Ejendomsværdiskat
Ejer du fast ejendom, skal du betale ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskatten er en skat på boligværdien af en ejerbolig og betales ved siden af de egentlige personlige indkomstskatter.

SKAT kender de fleste oplysninger, der er nødvendige for at beregne din ejendomsværdiskat. Oplysningerne om fast ejendom står på ejendomsskemaet, som du har fået sammen med årsopgørelsen. Disse oplysninger danner grundlag for vores beregning af din ejendomsværdiskat.

Hvis SKAT mangler oplysninger om din ejendom, vil du sammen med årsopgørelsen få tilsendt bilaget Ejendomsværdiskat vedrørende danske ejendomme (blanket 04.052). Har du rettelser og/eller tilføjelser til oplysningerne om ejendomsværdiskatten, kan du skrive dem på dette bilag og indsende det til SKAT. Har du ikke fået tilsendt bilaget, kan du printe det ud, udfylde det og sende det til SKAT. Du kan også få bilaget ved at henvende dig til den kommunale borgerbetjening eller i et skattecenter.

Endelig kan du indtaste oplysningerne via TastSelv Borgerskat.dk. Oplysninger om fast ejendom kan ikke indtastes via telefon.

Fristen for at sende Bilag til selvangivelsen, Ejendomsværdiskat. Danske ejendomme (blanket 04.052) eller indberette oplysningerne via internettet er den samme som for andre oplysninger til årsopgørelsen.

Du kan læse om beregning af ejendomsværdiskat og om udenlandske ejendomme i afsnittet Specielle forhold.

Læs eventuelt også vejledningerne: