Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af udlodninger fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde mv.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvordan beskattes udlodninger af investeringsbeviser mv., der er omfattet af ABL § 17 om næring, for personer?
• Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsselskaber for personer?
• Hvordan beskattes udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, for personer?  
• Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning for personer?
• Hvilke udlodninger er skattefri?
• Hvilke udlodninger er kapitalindkomst?
• Hvilke udlodninger er aktieindkomst?
• Indeholdelse af udbytteskat
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Se også

Se også afsnit

• C.D.1.1.10 Investeringsforeninger, investeringsselskaber, SIKAV'er, værdipapirfonde, kapitalforeninger, AIF-SIKAV'er og AIF-værdipapirfonde
• C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

En investeringsforening er som udgangspunkt akkumulerende, hvis den ikke opfylder betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning og heller ikke er omfattet af reglerne om investeringsselskaber. Se ABL §§ 19 - 19 C om investeringsselskaber samt afsnit C.D.1.1.10.2 - Investeringsselskaber - ABL § 19.

Regel

Udlodninger fra investeringsforeninger er skattepligtige både for personer og selskaber. Se LL § 16 A, stk. 1. Der gælder dog enkelte undtagelser, se nedenfor.

Den del af minimumsbeskatningen efter LL § 16 C, der ikke udloddes, regnes også med til udbyttet. Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 3.

Udlodninger fra en delvis kapitalnedsættelse i en investeringsforening mv. er også omfattet af LL § 16 A.

For personer, der modtager udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af ABL § 19 C, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan Skattestyrelsen i visse tilfælde efter ansøgning eftergive en del af skatten. Se LL § 33 G, stk. 1. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af de beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som skatteyderen har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været betalt i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige person, hvis det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst. Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, kan der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, indregnes større skattebeløb end dem, som den fremmede stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Se LL § 33 G, stk. 2. LL § 33 G blev ophævet ved lov nr. 1563 af 12. december 2023. Ophævelsen har virkning fra den 1. januar 2024).  

For selskaber kan der under visse betingelser ske nedsættelse af det skattepligtige beløb af udbytte fra aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor omfattet af ABL § 19 A, hvis investeringsforeningen er eller har været hjemmehørende i udlandet. SEL § 17, stk. 3, blev ændret ved lov nr. 1563 af 12. december 2023. Se SEL § 17, stk. 3, og afsnit C.D.2.4.3.2 om skattefri udbytteindtægter og udbytte fra udlandet for selskaber. 

Aktier og investeringsbeviser er kun omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis investeringsforeningen mv. er et selvstændigt skattesubjekt. Er selskabet eller foreningen mv. ikke et selvstændigt skattesubjekt, beskattes deltagerne af deres andel af afkast og indtægter mv. af de underliggende aktiver (dvs. enheden anses for skattemæssig transparent).

Efter hovedreglen i ligningslovens § 16 B skal tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab beskattes som en udbytteudlodning. Ligningslovens § 16 B, stk. 2, indeholder en række undtagelser hertil, hvor et sådant tilbagesalg i stedet skal behandles som et almindeligt aktiesalg med beskatning af en opgjort avance. Tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende investeringsselskab eller investeringsinstitut  behandles altid efter aktieavancebeskatningsloven som et salg til tredjemand. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Efter at lov om finansiel virksomhed blev ændret, må et pengeinstitut ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne. Hvis pengeinstituttet fortsætter med at opkræve formidlingsprovision, skal beløbet derfor videregives til investorerne. Sådanne beløb skal beskattes på samme måde som andre midler, der udbetales fra investeringsinstituttet til investorerne. Se afsnit C.D.1.1.10.10.2.

Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsbeviser mv., der er omfattet af ABL § 17 om næring, for personer?

Udbytte af investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 17 om næring, beskattes som personlig indkomst. Det gælder også, hvis investeringsbeviset er udstedt af et investeringsselskab og derfor ellers er omfattet af ABL §§ 19 B eller C. Se PSL § 4, stk. 5, og § 4 a, stk. 3.

Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsselskaber for personer?

Udbytte fra aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et aktiebaseret investeringsselskab, jf. ABL § 19 B, beskattes som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. ABL § 19 C, beskattes som kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 5.

De årlige værdistigninger eller -fald på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet. Beskatningen sker som kapitalindkomst, hvis investeringsselskabet er obligationsbaseret. Se ABL § 23, stk. 7 og PSL § 4, stk. 1, nr. 5. Er investeringsselskabet aktiebaseret skal de årlige værdistigninger eller -fald beskattes som aktieindkomst. Se ABL § 23, stk. 7 og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1. Gevinst og tab på disse aktier og investeringsbeviser medregnes således i den skattepligtige indkomst, selv om aktierne eller investeringsbeviserne ikke sælges.

Hvordan beskattes udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, for personer?

Udbytte fra en akkumulerende investeringsforening, der ikke er et investeringsselskab, beskatte som aktieindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1 og 2.

Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning for personer

For personer medregnes udlodningen enten til aktieindkomsten, til kapitalindkomsten, til den personlige indkomst, eller er skattefri.

Hvilken del af udlodningerne er skattefri?

Den skattefri del af udlodningerne udgør den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der hidrører fra gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter den tidligere KGL § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Tab kan dog alene fradrages, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 3, og LL § 16 C, stk. 4, nr. 10. Ved lov nr. 1563 af 12. december 2023 blev der foretaget konsekvensændringer i LL § 16 A, stk. 4, nr. 3, og LL § 16 C, stk. 4, nr. 10, blev konsekvensrettet til LL § 16 C, stk. 4, nr. 11. Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2024.

Hvilke udlodninger er kapitalindkomst?

Den skattepligtige del af udlodninger fra obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning beskattes som kapitalindkomst. Det gælder, uanset om en del af udlodningen hidrører fra aktieudbytte. Se ABL § 22 samt PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3 (modsætningsvist).

Hvilke udlodninger er aktieindkomst?

Den skattepligtige del af udlodninger fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning beskattes som aktieindkomst. Det gælder, uanset om en del af udlodningen hidrører fra obligationer. Se ABL § 21 samt PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3.     

Indeholdelse af udbytteskat

Der skal normalt indeholdes udbytteskat i udlodninger fra investeringsselskaber, investeringsforeninger og investeringsinstitutter mv. Se KSL § 65.

Akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, skal indeholde udbytteskat med 27 pct. af udlodningerne, medmindre andet følger af KSL § 65, stk. 2 eller 4-6, eller 12, jf. dog stk. 13 eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3. Opkøb af egne aktier eller andele sidestilles med en beslutning om udbetaling eller godskrivning. Se KSL § 65, stk. 1.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5c, jf. LL § 16 C, skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde udbytteskat med 27 pct. af det samlede udbytte. Se KSL § 65, stk. 7. Er der tale om udbytte af aktier eller andele, som modtages af selskaber mv., der er skattepligtige her til landet, skal der dog alene indeholdes 22 pct. udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 6, 1. pkt.

Af aktieudbytter til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, skal der indeholdes 15 pct. i udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 6, 3. pkt.

Der skal ikke indeholdes udbytteskat ved udlodning fra alle investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, når udbyttemodtageren er et dansk investeringsselskab, et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller udbytte af investeringsinstituttets egne aktier. Se KSL § 65, stk. 8, 2. pkt.   

Der skal heller ikke indeholdes udbytteskat af udbytter fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af KGL, hybride gældsinstrumenter udstedt af selskaber omfattet af statsskatteloven (indsat ved lov nr. 1563 af 12. december 2023, og har virkning fra den 1. januar 2024 (men ikke for minimumsindkomsten for 2023), aktier i instituttets eget administrationsselskab, afledte finansielle instrumenter, jf. Finanstilsynets regler herom, samt investeringsbeviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der alene investerer i sådanne aktiver. Se KSL § 65, stk. 8, 1. pkt.

Investeringsselskaber

Investeringsselskaber omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde udbytteskat på 27 pct. Se KSL § 65, stk. 9. Er der tale om udbytte af aktier eller andele, som modtages af selskaber mv., der er skattepligtige her til landet, skal der dog alene indeholdes 22 pct. udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 6, 1. pkt.

Der skal ikke indeholdes udbytteskat af udbytte fra investeringsselskaber, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19, når modtageren er et andet investeringsselskab, jf. SEL §, stk. 1, nr. 19, eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 5c, eller hvor der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne aktier. Se KSL § 65, stk. 10.

Det er enhedens status på udlodningstidspunktet, der er afgørende for, om der skal indeholdes udbytteskat eller ej.

Der skal indeholdes en endelig udbytteskat på 15 pct. af udbytte, som danske selskaber betaler til selskaber eller investeringsforeninger, der er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19. Se KSL § 65, stk. 6.

Hvis investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ejer udenlandske aktier, vil der ofte være indeholdt udenlandsk udbytteskat i udbytter fra disse aktier. Anses investeringssekskabet eller investeringsinstituttet for et selvstændigt skattesubjekt samt skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og retmæssig ejer af udbytterne, kan investorerne ikke få lempelse for den udenlandske udbytteskat, hverken efter ligningslovens § 33 eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det skyldes, at det er investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet, der anses for berettiget til at tilbagesøge udbytteskatten, og investorerne i øvrigt ikke direkte har betalt den indeholdte udenlandske udbytteskat.

Ifølge LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, behandles udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 2, nr. 2 (vedrørende udlodning, der ikke overstiger minimumsindkomsten fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), eller en af betingelserne i LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori investeringsforeningen eller investeringsselskabet endeligt opløses, er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattet af begrebet "udbytte", og i disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes udbytteskat i likvidationsprovenuet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domstolen
C-480/16 Fidelity Funds	EU-domstolen udtalte bl.a., at: Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, hvorefter udbytter, der udbetales af et selskab hjemmehørende i denne medlemsstat til ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), kildebeskattes, mens udbytter, der udbetales til investeringsinstitutter hjemmehørende i denne samme medlemsstat, kan opnå fritagelse for en sådan skat, forudsat at disse institutter foretager en minimumsudlodning til deres medlemmer eller teknisk opgør en minimumsudlodning og foretager indeholdelse af skat i denne faktiske eller fiktive minimumsudlodning i forhold til institutternes medlemmer.	Højesteret har afsagt dom i sagen den 24. juni 2021, hvor Skatteministeriet har fået fuldt medhold. Se SKM2021.353.HR.
Højesteret
SKM2021.353.HR	Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt betingelsen om, at en investeringsforening skal være hjemmehørende i Danmark for at kunne opnå kildeskattefritagelse, som værende i strid med TEUF- artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Kravene i LL § 16 C, som en investeringsforening også skulle opfylde for at opnå kildeskattefritagelse, var ikke i strid med EU-retten. De omhandlede investeringsforeninger, som ikke opfyldte kravene i LL § 16 C, havde derfor ikke krav på tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter.	Tidligere SKM2009.452.LSR. og SKM2019.383.ØLR. Der er udarbejdet et styresignal om afgørelsen, som er indarbejdet i afsnit C.D.1.1.10.8.2
Landsret
SKM2017.548.ØLR	Landsretten stillede præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen, om traktatens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser er til hinder for en beskatningsordning som den danske, hvorefter muligheden for fritagelse af kildeskat på udbytter er forbeholdt hjemmehørende investeringsinstitutter, som faktisk udlodder en minimumsudlodning med indeholdelse af kildeskat til deres medlemmer, eller som teknisk opgør en minimumsudlodning, hvoraf der indeholdes kildeskat.
Landsskatteretskendelser
SKM2002.165.LSR	Landsskatteretten fastslog, at udlodninger fra en delvis kapitalnedsættelse i en investeringsforening er omfattet af LL § 16 A. Landsskatteretten tog også stilling til begrænsning for anvendelsen af transparensprincippet i et tilfælde, hvor en investeringsforening udelukkende investerede i obligationer.
Skattestyrelsen
SKM2008.243.SR	Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en bevisudstedende og udloddende investeringsforening, der har skiftet status fra en blandet afdeling til en udloddende obligationsafdeling, ikke længere skal indeholde udbytteskat ved udbetaling af udbytte.