Dato for udgivelse | 29 sep 2021 13:52 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 16 sep 2021 11:18 |
SKM-nummer | SKM2021.490.SKTST |
Myndighed | Skatteforvaltningen |
Ansvarlig styrelse | Skattestyrelsen |
Sagsnummer | 21-0762343 |
Dokument type | SKM-meddelelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Selskabsbeskatning |
Emneord | Afskrivningsgrundlag, afskrivninger, varmeforsyningsselskaber, indgangsværdi, handelsværdi, Polka-værdi |
Resumé | Landsskatteretten har den 18. marts 2021 afsagt kendelse i en sag vedrørende opgørelse af indgangsværdier i et varmeforsyningsselskab, der er overgået fra skattefrihed til skattepligt. Afgørelsen er endnu ikke offentliggjort. Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om afgørelsens betydning for dansk praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Styresignalet vil i vidt omfang få samme indhold som styresignal SKM2019.452.SKTST om opgørelse af afskrivningsgrundlag i vandforsyningsvirksomheder. Se også Skatterådets bindende svar af 28. april 2020, offentliggjort i SKM2020.199.SR. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. Muligheden for ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet. |
Reference(r) | Selskabsskattelovens § 5 D Ligningslovens § 2 Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 og 34. |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.A.8.2. |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.A.9. |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.1.6.5.3. |
Landsskatteretten har den 18. marts 2021 afsagt kendelse i en sag vedrørende opgørelse af indgangsværdier i et varmeforsyningsselskab, der er overgået fra skattefrihed til skattepligt.
Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om dommens betydning for dansk praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder.
Styresignalet vil i vidt omfang få samme indhold som styresignal SKM2019.452.SKTST om opgørelse af afskrivningsgrundlag i vandforsyningsvirksomheder. Se også Skatterådets bindende svar af 28. april 2020, offentliggjort i SKM2020.199.SR.
Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse.
Denne SKM har derfor til formål at præcisere, at anmodninger om genoptagelse ikke kan afvises med den begrundelse, at Skattestyrelsen endnu ikke har udsendt et styresignal.
Anmodninger om genoptagelse i den konkrete situation skal modtages af Skattestyrelsen og journaliseres med henblik på sagsbehandling, når styresignalet er udsendt.
Forældelse
Muligheden for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet. Se skatteforvaltningslovens § 34. Forældelsesfristen for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse er 10 år.
Fristen kan ikke suspenderes, men afbrydes foreløbigt, hvis der varsles en ændring eller anmodes om genoptagelse inden forældelsesfristens udløb. I disse tilfælde er kravet tidligst forældet 1 år efter at Skattestyrelsen har truffet afgørelse, uanset om der er tale om en ændring på Skattestyrelsens eller på borgerens/virksomhedens initiativ.
Se evt. også Den juridiske vejlednings afsnit A.A.8.2.2 og A.A.9.