| ►Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed skal anskaffelses- og salgssummer vedrørende aktiver omfattet af Afskrivningsloven(AL) kontantomregnes, jf. AL § 45. Til og med indkomståret 1998 var
hjemlen til kontantværdiansættelse og de nærmere retningslinier herfor
fastsat i bek. nr. 486 af 31 maj 1994. Med virkning fra indkomståret 1999 er
hjemlen til kontantværdiansættelse indeholdt dels i AL § 45, dels
i EBL § 4. Vedr. kontantværdiansættelse af fast ejendom ved opgørelse
efter EBL henvises til afsnit E.J.2.1.4.1.
Følgende aktiver omfattet af AL skal kontantværdiansættes:◄
- Driftsmidler og skibe, jf. AL kap. 2,
- afskrivningsberettigede bygninger på installationer i sådanne bygninger
samt drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter, jf. AL
kap. 3,
- ombygninger og særindretninger af lejede lokaler(AL
§ 39),
- goodwill, (AL
§ 40, stk. 6),
- tidsbegrænsede rettigheder, såsom særlig fremstillingsmåde
eller lignende (know-how), patentret, forfatter - og kunstnerret og ret til mønster
eller varemærke,
(AL § 40, stk. 6), dog ikke for modtagere af vederlag for afhændelse af
tidsbegrænsede rettigheder, hvis vederlaget er valgt indtægtsført
over en årrække efter reglerne i LL § 27A,
- retten ifølge en udbytte-, forpagtnings - eller lejekontrakt,
(AL § 40, stk. 6),
- godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller lignende
(AL § 40, stk. 8), samt,
- vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse
(konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes én gang for alle,
(AL § 40, stk. 8).
Den kontantomregnede overdragelsessum skal for disse aktiver lægges til grund
såvel ved opgørelse af sælgerens fortjeneste eller tab som ved opgørelsen
af køberens afskrivningsgrundlag. Kontantværdien beregnes ved, at den
kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med
kursværdien af aktivets gældsposter, jf. AL § 45, stk. 1.
►Ligningsrådet har i TSS-cirk. 1998-32 fastsat vejledende retningslinier for omregning til kontantværdi. I cirkulærets pkt. 3 er indeholdt en række generelle bestemmelser vedr. kontantværdiansættelse. Således fremgår det af pkt. 3, at hvis overdragelsen samtidig omfatter fast ejendom, driftsmidler eller goodwill m.v. foretages der en fordeling af den kontantomregnede overdragelsessum mellem de afskrivningsberettigede bygninger mv. og disse indbyrdes, den resterende del af ejendommen og de øvrige nævnte formuegoder. Fordelingen tager udgangspunkt i, hvad parterne har aftalt i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde, jf. AL § 45, stk. 2-4. Cirkulærets pkt. 4 angiver retningslinierne for kontantomregningen af kontantlån, realkreditlån og andre lån, der er ydet på baggrund af børsnoterede obligationer.
Cirkulærets pkt. 5 regulerer kontantværdien på fordringer og gæld,
der ikke er omfattet af pkt. 4. Udgangspunktet for kontantværdiansættelse
til og med indkomståret 1998 var det tabelmateriale om kursværdier ,som
Told- og Skattestyrelsen kvartalsvis udarbejder. Det fremgår af cirkulærets
pkt. 5 samt cirkulærets indledning, at tabelmaterialet fra og med indkomståret
1999 alene har vejledende karakter. Kontantværdiansættelse efter cirkulærets
pkt. 5 skal således ske efter et skøn under hensyntagen til de konkret
foreliggende omstændigheder. Bestemmende for dette skøn er bl.a. fordringens
forrentning, løbetid, sikkerhed, evt. pantesikkerhed samt skyldnerens betalingsevne.
Hvor parter med modsatrettede interesser aftaler en kursværdi, vil denne som
regel blive lagt til grund.
Hvor der er tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter og hvor den ene
af parterne på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde,
følger det af domspraksis, at kursansættelsen skal foretages under hensyntagen
til den sikkerhed, der følger af interessefællesskabet I cirkulæret
henvises der til to domme, TfS 1984, 582 og 586, hvor kursen i begge tilfælde
blev sat til 80. Henset til renteniveauet på overdragelsestidspunktet kan kursen
efter omstændighederne overstige 80. Den typiske situation, hvor der er tale
om, at den ene part har bestemmende indflydelse på den anden er i forbindelse
med omdannelse af personlig drevet virksomhed til selskab. Om virksomhedsomdannelse
og kontantværdiansættelse i forbindelse hermed, se afsnit E.H.1.3.
◄
Grundlaget for kontantværdiansættelsenTfS 1996, 610 ØLD vedrørte
overdragelse fra far til søn af en virksomhed, der blev drevet som interessentskab.
Sønnen udstedte til berigtigelse af vederlaget et gældsbrev på 1,2
mio. kr. På overdragelsestidspunktet skyldte faderen Interessentskabet ca.
650.000 kr. Denne gæld blev betalt året efter overdragelsen. For overdragelsesåret
selvangav faderen et kursnedslag på det til ham udstedte gældsbrev på
480.000 kr., svarende til kurs 60. Landsretten fandt imidlertid, at grundlaget for
kontantværdiansættelsen og beregningen af kursnedslaget måtte være
gældsbrevets nominelle værdi reduceret med faderens gæld til interessentskabet,
svarende til ca. 550.000 kr. |