Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked med hensyn til følgende spørgsmål:

1) Kan den tyske investeringsforening B sidestilles med en tilsvarende dansk investeringsforening?

2) Kan investeringsforeningen efter den mellem Danmark og Tyskland indgåede dobbeltbeskatningsaftale i skattemæssig henseende behandles som en "person"?

Svar:

Ad 1) Ja.

Ad 2) Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det tyske investeringsadministrationsselskab A blev stiftet i 1970 og er omfattet af den tyske banklov og den tyske lov om investeringsselskaber.

A udøver en virksomhed, der er underlagt kontrol af en offentlig tilsynsmyndighed, svarende til Finanstilsynet og som er omfattet af regler i lighed med den danske lovgivning om investeringsforeninger. Dette betyder bl.a., at selskabet er underlagt strenge regler med hensyn til, hvordan den daglige drift skal foregå med hensyn til placeringsregler, finansiering, lånoptagelse m.v.

A administrerer investeringsforeningen B og overvejer at investere i fast ejendom i Danmark. Investeringsforeningen har 15.000 medlemmer. Investorerne er typisk fysiske personer, selskaber m.v., primært hjemmehørende i Tyskland.

Strukturen i investeringsforeningen:

Investeringsforeningen er etableret i en selskabskonstruktion, der adskiller sig fra danske investeringsforeninger, der kun kan etableres i foreningsform i henhold til dansk lovgivning.

Både den danske og tyske lovgivning med hensyn til investeringsforeninger er imidlertid baseret på samme grundlag, nemlig EU-direktiverne om investeringsforeninger (UCITS direktiverne). EU-direktiverne omfatter andre juridiske enheder end dem, man kender i Danmark for at imødekomme de forskelle og særpræg, der er inden for EU medlemsstaterne. I Danmark kan man kun stifte investeringsforeninger i foreningsform - som nævnt ovenfor - hvorimod disse foreninger kan optræde under forskellige retlige former i andre EU-lande, som f.eks. selskaber med begrænset ansvar som i Irland eller investeringsfonde som i Luxembourg.

På trods af forskellene skal investeringsselskaber, der er stiftet under den lokale lovgivning, der implementerer EU-direktiverne, anerkendes i de andre EU medlemsstater (EU pas). Den tyske selskabskonstruktion omfatter således de elementer, der kendes fra en dansk investeringsforening.

Investorerne indskyder kapital i investeringsadministrationsselskabet A og modtager investeringsbeviser for den indskudte kapital. Investeringsbeviserne repræsenterer investorernes rettigheder.A investerer kapitalen i henhold til den tyske lov om investeringsforeninger (KAGG) og investeringsforeningens vedtægter og forretningsorden.

Investorerne i investeringsforeningen har ingen stemmeret. Alle udstedte investeringsbeviser har de samme rettigheder og er ihændehaverbeviser. Investorerne er berettiget til på et hvilket som helst tidspunkt at forlange, at investeringsforeningen indløser investeringsbeviserne.

Som et godkendt investeringsadministrationsselskab må A kun udøve aktiviteter omfattet af KAGG og således placere midlerne i bestemte aktiver efter investeringsreglerne efter et regelsæt om risikospredning. Der findes placerings- og likviditetsregler m.v. - som i den danske lovgivning.

A investerer den indskudte kapital i eget navn og for investorernes regning. Som det er tilfældet i en dansk investeringsforening skal der være en depotbank godkendt af tilsynsmyndigheden.

Den tyske depotbank varetager bl.a. følgende opgaver:

• Konstant overvågning af ejendomsporteføljerne
• Opbevaring af enhver kontant beholdning, der ikke er deponeret i andre banker
• Godkendelse af køb og salg af ejendomme
• Udstedelse og indløsning af investeringsbeviser fra investorerne
• Opgøre værdien af investeringsbeviserne
• Udbetaling af den del af indkomsten, der er bestemt til udbytte

Der skal også være en ekspertkomite, der mindst skal bestå af tre medlemmer. Ekspertkomiteen skal udføre de opgaver, der er omhandlet i KAGG og skal bl.a.:

• Vurdere ejendommene, som A foreslår at købe eller sælge
• Vurdere værdierne mindst en gang hver 12. måned
• Fastsætte markedsværdien på hver enkelt ejendom

Som nævnt ovenfor er investorerne berettiget til at kræve, at investeringsbeviserne bliver indløst. Indløsningen skal ske til en pris, som svarer til den indre værdi. Indløsningen skal foretages hos depotbanken, som skal vurdere aktiverne for at kunne fastsætte emissions- og indløsningsprisen. Værdiansættelsen skal foretages regelmæssigt tre gange om måneden eller minimum hver tiende bankdag. Pr. 1. juli 2002 skal værdiansættelsen foretages dagligt.

Investoren hæfter kun for den indskudte kapital, men har ingen andre forpligtelser.

Den tyske skattemæssige behandling af investeringsforeningen B:

B er et selvstændigt skattesubjekt under tysk lov og er omfattet af Afsnit 1 i den tyske aktieselskabsbeskatningslov. Afsnit 1 i nævnte lov beskriver de selskaber mv., der er omfattet af fuld skattepligt. B betaler ikke skat i praksis, men det er investorerne, der beskattes. Således er B reelt set skattefri, og betaler ikke omsætningsskat eller formueskat. B´s nettoindkomst henføres direkte til investorerne, uanset om den udloddes eller tilbageholdes. Nettoindkomsten pålægges kuponskat på foreningsniveau. Investorerne er i stand til at få credit for kuponskatten ved beregningen af investorernes indkomstskat, når de skal opgøre de skattemæssige konsekvenser af deres investering.

B beskattes således som en dansk udloddende investeringsforening, som også er et selvstændigt skattesubjekt, men hvor skatten i praksis betales af investorerne.

De tyske skattemyndigheder betragter ifølge det oplyste B som en "person", der er berettiget til lempelse efter beskatningsaftaler.

Forespørgers opfattelse:

B kan efter forespørgers opfattelse sidestilles med en tilsvarende dansk investeringsforening.

Der er kun et område, hvor B fund adskiller sig fra en dansk investeringsforening. I modsætning til en dansk investeringsforening har investorerne ingen stemmeret og i overensstemmelse hermed er der ingen årlig generalforsamling i B, hvor stemmeretten kan komme til udtryk.

At der ikke er nogen stemmeret og ingen generalforsamling, er efter rådgivers opfattelse ikke et så væsentligt element, at det skulle medføre, at B ikke kunne sidestilles med en dansk investeringsforening. Således sikrer en række andre væsentlige elementer, at investorernes rettigheder effektivt bliver beskyttet.

For det første er B retligt etableret på en måde, der er omfattet af EU UCITS direktiverne.

Aktiverne investeres i overensstemmelse med et risikospredningsprincip, og investoren har en indløsningsret, en rettighed til at blive indløst til en pris svarende til den indre værdi pr. andel og således uafhængig af en pris baseret på udbud og efterspørgsel.

EU UCITS direktiverne opstiller kun visse minimumskrav, som skal medtages i den lokale lovgivning, der implementerer direktiverne. De forskellige EU lande kan opstille strengere, eller tilføje supplerende, krav, som i sagens natur ikke må være i modstrid med direktiverne. Det danske krav om en årlig generalforsamling er en sådan supplerende dansk betingelse. Det forhold, at den danske lovgivning opstiller visse supplerende betingelser ændrer ikke det udgangspunkt, at B er en investeringsforening, der er etableret i overensstemmelse med EU direktiverne.

Et andet væsentligt element er, at B administreres af et investeringsadministrationsselskab A og forvaltes af en depotbank, begge underkastet tilsyn af en tilsynsmyndighed, der svarer til Finanstilsynet og omfattet af regler, der svarer til den danske lov om investeringsforeninger.

A's eneste formål er at virke som investeringsadministrationsselskab og A kan ikke udøve nogen som helst anden form for aktivitet.

Andre elementer sikrer, at investor er effektivt beskyttet, og hvorvidt investor er i stand til at deltage i og afgive en stemme på en generalforsamling er efter rådgivers opfattelse ikke en afgørende faktor. B fungerer som en investeringsforening, dens investorer er effektivt beskyttet af den tyske lovgivning.

På grundlag af en generel vurdering er det rådgivers opfattelse at B bør godkendes som en investeringsforening.

Det er forepørgers opfattelse at B også bør godkendes som en person efter beskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland. Det er af betydning, hvordan B opfattes af de tyske skattemyndigheder og hvordan de danske skattemyndigheder i øvrigt skulle reagere over for en dansk investeringsforening.

Skatteministeriet har i TfS 2000, 394 fastslået, at pensionskasser, akkumulerende investeringsforeninger såvel som udloddende investeringsforeninger skal betragtes som værende hjemmehørende i Danmark i henhold til definitionen på hjemstedsbegrebet i beskatningsaftalerne indgået af Danmark. Dette skal gælde, uanset om foreningerne er fritaget for skat efter danske regler.

Ligningsrådet fandt ud fra en konkret bedømmelse, at B må anses at være et selvstændigt skattesubjekt. Ligningsrådet har herved henset til de kriterier der opremses i afsnit S.A.1.10.1 i ligningsvejledningen og efter Ligningsrådets opfattelse kan der ikke lægges afgørende vægt på, om investeringsforeningen styres af foreningsorganer i form af generalforsamling og en valgt bestyrelse.

Som følge af besvarelsen af spørgsmål 1 samt under henvisning til TfS 2000, 394 er det Ligningsrådets opfattelse, at B i skattemæssig henseende er en i Tyskland hjemmehørende person efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ligningsrådet tilføjede, at B er skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskatteloven § 2.