Gevinst og tab på aktier skal for personer normalt medregnes ved indkomstopgørelsen efter realisationsprincippet, jf. ABL § 23 stk. 1.

Realisationsprincippet 

Gevinst og tab skal medregnes i det indkomstår, hvor realisationen sker, dvs. i det indkomstår, hvor afståelsen, jf. definitionen i § 30, har fundet sted. Ved afståelse forstås i relation til ABL salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Se i øvrigt afsnit S.G.2.5.

Det afgørende for fastlæggelse af afståelsestidspunktet er, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om afståelsen.

Reglen om, at det er tidspunktet for beslutningen om udlodningen, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, gælder, når der er tale om en solvent likvidation, og der dermed sker en udlodning til aktionærerne. Er der tale om opløsning af selskabet, uden at der sker en udlodning (konkurs eller tvangsopløsning), er det tidspunktet for selskabets endelige opløsning, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.

Derudover kan fastlæggelsen af erhvervelsestidspunktet have en betydning, f.eks. i forbindelse med ny lovgivning. Også her er det afgørende, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om erhvervelsen.

For såvel erhvervelses- som afståelsestidspunktet gælder, at det for aktier, der er handlet på børsen, er børsnotaens dato (handelsdatoen), der lægges til grund. Valørdatoen er derimod uden betydning.

Er der tale om aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelsen af et selskab, anses aktierne for anskaffet ved stiftelsen af selskabet. I de tilfælde, hvor selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft, anses aktierne dog for anskaffet på tidspunktet for stiftelsesoverenskomstens underskrift.

For aktier, der ejes af personer, gælder der særlige regler for erhvervelsestidspunktet for så vidt angår:

1) tildelte tegningsretter med adgang til tegning til favørkurs,

2) aktier, der erhverves til favørkurs på grundlag af tildelte tegningsretter,

3) tildelte aktieretter,

4) aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, og

5) aktier, der erhverves på grundlag af købte aktie- og tegningsretter.

Reglerne for erhvervelsestidspunktet for tegnings- og aktieretter samt aktier, erhvervet ved udnyttelse af tildelte eller købte tegnings- eller aktieretter, blev væsentligt ændret ved den "nye" aktieavancebeskatningslov, jf. bemærkningerne til § 23 stk. 1 i lovforslaget om den "nye" aktieavancebeskatningslov (L 78, fremsat den 16.11.2005).

For tildelte retter m.m. er erhvervelsestidspunktet tildelingen/tegningen/udnyttelsen. For aktier erhvervet på grundlag af købte retter er erhvervelsestidspunktet tegningen/udnyttelsen.

Erhverves aktierne i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital, anses aktierne for erhvervet ved tegningen. Tegningstidspunktet vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller eventuelt bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

Tildelte tegningsretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Dette vil normalt være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse træffer beslutning om tildeling af tegningsretter. Er tildelingen suspensivt betinget, udskydes retserhvervelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.  Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses  for erhvervet ved tegningen/udnyttelsen.

Tildelte aktieretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet.  Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, anses for erhvervet ved udnyttelsen.

Købte aktie- eller tegningsretter anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet ved udnyttelsen/tegningen.

Købte tegningsretter til konvertible obligationer og købte konvertible obligationer anses for erhvervet ved købet. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en købt ret til at tegne konvertible obligationer, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet. Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på konverteringstidspunktet, jf. ABL § 29 A.

For tildelte tegningsretter til konvertible obligationer gælder det samme som for tildelte tegningsretter til aktier.

Vedrørende tegningsretter, der ydes som led i et ansættelsesforhold, se afsnit A.B.1.10, A.B.1.13 og A.B.1.15. 

Landsskatteretten har i SKM2010.679.LSR fastslået, at aktieoptioner, som var tildelt i forbindelse med ansættelse i et amerikansk selskab, måtte anses for tegningsretter og ikke køberetter, da det måtte antages, at de faktisk udstedte aktier på grundlag af optionerne udelukkende havde været nytegnede aktier.

Lagerprincippet  Skattepligtige personer, der er omfattet af ABL § 17 (d.v.s. skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier) kan én gang for alle vælge at anvende lagerprincippet, jf. ABL § 23 stk. 2.

Vælger den skattepligtige at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er erhvervet eller afstået i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse, og afståelsessummen anvendes i stedet for værdien ved indkomstårets slutning.  

Told- og skatteforvaltningen er bemyndiget til at tillade andre opgørelsesmåder end realisationsprincippet, jf. ABL § 23 stk. 3. Der vil f.eks. kunne gives tilladelse til, at andre end næringsdrivende - der efter ABL § 23, stk. 2 kan vælge at anvende lagerprincippet - kan benytte lagerprincippet.

Endvidere kan der gives tilladelse til, at særlige opgørelsesprincipper vedrørende aktier, som måtte blive fastsat i anden lovgivning, tillige kan benyttes i forhold til ABL.

Dog kan selskaber m.v. og personer ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesprincipper, når det udtrykkeligt er fastsat, at opgørelsen skal ske efter lagerprincippet. Dette gælder f.eks. i forhold til aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor er omfattet af ABL § 19. Endvidere skal selskaber normalt anvende lagerprincippet, jf. afsnit S.G.4.

Såfremt der er opnået tilladelse til at benytte et andet opgørelsesprincip, kan dette kun ændres igen efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. ABL § 23 stk. 3.

Skattepligtige personer, der udøver næring ved køb og salg af aktier, skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf. ABL § 23 stk. 4. Endvidere skal skattepligtige personer anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på udloddende ikke-aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, såfremt den pågældende anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. ABL § 23 stk. 4 (som ændret ved § 1 nr. 30 i lov nr. 525 af 12. juni 2009).

Herudover skal gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL § 19, opgøres efter lagerprincippet, jf. ABL § 23 stk. 5. Se nærmere i afsnit S.G.9.

Selskaber Vedrørende selskaber henvises til afsnit S.G.4 og afsnit S.G.8.2.