Indhold
Dette afsnit handler om den forvaltningsretlige definition på en afgørelse, herunder i hvilket omfang en årsopgørelse er en afgørelse.
Afsnittet indeholder:
- Definition på en afgørelse
- Konsekvensen af at der ikke er tale om en afgørelse
Definition på en afgørelse
Den forvaltningsretlige definition på en afgørelse er, at en myndighed i et konkret foreliggende tilfælde fastslår i forhold til en borger, hvad der er gældende ret. Når der træffes en afgørelse, skal de processuelle regler i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven iagttages. Se afsnit A.A.7.
Som eksempler på afgørelser kan nævnes ansættelser om skat eller afgifter, herunder årsopgørelser, tilladelser, påbud, straffesanktioner og afgørelser om aktindsigt og persondatalov.
Særligt om årsopgørelser
Om årsopgørelser for personer, der ikke skal indsende en sædvanlig selvangivelse kan eksempelvis bemærkes: En årsopgørelse udsendt inden den 1. maj i året efter det pågældende indkomstår, er et forslag til ansættelse, der ikke er endelig. Årsopgørelsen bliver først endelig d. 1. maj, uanset om den skattepligtige inden den 1. maj har oplyst ændringer til årsopgørelsen. Dvs. at hvis årsopgørelsen i sådanne tilfælde skal ændres efter den 1. maj, skal der træffes afgørelse under iagttagelse af procedurereglerne i skatteforvaltningsloven. Se afsnit A.A.7.
Konsekvensen af at der ikke er tale om en afgørelse
Hvis en tilkendegivelse fra en myndighed ikke opfylder betingelserne for at være en afgørelse, vil der i stedet for være tale om vejledning, faktisk forvaltningsvirksomhed eller en processuel beslutning, hvor procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven ikke skal iagttages. Se nedenfor.