Når restanceinddrivelsesmyndigheden afskriver et krav eller et krav bortfalder efter gældsinddrivelseslovens § 16, der senest er ændret ved §1, nr. 16-19 i lov nr. 331 af 28. marts 2023 og § 1, nr. 11-16 i lov nr. 1565 af 12. december 2023, sker det som led i restanceinddrivelsesmyndighedens administration, dvs. der er ikke tale om en forvaltningsretlig afgørelse, men faktisk forvaltningsvirksomhed.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal underrette skyldner skriftligt om en fordring, der er ophørt, når restanceinddrivelsesmyndigheden har afskrevet fordringen eller ladet fordringen forælde.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i underretningen til skyldner identificere, hvilken fordring der er tale om. Dette skal for det første ske af hensyn til, at skyldner kan identificere, hvilken gæld der er tale om. For det andet skal det ske af hensyn til, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke giver skyldner indtryk af, at det er alle skyldners eventuelle fordringer, der er til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, der er ophørt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden bør i underretningen derfor også oplyse, at skyldner kan have anden gæld, der fortsat er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det følger dog af gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 7, som blev indsat ved lov nr. 331 af 28. marts 2023, at ved afskrivning efter § 16, stk. 1 og 2, og bortfald efter § 16, stk. 3-5, giver restanceinddrivelsesmyndigheden ikke meddelelse til skyldneren herom, hvis afskrivningen eller bortfaldet er på et beløb, der er mindre end 200 kr. Gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 7, bliver stk. 8, når § 1, nr. 12 i lov nr. 1565 af 12. december 2023 træder i kraft.