Spørgsmål:

1. Kan SKAT bekræfte, at handelsværdien af ejerlejlighed 2. sal, beliggende X-by, kan fastsættes til DKK xx ved overdragelse fra C ApS til B ApS, således at denne værdi skattemæssigt lægges til grund som sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum?
2. Kan SKAT bekræfte, at handelsværdien af ejerlejligheden i kælderen, beliggende X-by, kan fastsættes til DKK xx ved overdragelse fra C ApS til B ApS, således at denne værdi skattemæssigt lægges til grund som sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum?
3. Såfremt spørgsmål 1 og/eller spørgsmål 2 besvares benægtende kan den/de nævnte ejendomme fra C ApS til B ApS overdrages til den offentlige ejendomsvurdering?
4. Kan SKAT bekræfte, at den beskrevne overdragelse af ejendomme i spørgsmål 1 og 2 anerkendes skattemæssigt, uanset at det overdragende selskab (C ApS) umiddelbart efter overdragelsen fusioneres skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven med det selskab, som har erhvervet ejendommene (B ApS)?

Svar:

1. Nej
2. Nej
3. Ja
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ejer alle anparter i B ApS, der ejer alle anparter i C ApS (Spørger).

B ApS er stiftet september 20xx ved en skattefri anpartsombytning, gennemført efter de objektive regler.

C ApS er under tvangsopløsning, fordi fristen for indberetning af årsrapporten for regnskabsåret 2014/15 blev overskredet. Da selskabet en gang tidligere inden for de seneste 5 år har været under tvangsopløsning, kan genoptagelse ikke ske i Erhvervsstyrelsen.

Tvangsopløsningen sker efter reglerne om solvent likvidation, med advokat D som likvidator. Selskabets bogførte egenkapital udgjorde 30.09.20xx DKK xx.

Som led i tvangsopløsningen ønskes overdraget 1 eller 2 af ejerlejlighederne, beliggende X-by, fra C ApS til dette selskabs moderselskab, B ApS. Der er tale om ejerlejligheden, der udgør ejendommens 2. sal samt ejerlejligheden, der udgør ejendommens kælder. Begge ejerlejligheder er rene erhvervslejligheder, der er udlejet. Det er pt. ikke endelig besluttet, om begge lejligheder skal overdrages eller blot den ene af disse.

Der ønskes sikkerhed om værdiansættelsen i forbindelse med denne påtænkte koncerninterne overdragelse, hvorfor der herved anmodes om bindende svar herom.

Det kan supplerende oplyses, at det er planen at gennemføre en skattefri fusion mellem C ApS og B ApS med sidstnævnte som det modtagende selskab, hurtigst muligt efter ejendomsoverdragelsen. Ejendomsoverdragelsen er begrundet i et ønske om at udnytte det ved fusionen indskydende selskabs skattemæssige underskud, før fusionen vedtages, idet dette i modsat fald vil falde bort. Begrundet i den forudgående skattefrie anpartsombytning skal fusionen gennemføres som en skattefri transaktion.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den påtænkte fusion med holdingselskabet er den eneste mulige praktiske "reparationsmulighed" for den opståede tvangsopløsningssituation, bortset fra gennemførelse af en egentlig likvidation af driftsselskabet. Sidstnævnte vil være både uønsket og uhensigtsmæssigt i forhold til blandt andet aftaler med lejere og långivere.

Fusionen agtes gennemført efter at der er overdraget fast ejendom fra C ApS til B ApS.

Tidsmæssigt arbejdes der på at gennemføre ejendomsoverdragelsen når der foreligger positivt svar på anmodningen om bindende svar, og at gennemføre fusionen med virkning fra 01. oktober 20xx, idet bemærkes, at begge de nævnte selskaber anvender perioden 01.10-30.09 som regnskabs- og indkomstår.

Som begrundelse har Spørger anført: Den påtænkte overdragelse vil være en overdragelse mellem interesseforbundne parter. I en sådan situation skal overdragelsen ske til handelsværdien, sådan som denne ville være ved tilsvarende overdragelse mellem uafhængige parter, jf. LL § 2.

(Udeladt af offentliggørelsesteksten)

Der har ikke været eksterne handler med nogen del af ejendommen i selskabets ejertid, hvorfor der derfor ikke er konstateret et niveau for handelsværdien ved ekstern overdragelse.

Den seneste offentlige vurdering for ejerlejligheden på 2. sal er DKK xx og for ejerlejligheden i kælderen DKK xx.

Lejlighederne agtes overdraget for en værdi svarende til den regnskabsmæssige værdi i seneste årsrapport, 30.09.20xx. Denne værdi er fastlagt på grundlag af en afkastbaseret model, med baggrund i indtjeningsbidrag og afkastkrav fra en potentiel investor.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 og spørgsmål 2 begge bør besvares med et "ja", hvorefter spørgsmål 3 bortfalder. Spørgsmål 4 kan besvares med "Ja".

Det er Spørgers opfattelse, at den bogførte værdi er udtryk for en reel handelsværdi for de omhandlede ejerlejligheder, sådan som denne må forventes at være ved afståelse til en "ikke-interesseforbundet part."

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at handelsværdien af ejerlejlighed på 2. sal i matr. Nr. xx, i X-by kan fastsættes til DKK xx ved overdragelse fra C ApS til B ApS, således at denne værdi skattemæssigt lægges til grund som sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at handelsværdien af ejerlejligheden i kælderen i matr. Nr. xx, i X-by kan fastsættes til DKK xx ved overdragelse fra C ApS til B ApS, således at denne værdi skattemæssigt lægges til grund som sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum?

Begrundelse

Ved overdragelse af en ejendom mellem hovedaktionæren og et selskab eller mellem selskaber, som han har den bestemmende indflydelse i, skal overdragelsen ske til handelsværdi, jf. Ligningslovens § 2.

Der skal være tale om samme pris og vilkår, som hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter. Hvis dette ikke er tilfældet, fordi overdragelsesprisen er enten lavere eller højere end den pris ejendommen ville kunne overdrages til en uafhængig part til, beskattes forskellen som maskeret udlodning eller tilskud.

Det fremgår af DJV afsnit C.B.3.5.4.3. at ved bedømmelsen af, om en ejendomshandel mellem interesseforbundne parter er sket i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kan der efter administrativ praksis som udgangspunkt lægges vægt på den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, men skattemyndighederne er ikke bundet af denne vurdering, hvis den ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi ved salget. Se SKM2013.841.HR.

Hvis den offentlige ejendomsvurdering således ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien på tidspunktet for aftalens indgåelse, er hverken parterne eller skattemyndighederne bundet af ejendomsvurderingen. Ejendomsvurderingen afspejler fx ikke ejendommens værdi, hvis denne må antages at være fejlbehæftet på tidspunktet for vurderingen.

SKAT har vurderet de pågældende ejendomme og SKAT ejendomme har efter en besigtigelse anført følgende:

Der er tale om forretnings- og kontorejendom med en rigtig god og central beliggenhed i X-by. Ejendommen har således en meget synlig facade for butikken i stueetagen og 1. sal. Ejendommen er opdelt i 4 ejerlejligheder. De to ejerlejligheder, som er omfattet af denne udtalelse består dels af 1 kontorlejemål på xx kvm på 2. sal dels af en P-kælder i to plan med i alt xx P-pladser og et samlet bygningsareal på xx kvm ifølge BBR. De to øvrige ejerlejligheder består af et butikslejemål, der som nævnt ligger i stueetagen og på 1. sal samt et beboelsesejerlejlighed på 3. etage. Herudover er der en midlertidig kontorpavillon, som vil blive fjernet i forbindelse med ophøret af kontorlejemålet på 2. sal.

Bygningen er opført i 20xx efter en brand i 20xx. Bygningen er ifølge BBR opført i andet materiale og built-up tag. Der er indvendig elevator. Bygningen fremstår med en præsentabel facade med god synlighed (stor glasfacade).

Såvel den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelsestilstanden er rigtig god både indvendigt og udvendigt. Kontorlokalerne er lyse, moderne og velindrettede, hvilket afspejles i den forholdsvis høje leje på knap xx kr. pr. kvm.

P-kælderen er i 2 etager og indeholder i alt xx parkeringspladser, og der er gode adgangsforhold med porte til P-kælderen.

På grundlag af ovenstående oplysninger samt handelspriserne i området er det SKAT, Ejendoms opfattelse, at den seneste offentlige vurdering af ejendommen, 2. sal på xx kr. må anses for at være et passende udtryk for ejendommens aktuelle kontante handelsværdi.

Ved vurderingen af ejendommens handelsværdi er der bl.a. lagt vægt på, at der er tale om en velbeliggende og velindrettet kontorejendom i en god vedligeholdelsesstand. Et afkastkrav (nettoforrentning) på 5,5 % skønnes at være realistisk for ejendommen, 2. sal med udgangspunkt i den oplyste nettoleje for kontorlejemålet 20xx/20xx, jf. de indsendte lejeoplysninger og driftsudgifter.

På grundlag af ovenstående oplysninger er det SKAT, ejendoms opfattelse, at den seneste offentlige vurdering for ejendommen, kælderen på xx kr. ligeledes må anses for at være et passende udtryk for ejendommens aktuelle kontante handelsværdi. Ved vurderingen af handelsværdien på P-kælderen er der lagt vægt på, at den aftalte leje på P-pladserne naturligt skal ses i sammenhæng med den aftalte leje på de øvrige lejemål. Endvidere er der lagt vægt på opførelsesudgifterne i forbindelse med byggeriet af P-kælderen.    

Det er herefter vores opfattelse, at en kontant handelspris på de to ejendomme vil svare til vurderingen, da der ikke efter besigtigelse er konstateret urigtigheder ved vurderingen, hvorfor vurderingerne på henholdsvis xx kr. og xx kr. kan anses for handelsværdier.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 og spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 og/eller spørgsmål 2 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at den/de nævnte ejendomme fra C ApS til B ApS kan overdrages til den offentlige ejendomsvurdering?

Begrundelse

Handelsværdien for ejendommen, 2. sal kan, jf. SKAT Ejendommes udtalelse fastsættes til den seneste offentlige ejendomsvurdering på xx kr. Handelsværdien for ejendommen, kælderen kan ligeledes ansættes til den seneste offentlige vurdering på xx kr., jf. SKAT Ejendommes udtalelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja"

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne overdragelse af ejendomme i spørgsmål 1 og 2 anerkendes skattemæssigt, uanset at det overdragende selskab (C ApS) umiddelbart efter overdragelsen fusioneres skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven med det selskab, som har erhvervet ejendommene (B ApS)?

Begrundelse

Ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1.

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Dette gælder dog ikke for den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 2. Da der er tale om en lodret fusion, skal der i den foreliggende sag ikke ske vederlæggelse.

Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejde åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 5.

Det er oplyst, at der arbejdes på at gennemføre fusionen med virkning fra 1. oktober 20xx, og at begge selskaber har perioden 1. oktober - 30. september som regnskabs- og indkomstår. På baggrund af disse oplysninger må betingelsen i fusionsskattelovens § 5 anses for opfyldt.

I TfS 2000, 832 ønskede to søsterselskaber at fusionere pr. 1. januar 2000. Det indskydende selskab havde haft en ejendom, der pr. 31. december 1998 blev solgt til det modtagende selskab for et beløb svarende til den offentlige ejendomsvurdering. Da det modtagende selskab således uden for normal samhandel og indenfor 3 år før fusionsdatoen havde overtaget fast ejendom fra det indskydende selskab, som beherskedes af det modtagende selskabs eneaktionær, var fusionen omfattet af den dagældende fusionsskattelovs § 4, stk. 1 og krævede derfor Ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet fandt ikke, at overdragelsen af ejendommen var sket på baggrund af forretningsmæssige overvejelser, men derimod udelukkende for dels at kunne udnytte fremførselsberettigede underskud i det indskydende selskab, som ellers ville forælde eller bortfalde som følge af fusionen, samt for dels at opnå et højere afskrivningsgrundlag på ejendommen. Ligningsrådet gav derfor tilladelse til en skattefri fusion med vilkår om, at der i skattemæssig henseende skulle ses bort fra en forud for fusionen foretagen ejendomsoverdragelse fra det indskydende til det modtagende selskab.

Den dagældende § 4, stk. 1, i fusionsskatteloven er ophævet, og afgørelsen offentliggjort i TfS 2000, 832 er derfor ikke længere aktuel. Fusion efter fusionsskattelovens regler er i dag baseret på objektive kriterier, som fremgår af fusionsskattelovens kapitel 1. Det er SKATs opfattelse, at overdragelsen af ejendomme ikke er i strid med reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1. Det er endvidere SKATs opfattelse, at overdragelsessummens størrelse ikke har betydning for, hvorvidt fusionsskattelovens betingelser er opfyldt.

Det fremgår af selskabslovens § 228, stk.1, nr. 1, nr. 6, at fusion med et selskab, der er under tvangsopløsning under visse betingelser er selskabsretligt muligt.

SKAT har ikke vurderet, om det i den konkrete situation er muligt at fusionere efter selskabslovens regler, da selskabslovens regler ikke hører under SKATs område. Men hvis fusion er muligt efter selskabslovens regler, er det SKATs opfattelse, at fusionen også kan ske efter reglerne i fusionsskatteloven. Det er dog en forudsætning, at C ApS ikke er opløst på det modtagende selskabs (B ApS) skæringsdato, dvs. den 1. oktober 20xx.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 2

Skattepligtige,

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3. der er koncernforbundet med en juridisk person,
4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.4.3 fast ejendom:

(...)

Retningsliner for værdiansættelse

Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter kan ske med udgangspunkt i følgende retningslinjer.

Retningslinjerne finder anvendelse på overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.

Overdragelsespris

Prisen skal svare til, hvad en uafhængig tredjemand vil betale for ejendommen.

Tidspunkt

Det er prisen på det tidspunkt, hvor der indgås en bindende aftale om overdragelse af ejendommen.

Den senest offentliggjorte ejendomsvurdering kan kun anvendes som overdragelsespris, hvis den giver et retvisende udtryk for handelsværdien

Ved bedømmelsen af, om en ejendomshandel mellem interesseforbundne parter er sket i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kan der efter administrativ praksis som udgangspunkt lægges vægt på den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, men skattemyndighederne er ikke bundet af denne vurdering, hvis den ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi ved salget. Se SKM2013.841.HR.

Ejendomsvurderingen afspejler fx ikke ejendommens værdi, hvis denne må antages at være fejlbehæftet på tidspunktet for vurderingen.

Seneste ejendomsvurdering må ikke lægges til grund, hvis der siden ejendomsvurderingen er foretaget ombygning eller modernisering af den pågældende ejendom, som giver sig udtryk i ejendommens handelsværdi.

(...)

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens §§ 1-5

§ 1

Ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Benytter selskaberne den i stk. 1 nævnte adgang, skal beskatningen af selskabsdeltagerne ske efter reglerne i §§ 9 og 11.Stk. 3. Fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette.

§ 2

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab.

§ 3

(Ophævet).

§ 4

(Ophævet).

§ 5

Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Stk. 2. Hvor det modtagende selskab allerede er registreret og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for fusionsdatoen og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første regnskabsperiode uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12 måneder efter fusionsdatoen og perioden ikke overstiger 18 måneder. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato. Stk. 3. Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Selskabslovens § 228

Når der af Erhvervsstyrelsen er truffet beslutning om, at et kapitalselskab skal tvangsopløses, kan der ikke træffes beslutning om ændring af de registrerede forhold vedrørende kapitalselskabet bortset fra følgende:

1. Indsættelse af en likvidator udnævnt af skifteretten, jf. § 227, stk. 3, 1. pkt.
2. Ændring af en likvidator udnævnt af skifteretten.
3. Indsættelse af en revisor udnævnt af skifteretten, jf. § 227, stk. 3, 2. pkt.
4. Ændring af en revisor udnævnt af skifteretten.
5. Genoptagelse, jf. § 232.
6. Fusion, jf. §§ 236-253, jf. dog stk. 2.
7. Spaltning, jf. §§ 254-270, jf. dog stk. 2.
8. Grænseoverskridende fusion, jf. §§ 271-290 og 311-317, jf. dog stk. 2.
9. Grænseoverskridende spaltning, jf. §§ 291-311 og § 318, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beslutning om fusion, spaltning, grænseoverskridende fusion eller grænseoverskridende spaltning kræver, at skifteretten eller den eventuelle skifteretsudnævnte likvidator tiltræder dette.

Stk. 3. Hvis det fortsættende selskab i en fusion eller grænseoverskridende fusion eller det modtagende selskab i en spaltning eller grænseoverskridende spaltning er under tvangsopløsning, kan transaktionen kun besluttes, hvis der samtidig træffes beslutning om genoptagelse af selskabet, jf. § 232.

Praksis

Den juridiske vejledning C.D.5.2.3.2

(...)

Fusion af moder og datterselskab hvor datterselskabet ophører - lodret fusion

Ved "lodrette fusioner" forstås, at det indskydende selskab (datterselskabet) overdrager samtlige aktiver og passiver til det modtagende selskab (moderselskabet), som derefter annullerer det indskydende selskabs aktier/anparter. Det modtagende selskab kan ikke udstede nye aktier eller anparter i sig selv til sig selv, til gengæld for de annullerede datterselskabsaktier eller -anparter.

(...)

TfS 2000, 832

Ligningsrådet gav tilladelse til en skattefri fusion af to søsterselskaber med vilkår om, at der i skattemæssig henseende skulle ses bort fra en forud for fusionen foretagen ejendomsoverdragelse fra det indskydende til det modtagende selskab.

Det indskydende selskab drev el-installatørvirksomhed indtil 1994, hvor virksomheden blev afhændet. Herefter havde selskabet haft en udlejningsejendom, som pr. 31/12-1998 blev solgt til det modtagende selskab for et beløb svarende til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1/1-1998.

Da det modtagende selskab således uden for normal samhandel og indenfor 3 år før fusionsdatoen havde overtaget fast ejendom fra det indskydende selskab, som beherskedes af det modtagende selskabs eneaktionær, var fusionen omfattet af fusionsskattelovens § 4, stk. 1 og krævede derfor Ligningsrådets tilladelse.

Ligningsrådet fandt ikke, at overdragelsen af ejendommen var sket på baggrund af forretningsmæssige overvejelser, men derimod udelukkende for dels at kunne udnytte fremførselsberettigede underskud i det indskydende selskab, som ellers ville forælde eller bortfalde som følge af fusionen, samt for dels at opnå et højere afskrivningsgrundlag på ejendommen.