Appellanten havde sammen med sin familie beboet en ejendom til 1997. Ejendommen blev herefter udlejet til en offentlig myndighed. Ifølge lejekontrakten skulle den offentlige myndighed bruge huset til et bofællesskab for fem psykisk handicappede. På salgstidspunktet anvendtes huset til undervisning af autister og administration.

Landsskatteretten havde fundet, at ejendommen ikke havde ændret karakter på afståelsestidspunktet. Ministeriet havde herefter indbragt sagen for domstolene.

Såvel både landsret som Højesteret var enig med ministeriet i, at salget ikke kunne ske skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Den faktiske anvendelse af huset i 2001 medførte, at huset ikke var et en- eller tofamilieshus omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Højesteret udtalte videre, at også hvis udlejningen til den offentlige myndighed var fulgt op af den planlagte anvendelsesform, ville huset have ændret karakter, således at det ikke længere var et en- eller tofamilieshus.

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8

Ligningsvejledningen 2009-2 E.J.1.1