Indhold

Afsnittet handler om anmeldelse af fordringer i gældssaneringssagen.

Afsnittet indeholder:

• Anmeldelse af fordringer
• Restanceinddrivelsesmyndighedens anmeldelse af fordringer.

Anmeldelse af fordringer

Straks efter gældssaneringens indledning udstedes proklama, hvorved skifteretten indrykker en bekendtgørelse i Statstidende, hvori enhver, der har en fordring mod skyldneren, opfordres til at anmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen. Se konkurslovens § 208, stk. 1-2. Se også G.A.3.4.5.5.1 Skifterettens indledning af gældssaneringssag.

Anmeldes fordringerne ikke rettidigt, vil der ske "præklusion" af fordringen. Dvs., at retten til dækning som udgangspunkt bortfalder. Se mere herom i G.A.3.4.5.5.3 Bortfald af retten til dækning.

Er skyldneren under konkursbehandling, er det dog ikke nødvendigt at anmelde fordringer, som allerede er anmeldt i konkursboet. Se konkurslovens § 208 b, stk. 3. Dvs., at retten til dækning af disse fordringer ikke bortfalder, selvom der ikke sker anmeldelse inden for anmeldelsesfristen på 8 uger efter konkurslovens § 208 b, stk. 1.

Anmeldelser af fordringer skal som udgangspunkt være skriftlige og skal angive kreditorens fordring og eventuelle krav på renter og omkostninger. En anmeldelse bør indeholde oplysning om:

• Fordringens stiftelsestidspunkt,
• En postadresse, hvortil senere henvendelser kan sendes,
• En konto i et pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.

Se konkurslovens § 208 a.

En anmeldelse kan dog også fremsættes mundtligt ved et møde i skifteretten eller ved et møde hos skifterettens medhjælper, da det forudsættes, at anmeldelsen i disse tilfælde tilføres gældssaneringssagens akter. Et sådant eventuelt personligt fremmøde skal dog også ske inden for proklamafristen.

Selv om en anmeldelse ikke indeholder de nævnte oplysninger, indebærer den - hvis den i øvrigt lever op til de krav, der stilles til en anmeldelse - at fordringen anses for anmeldt i gældssaneringssagen og dermed ikke bliver prækluderet.

Foreløbig anmeldelse

Hvis en fordring ikke kan opgøres endeligt, skal der inden udløbet af anmeldelsesfristen indgives en foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig angivelse af fordringens størrelse. Se konkurslovens § 208 a, stk. 2.

Kreditor er ved proklamafristens udløb bundet af den skønsmæssige angivelse af fordringens størrelse. Hvis kreditoren efterfølgende konstaterer, at fordringen er anmeldt med et for lavt beløb, er kreditoren afskåret fra at gøre dette yderligere beløb gældende. En meddelelse, hvor det blot forbeholdes, at der kan være en fordring, anses ikke som en foreløbig anmeldelse og medfører derfor præklusion af en eventuel fordring.

Hvis en anmeldelse indsendes i to eksemplarer, tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen. Se konkurslovens § 208 a, stk. 3.

Anmeldelse af sikrede fordringer

Hvis kreditors fordring er sikret ved et gyldigt pant eller anden sikkerhedsstillelse omfattet af konkurslovens § 199, stk. 4, sker der ikke præklusion af fordringen i det omfang, pantet dækker fordringen. Se konkurslovens § 208 b, stk. 2 og mere om sikrede fordringer i G.A.3.4.5.3 Gældssaneringens indhold.

Panthaverne bindes derimod af kendelsen for den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som til sin tid ikke måtte blive dækket af pantet. Dette indebærer, at en kreditor først kan vide, om der bliver en restfordring at anmelde i gældssaneringssagen, når pantet realiseres.

Reglen medfører, at den panthaver, der ikke mener at have (fuld) dækning for den fordring, der er sikret ved pantet, må anmelde den personlige fordring inden fristen på 8 uger. Se konkurslovens § 208, stk. 2, nr. 2.

Er der anmeldt for lidt, rammes panthaver af præklusionsreglen i konkurslovens § 208 b, stk. 1. Panthaver er derfor nødt til at give et så kvalificeret bud som muligt på, hvor stor restfordringen vil blive.

Anmeldelse af den personlige fordring medfører ikke, at der under gældssaneringssagen skal afsættes eventualdividende til den mulige restfordring, dvs. den del af fordringen, der ikke kan dækkes af pantets værdi. Anmeldelsen er derfor kun en betingelse for, at kreditoren senere kan gøre restfordringen gældende, hvis det viser sig, at pantets værdi ikke strækker til dækning af fordringen.

Restanceinddrivelsesmyndighedens anmeldelse af fordringer

Når restanceinddrivelsesmyndigheden, på grundlag af bekendtgørelsen i Statstidende, eller ved skifterettens tilsendelse af genpart heraf, er blevet bekendt med, at der er indledt gældssaneringssag for en skyldner, som har gæld til det offentlige, skal restanceinddrivelsesmyndigheden anmelde sine fordringer over for skifteretten. Dette skal ske inden 8 uger efter bekendtgørelsen. Se konkurslovens § 208.

Hvis skifteretten har overladt indrykningen af bekendtgørelsen til en medhjælper, skal fordringen anmeldes over for denne. Se konkurslovens § 219, stk. 1.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal anmelde alle fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, samt fordringer, der er under opkrævning hos Skatteforvaltningen. Fordringerne skal anmeldes i det omfang, at de vil være omfattet af en kendelse om gældssanering jf. konkurslovens § 199. Altså vil restanceinddrivelsesmyndigheden skulle anmelde:

• Fordringer der er stiftet inden skæringstidspunktet,
• krav på B-skatter, der er forfaldne inden skæringstidspunktet, og
• krav på restskat for det indkomstår, som udløber efter skæringstidspunktet.

For en nærmere gennemgang af fordringer, der omfattes af gældssaneringskendelsen, se G.A.3.4.5.3 Gældssaneringens indhold. Om renter se nedenfor under "Renter".

Er der udstedt proklama for skyldneren, inden fordringen er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, kan fordringen ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden. I denne situation skal kreditor selv anmelde fordringen til skifteretten eller medhjælperen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Anmeldelse af udenlandske fordringer

Der gælder det særlige for udenlandske fordringer, at en gældssanering, der gennemføres i den stat, der anmodes om bistand (inddrivelsesstaten), ikke er retligt bindende i den stat, der anmoder om bistand (ansøgerstaten/den stat der har en fordring mod den pågældende skyldner). Derfor har Danmark indgået en række aftaler med andre lande, hvorefter der mellem de enkelte staters kompetente myndigheder kan indgås aftale om, at inddrivelsesstaten, efter aftale med ansøgerstaten, anmelder den udenlandske fordring i gældssaneringen, hvis dette er en mulighed efter inddrivelsesstatens lovgivning.

Indholdet af aftalerne kan variere, men generelt gælder det, at når Danmark agerer som inddrivelsesstat, skal den udenlandske myndigheds fordring anmeldes i gældssaneringssagen i overensstemmelse med de danske regler herfor. Dette medfører også, at restanceinddrivelsesmyndigheden herefter ikke kan yde bistand med inddrivelse af den del af fordringen, der bortfalder i forbindelse med gældssaneringen. Danmark kan heller ikke yde bistand vedrørende andre fordringer, der prækluderes i forbindelse med gældssaneringen.

Se mere om international inddrivelse i G.A.3.6 International inddrivelse.

Renter

Som udgangspunkt medfører en gældssaneringskendelse, at krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter skæringsdagen, bortfalder. Se konkurslovens § 200, stk. 1 nr. 2. Det bemærkes, at der gælder særlige regler, hvis skyldner er under konkurs. Se konkurslovens § 200, stk. 2, samt nærmere herom i G.A.3.4.5.3 Gældssaneringens indhold.

De fordringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal anmelde, skal derfor opgøres med renter indtil den dag, hvorfra renterne bortfalder.

Fordringer, der er afgangsført som uerholdelige, anmeldes også med renter. Renter af fordringer, som er sikret ved udlæg, skal dog anmeldes fuldt ud, fordi renter af pantesikrede fordringer mv. ikke bortfalder.

Anmeldelsens indhold

I anmeldelsen anføres de enkelte fordringers størrelse og forfaldstid, og for personlige skatter også hvilket indkomstår disse vedrører.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal desuden oplyse, at overskydende skat, der modsvares af det beløb, der bortfalder ved gældssaneringskendelsen, ikke kan udbetales, under forudsætning af, at betingelserne for modregning er opfyldt.

Bemærk

Gældssaneringskendelsen har ikke indflydelse på Skatteforvaltningens adgang til at foretage modregning med krav på B-skat i overskydende skat vedrørende samme indkomstår. Se konkurslovens § 226, stk. 2, 2. pkt.

Fordringer uden for gældssaneringskendelsen

Pantefordringer er, i det omfang pantet strækker til, ikke omfattet af gældssaneringen, selv om fordringen er stiftet før indledningen af gældssaneringssagen. Fordringen er dog omfattet i det omfang, den ikke dækkes af pantet. Dette gælder også for andre sikrede fordringer. Se konkurslovens § 199, stk. 4 og G.A.3.4.5.3 Gældssaneringens indhold.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor, ved anmeldelsen over for skifteretten, gøre opmærksom på, om der er foretaget udlæg for dele af de anførte fordringer i anmeldelsen. Det skal desuden oplyses, hvilke aktiver der er foretaget udlæg i.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er bemyndiget til at "dele" en pantesikret fordring, hvis det vil være ødelæggende for en i øvrigt velbegrundet gældssanering at holde sig til pantet for hele fordringens vedkommende. Der vil typisk være tale om udlæg i fast ejendom over dens værdi, det kan blive aktuelt at dele. I sådanne tilfælde anmeldes den del af en pantesikret fordring, som på anmeldelsestidspunktet ligger uden for pantets værdi, kun som en usikret fordring. Værdien for fast ejendom er som udgangspunkt den seneste offentlige vurdering.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal anmode skifteretten om, at provenuet ved realisering af de aktiver under gældssaneringssagen, som restanceinddrivelsesmyndigheden har udlæg i, udbetales af skifteretten til restanceinddrivelsesmyndigheden. Derudover skal restanceinddrivelsesmyndigheden henlede skifterettens opmærksomhed på, at de anmeldte fordringer nedskrives med de modtagne beløb.

Skifteretten eller en eventuel medhjælper skal underrettes om fordringer, der falder uden for en kendelse om gældssanering.