Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om skattepligtens ophør for danske selskaber og foreninger.

Afsnittet indeholder:

  • Indledning
  • Opløsning, overgang og undtagelse fra skattepligt
  • Ansvar for betaling af skatter
  • Civilretlig opløsning
  • Skatteretlig opløsning
  • Genoptagelse af boet (reassumption)
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Bemærk

For nogle af disse situationer er der særskilt lovregulering for aktie- og anpartsselskaber.

Indledning

Skattepligt kan ophøre for danske selskaber mv. ved

  • opløsning (likvidation, konkurs eller opløsning efter selskabsloven)
  • overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6
  • fusion eller spaltning
  • undtagelse fra beskatning efter SEL § 3
  • overgang til skattefrihed for investeringsselskab, jf. ABL § 19
  • opløsning efter begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Opløsning, overgang og undtagelse fra skattepligt

Skattepligten

Når selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet, opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter SEL § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen. Se SEL § 5, stk. 1.

Sidste indkomstår

Udløber det sædvanlige indkomstår for et selskab mv. inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder opløsning sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted. Se SEL § 5, stk. 2.

Anmeldelse til told- og skatteforvaltningen

Likvidator eller - hvis en likvidator ikke er valgt eller beskikket - ledelsen, skal inden en måned efter opløsningen, overgangen eller undtagelsen indsende en anmeldelse til told- og skatteforvalt-ningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Undlades anmeldelse, får den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved en retssag.  Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Se SEL § 5, stk. 3.

Reglerne i SKL § 5 finder anvendelse, således at der kan pålægges skattetillæg/bøder.

Der er dog i SEL § 5, stk. 3, 3. pkt., indført en bemyndigelse til told- og skatteforvaltningen, hvor-efter der kan gives udsættelse med fristen for at indsende anmeldelse - og en tilsvarende udsættelse med hensyn til selvangivelsen - som krævet i SEL § 5, stk. 3, hvis særlige forhold taler herfor. Udsættelse af fristen vil således kunne indrømmes særligt i de tilfælde, hvor det på grund af forhold, som selskabet ikke har indflydelse på, er vanskeligt at overholde den fastsatte frist.

Hvis et selskab eller forening mv. ophører med at være skattepligtig efter SEL § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, gælder bestemmelserne i SEL § 5, stk. 1-3, tilsvarende. Se SEL § 5, stk. 5.

Fuldt skattepligtige danske selskaber og foreninger mv. skal ved flytning af virksomhed fra Danmark afmeldes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og likvideres. Ved flytning til Grønland skal et selskab dog ikke afmeldes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da grønlandske selskaber har den danske Erhvervs- og Selskabsstyrelse som registreringsmyndighed, og der skal heller ikke ske en likvidation, men alene en afsluttende ansættelse i henhold til SEL § 5.

Aktier og andre aktiver, som selskabet eller foreningen ejer på det tidspunkt, hvor den fulde skattepligt til Danmark ophører, og som ikke fortsætter med at være omfattet af skattepligt til Danmark, anses for afstået på fraflytningstidspunktet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Se SEL § 5, stk. 7. 

SEL § 5, stk. 1-8, gælder ikke ved overgang til eller ophør med beskatning efter SEL § 3, stk. 4, (anparts- og aktieselskaber ejet af en forening med almenvelgørende formål) eller SEL § 3 A (livsforsikringsselskabers ejendomsdatterselskaber). Se SEL § 5, stk. 9.

Ansvar for betaling af skatter

Skattepligten for et selskab fortsætter indtil tidspunktet for opløsningen. Se SEL § 5, stk. 1.

Aktionærer og medlemmer er sammen med en eventuel likvidator - eller hvis en sådan ikke er valgt - bestyrelsen, solidarisk ansvarlige for betaling af resterende selskabsskatter, såfremt der ikke ved opløsningen er afsat tilstrækkelige midler til dækning af skattekravene. Se SEL § 33.

Ansvaret for betaling af skatter kan gøres gældende for skattekrav, som er anmeldt i boet eller som likvidator og/eller aktionærer kendte eller burde kende. Ansvaret kan dog ikke gøres gældende for et større beløb end summen af udlodningerne til aktionærer eller medlemmer, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen.

Dette gælder dog ikke ved opløsning af aktieselskaber og anpartsselskaber efter § 216 i selskabsloven og efter § 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Se afsnit C.D.1.5.1.2 om likvidation af aktie- og anpartsselskaber. Se også TfS 1993.437.ØLD og SKM2004.108.HR.

Civilretlig opløsning

For aktie- og anpartsselskaber er den civilretlige/selskabsretlige opløsning først sket, når selskabet er slettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Skatteretlig opløsning

SEL indeholder ikke regler om, hvornår et selskab mv. skattemæssigt anses for opløst. I alminde-lighed må selskabet i skattemæssig henseende betragtes som opløst, når beslutning herom er truffet af den kompetente forsamling. For kapitalselskaber vil dette sige den afsluttende generalforsamling, hvor der kan træffes beslutning om endelig likvidation.

Normalt vil der til brug ved beslutning om opløsningen foreligge et udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af selskabets midler. Datoen for dette regnskabs sluttidspunkt kan efter omstændighederne i almindelighed anses for den skattemæssige opløsningsdato, såfremt den afsluttende generalforsamling afholdes i naturlig kontinuitet af datoen for den afsluttende status. Se TfS 1985.665.ØLD og TfS 1996.535.ØLD.

Se Ligningsvejledningen, Selskaber og aktionærer, 2010-2, afsnit S.G.3.1 om tidspunktet for selskabets opløsning i relation til aktionærernes beskatning.

En andelsforening kan tidligst anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt Se Ligningsvejledningen, Selskaber og aktionærer, 2010-2, afsnit S.G.10.1. (Likvidationsprovenu) 

For selskaber og foreninger, som ikke er bundet af lovmæssige forskrifter for formen for opløsningen, sker denne undertiden meget formløst, ofte på den måde, at der blot udarbejdes et afsluttende regnskab. I sådanne tilfælde må opløsningen også betragtes som sket på den dag, regnskabet angiver som slutdato.

Ved opløsningen af en del selskaber, fortrinsvis de der likvideres som solvente, vil likvidator eller eventuelt revisor være interesseret i at kende et muligt resterende skattekrav, inden det endelige likvidationsregnskab udarbejdes til forelæggelse for den afsluttende generalforsamling. Teoretisk set kan det endelige skattekrav først opgøres, når det vedtagne regnskab foreligger. Der må dog fra told- og skatteforvaltningens side kunne vises likvidator eller revisor den imødekommenhed, at der udregnes et eventuelt skattekrav på grundlag af et regnskabsudkast omfattende perioden frem til den planlagte afsluttende generalforsamling. Det således udregnede skattekrav kan anses for det endelige krav, medmindre de resterende skatter opgjort på grundlag af det endelige vedtagne regnskab afviger væsentligt fra den beregning, som er foretaget på grundlag af regnskabsudkastet.

Se også

Se afsnit C.D.1.5.1.5 om opløsning ved konkurs.

Genoptagelse af boet (reassumption)

Hvis der efter selskabets opløsning tilgår det midler, der ikke var taget hensyn til ved opløsningen, vil boet blive reassumeret (genoptaget). Hvorvidt reassumptionsboet bliver skattepligtigt af de yderligere indtægter, afgøres efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. I tilfælde af skattepligt omfatter skattepligtsperioden tidsrummet fra reassumptionen til den derefter følgende opløsning. Uudnyttede underskud fra før reassumptionen kan fradrages i reassumptionsboets indtægt i overensstemmelse med reglen i LL § 15.

Selskaber mv. skal indsende selvangivelse for indkomståret forud for det afsluttende indkomstår samtidig med anmeldelsen om opløsning, hvis den normale frist for indsendelse af selvangivelsen efter SKL § 4, stk. 2, udløber senere. Se SEL § 5, stk. 3.

Se også:

Se afsnit C.D.1.4.3 om selvangivelse og skattebetaling.

Det er skatteministeriets opfattelse, at anmeldelsesfristen i SEL § 5, stk. 3, skal løbe fra den endelige beslutning om selskabets opløsning på afsluttende generalforsamling eller ved anpartshavernes endelige godkendelse af likvidationsregnskabet. Dette gælder, uanset om opløsning i forhold til skatteophørstidspunktet efter SEL § 5, stk. 1, er fremrykket til statusdagen i likvidationsregnskabet. Se TfS 1998.286.DEP.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2004.108.HR

Skattemyndighederne havde forhøjet skatteansættelsen for et likvideret dattersel-skab, der var sambeskattet med moderselska-bet. Som en konsekvens af forhøjelsen havde skattemyndighederne endvidere forhøjet sambeskatningsindkomsten. Skatteyderen fik ikke medhold i, at skatteansættelsen var ugyldig som følge af, at skattemyndighederne ikke havde genoptaget likvidationen. Landsretten henviste til principperne i SEL § 33, hvoraf det følger, at en forhøjelse er mulig uanset at selskabet er opløst. Herefter udtalte landsretten, at en genoptagelse af likvidationen ikke kan anses for påkrævet, medmindre likvidationsboet derved vil blive tilført egentlige aktiver. En korrektion, der alene har til formål at korrigere sambeskat-ningsindkomsten i moderselskabet, kræver ikke en sådan genoptagelse. At skattemyn-dighederne alene havde sendt afgørelsen til moderselskabet førte ikke til afgørelsens ugyldighed på grund af sagsbehandlingsfejl. Højesteret stadfæstede Landsrettens kendelse af de af Landsretten anførte grunde. 

 

Landsretsdomme

TfS 1993.437.ØLD 

Et selskab, der var ophørt ved en solvent likvidation, uden at der var meddelt skatte-kvittance, blev efterfølgende anset for skattepligtig af kursgevinster i henhold til LL § 4. Landsretten tiltrådte skattemyndigheder-nes synspunkt, hvorefter sagen skulle afgøres efter ordlyden af SEL § 33, hvorefter likvida-tor hæftede solidarisk for den skat, der fulgte af den forhøjede skatteansættelse 

 

TfS 1985.665.ØLD

Sagen drejede sig om spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt et aktieselskab i skatteretlig henseende må anses opløst, jf. SEL § 5, stk. 1. Aktieselskabet i likvidation kunne ifølge landsretten fastsætte en af praktiske grunde valgt skæringsdag for ophør af selskabets virksomhed og skattepligt, selv om skærings-dagen lå forud for den afsluttende generalfor-samling.

 

TfS 1996.535.ØLD

Et ejendomsselskab, der efter eneaktionærens død var trådt i likvidation den 1. juli 1988, havde ladet udarbejde afsluttende likvida-tionsregnskab pr. 2. januar 1989, medens afsluttende general-forsamling først blev afholdt den 13. april 1989. Skattemyndighederne havde foretaget ekstraordinær ansættelse af selskabet frem til generalforsamlingsdagen, men arvingerne i dødsboet indbragte sagen for landsretten med påstand om, at ansættelsen blev ophævet. Landsretten lagde til grund, at der i tiden fra 2. januar til 13. april 1989 var sket overdragelse af væsentlige aktiver fra likvidationsboet til en af arvingerne i form af ejendomme, og at udgangspunktet for at acceptere en tidsmæssig forskydning mellem skæringsdagen og den afsluttende generalforsamling var, at der var rimelig «naturlig kontinuitet» imellem status og den afsluttende generalforsamling. Arvingerne, der havde bevisbyrden for, at denne kontinuitet var til stede, havde ikke godtgjort, at den afsluttende generalforsamling, der fandt sted mere end 3 1/2 måned efter skæringsdagen, var blevet afholdt i «naturlig kontinuitet» af skæringsdagen.