkergebyrer i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelser er et udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed, men at stillingtagen til eventuelle indsigelse af rykkergebyret er en afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten. | |