Når det ikke er muligt for RIM at inddrive en bøde, skal RIM tage stilling til, om sagen skal oversendes til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for bøden, jf. bødebekendtgørelsens § 8, stk. 1, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 36.
Det fremgår af bødebekendtgørelsens § 2, at bekendtgørelsens kapitel 3 om forvandlingsstraf for bøde finder anvendelse på sager, som RIM oversender til politiet med henblik på afgørelse om udståelse af bødeforvandlingsstraf. Det gælder uanset, om bøden opkræves af politiet eller af en anden myndighed.
Det er således politiet, som træffer afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde.
RIM skal i den forbindelse iagttage forskellige betingelser for oversendelse af sager til politiet. Først og fremmest skal der sondres mellem tvangsbøder og andre bøder end tvangsbøder.