A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i
Det fremgår af INDOG § 10, at der kan ske lønindeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst.
A-indkomsten er den indkomst, som den indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er i kildeskattelovens § 43 defineret hvilke indkomster, der er A-indkomst. Ifølge bestemmelsen henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for arbejde i personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Til A-indkomsten skal endvidere henregnes indkomstarter som f.eks. pension, folkepension, arbejdsløshedsdagpenge.
Der henvises til kildeskattelovens § 43, stk. 2, der nærmere opremser hvilke indkomstarter, der er tale om. Bemærk, at KSL §§ 44 - 45 fastslår, at visse af de i kildeskattelovens § 43 nævnte indkomster ikke er A-indkomst, jf. også kildeskattebekendtgørelsens § 18.
INDOG § 10, stk. 5, giver adgang til lønindeholdelse i kommunale og statslige tjenestemænds lønninger, jf. INDOG § 10 stk. 1-3.
Landsskatteretten har i SKM2008.76.LSR lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter kildeskattelovens § 73, stk. 1, kan der ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst for skatterestancer med påløbne renter og gebyrer. Skatteministeren kan ifølge kildeskattelovens § 73, stk. 3, og 4, fastsætte nærmere regler om, at der ikke kan ske indeholdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser, samt nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen). Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, jf. § 5, stk. 1, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inklusiv positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a (nu § 14, stk. 4, nr. 2), SP - bidrag, ATP og skat. Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 (nu § 14, stk. 2), medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende:
1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade,
2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og
3) boligstøtte og andre boligydelser.
Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3 (nu § 14, stk. 3), medregnes følgende endvidere som indtægt:
1) udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, samt
2) udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.
Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Den dom, der er henvist til i de artikler, klageren har fremlagt, kan være Vestre Landsrets dom, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1986, side 364. Ved denne dom blev det imidlertid alene fastslået, at der ikke i bindingsperioden kunne foretages udlæg i indeståendet på en selvpensioneringskonto. Der er efter Landsskatterettens opfattelse ikke i denne dom tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der ikke kan foretages indeholdelse i løbende udbetalinger fra en sådan konto. Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensionen.
►Landsskatteretten har i SKM2010.191.LSR lagt til grund, at der kunne foretages lønindeholdelse i udbetalinger fra en erhvervsudygtighedsforsikring, idet udbetalingerne fra forsikringen udgjorde erstatning for tab af erhvervsevne. Landsskatteretten udtalte, at det følger af forsikringsbetingelserne for klagerens erhvervsudygtighedsforsikring, at udbetalinger fra forsikringen udgør erstatning for tab af erhvervsevne. I overensstemmelse hermed er forsikringen kommet til udbetaling som følge af klagerens manglende evne til at arbejde. Der er således ikke i inddrivelsesbekendtgørelsen grundlag for at undtage erhvervsudygtighedsforsikringen fra lønindeholdelse, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, nr. 2.
Klageren har ikke godtgjort, at Kommune 1 tidligere har annulleret lønindeholdelse i klagerens udbetalinger fra erhvervsudygtighedsforsikring med en begrundelse, der kan have givet klageren en berettiget forventning om, at der ikke senere ville kunne foretages lønindeholdelse i disse udbetalinger.
Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i erhvervsudygtighedsforsikringen.◄
A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i
Kildeskattelovens § 48 E
I henhold til INDOG § 10, stk. 2, 2. pkt. kan der ikke ske lønindeholdelse i indkomst, der er beskattet efter kildeskattelovens § 48 E. Ordningen efter kildeskattelovens § 48 E angår forskere og nøglearbejdere fra udlandet.
Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12
Det er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 fastlagt, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i følgende A-indkomster:
1) Kontanthjælp og starthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.
2) Introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark.
3) Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere i henhold til § 12, stk. 9, i lov om børnepasningsorlov eller § 12, stk. 8, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov.
4) Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
5) Ydelser som nævnt under nr. 4 efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
6) Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer.
7) Ydelser som nævnt under nr. 6 efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer.
8) Ydelser som nævnt under nr. 6 efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
9) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948.
10) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere.
11) Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse.
12) Løbende ydelser i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele.
13) Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
14) Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler.
15) Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
16) Godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
17) Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.
18) Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
19) Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse mv.
20) Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
21) Støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
22) Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
23) Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.
24) Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte.
25) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven).
26) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.
Selvom, der ikke kan foretages lønindeholdelse i de nævnte A-indkomster, indgår A-indkomsten alligevel i opgørelsen af nettoindkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevneberegning.
Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2
I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2, kan RIM træffe afgørelse om, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i andre A-indkomster end de i stk. 1 nævnte. Denne bemyndigelse er pt. ikke udnyttet.
Anvendelse af beskæftigelseskoder
Det er i § 10, stk. 5, i indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 426 af 21. maj 2008 om indberetningspligt mv. efter skattekontrolloven) fastlagt, at ved indberetning af A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning herom.
Den indeholdelsespligtige skal således i forbindelse med indberetning om A-indkomst til eIndkomst meddele, hvis der er tale om en A-indkomst, der er friholdt for foretagelse af lønindeholdelse. Dette sker i praksis ved at den indeholdelsespligtige indberetter indkomsten med en beskæftigelseskode.
Indeholdelsespligtige, der udbetaler sådan A-indkomst, skal rekvirere et skattekort mv., hvori indeholdelsesprocenten for A-skat er angivet separat, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3.
Eksempel:
Skyldner A oppebærer hos indeholdelsespligtige Ø A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.
Skyldner A får endvidere fra indeholdelsespligtige Å udbetalt erstatning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 6, hvilket er en A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.
Skyldner A har en betalingsevne i henhold reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvorfor SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse.
I dette tilfælde vil lønindeholdelsen alene fremgå af det skattekort, der rekvireres af indeholdelsespligtige Ø, som udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.
Indeholdelsespligtige Å, der udbetaler A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, vil være registreret som en "§ 12- udbetaler. Indeholdelsespligtige Å vil rekvirere et særligt skattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Når denne procent er anvendt ved indeholdelsen, skal der indberettes en beskæftigelseskode, der angiver, at der udbetales A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12.
Ydelser til skyldners ægtefælle
Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldnerens ægtefælle.
|