Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en gave, der udgør en del af berigtigelsen af en ejendomshandel, og som anses for en hævning i virksomhedsordningen for spørger, ikke påvirker størrelsen af konto for opsparet overskud, som køber overtager efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at en privat gæld, der udgør en del af berigtigelsen af en ejendomshandel, og som anses for en hævning i virksomhedsordningen for spørger, ikke påvirker størrelsen af konto for opsparet overskud, som køber overtager efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at når det af bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, 1. pkt. in fine fremgår, at "såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb", så stiller det krav om, at overtagelsesdagen aftales til dagen efter sælgers indkomstår, men ikke til at den endelige og bindende aftale indgås denne dag?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er selvstændig erhvervsdrivende med landbrugsvirksomhed og anvender virksomhedsordningen. Spørger har opsparinger i virksomhedsordningen. Ultimo 2014 udgjorde opsparingen 4.891.634 kr. før skat.

Spørger agter i forbindelse med generationsskifte til sin søn af sidste halvdel af landbrugsvirksomheden at gennemføre handlen med skattemæssig succession i virksomhedsopsparinger efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5.

Spørger har supplerende oplyst, at det kan lægges til grund, at ejendomsoverdragelsen påtænkes gennemført med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C.

Spørger vil efter overdragelsen til sønnen ikke længere have erhvervsmæssige aktiver eller drive erhvervsmæssig virksomhed.

Overtagelsen af landbrugsvirksomheden vil ske primo, det vil sige den 1. januar 2017 eller et senere år.

I forbindelse med generationsskiftet skal ejendomsoverdragelsen bl.a. berigtiges ved, at sønnen overtager realkreditgæld i ejendommen. Spørger har realkreditgælden placeret både i og uden for virksomhedsordningen. Der kan herudover også blive tale om delvis berigtigelse ved gave.

Spørger ønsker med det bindende svar en sikkerhed for, at gældsplaceringen ikke hindrer, at sønnen kan succedere i samtlige opsparinger i virksomhedsordningen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at når køber af virksomheden overtager indestående på konto for opsparet overskud ved afslutningen af spørgers indkomstår, da skal der ved virksomhedsoverdragelsen den første dag i det efterfølgende indkomstår ikke henses til hæverækkefølgen i virksomhedsordningen for det afsluttede indkomstår, hvorfor alle tre spørgsmål skal besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en gave, der udgør en del af berigtigelsen af en ejendomshandel, og som anses for en hævning i virksomhedsordningen for spørger, ikke påvirker størrelsen af konto for opsparet overskud, som køber overtager efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5?

Lovgrundlag

Kildeskatteloven § 33C (uddrag)

Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14... Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed.

Stk.2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.

(...)

Stk.5. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet over-skud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

(...)

Forarbejder

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget (LFF 2000-10-04 nr. 34) til L 1283 - 2000/2001 om indførelse af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, om succession i konto for opsparet overskud, fremgår det bl.a.:

"For at opnå, at der gælder de samme regler ved overdragelse i levende live og ved død og dermed lette beskatningen ved virksomhedsoverdragelse inden for familiekredsen, foreslås det at indsætte en bestemmelse i kildeskattelovens § 33 C, der giver mulighed for succession i indestående på konto for opsparet overskud, når en personligt ejet virksomhed overdrages inden for familiekredsen. En tilsvarende mulighed foreslås indført for indestående på konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen. Der er således tale om en udvidelse af den successionsadgang, der i dag findes i kildeskattelovens § 33 C.

Når der overdrages med succession, betyder det, at overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet indtræder (succederer) erhververen i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat svarende til den skattebesparelse, som overdrageren opnår...

Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, går ud på, at den, der erhverver en virksomhed, som overdrageren har anvendt virksomhedsordningen for i indkomståret forud for overdragelsen, kan overtage indestående på konto for opsparet overskud. Konto for opsparet overskud kan overtages med den størrelse, den har ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Da den endelige beskatning som nævnt først sker i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige, overtager erhververen en forpligtelse, der må forventes at indgå som en del af berigtigelsen af købesummen for virksomheden.

Det er en betingelse, at overdragelsen af den personligt drevne virksomhed i virksomhedsordningen finder sted dagen efter udløbet af sidste indkomstår. Reglen er en følge af princippet om skattemæssig succession. Er indkomståret sammenfaldende med kalenderåret, skal overtagelsen ske den 1. januar...

Når konto for opsparet overskud overtages af erhververen, betyder det, at den foreløbigt betalte virksomhedsskat bliver endelig for overdrageren, der således ikke i forhold til konto for opsparet overskud beskattes yderligere i forbindelse med overdragelsen. I stedet indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til indeståendet på kontoen, foreløbig betalt virksomhedsskat og den udskudte skat..."

I høringsskemaet til nævnte lovforslag fremsatte Landbrugets Rådgivningscenter et alternativt forslag om overtagelse af konto for opsparet overskud:

"Det foreslås, at succession i konto for opsparet overskud og i konto for konjunkturudligning skal være muligt i løbet af indkomståret, men i den beholdning, som var til stede ved indkomståret begyndelse. I modsætning til den foreslåede bestemmelse, hvorefter succession skal ske ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen."

Forslaget blev besvaret således:

"Den valgte betingelse skyldes de problemer, som vil opstå, såfremt overdrageren i perioden fra indkomstårets begyndelse til overdragelsesdagen foretager hævninger på konto for opsparet overskud eller konto for konjunkturudligning. I denne situation vil erhververen reelt komme til at overtage forpligtelsen til at medregne det hævede beløb til sin skattepligtige indkomst."

Praksis

Af Den juridiske vejledning, 2016-1, afsnit C.C.5.2.7.4, fremgår bl.a. følgende om private udgifter:

"Om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden og overført til den selvstændiges private økonomi, afhænger af, hvad beløbet er blevet anvendt til.

Det er ikke afgørende for afgrænsningen af, om udgifter er erhvervsmæssige eller private, at der er fradragsret for udgiften. Det afgørende er, om udgiften vedrører virksomheden. Repræsentationsudgifter kan fx kun trækkes fra med 25 pct. af udgiften. De resterende 75 pct. er dog også en udgift, der vedrører virksomheden. Virksomheden kan derfor betale udgiften, uden at det er en hævning i hæverækkefølgen, men udgiften kan ikke trækkes fra ved opgørelsen af indkomsten. Virksomheden kan også betale etableringsudgifter, formueudgifter mv., der vedrører virksomheden, også selv om de ikke er fradragsberettigede.

Hæver den selvstændige beløb i virksomheden til at dække privatforbrug, herunder til betaling af personlige skatter, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen.

Hvis den selvstændige låner ud af virksomhedens midler for at tilgodese private interesser, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Det er fx tilfældet ved lån til et selskab, som er ejet af den selvstændige. Se SKM2006.555.LSR og SKM2001.202.LR.

Udlån fra en partners virksomhedsordning, hvor udlånet opstår i forbindelse med omdannelse af et interessentskab til et partnerselskab, anses ikke for en privat hævning i den enkelte partners virksomhedsordning. Det samme gjaldt for efterfølgende udlån jf. SKM2014.764.SR.

Låner den selvstændige midler fra virksomheden til sine børn, er det normalt også en privat hævning. Se SKM2001.201.LR. Det gælder også, hvis udlånet er et led i financieringen af et generationsskifte i forhold til overdragers børn, jf. SKM2015.728.LSR, i hvilken en passivpost efter KSL § 33 D og et nedslag efter KSL § 33 C dog ikke blev anset for en hævning.

Et beløb, der svarer til fordringens værdi, vil - hvor der foreligger en hævning - i disse tilfælde blive anset for overført i den almindelige hæverækkefølge. Se VSL § 5."

I SKM2005.17.LR fandt Ligningsrådet, at hvis der blev hævet midler fra virksomheden og indskudt på en etableringskonto, ville der være tale om overførsel af midler fra virksomheden til privatsfæren, efter virksomhedsskattelovens § 5.

I SKM2007.231.SR fandt Skatterådet bl.a., at det er en betingelse, for at erhververen kan overtage overdragerens indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen pr. 31. december 2005, at overdragelsen finder sted dagen efter udløbet af indkomståret 2005, jf. KSL § 33 C, stk. 5.

I SKM2013.505.HR fandt Højesteret, at udlån til eget selskab måtte anses for hævning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 5, idet udlånet ikke kunne anses for sket som led i virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.

I SKM2014.70.SR fandt Skatterådet, at en - i forbindelse med en påtænkt ejendomsoverdragelse - ydet gave skulle anses for en hævning i virksomhedsskatteordningen.

Begrundelse

I SKM2014.70.SR udtalte Skatterådet, at når en overdragelse gennemføres i form af hel eller delvis gave, anses gaven for en hævning i virksomhedsskatteordningen.

Det bemærkes, at SKM2014.70.SR, som også omfattede andre spørgsmål, blev påklaget til Landsskatteretten, hvis afgørelse er offentliggjort som SKM2015.728.LSR. Skatterådets afgørelse, om at gaven anses for en hævning, blev dog ikke påklaget til Landsskatteretten.

Som det fremgår af afsnit C.C.5.2.7.4 i Den juridiske vejledning, skal et hævet beløb i virksomheden kvalificeres som enten vedrørende privatsfæren eller erhvervsvirksomheden.

Efter SKATs opfattelse er den påtænkte vederlagsfrie berigtigelsesdel udtryk for en gave fra spørger til dennes søn og vedrører derfor privatsfæren, jf. også princippet i SKM2013.505.HR. En sådan disposition har derfor den virkning, at gavens værdi må anses for en hævning i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5, jf. også SKM2014.70.SR.

Det bemærkes, at det ved overtagelse af konto for opsparet overskud efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, er en betingelse, at overtagelsen sker ved udløbet af indkomståret, og at virksomhedsoverdragelsen skal finde sted dagen efter dette indkomstårs udløb, jf. også SKM2007.231.SR.

Finder den påtænkte virksomhedsoverdragelse sted den 1. januar 2017, som anført i anmodningen, vil den omhandlede gave blive anset for en hævning i indkomståret 2017, da overdrageren efter det oplyste anvender kalenderåret som indkomstår.

Det er SKATs opfattelse, at det gavebeløb, der indgår som en del af berigtigelsen af virksomhedsoverdragelsen, skal anses for en hævning for overdrageren på overdragelsestidspunktet, dvs. den første dag efter indkomstårets udløb, hvorved størrelsen af konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen ikke påvirkes heraf, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 5. Erhververen kan derfor fuldt ud overtage konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for virksomhedsoverdragelsen, uden at hævningen (gaven) påvirker størrelsen heraf.

SKAT er således enig i spørgers opfattelse.

Det bemærkes, at hvis spørger ikke fortsætter med at anvende virksomhedsordningen, i det indkomstår virksomhedsoverdragelsen finder sted, udgør den omhandlede gave efter SKATs opfattelse ikke en hævning.

SKAT har ikke herved taget stilling til, hvorvidt betingelserne for skattemæssig succession eller for overtagelse af konto for opsparet overskud efter kildeskattelovens § 33 C er opfyldte.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en privat gæld, der udgør en del af berigtigelsen af en ejendomshandel, og som anses for en hævning i virksomhedsordningen for spørger, ikke påvirker størrelsen af konto for opsparet overskud, som køber overtager efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5?

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Praksis

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Begrundelse

Da ejendomsoverdragelsen efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, skal finde sted dagen efter indkomstårets udløb, vil alle hævninger, som gennemføres denne dag, også i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen, ikke påvirke konto for opsparet overskud, som opgjort ved afslutningen af overdragerens indkomstår forud herfor, jf. også SKATs indstilling og begrundelse til spørgsmål 1.

Ved at lade privat gæld indgå som en berigtigelsesdel ved virksomhedsoverdragelsen opnår spørger en privat gældsfrigørelse, dvs. en vederlæggelse, som provenumæssigt tilkommer virksomhedsordningen. SKAT er derfor enig i, at denne vederlæggelse uden om virksomhedsordningen udgør en hævning for spørger.

Da denne hævning finder sted i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen dagen efter udløbet af spørgers indkomstår, påvirker hævningen ikke størrelsen af konto for opsparet overskud ved udløbet af overdragerens indkomstår.

SKAT er således enig i spørgers opfattelse.

Det bemærkes, at hvis spørger ikke fortsætter med at anvende virksomhedsordningen, i det indkomstår virksomhedsoverdragelsen finder sted, udgør den omhandlede realkreditgæld efter SKATs opfattelse ikke en hævning.

SKAT har ikke herved taget stilling til, hvorvidt betingelserne for skattemæssig succession eller for overtagelse af konto for opsparet overskud efter kildeskattelovens § 33 C er opfyldte.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at når det af bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, 1. pkt. in fine fremgår, at "såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb", så stiller det krav om, at overtagelsesdagen aftales til dagen efter sælgers indkomstår, men ikke til at den endelige og bindende aftale indgås denne dag?

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Praksis

Af afsnit C.H.2.1.7.1 i Den juridiske vejledning fremgår det bl.a. vedrørende overdragelse af ejendom:

"Når ejendomsretten overgår ved salg, anses afståelsen for sket på det tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. I de fleste tilfælde oprettes der ved aftalens indgåelse en købsaftale, der bliver underskrevet af parterne, og datoen for den vil i reglen være afgørende.

Det er uden betydning, hvornår køberen rent faktisk overtager ejendommen efter sælgeren.

Er der indgået en endelig og bindende købsaftale, der omfatter alle for parterne væsentlige punkter i forbindelse med ejendommens overdragelse, er datoen for aftalen afgørende, selv om der senere sker mindre ændringer, fx med hensyn til tidspunktet for betaling af restkøbesummen. Se LSRM 1969, 98 LSR.

Om der er indgået en endelig og bindende aftale mellem køber og sælger skal vurderes ud fra de konkrete omstændigheder. I retspraksis er det dog som hovedregel ikke muligt at føre bevis for mundtlige aftaler om overdragelse af fast ejendom. Se UfR 1965, 280 HRD.

Eksempel: Købers accept af købstilbud var afgørende for tidspunktet for handlen

En endelig og bindende aftale om salg blev anset for indgået ved købers accept af købstilbud. Ejendommen var derfor erhvervet på tidspunktet for købers accept af det købstilbud, der var sendt frem, og ikke som påstået af sagsøger ved underskrivelse af skødet. Det forhold, at der først efter købers accept blev opnået enighed om vilkår i købstilbuddet, udskød ikke erhvervelsestidspunktet. Se UfR 1983.111 HD."

I SKM2007.231.SR fandt Skatterådet bl.a., at det var en betingelse, for at erhververen kunne overtage overdragerens indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen pr. 31. december 2005, at virksomhedsoverdragelsen fandt sted dagen efter udløbet af indkomståret 2005, jf. KSL § 33 C, stk. 5.

I TfS 1998, 395 HRD fandt Højesteret det ikke bevist, at der var indgået en endelig og bindende mundtlig aftale om køb af en ejendom forud for underskrift af et betinget skøde.

Begrundelse

Det fremgår af ordlyden af virksomhedsskattelovens § 33 C, stk. 5, at hvis overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for virksomhedsoverdragelsen har anvendt virksomhedsordningen kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt virksomhedsoverdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.

Det vil for spørgers vedkommende indebære, at virksomhedsoverdragelsen skal finde sted den 1. januar, da spørgers indkomstår er sammenfaldende med kalenderåret.

Herved kan erhververen overtage indestående på konto for opsparet overskud opgjort den 31. december, dvs. dagen før virksomhedsoverdragelsen.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsens indførelse, at betingelsen, om at overdragelsen af den personligt drevne virksomhed i virksomhedsordningen skal finde sted dagen efter udløbet af sidste indkomstår, er en følge af princippet om skattemæssig succession.

Ligeledes fremgår det af forarbejderne, at virksomhedsoverdragelsen ikke kan finde sted senere end den første dag i overdragerens nye indkomstår.

Efter SKATs opfattelse kan virksomhedsoverdragelsen heller ikke ske tidligere end den første dag i overdragerens indkomstår, idet dette som udgangspunkt vil medføre overdragelse eller skattemæssig afståelse i det afsluttede indkomstår, hvorved konto for opsparet overskud ikke kan overtages opgjort ved udløbet af samme indkomstår.

Endelig og bindende aftale om virksomhedsoverdragelse skal derfor finde sted dagen efter udløbet af spørgers indkomstår, jf. også SKM2007.231.SR.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.