Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at en skattepligtig fusion, der gennemføres efter reglerne i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., mellem afdelingen A, der ophører, og B, der fortsætter, har skattemæssig virkning for den ophørende afdeling fra ombytningsdagen, således at fusionen gennemføres både skatteretligt og civilretligt på ombytningsdagen?
   "Ombytningsdagen" vil i denne forbindelse betyde den dag investeringsbeviser i den ophørende afdeling byttes med investeringsbeviser i den fortsættende afdeling og den ophørende afdeling afregistreres.
2. Kan det bekræftes, at den ophørende afdeling skal udlodningsregulere den løbende opgjorte minimumsudlodning efter reglerne i Ligningslovens § 16 C helt frem til ombytningsdagen?
3. Kan det bekræftes, at fusionen har skattemæssig virkning for den fortsættende afdeling fra ombytningsdagen, således at den fortsættende afdeling anses for at have anskaffet den ophørende afdelings aktiver per ombytningsdagen og til markedsværdien af aktiverne på denne dag?
4. Kan det bekræftes, at investorerne i den ophørende afdeling skal anse deres beviser i den ophørende afdeling for afstået samt deres beviser i den fortsættende afdeling for anskaffet på ombytningsdagen?
5. Kan det bekræftes, at den skattepligtige fusion alene påvirker investorer i den ophørende afdeling, der ejer beviser på ombytningsdagen?
6. Kan det bekræftes, at beviserne i den ophørende afdeling anses for afstået til markedsværdien af de modtagne beviser på ombytningsdagen plus en eventuelt kontant udbetalt "spids" og at investor som "markedsværdi" kan anvende den indre værdi af de modtagne beviser, som indgår i ombytningsforholdet i fusionen?
7. Kan det bekræftes, at investorerne, der ved ombytningen modtager beviserne i den fortsættende afdeling, skal anse dem for anskaffet til markedsværdien på ombytningsdagen - og at investor som "markedsværdi" skal anvende den indre værdi af de modtagne beviser, hvis han har brugt indre værdi af beviserne til at beregne sin afståelsessum på de ombyttede beviser, jf. spørgsmål 6)?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja
7. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X A/S administrerer investeringsforeningen Z. 

A og B er udloddende afdelinger i Z. Afdelingerne er omfattet af definitionen i ligningslovens (LL) § 16 C. Afdelingerne er rent aktiebaserede afdelinger, og for personer beskattes beviserne efter reglerne for aktiebaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 21.

Fusion af afdelinger i investeringsforeninger er en almindelig anvendt måde at afvikle afdelinger, der er blevet for små. Afdelingerne kan vælge at fusionere enten skattefrit efter fusionsskattelovens regler eller skattepligtigt. Valget mellem de to modeller kan bl.a. afhænge af, hvorvidt de fusionerende afdelinger har større realiserede, fremførbare tab, jf. LL § 16 C, stk. 4. Fremførbare tab i den fortsættende afdeling, der ikke har kunnet fragå i minimumsudlodningen det år de blev realiseret, kan i en skattepligtig fusion fragå i opgørelsen i et senere år. Gennemføres fusionen derimod efter reglerne om skattefri fusion, mistes retten til at anvende tabene.

I perioden fra finanskrisens start har mange aktieafdelinger realiseret tab på aktier. Fusioner gennemføres derfor hyppigere end i tidligere år som skattepligtige fusioner. Det foreliggende spørgsmål om skattepligtige fusioners virkningstidspunkt er derfor vigtigt for branchen i sin helhed og ikke kun for de konkrete afdelinger i denne forespørgsel. Dette er ligeledes årsagen til, at Q anmoder om bindende svar på vegne af X A/S ved fusion af afdelingerne A og B.

Indtil 1. juli 2011 har investeringsforeninger mv. fusioneret efter selskabslovens regler, da § 78, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. frem til denne dato henviste til selskabslovens regler om fusion med fornødne tilpasninger. Fra ikrafttræden af lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. (LIF) er lovgrundlaget for investeringsforeninger mv. imidlertid ændret. Regelsættet er blandt anden suppleret med et eget fusionsregelsæt, der alene gælder enheder omfattet af loven. Der er således i loven - og i en tilknyttet ny bekendtgørelse - regler for såvel nationale fusioner som grænseoverskridende fusioner af investeringsforeninger mm. Fusionsregelsættet er dermed nu helt løsrevet fra selskabsloven.

Fusioner af investeringsforeninger - både efter den gamle lov og den gældende - er først gyldige, når de er godkendt af Finanstilsynet. Foreningerne kan dermed ikke allerede, når fusionen er vedtaget af generalforsamlingen, påbegynde gennemførelsen af fusionen. Ofte går der op mod 3 måneder før en godkendelse foreligger og fusionen kan gennemføres i praksis - gennemførelse vil i denne sammenhæng sige sammenlægning af porteføljer og ombytning af investorernes beviser og evt. kontant udbetaling af difference (spids).

Fusionen vedtages derfor på generalforsamlingen under den forudsætning, at fusionens ombytningsforhold fastsættes på baggrund af indre værdier af afdelingernes beviser på ombytningsdagen. Dette sikrer ligebehandling af alle investorer i de deltagende afdelinger.

Ved fusioner af selskaber fastsættes ombytningsforholdet mellem aktier i det ophørende og det fortsættende selskab ud fra vurderinger af de deltagende selskabers værdi. Værdiansættelsen og dermed ombytningsforholdet er underlagt kontrol i den lovpligtige vurderingsberetning, som revisorer afgiver og fremlægger for investorerne forud for generalforsamlingen. Ved fusion af investeringsforeninger anvendes derimod de opgjorte indre værdier til brug for fastlæggelse af ombytningsforholdet. Værdiansættelsen er dermed langt enklere end ved fusion af selskaber, og man sikrer investorerne i begge afdelinger mod risiko for kursudvikling i perioden fra vedtagelsesdagen til gennemførselsdagen, ved at beslutte, at det er indre værdier på dagen, hvor beviserne faktisk ombyttes, der er afgørende for ombytningsforholdet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Skattepligtig fusion betragtes for så vidt angår de fusionerende enheder og deres ejere som en likvidation af en eller flere enheder og et samtidigt indskud i en ny eller en fortsættende enhed, jf. Ligningsvejledningen S.D.1 (Afsluttende indkomstopgørelse). 

Selskabsskattelovens (SEL) § 8A, stk. 1, regulerer det skattemæssige virkningstidspunkt for fusioner af enheder, der fusionerer efter de for aktieselskaber gældende regler.

Pr 1. juli 2011 fusionerer afdelinger af investeringsforeninger ikke længere efter selskabsloven regler jf. ovenfor. Virkningstidspunktet fastlagt i SEL § 8A, stk. 1, er dermed ikke længere gældende for fusioner af afdelinger i investeringsforeninger mv. reguleret i lov om investeringsforeninger m.v. Virkningstidspunktet for en skattepligtig fusion må derfor fastlægges ud fra den betragtning, at der er tale om et ophør af den ophørende afdeling og et samtidigt indskud i den nye afdeling.

En investor beskattes ved afståelse, jf. aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 1. Efter praksis anses tidspunktet at være ved ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde herunder endelig opløsning, jf. TfS 1998.397H. Det er altså kun med særreglen i SEL § 8A, at vedtagelsestidspunktet bliver relevant for investors avanceopgørelse.

Efter SEL § 5, stk. 1, ophører et selskabs skattepligt som udgangspunkt også først ved selskabets endelige opløsning. § 5, stk. 1, bestemmer tilsvarende, at hvis et selskab overgår til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, eller helt fritages fra skattepligt efter SEL § 3, så består selskabets skattepligt helt frem til overgangen, Tidspunktet for den beslutning, der medfører en ændring i selskabets skattepligt, er altså heller ikke her relevant.

Når vedtagelsestidspunktet derimod er væsentligt ved fusion af selskaber (som fastlagt i SEL § 8A) og generalforsamlingstidspunktet derfor er fornuftig at anvende som virkningstidspunkt ved fusion af kapitalselskaber, er det bl.a. fordi aktionærerne i et kapitalselskab forholder sig til fusionsvederlaget (ombytningsforholdet) på generalforsamlingen. Dette sker bl.a. på baggrund af vurderingsberetningen, der kan ligge op til 3 måneder forud for vedtagelsen af fusionen.

Generalforsamlingen ved en fusion af investeringsforeningsafdelinger forholder sig ikke til et konkret fusionsvederlag, fordi ombytningsforholdet mellem beviserne først fastlægges ved selve ombytningen. Ombytningsdagen kan ligge ganske langt ude i fremtiden, da fusionen først skal godkendes af Finanstilsynet. Samtidigt har afdelingerne en præcis daglig værdiansættelse - i form af den beregnede indre værdi - som almindelige selskaber normalt ikke kan præstere. Der er dermed grundlag for en præcis vederlæggelse af investorerne i den ophørende afdeling. Men vederlæggelsen kan hverken beregnes eller igangsættes før relativt lang tid efter vedtagelsen af fusionen. Det endelige ombytningsforhold fastlægges derfor først ved selve ombytningen.

Før den 1. juli 2011 har det været fastslået i praksis (bl.a. SKM2003.138.LR), at foreningerne var omfattede af bestemmelsen om skattemæssig virkning i SEL § 8A, stk. 1. Dermed blev de skatteretlige konsekvenser af en fusion tidsmæssigt løsrevet fra det faktiske forløb af omstruktureringen - både for de involverede afdelinger og investorerne i den ophørende afdeling.

Den nye lov om investeringsforeninger m.v. frigør - som nævnt - fusionerne fra bestemmelsen i SEL § 8A. Vedtagelsestidspunktet er herefter ikke længere relevant i skattemæssig sammenhæng. Virkningstidspunktet af fusionen for afdelingen og for investorerne er derimod det faktiske gennemførelsestidspunkt - dvs. tidspunktet, hvor den ophørende afdeling ophører og afregistreres i selskabsregistret og det tidspunkt, hvor investorerne får ombyttet deres beviser til beviser i den fortsættende afdeling i deres depot.

Konsekvenser af det ønskede svar

Hvis den skattemæssige virkning af fusionen indtræder ved den faktisk ombytning af beviser, opnår de fusionerende afdelinger den fordel, at den faktiske sammenlægning af afdelingerne og den skattemæssige virkning følges ad.

For afdelingerne betyder sammenfald mellem skatteretligt virkningstidspunkt og faktisk gennemførsel, at der også bliver stringens i, hvilken af de to afdelinger, der formelt er registreret som ejer af aktiverne, og hvilken af de to afdelingers skattebogholderi aktiverne indgår i. Hvis den reelle sammenlægning og den skattemæssige virkning falder sammen, skal afdelingernes bogholderi dermed ikke efter gennemførslen korrigeres med hensyns til anskaffelsessummer og tidspunkter samt udlodningsreguleringer i perioden mellem vedtagelse og gennemførsel.

Investorerne vil opnå, at faktisk ombytning og skatteretlig afståelse af beviser bliver tidsmæssigt sammenfaldende. For investorerne vil det være nemmere at forstå, at de nye beviser er anskaffet den dag, de rent faktisk modtages i depotet og ikke en dag for flere måneder siden, hvor generalforsamlingen vedtog fusionen. Samtidigt er det kun en relativt beskeden andel af investorerne, der deltager i generalforsamlingen, derfor vil vedtagelsesdagen ikke automatisk være kendt og husket af hovedparten af investorerne. Ligeledes vil det være intuitivt til at forstå, at avance skal beregnes på baggrund af værdien på dette tidspunkt frem for en kurs på et tidligere tidspunkt. Det må derfor også kunne forventes, at kvaliteten af berørte investorers årsopgørelser hæves, hvis faktisk ombytning i depot og skatteretlig konsekvens følges ad.

Derimod vil skatteprovenuet ikke være påvirket af, at virkningstidspunktet af fusionen flyttes. Bevisernes værdier kan i sagens natur ændres i tidsrummet mellem vedtagelse og gennemførsel, men det vil ikke på forhånd kunne siges entydigt at have enten en fremrykning eller en udskydelse af skat til følge.

Ad spørgsmål 1)

Da investeringsforeninger efter ikrafttræden af LIF ikke længere fusionerer efter de for aktieselskaber gældende regler, er fusionens virkningstidspunkt ikke længere bestemt af SEL § 8A. Fusionen skal derfor betragtes som et skattepligtigt ophør af den ophørende afdeling og et samtidigt indskud i den fortsættende afdeling.

Det skatteretlige virkningstidspunkt af fusionen bliver dermed det faktiske ombytningstidspunkt og ikke vedtagelsestidspunktet.

Ad spørgsmål 2)

Svaret på dette spørgsmål er en konsekvens af svaret på spørgsmål 1).

Da fusionen - efter branchen opfattelse - har skatteretlig virkning på dagen, hvor fusionen faktisk gennemføres og den afsluttende minimumsudlodning beregnes og udbetales, skal denne udlodning også udlodningsreguleres i forbindelse med emissioner og indløsninger helt frem til gennemførelsen af fusionen efter regelsættet i ligningslovens § 16 C, stk. 7-8. Dette svarer til, at udlodningsreguleringen frem mod ophør af en afdeling udenfor fusionstilfældet.  Datoen for vedtagelse af fusionen er uvedkommende for minimumsudlodningen i forbindelse med ophøret af afdelingen og reguleringen af udlodningen.

Udlodningsreguleringen efter ligningsloven § 16 C, stk. 7-8, gennemføres for at sikre, at den fra dag til dag opgjorte minimumsudlodning ikke påvirkes af, at investorer løbende indtræder og udtræder af foreningen ved emissioner og indløsninger.

Konsekvensen af det ønskede svar er dermed en langt enklere håndtering af udlodningsreguleringen end det er tilfældet, når det civilretlige virkningstidspunkt af fusionen og den skatteretlige virkningstidspunkt ikke følges ad, jf. spørgsmål 4 og 5 i SKM2003.138 LR.

Ad spørgsmål 3)

Svaret på dette spørgsmål er en konsekvens af svaret på spørgsmål 1).

En skattepligtig fusion betragtes som et ophør af én afdeling og samtidigt indskud i en anden. Den fortsættende afdeling berøres dermed kun af fusionen ved, at den modtager den ophørende afdelings aktiver i forbindelse med emission af andele i den fortsættende afdeling til investorerne i den ophørende afdeling.

Det er branchens opfattelse, at samtlige aktiver skal anses for anskaffet af den fortsættende afdeling på dagen for fusionens gennemførelse og til værdierne (børskurserne) på denne dag.

Den fortsættende afdeling ophører ikke og udbetaler dermed i sagens natur ikke en minimumsudlodning i forbindelse med fusionen. Der sker ved fusionen - som nævnt - blot et indskud med deraf følgende emission af andele til investorerne i den ophørende afdeling. Som ved alle andre emissioner vil den fortsættende afdelings optjente minimumsudlodning blive udlodningsreguleret i denne forbindelse.

Som ved spørgsmål 2) er konsekvensen af det ønskede svar en langt mere enkel behandling af fusionen i den fortsættende afdeling. Uden sammenfald af civilretligt og skatteretligt virkningstidspunkt skal bevægelser (køb og salg) i de to afdelingers porteføljer nemlig korrigeres og samles for den fortsættende afdeling med tilbagevirkende kraft i perioden tilbage til vedtagelsen af fusionen.

Ad spørgsmål 4)

Svaret på dette spørgsmål er en konsekvens af svaret på spørgsmål 1).

Ved en skattepligtig fusion anses investorerne i den ophørende afdeling for at have afstået deres beviser. Først efter Finanstilsynets godkendelse af fusionen er denne gyldig og først på dette tidspunkt vil den faktiske ombytning af beviser kunne gennemføres og den ophørende afdeling afregistreres.

Efter TfS 1998.397 HR er afståelsestidspunktet tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning.

Investorerne skal derfor - efter branchen opfattelse - anses for at have afstået deres beviser i den ophørende afdeling på selve ombytningsdagen.

Ad spørgsmål 5)

Svaret på dette spørgsmål er en konsekvens af svaret på spørgsmål 1).

Da fusionen efter branchens opfattelse har skattemæssig virkning fra ombytningstidspunktet, vil fusionen alene påvirke de investorer, der ejer beviser i den ophørende afdeling på ombytningstidspunkt.

Investorkredsen på vedtagelsestidspunktet er således ikke relevant i forhold til de skattemæssige konsekvenser af fusionen.

Investorer, der har solgt deres beviser i perioden mellem vedtagelsesdagen og ombytningsdagen, påvirkes således ikke, mens investorer, der har købt beviser efter vedtagelsen og inden ombytningen, påvirkes af fusionen.

Ad spørgsmål 6)

Ved en skattepligtig afståelse af investeringsbeviser skal investorens avance opgøres. Til opgørelsen anvender investoren sin oprindelige anskaffelsessum og som afståelsessum skal han anvende værdien af det, han har modtaget som betaling for beviserne i den ophørende afdeling.

Ved fusionen mellem to afdelinger er afståelsessummen dermed værdien af de modtagne beviser i den fortsættende afdeling på ombytningsdagen (jf. branchens opfattelse af spørgsmål 4), samt en eventuelt kontant udbetalt spids.

"Spidsen" er det beløb, der udbetales kontant til investor som udtryk for differencen mellem investorens beviser i den ophørende afdeling og det antal hele beviser i den fortsættende afdeling som investoren modtager.

Eksempel: Beregning af spids

Er indre værdi af den ophørende afdeling eksempelvis 40 kr./stk. og indre værdi af den fortsættende afdeling 70 kr./stk. bliver ombytningsforholdet 4/7.

En investor med 1.000 stk. beviser i den ophørende afdeling modtager dermed 1.000 stk. * 4/7= 571 stk. beviser i den fortsættende afdeling og en spids på 0,43 stk. * 70 kr./stk. = 30,1 kr.

Indre værdi benyttes - som det fremgår - til beregning af ombytningsforholdet mellem den ophørende og den fortsættende afdeling og er dermed også udslagsgivende for størrelsen af den kontant udbetalte spids, der beskattes som en del af afståelsessummen på beviserne i den ophørende afdeling. Dette fremgår bl.a. af bekendtgørelse nr. 681 af 21. juni 2011 om fusion og spaltning af investeringsforeninger m.v. § 19, stk. 1, nr. 3, der handler om depotselskabets og revisors kontroller i forbindelse med fusion.

Bekendtgørelse nr. 681 af 21. juni 2011 om fusion og spaltning af investeringsforeninger m.v.

 "§ 19. Et depotselskab eller en uafhængig revisor skal, når ombytningsforholdet er beregnet, udarbejde en skriftlig erklæring om, at

(...)

3) det faktiske ombytningsforhold er korrekt i forhold til den ophørende og den fortsættende enheds indre værdier på opgørelsestidspunktet.

(...)"

Det er derfor også branchens opfattelse, at indre værdi er den værdi investoren skal anvende til at opgøre resten af sin afståelsessum.

Alternativet er at anvende børskursen på beviserne i den fortsættende afdeling. Børskursen vil normalt kunne tages som udtryk for markedsværdien af en aktie og kan i almindelighed anvendes til avanceberegning. Kurserne på børsen styres af udbud og efterspørgsel, men vil ligge ganske tæt på indre værdi, da indre værdi styrer de priser en afdeling udsteder eller indløser beviser til (en forening har nemlig i modsætning til kapitalselskaber variabel kapital). Investorer kan altid lade sig indløse af foreningen til indre værdi minus et indløsningsfradrag ligesom investorer kan tegne investeringsbeviser til indre værdi + et emissionstillæg. Børskursen på et investeringsbevis bevæger sig derfor kun i helt særlige tilfælde væk fra indre værdi.

En investeringsforening vil altid have en entydig indre værdi (den senest offentliggjorte) i modsætnings til begrebet børskurs, der er betydeligt bredere. Samtidigt er der åbenbare fordele for investorer ved at anvende indre værdi frem for børskursen.

Fordelen ved at anvende indre værdi er, at investoren dermed kan anvende den værdi, der fremgår af hans VP udskrift til sin skatteopgørelse. Han skal dermed ikke ud og finde en børskurs selv i forbindelse med selvangivelsen.

Herudover vil anvendelsen af indre værdi frem for en børskurs betyde, at hele afståelsessummen dvs. værdi af de modtagne beviser og spidsen er beregnet på det samme grundlag - nemlig indre værdi.

Nedenfor redegøres for begrebet "indre værdi" herunder, hvorledes indre værdi altid afspejler børskurserne på investeringsforeningens aktiver.

Om indre værdi:

Begrebet "indre værdi" har forskellig betydning for almindelige kapitalselskaber og investeringsforeninger. Indre værdi for et kapitalselskab er udtryk for en regnskabsmæssig værdi af selskabet og dermed ofte meget forskellig fra børskursen, der også udtrykker forventninger til selskabets præstationer.

Foreningen beregner den indre værdi for den enkelte afdeling ved at lægge værdien - dvs. børskursen - af afdelingens værdipapirer sammen inkl. kontantbeholdningen. Herefter korrigeres for afdelingernes omkostninger og til sidst divideres med det samlede antal af investeringsbeviser i afdelingen.

Formuen består i alt overvejende grad af børsnoterede værdipapirer sammensat i overensstemmelse med lovgivningens spredningsregler.

Beregning af indre værdi betragtes som en kerneopgave for en investeringsforening, jf. bekendtgørelse nr. 636 af 6. juni 2011 om kerneopgaver i investeringsforeninger m.v. og investeringsforvaltningsselskaber samt meddelelse om aftaler om delegation.

Der er dermed en nøje reguleret procedure i forbindelse med beregning af indre værdi. LIF regulerer i kapitel 13, hvilke typer aktiver foreningen kan investere i. Herudover fastsætter bekendtgørelse af 20. juni 2011 om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsforeninger samt specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsforeninger ("bekendtgørelse om investerbare aktiver") at investeringsforeninger alene må investere i aktiver, der opfylder bl.a. følgende kriterium vedr. værdiansættelse:

Bekendtgørelse om investerbare aktiver § 1, stk. 1, nr. 3):

"3) En pålidelig værdiansættelse af værdipapirerne er tilgængelig på følgende vis:

a) For værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 120, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v., i form af nøjagtige, pålidelige og regelmæssigt fastsatte priser, som enten er markedspriser eller priser, som stilles til rådighed af udbydere af kursoplysninger, der er uafhængige af udstedere af værdipapirerne.

b) For værdipapirer, jf. § 120, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., i form af en periodisk værdiansættelse baseret på oplysninger fra udstederen af værdipapiret eller pålidelige investeringsanalyser."

Reglerne om investerbare aktiver sikrer, at det til stadighed er muligt at beregne investeringsbevisernes indre værdi med stor præcision.

Foreningerne beregner indre værdi bl.a. til brug for fastsættelse af emissions og indløsningspriser og gør disse offentligt tilgængelige flere gange om dagen, jf. bekendtgørelse nr. 671 af 20. juni 2011 om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger mv., samt OMX's regler for udstedere af investeringsbeviser afsnit 3.8.2 om oplysningsforpligtelser i forbindelse med indre værdi, emissionspris og indløsningspris.

Endvidere er der regler for foreningernes reaktion på fejlberegninger, der fører til afvigelser på mere end 0,5 % ved beregning af emissions- og indløsningspriser, jf. LIF § 56.

Endelig anvendes indre værdi også ved pengeinstitutternes indberetning af ultimo kurser efter Skattekontrollovens §§10 og 10A til SKAT i mangel af børskurser pr. 31. december, jf. SKM 2010.818 SKAT.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at indre værdi er en gennemreguleret værdiansættelse, der er et godt udtryk for markedsværdien af investeringsbeviset og som vil være nem at anvende af investoren i forbindelse med denne skatteberegning, fordi værdien indgår i kommunikation fra foreningen i forbindelse med fusionen.

Ad spørgsmål 7)

Svaret på dette spørgsmål er en konsekvens af svaret på spørgsmål 6)

Når indre værdi er anvendt til beregning af afståelsessum for beviser i den ophørende forening skal samme værdi også anvendes som anskaffelsessum på de modtagne beviser. Ellers bliver avanceberegningen ikke korrekt over investeringens samlede levetid.

På baggrund af dette, er det branchens opfattelse, at indre værdi på ombytningsdagen af beviserne i den fortsættende afdeling skal anvendes af investorerne som anskaffelseskurs på disse beviser.

Det vil desuden være intuitivt til at forstå for investorerne, at de skal anvende den kurs, der er anvendt i forbindelse med ombytningen.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en skattepligtig fusion, der gennemføres efter reglerne i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., mellem A, der ophører og B, der fortsætter, har skattemæssig virkning for den ophørende afdeling fra ombytningsdagen, således at fusionen gennemføres både skatteretligt og civilretligt på ombytningsdagen.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1:

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.

Ligningslovens § 16C:

Ved en udloddende investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. stk. 14 og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. En udloddende investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal medtages i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.

Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6. Ved ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil ophørstidspunktet.

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:

1)   Indtjente renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af værdipapirer.

2)   Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af nr. 9.

3)   Gevinst på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4. Dog kan foreningen vælge at opgøre gevinst på alle konti i fremmed valuta efter gennemsnitsmetoden, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4. Er gennemsnitsmetoden valgt, kan foreningen ikke senere vælge at opgøre gevinst efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5.

4)   Gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.

5)   Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.

6)   Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, § 25, § 26, stk. 2-4 og 6, og § 43, stk. 3.

7)   Gevinst på aktier opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 19 samt udbytter og afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.

8)   Gevinst på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.

9)   Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af person-skattelovens § 4 a, stk. 2.

10) Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortset fra tab omfattet af stk. 3, nr. 10, og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009. Ved opgørelsen af tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, finder stk. 3, nr. 3, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse. For investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 6. Et eventuelt overskydende beløb kan herefter fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1)   stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter stk. 4, 1.-3. pkt.,

2)   stk. 3, nr. 6, nedsat efter stk. 4, 4. pkt.,

3)   stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 5. pkt., og

4)   stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 6. pkt.

Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens følgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.

Stk. 7. Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission) forøges de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen. Forøgelse af tab sker dog ikke, såfremt foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

Stk. 8. Ved indløsning af investeringsbeviser nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi af alle andele inden indløsningen.

Stk. 9. Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 7 og 8 med foreningens indtægter og udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år.

Stk. 10. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som udloddende forening skal være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 31. december i det første år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår. Endvidere skal foreningen inden 2 måneder efter foreningens årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af foreningens indkomstår, indsende oplysning til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af minimumsudlodningen og dens sammensætning, indsende oplysning om det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper, jf. stk. 3, og indsende oplysning om sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, samt dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle merudloddede beløbs sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som udlodningen hidrører fra. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligten og om den fornødne dokumentation.

Stk. 11. Hvis oplysninger eller dokumentation efter stk. 10 ikke indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter 2. pkt. og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 19 fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Stk. 12. Gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår, beskattes ligeledes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. Et sådant valg kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som nævnt i stk. 11 er overskredet.

Stk. 13. En udloddende investeringsforening kan i stedet for at opgøre minimumsudlodningen efter stk. 2 vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2. Tab fra tidligere år kan ikke fremføres til nedsættelse af fortjeneste i senere år. § 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt., gælder ikke. Beslutning om beskatning efter denne bestemmelse skal være truffet i forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her i landet. Hvis foreningen tidligere har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, skal beslutningen være truffet inden den 31. december 2006. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligt m.v. En beslutning om at ophøre med at være omfattet af nærværende bestemmelse kan først tillægges virkning fra begyndelsen af indkomståret efter, at beslutningen er taget. Foreningen kan ikke herefter igen vælge at opgøre minimumsudlodningen som nettofortjenesten.

Stk. 14. Det er en betingelse for, at der foreligger en udloddende forening, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle medlemmer til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Beviserne i en udloddende forening skal ligeledes lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i foreningen eller afdelingen. En forening mister dog ikke sin status som udloddende forening, selv om beviser i perioden fra indkomstårets udgang indtil førstkommende generalforsamling handles eller udstedes uden ret til udbytte.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6:

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

6)      andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Selskabsskattelovens § 5, stk. 1 og stk. 4:

Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

Stk. 4. Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.

Selskabsskattelovens § 8A

Skattepligtig fusion mellem selskaber m.v. i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler har skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber m.v.

Stk. 2 Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at fusionen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i § 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige skæringsdato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v. senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de deltagende selskaber m.v., indsender genpart til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber m.v., jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 2.

Lov om investeringsforeninger m.v. § 103

De ved en fusion ophørende enheder anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendt fusionen og fusionen er gennemført.

Praksis

TfS 1998,397.H Højesteret udtalte at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning.

SKM2003.138.LR

Ligningsrådet blev stillet en række spørgsmål i anledning af en påtænkt skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2003 af to udloddende investeringsforeninger. Ligningsrådet svarede bl.a., at værdipapirer i den indskydende afdeling skal indgå til børskursværdien/markedsprisen den 1. januar 2003 i den modtagende afdeling. Ligningsrådet svarede endvidere på, hvorledes udlodningsopgørelse og udlodningsregulering skulle ske i forbindelse med fusionen og hvorledes aktieavancereglerne skal anvendes på aktierne i den fortsættende afdeling efter fusionen.

Den Juridiske Vejledning C.D.5.1 Fusioner - skattepligtige

Når et selskab ophører som led i en skattepligtig fusion, ligestilles dette skatteretligt med en likvidation. Det indskydende selskab likvidationsbeskattes derfor efter SEL § 5.

En skattepligtig fusion har som udgangspunkt skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor der er truffet endelig beslutning om fusionen i alle de deltagende selskaber. Se SEL § 8A, stk. 1. Dette udgangspunkt fraviges dog i SEL § 8A, stk. 2, idet denne bestemmelse giver mulighed for skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft.

Virkningstidspunktet for den skattepligtige fusion

En skattepligtig fusion har som udgangspunkt skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i alle de deltagende selskaber mv. Se SEL § 8 A, stk. 1. Dette er i overensstemmelse med det grundlæggende princip i skatteretten om, at de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med overdragelse af et aktiv eller en virksomhed indtræder på det tidspunkt, hvor den endelige aftale herom indgås. Skattepligtige fusioner kan imidlertid også gennemføres med tilbagevirkende kraft jævnfør nedenfor.

Den Juridiske Vejledning C.D.1.5.1.1 Generelle regler om skattepligtens ophør

Opløsning, overgang og undtagelse fra skattepligt

Skattepligten

Når selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet, opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter SEL § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen. Se SEL § 5, stk. 1.

Civilretlig opløsning

For aktie- og anpartsselskaber er den civilretlige/selskabsretlige opløsning først sket, når selskabet er slettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Skatteretlig opløsning

SEL indeholder ikke regler om, hvornår et selskab mv. skattemæssigt anses for opløst. I almindelighed må selskabet i skattemæssig henseende betragtes som opløst, når beslutning herom er truffet af den kompetente forsamling. For kapitalselskaber vil dette sige den afsluttende generalforsamling, hvor der kan træffes beslutning om endelig likvidation.

Normalt vil der til brug ved beslutning om opløsningen foreligge et udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af selskabets midler. Datoen for dette regnskabs sluttidspunkt kan efter omstændighederne i almindelighed anses for den skattemæssige opløsningsdato, såfremt den afsluttende generalforsamling afholdes i naturlig kontinuitet af datoen for den afsluttende status. Se TfS 1985.665.ØLD og TfS 1996.535.ØLD.

Begrundelse

Forinden lov nr. 456 af 18. maj 2011 Lov om investeringsforeninger m.v., blev fusioner af investeringsforeninger civilretligt gennemført efter samme regelsæt som aktieselskaber.

Efter ikrafttrædelsen af Lov om investeringsforeninger m.v. er investeringsforeninger ikke længere omfattet af regelsættet for aktieselskaber, men af sit eget regelsæt. Ved bekendtgørelse nr. 681 af 21. juni 2011 er hjemlen i Lov om investeringsforeninger m.v. benyttet af Finanstilsynet til fastsættelse af nærmere regler for fusion og spaltning af investeringsforeninger m.v.

SKM2003.138.LR omhandler en fusion af investeringsforeningsafdelinger, som er foretaget efter regelsættet for aktieselskaber.

Spørgsmålet er om de nye regelsæt vedrørende investeringsforeninger indebærer, at den skattemæssige behandling af skattepligtig fusion af afdelinger i en investeringsforening er ændret i kraft heraf.

Investeringsforeningsafdelingerne er i henhold til oplysningerne omfattet af ligningslovens § 16C, og dermed skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det var ligeledes tilfældet med SKM2003.138.LR.

I henhold til ordlyden af selskabsskattelovens § 8A, stk. 1, som fandt anvendelse ved SKM2003.138.LR, gælder bestemmelse ved skattepligtige fusioner, som sker "i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler".

Det er ikke længere tilfældet efter Lov om investeringsforeninger m.v. er trådt i kraft. Investeringsforeninger skal dermed ikke længere benytte regelsættet for aktieselskaber, men har fået deres eget regelsæt. Fusioner af investeringsforeninger skal ikke længere ske efter reglerne for aktieselskaber, og dermed kan selskabsskattelovens § 8A ikke finde anvendelse på skattepligtig fusion af investeringsforeninger m.v. Fusioner af investeringsforeninger kan derfor ikke længere ske med tilbagevirkende kraft.

I henhold til selskabsskattelovens § 8A, var virkningstidspunktet generalforsamlingsdatoen.

Når selskabsskattelovens § 8A ikke længere finder anvendelse skal det klarlægges, hvilket tidspunkt den skattepligtige fusion af investeringsforeninger så skal tillægges virkning.

I henhold til Den Juridiske Vejledning C.D.5.1, ligestilles det skatteretligt med en likvidation, når et selskab ophører som led i en skattepligtig fusion. Det indskydende selskab likvidationsbeskattes derfor efter SEL § 5.

Af selskabsskattelovens § 5, stk. 1 fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen.

I henhold til Lov om investeringsforeninger m.v. § 103, anses den ophørende afdeling for afviklet, når Finanstilsynet har godkendt fusionen og fusionen er gennemført.

Tidspunktet for ophøret af skattepligten for den ophørende afdeling, må derfor være på tidspunktet i henhold til § 103 i Lov om investeringsforeninger m.v. Ligeledes vil det være tidspunktet for indskud i den fortsættende afdeling.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den ophørende afdeling skal udlodningsregulere den løbende opgjorte minimumsudlodning efter reglerne i Ligningslovens § 16C helt frem til ombytningsdagen.

Lovgrundlag

Se Ligningslovens § 16C under lovgrundlag i spørgsmål 1.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2011-2 C.D.1.1.10.9.6

Regulering af minimumsudlodningen ved indtræden og udtræden af medlemmer

En udloddende investeringsforening skal for at bevare sin status som udloddende foretage udlodningsregulering ved indtræden og udtræden af medlemmer.

Udlodningsreguleringen er en regulering, der sker i foreningens regnskab over den skattemæssige udlodningspligt. Udlodningsregulering foretages i forbindelse med, at der bliver flere medlemmer, fordi nogle indtræder, eller i forbindelse med at der bliver færre, fordi nogle udtræder. Ved indtræden sker der emission af beviser og ved udtræden sker der indløsning. Fra den 1. januar 2011 fremgår det af LL § 16 C, stk. 7-9. 

Hvordan reguleres minimumsudlodningen ved indtræden og udtræden af medlemmer?

Når der bliver flere medlemmer forøges det beløb, der ifølge regnskabet skal udloddes, tilsvarende. Det skyldes, at nye medlemmer, som en del af anskaffelsessummen på investeringsforeningsbeviset, indbetaler et beløb, der modsvarer foreningens hidtidige (endnu ikke udloddede) overskud. Det er afpasset så alle, både nye og gamle medlemmer, kan få udbetalt samme beløb ved den førstkommende udlodning. Og det uden at de nye medlemmer tager noget fra de gamle.

Bliver foreningen mindre, fordi nogle udtræder, medtager de udtrædende medlemmer deres del af foreningens overskud, indtil de udtræder, uanset at overskuddet endnu ikke er udloddet. Beløbet indgår i medlemmets afståelsessum for investeringsforeningsbeviset. Det beløb, som foreningen skal udbetale ved førstkommende ordinær udlodning til de tilbageværende medlemmer, nedsættes tilsvarende.

Fremførte tab fra tidligere år og overførsel af beløb, der ikke udbetales på grund af nedrunding og lignende, sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden emissionen/indløsningen.

For hvilken periode beregnes reguleringen af minimumsudlodningen?

Ved emission og indløsning i en investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være indtægter og udgifter, der indgår i den efterfølgende opgørelse af minimumsudlodningen.

Ved emission/indløsning i et kalenderår, hvor minimumsudlodningen er foretaget tidligere på året, er det indtægter og udgifter i det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres.

Ved emission/indløsning i et kalenderår før det tidspunkt, hvor der foretages minimumsudlodning, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående kalenderår samt det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres.

Begrundelse

Skatteministeriet mener, at reglerne omkring regulering af minimumsudlodning skal følge reglerne i Ligningslovens § 16C, stk. 7-8 frem til datoen for opløsningen af den ophørende afdeling efter besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at fusionen har skattemæssig virkning for den fortsættende afdeling fra ombytningsdagen, således at den fortsættende afdeling anses for at have anskaffet den ophørende afdelings aktiver pr. ombytningsdagen og til markedsværdien af aktiverne på denne dag.

Begrundelse

I henhold til besvarelsen af spørgsmål 1, er tidspunktet for skattepligtens ophør af den ophørende afdeling tidspunktet i henhold til § 103 i Lov om investeringsforeninger m.v., samt tidspunktet for indskud i den fortsættende afdeling.

Anskaffelsessummen sættes til markedsværdien på dette tidspunkt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at investorerne i den ophørende afdeling skal anse deres beviser i den ophørende afdeling for afstået samt deres beviser i den fortsættende afdeling for anskaffet på ombytningsdagen.

Begrundelse

I henhold til besvarelsen af spørgsmål 1, vil investorerne anses for at have afstået henholdsvis anskaffet beviserne på tidspunktet i henhold til § 103 i Lov om investeringsforeninger m.v.

Højesteret har ved TfS 1998,397 udtalt at afståelsestidspunktet er opløsningstidspunktet, som i den konkrete situation er ombytningstidspunktet.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at den skattepligtige fusion alene påvirker investorer i den ophørende afdeling, der ejer beviser på ombytningsdagen.

Begrundelse

I henhold til besvarelsen af spørgsmål 1, er det skattemæssige virkningstidspunkt tidspunktet i henhold til § 103 i Lov om investeringsforeninger m.v., hvorfor det alene er investorer, som ejer beviser på dette tidspunkt der påvirkes af den skattepligtige fusion.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6+7

Det ønskes bekræftet, at beviserne i den ophørende afdeling anses for afstået til markedsværdien af de modtagne beviser på ombytningsdagen plus en eventuelt kontant udbetalt "spids" og at investor som "markedsværdi" kan anvende den indre værdi af de modtagne beviser, som indgår i ombytningsforholdet i fusionen, samt at investorerne vil anses for at have anskaffet beviserne i den fortsættende afdeling til markedsværdien på ombytningsdagen, og at de som "markedsværdi" kan anvende den indre værdi af de modtagne beviser, hvis han har brugt indre værdi af beviserne til at beregne afståelsessum på de ombyttede beviser.

Begrundelse

I langt de fleste tilfælde vil indre værdi antageligt - som anført af branchen - ligge meget tæt på børskursen for beviserne. Så er der de tilfælde, hvor differencerne bliver signifikante. I henhold til branchen skulle dette ske meget sjældent. Ultimokurserne bruges også ved indberetning til SKAT, hvis børskurser mangler og ved handel samt, ikke mindst, ved foreningernes indløsning af beviser eller udstedelse af nye beviser.

Skatteministeriet mener, at en handelsværdi er en handelsværdi og at erstatninger (indre værdi der tilsiger at udtrykke en løbende handelspris) kun kan anvendes, hvis handelsværdien alene afviger marginalt fra denne.

Henset til den særlige regulering for investeringsforeninger omkring indre værdi, hvorved indre værdi ikke afviger signifikant fra handelsværdien, vil investorerne anses for at have afstået beviserne handelsværdien af de modtagne beviser plus en eventuelt udbetalt "spids". Ligeledes vil den indre værdi kunne benyttes som anskaffelsessum på de modtagne beviser.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 6 og 7 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.