Hvad SKAT ved om pensionsordninger oprettet i et EU eller EØS-land
Hvis du efter 1. januar 2008 har oprettet en pensionsordning i et EU eller EØS-land (undtagen Liechtenstein) og ordningen er godkendt af de danske skattemyndigheder, vil oplysninger om indskud fremgå af din årsopgørelse sammen med dine indskud til danske pensionsordninger.
Har du pensionsindkomst fra en sådan godkendt ordning i et EU eller EØS-land, vil disse indkomster også fremgå af årsopgørelsen. Har du betalt skat af pensionsordningen til det land, hvor den er oprettet, skal du være opmærksom på, om du er berettiget til at modregne denne i den skat, der beregnes til Danmark. Hvis du ikke er enig i de oplysninger, vi har fortrykt, eller hvis du er berettiget til at få modregnet den skat, du har betalt i udlandet, kan du benytte TastSelv eller udfylde og indsende blanketten Pensionsudbetaling fra udlandet (blanket 04.064).
Du skal kun betale skat af udbetalingerne fra disse godkendte pensionsordninger, hvis du har fået fradrag for indskuddene på ordningerne. Hvis du kan dokumentere, at du i for eksempel en periode ikke har haft fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne hverken i Danmark eller i udlandet, kan du søge om at få din skat beregnet af et lavere grundlag. Du søger ved at udfylde og indsende blanketten Pensionstager - Oplysning om skattefri del af udbetaling på en skattebegunstiget pensionsordning (blanket 07.061). At have bortseelsesret for et bidrag til en pensionsordning betyder, at din arbejdsgiver ser bort fra bidrag til din arbejdsgiveradministrerede pensionsordning ved beregning af din skat.
Du kan læse mere i pjecen Skat og pensionsordninger - til dig som har en pensionsordning i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land.
Hvad du skal oplyse
Du skal oplyse til SKAT, hvis du har haft
- indkomst fra udlandet (undtagen de pensioner, som er nævnt under Hvad SKAT ved)
- indkomst, du har optjent i udlandet fra en dansk arbejdsgiver
- indkomster fra værdipapirer
- ejerbolig i udlandet.
Du skal give SKAT oplysningerne, selvom du er blevet beskattet i udlandet. Det skyldes, at Danmark beskatter efter et såkaldt globalindkomstskatteprincip. Det medfører, at du kan være berettiget til et nedslag i den danske skat, for eksempel hvis udlandet har trukket skat af din indkomst.
Se her, hvornår du skal udfylde en selvangivelse for udenlandsk indkomst.
Læs om de enkelte rubrikker på selvangivelsen for udenlandsk indkomst: