| DBSL § 6 indeholder regler om skattefritagelse for de solvente, fuldt skattepligtige dødsboer, jf. § 3.
Efter § 6, stk. 1, er størrelsen af såvel boets aktiver som nettoformue på den skæringsdag, der er anvendt i boopgørelsen, afgørende for, om boet er fritaget for beskatning. Se SKM2002.35.LSR, hvor et dødsbo solgte en ejendom inden skæringsdagen til tredjemand. Landsskatteretten udtalte, at alene nettoprovenuet ved boets salg af den omhandlede ejendom skulle indgå ved opgørelsen af boets aktiver efter DBSL § 6, stk. 1 - "i hvert fald" da salget var sket til tredjemand.
Aktiverne
Det er ikke summen af aktiver og boets indtægter, som disse kan være vist i boopgørelsen, der er afgørende for, om boet er skattefritaget eller ej.
Når boets evt. skattefrihed efter § 6, stk. 1 skal afgøres, opgøres aktiverne som de værdier, der er i behold på skæringsdagen i boopgørelsen, tillagt værdierne af evt. aktiver, der er acontoudloddet. Se SKM2008.513.BR, hvor aktiverne i et dødsbo - ud over en fast ejendom - bl.a. bestod af kontanter modtaget som vederlag for et solgt driftsmiddel i afdødes tidligere virksomhed. Nogle af kontanterne fra salget var brugt til indfrielse af gæld i det solgte driftsmiddel, skyldig moms mm. samt til indfrielse af privat gæld. Boet påstand var, at det alene var de aktiver, som boet havde til rest på skæringsdagen i boopgørelsen, efter gældsposter var betalt, uanset om den betalte gæld ikke havde sammenhæng med det solgte driftsmiddel, der var afgørende for om boet var skattefritaget eller ikke. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, og retten afgjorde sagen til boets fordel.
Har boet solgt et gældsbehæftet aktiv til tredjemand i boperioden, er hverken aktivet eller gælden i behold på skæringsdagen. Det er derimod det, der er trådt i stedet. Provenuet ved salget kan være brugt til indløsning af andre gældsposter eller kan være brugt til anskaffelse af værdipapirer. Afgørende er derfor, hvilke aktiver der reelt er i behold på skæringsdagen (tillagt evt. aktiver, der er acontoudloddet).
Passiverne
Det er ikke summen af passiver og udgifter, som disse kan være vist i boopgørelsen, der regnskabsmæssigt og dermed skattemæssigt anses for boets passiver på skæringsdagen i boopgørelsen.
Derimod indgår de gældsposter, som boet endnu ikke har betalt på skæringsdagen i boopgørelsen, tillagt evt. passiver, der er acontoudloddet.
Nettoformuen
Nettoformuen udgør forskellen mellem de opgjorte aktiver og passiver.
Beløbsgrænser for boets skattefrihed
Det er beløbsgrænserne for det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen er placeret, der er afgørende for om boet er skattefritaget eller ikke. Beløbsgrænserne reguleres, jf. nedenfor.
Hvis afdøde ved dødsfaldet var gift, og der var fælleseje og/eller skilsmissesæreje i ægteskabet, omfatter boopgørelsen såvel afdødes som den efterlevende ægtefælles formue, og beløbsgrænserne anvendes således på den samlede formue, uanset at dødsbobeskatningen i øvrigt som udgangspunkt kun omfatter afdødes formue, jf. § 4, stk. 1.
Dødsboet er skattefritaget, hvis aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsboopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 1.420.400 kr. (grundbeløb i 1987-niveau), jf. § 6, stk. 1. Beløbsgrænsen udgør 2.595.100 kr. i 2009.
Regulering af beløbsgrænserne PSL § 20
Beløbsgrænserne i DBSL § 6, stk. 1 reguleres efter PSL § 20, jf. DBSL § 6, stk. 6. Med en regulering efter PSL § 20 skal grundbeløbene (1987-niveau) reguleres med et årligt beregnet reguleringstal. Dette reguleringstal udgør 182,7 for 2009.
Indeholdt udbytteskat tilbagebetales ikke
Skattefritagelsen omfatter såvel dødsboskatten, der betales af skattepligtig indkomst, som skat af aktieindkomst, jf. PSL § 4a, og skat af CFC-indkomst (indkomst fra controlled foreign company, jf. PSL § 4b, jf. LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.F.1.2.). Dog skal indeholdt udbytteskat af aktieindkomst ikke tilbagebetales til det skattefritagne bo, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.
Ejendomsværdiskat
Foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet anses for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, jf. EVSL § 15, stk. 2.
Tillægsopgørelse evt. bortfald af skattefritagelse
Efter § 6, stk. 2 bortfalder skattefritagelsen, hvis summen af bobeholdningen ifølge boopgørelsen og tillægsopgørelsen vedrørende de dele af boet, hvis afslutning er udskudt, overstiger beløbsgrænserne i § 6, stk. 1. Det er beløbsgrænserne i det kalenderår, hvor boopgørelsens skæringsdag ligger, der er afgørende, jf. sidste led i § 6, stk. 2, 1. pkt.
I tilfælde, hvor boet efter boopgørelsen var skattefritaget, men efter tillægsopgørelsen bliver skattepligtig, kan der være foretaget skatteansættelse af mellemperioden efter reglerne i kapitel 4 (§§ 13-17). Sådan beskatning ophæves efter § 18, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt.
Blandet formueordning
§ 6, stk. 3, omhandler tilfælde, hvor afdøde var gift og havde en blandet formueordning, hvori der indgår fuldstændigt særeje. I disse tilfælde opstår der som udgangspunkt to boer, jf. § 4, stk. 4, 1. pkt. Skiftes de to boer hver for sig, skal beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, anvendes på summen af de to boer. Det er beløbsgrænserne for det kalenderår, hvori skæringsdagen for det først afsluttede bo ligger, der anvendes ved vurderingen af, om boerne er skattepligtige eller ej.
Successive skifter
Hvis kun særboet skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo el.lign., anvendes beløbsgrænserne derimod kun på særboet, jf. § 67, stk. 2. Hvis det uskiftede bo efterfølgende skiftes i den efterlevende ægtefælles levende live, skal beløbsgrænserne dog på tilsvarende måde anvendes på summen af de to boer, jf. § 72, stk. 2, jf. i øvrigt afsnit B.C.3.3. Beløbsgrænserne for det kalenderår, hvori skæringsdagen for det først skiftede bo ligger, skal bruges til afgørelse af, om det uskiftede bo er skattefritaget ved skiftet.
Hvis det uskiftede bo først skiftes ved den efterlevende ægtefælles død, sker der derimod ingen sammenlægning.
Visse beløb holdes uden for både aktiverne og nettoformuen ved bedømmelse af boets eventuelle skattefrihed
Efter § 6, stk. 4, nr. 1 og 2 skal både dødsboskat beregnet efter §§ 30 og 30 a og restskat eller overskydende skat for mellemperioden beregnet efter §§ 14 og 15 holdes uden for både boets aktivmasse og nettoformue ved bedømmelsen af, om boet skattefritaget efter § 6, stk. 1 - 3. Dette gælder, hvad enten der er tale om beløb i boets favør eller beløb i det offentliges favør.
Ved bedømmelsen af om boet er skattefritaget efter § 6, stk. 1 - 3, indgår tilbagebetaling efter dødsboskattelovens § 31 (carry back) heller ikke, hverken i aktivmassen eller i nettoformuen, ligesom passivposter efter BAL § 13a heller ikke indgår, jf. § 6, stk. 4, nr. 3 og 4.
Visse beløb holdes kun uden for aktiverne ved bedømmelse af boets eventuelle skattefrihed
Ejerbolig m.m. holdes uden for aktivernes størrelse ved bedømmelse af boets skattefritagelse
Efter § 6, stk. 5 holdes ejerboliger, der skattemæssigt er omfattet af parcelhusreglen, uden for ved opgørelsen af boets aktivmasse ved bedømmelse af, om boet er skattefritaget efter § 6, stk. 1-3. Ejendomme, der er omfattet af den såkaldte parcelhusregel kan afstås skattefrit. Reglerne findes i EBL § 8, suppleret med § 9 om blandet benyttede ejendomme. Der henvises til LV Erhvervsdrivende del afsnit E.J.1.
Ejerbolig m.m. holdes derfor ikke uden for nettoformuen ved bedømmelsen af, om boet er skattefritaget eller ikke. |