Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.E.3.1.5.1.4 Bosloddens størrelse afgør skattefrihed" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke aktiver, passiver og nettoformue der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget, når

afdøde efterlader sig en længstlevende ægtefælle eller
et uskiftet bo skiftes ved den længstlevende ægtefælles død eller mens den længstlevende ægtefælle er i live.

Afsnittet indeholder:

Dødsboer omfattet af reglen
Hovedregel
Undtagelse - En af ægtefællerne har negativ bodel
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for et fællesbo i dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer), når

afdøde efterlader sig en længstlevende ægtefælle
længstlevende ægtefælle dør og det uskiftede bo skiftes
længstlevende ægtefælle begærer fællesboet skiftet, mens den længstlevende ægtefælle er i live.

Se afsnit C.E.3.1 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.

Hovedregel

Det er dødsboets aktiver og nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen, der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget. Se DBSL § 6, stk. 1.

Se også afsnit C.E.3.1.5.1.2 om, hvilke aktiver, passiver og nettoformue der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.

Når afdøde efterlader sig en ægtefælle, skal dennes boslod ikke indgå i aktiverne og nettoformuen. Se SKM2012.524.LSR og SKM2012.724.SKAT.

Reglen gælder også, når et uskiftet bo skiftes ved den længstlevende ægtefælles død. Se SKM2013.813.SR, SKM2013.814.SR og SKM2014.46.SKAT.

Boslodden beregnes som halvdelen af værdien af de beholdne nettobodele, jf. lov om ægtefællers økonomiske forhold § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det betyder, at det er halvdelen af fællesboets aktiver og nettoformue, der skal sammenlignes med beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1, for at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.

Bemærk

Når skattefrihed afgøres, skal skattebeløb, passivposter og fast ejendom holdes udenfor på sædvanlig vis. Det er i hele fællesformuen, beløbene holdes udenfor. De korrigerede beløb skal herefter deles op i afdødes og længstlevende ægtefælles boslodder. Det er størrelsen af aktiver og nettoformue i afdødes boslod, der afgør om dødsboet er skattefritaget. Se afsnit C.E.3.1.5.1.3 om skattebeløb, passivposter og fast ejendom, som skal holdes udenfor, når Skattestyrelsen afgør, om dødsboet er skattefritaget.

Bemærk også, at i SKM2019.116.SKTST ændrer Skattestyrelsen de betingelser, der er angivet i SKM2012.724.SKAT og SKM2014.46.SKAT for genoptagelse af skatteansættelsen i skiftede dødsboer. Det følger således af SKM2019.116.SKTST med henvisning til SKM2018.547.ØLR, at det er tidspunktet for skæringsdagen i boopgørelsen, der er afgørende for skattemæssig genoptagelse og ikke dødsåret.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan afdødes og længstlevendes bodele lægges sammen. Der er endvidere reguleret for ejendomme, som boet kan sælge skattefrit efter EBL § 8.

BODELE	Afdøde	Længst- levende	Fælles formue
Andre aktiver	1.000	2.000	3.000
Ejendom EBL § 8	3.000	5.000	8.000
Samlede aktiver	4.000	7.000	11.000
Passiver	-1.500	-3.500	-5.000
Nettoformue	2.500	3.500	6.000

Hver boslod udgør 3.000. Længstlevende ægtefælle skal derfor aflevere 500 ved boslodsudvekslingen til afdøde.

Halvdelen udgør:

Halvdelen af aktiverne i fællesformuen	5.500
Halvdelen af ejendomme, der kan sælges skattefrit	4.000
Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6	1.500
Halvdelen af nettoformue (boslod)	3.000

Aktiver til sammenligning kan også gøres op til halvdelen af fællesboets aktiver, der ikke er ejendomme omfattet af EBL §§ 8 eller 9, stk. 1, eller DBSL § 27, stk. 3 (3.000 : 2).

Hverken aktiver eller nettoformue overstiger beløbsgrænsen i DBSL § 6. Boet er skattefritaget. Det er forudsat, at skæringsdagen i boopgørelsen er placeret i 2022.

Se afsnit C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænsen i § 6, stk. 1, er reguleret til for de enkelte år.

Undtagelse - En af ægtefællerne har negativ bodel

Når den ene ægtefælles bodel er negativ, er det kun den beholdne nettoformue, der skal deles ligeligt mellem ægtefællerne. Når den ene ægtefælles bodel (nettoformue) er negativ, skal den anden ægtefælle ikke være med i delingen af dette beløb.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan deling (boslodsudveksling) sker i et fællesbo, hvor den ene ægtefælles bodel er negativ.

BODELE	Æ1	Æ2
Andre aktiver	2.000	100
Ejendom omfattet af EBL § 8	5.000	3.000
Aktiver i alt	7.000	3.100
Passiver	0	-4.000
Nettoformue	7.000	-900

Der skal alene ske boslodsudveksling af positiv formue. Den negative formue skal ikke deles mellem ægtefællerne, også selvom der i aktivmassen måtte indgå ejendomme, der er omfattet af EBL §§ 8 og 9, stk. 1 eller DBSL § 27, stk. 3.

BOSLODDER	Æ1	Æ2
Nettoformue	7.000	-900
Boslodsudveksling	3.500	3.500
Hver ægtefælles boslod	3.500	2.600

Når Æ1 dør, mens Æ2 er den længstlevende ægtefælle, udgør aktiver og nettoformue til sammenligning med grænsebeløbet i DBSL § 6:

Halvdelen af Æ1's aktiver	3.500
Halvdelen af Æ1's ejendom, som boet kan sælge skattefrit	2.500
Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6	1.000
Halvdelen af Æ1's nettoformue = boslod	3.500

Aktiver overstiger ikke beløbsgrænsen i DBSL § 6. Nettoformuen overstiger beløbet. Boet er IKKE skattefritaget. Det er forudsat, at skæringsdagen i boopgørelsen er placeret i 2022.

Når Æ2 dør, mens Æ1 er den længstlevende ægtefælle, udgør aktiver og nettoformue til sammenligning med grænsebeløbet i DBSL § 6:

Æ2's egne aktiver, der ikke er ejendom omfattet af EBL § 8	100
Halvdelen af Æ1's aktiver, der ikke er ejendom omfattet af EBL § 8	1.000
Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6	1.100
Æ2's egen nettoformue	-900
Halvdelen af Æ1's nettoformue	3.500
Nettoformue til sammenligning med beløbet i § 6	2.600

Aktiver overstiger ikke grænsebeløbet i DBSL § 6. Nettoformuen overstiger ikke grænsebeløbet. Boet er skattefritaget. Det er forudsat, at skæringsdagen i boopgørelsen er placeret i 2022.

Se afsnit C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænsen i § 6, stk. 1, er reguleret til for de enkelte år.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2018.547.ØLR	Sagen drejede sig om, hvorvidt boet efter A havde krav på ekstraordinær genoptagelse af boets skatteansættelse efter SFL § 27, stk. 1_, nr. 7, 2. led, herunder hvorledes udtrykket "indkomstår" skal forstås i tilfælde, hvor den skattepligtige er et dødsbo. Landsretten anførte, at der ikke foreligger nærmere fortolkningsbidrag til forståelsen af "indkomstår" i forhold til dødsboer, i hverken dødsboskattelovens forarbejder eller i øvrigt, og at konsekvensen af en fortolkning af fristen som værende dødsåret for dødsboet i visse situationer vil indebære en begrænsning af de tidsmæssige muligheder for genoptagelse i forhold til de tidligere gældende regler, og at genoptagelsesfristen vil begynde at løbe allerede fra et tidspunkt, der ligger forud for afslutningen den periode, der danner grundlag for den skatteansættelse, der ønskes genoptaget. Med henvisning hertil fandt landsretten, at udtrykket "indkomstår" i forhold til dødsboer må forstås som dødsbobeskatningsperioden, således at skæringsdagen udgør udløbet af indkomstperioden. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at det er boets forhold på skæringsdagen, der afgør, om et bo er skattepligtigt, jf. DBSL § 6, stk. 1. Boet fik derfor medhold i, at skatteansættelsen skulle genoptages.
Landsskatteretskendelser
SKM2015.444.LSR	Sagen angik om et dødsbo var skattefrit efter DBSL § 6, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at længstlevende ikke havde succederet i sin afdøde ægtefælles skattemæssige forhold. Der var alene ved længstlevendes død tale om skifte af et dødsbo, og der var ikke grundlag for at opdele boet efter længstlevende i to andele. Som følge heraf var boet ikke skattefritaget efter DBSL § 6, stk. 1. Landsskatteretten var enig med SKAT i, at det kun var de skifteretslige uskiftede boer, der var omfattet af styresignalet som SKM2014.46.SKAT.
SKM2012.524.LSR	Ved beregningen af, om et bo falder over eller under beløbsgrænsen for skattepligtige boer, jf. DBSL § 6, stk. 1, skal længstlevende ægtefælles boslod ikke medregnes. Kun afdødes boslod indgår ved vurderingen af, om boet er skattefritaget.
SKAT-meddelelser
SKM2019.116.SKTST	Ændrer de betingelser, der er angivet i SKM2012.724.SKAT og SKM2014.46.SKAT for genoptagelse af skatteansættelsen i skiftede dødsboer.
SKM2014.46.SKAT	Beskriver, at fremgangsmåden for afgørelse af, om et skiftet dødsbo med en længslevende ægtefælle, SKM2012.724.SKAT, også gælder for et uskiftet bo, der skiftes enten ved den længstlevende ægtefælles død, eller mens den længstlevende ægtefælle er i live.
SKM2013.815.SR og SKM2013.816.SR	Skatterådet har afgjort, at det alene er boslod, der afgør om boet er skattefritaget, når et uskiftet bo skiftes, mens den længstlevende ægtefælles er i live.
SKM2013.813.SR og SKM2013.814.SR	Skatterådet har afgjort, at det alene er boslod, der afgør om boet er skattefritaget, når et uskiftet bo skiftes ved den længstlevende ægtefælles død.
SKM2012.724.SKAT	Beskriver fremgangsmåden for afgørelse af, om et skiftet dødsbo med en længstlevende ægtefælle skal fritages for beskatning samt for betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dødsboer, der i medfør SKM2012.524.LSR ikke har aktiver og nettoformue, der overstiger beløbsgrænsen for skattefritagelse i DBSL § 6, stk. 1.