Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Ændring af stemmeretVedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i Revision og Regnskabsvæsen 1981 Skattemæssige Meddelelser 187 SD, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS 1988, 705 LR - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TfS 1992, 130 LR, hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 10:1, i overensstemmelse med § 67, stk. 1 i aktieselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002 om aktieselskaber (ASL). Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TfS 1992, 345 LR.

Se TfS 1993, 285 LSR. I et børsnoteret selskab, hvor A-aktierne havde forhøjet stemmeværdi og B-aktionærerne forlods havde ret til 8 pct. udbytte, hvorefter der blev udbetalt 8 pct. til A-aktionærerne, ville man ophæve aktieklasserne ved en vedtægtsændring kombineret med udstedelse af fondsaktier til de tidligere A-aktionærer. 3 af aktionærerne ejede hver mere end 10 pct. af aktiekapitalen, svarende til ca. 16,5 mio. kr. A-aktier og ca. 15 mio. kr. B-aktier. 12,5 mio. kr. A-aktier var fordelt mellem godt en halv snes efterkommere af selskabets stifter, og endelig var 5 mio. kr. A-aktier samt ca. 110 mio. kr. B-aktier fordelt over en bred kreds af aktionærer.

Det blev over for Landsskatteretten oplyst, at den samtidige gennemførelse af vedtægtsændringen og udstedelse af friaktier var forretningsmæssigt betinget, idet A-aktionærerne skulle give afkald på vedtægtsmæssige rettigheder, der historisk havde betinget en høj kurs, hvilket skulle kompenseres, jf. at A-aktierne pr. 25. juni 1990 var noteret til kurs 1.100, og B-aktierne til kurs 246. Efter sammenlægningen forventedes værdien af A-aktierne at falde væsentligt.

Landsskatteretten bemærkede, at den påtænkte disposition efter de foreliggende oplysninger ikke havde til formål at foretage en aktuel eller fremtidig indkomstforvridning mellem aktionærgrupperne.

Landsskatteretten fandt ikke, at en vedtægtsændring, hvorefter forskellen mellem rettighederne for A-aktier og B-aktier blev ophævet, således at A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmeværdi og samme udbytteret, kunne anses for afståelse af aktier omfattet af ABL § 1, stk. 2.

Landsskatteretten fandt endvidere, at den påtænkte udstedelse af fondsaktier i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelse herom, såvel før som efter den påtænkte vedtægtsændring, måtte anses som en udvidelse af såvel A- som B-kapitalen, således at en vedtagelse om, at alene A-aktionærerne skulle have ret til fondsaktier, måtte anses som en ikke-vedtægtsmæssig skævdeling, jf. herved princippet i Højesterets dom, refereret i TfS 1986, 462 HRD. Efter de foreliggende oplysninger om de aktuelle kurser på henholdsvis A- og B-aktier og de forventede kurser på aktierne efter den planlagte vedtægtsændring, sammenholdt med størrelsen af den påtænkte kapitaludvidelse, fandt retten imidlertid, at det måtte lægges til grund, at der for såvel A- og B-aktionærerne ved den foreslåede vedtagelse af kapitaludvidelse og fordeling af fondsaktier var tilsigtet en økonomisk udligning af konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring, således at der ikke var grundlag for at anse B-aktionærernes andele af fondsaktier for afstået i skattemæssig henseende med fortjeneste eller tab som følge, jf. ABL § 1, stk. 2. Der kunne med andre ord ikke gennemføres afståelsesbeskatning i den foreliggende situation.

Se endvidere TfS 1985, 170 LSR samt Revision og Regnskabsvæsen 1969 Skattemæssige Meddelelser p. 45 DEP.

Andre ændringerVedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser anses normalt at indebære en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning. Se TfS 1992, 310 LR.

I TfS 1989, 78 LR havde vedtægtsændringen udelukkende til formål at gennemføre et generationsskifte i selskabet mellem en fader og hans to sønner uden formel overdragelse af aktier.

I forbindelse med en vedtægtsændring var aktiekapitalen i faderens helejede selskab forhøjet fra nominelt 100.000 kr. til nominelt 500.000 kr. Samtidig blev kapitalen opdelt i A- og B-aktier med maksimal stemmeret til B-aktierne, ligesom det blev bestemt, at den fremtidige værditilvækst udelukkende skulle tilfalde B-aktierne, idet A-aktierne kun kunne indløses for en fast pris med tillæg af pristalsregulering. Kapitalforhøjelsen på nominelt 400.000 kr. gennemførtes således, at faderen modtog nominelt 200.000 kr. fondsaktier, fordelt ligeligt på A- og B-aktier, mens hans hidtidige beholdning på 100.000 kr. blev ændret til A-aktier. De to sønner tegnede hver nominelt 100.000 kr. B-aktier til pari. Ligningsrådet fandt, at der i dette tilfælde forelå afståelse af de af faderen, indtil vedtægtsændringen, tilhørende aktier i selskabet.

►I SKM2010.22.SR blev der i forbindelse med en spaltning gennemført vedtægtsændringer, således at A-aktierne fremover kun kunne afstås til kurs pari og var underlagt udbyttemaksimering. Endvidere skete der en ændring af fordelingen af aktiekapitalen på A-aktier og B-aktier. Derudover blev det vedtaget, at overgang af A-aktierne kun kunne ske til kurs pari. Ved en nedsættelse af aktiekapitalen eller likvidation af selskabet, var ejere af A-aktier ikke berettigede til at modtage udlodning udover kurs pari, idet de ikke havde andel af selskabets reserver. A-aktierne blev endelig underlagt en udbyttemaksimering på 5 % af A-aktiekapitalen i årligt udbytte. Stemmerettighederne blev ikke ændret ved vedtægtsændringen. Skatterådet bekræftede, at vedtægtsændringerne i forbindelse med spaltningen ikke udløste avancebeskatning.◄

►I SKM2010.2.SR bekræftede Skatterådet, at den beskrevne vedtægtsændring og efterfølgende kapitalforhøjelse ikke udløste beskatning af selskabets nuværende aktionærer eller indtrædende aktionærer. Skatterådet udtalte, at udbytte i forbindelse med en forlods udbytteret skulle fastsættes forretningsmæssigt forsvarligt henset til selskabets kapitalforhold. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at saldoen for forlods udbytteret ikke påvirkedes, bortset fra rentetilskrivningen, såfremt selskabet realiserede underskud et regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at bestemmelserne i vedtægterne om forlods udbytteret kunne ophæves, når den forlods udbytteret var udløbet eller udloddet fuldt ud uden skattemæssige konsekvenser.◄

►I SKM2009.791.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring, der bl.a. indebar en opdeling af kapitalen i A- og B-aktier under de givne omstændigheder ikke indebærer afståelse af aktierne. Endvidere udtalte Skatterådet, at B-aktiernes ret til forlods udlodning i tilfælde af likvidation konkret kun havde en marginal betydning, men dog alligevel skulle tillægges en vis værdi. Omvendt ville den mindre stemmeværdi for B-aktionærerne formentlig trække i den anden retning. Dette indebar samlet, at A- og B-aktier under de konkrete omstændigheder måtte anses for at have samme værdi. Endelig bekræftede Skatterådet, at en udelukkende kontant vederlæggelse af enkelte aktionærer ved en spaltning ikke nødvendigvis indebar en formueforskydning mellem aktionærerne.◄

I SKM2008.600.SR bekræftede Skatterådet, at A- og B-aktieforholdet i selskabet kunne ophæves uden skattemæssig virkning. Det blev lagt til grund for afgørelsen, at der kun var én aktionær i selskabet på tidspunktet for vedtægtsændringen, og der skete derfor ingen formueforskydning mellem aktionærer. Den udtrædende aktionær påvirkedes heller ikke af vedtægtsændringen, da en eventuel afståelsesbeskatning som følge af vedtægtsændring forudsætter, at aktionæren er aktionær på tidspunktet for vedtægtsændringen.

I SKM2008.476.SR bekræftede Skatterådet, at selskabets aktionærer og warrantsejere uden skattemæssige konsekvenser kunne opdele aktiekapitalen i 2 anpartsklasser med forskellige udbytte- og likvidationsrettigheder. Det blev lagt til grund for afgørelsen, at vedtægtsændringen ikke medførte en formueforskydning mellem selskabets aktionærer, og den påtænkte vedtægtsændring medførte derfor ikke, at der skattemæssigt ansås at foreligge afståelse. 

I SKM2008.232.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvor aktionærerne opgav deres aktiers særlige rettigheder, så der fremover kun ville være én aktieklasse, ikke ville medføre afståelsesbeskatning. SKAT havde ud fra en konkret vurdering fundet, at vedtægtsændringen ikke ville medføre nogen formueforskydning mellem aktionærerne.

I SKM2004.416.LR påtænkte en eneanpartshavers holdingselskab at lade eneanpartshaverens to børn´s holdingselskaber nytegne anparter i eneanpartshaverens holdingselskabs helejede datterselskab. Tegningskursen på anpartsposterne oversteg imidlertid børnenes holdingselskabers betalingsevne. I forbindelse med nytegningen skulle vedtægterne derfor ændres, således at børnenes holdingselskaber kunne tegne anparter, der tålte de andre anparters forlods ret til udbytte. Den forlods udbytteret ville reducere værdien af børnenes holdingselskabers anpartsposter, således at værdien af anpartsposterne svarede til holdingselskabernes betalingsevne. Ligningsrådet fandt, at den forlods udbytteret skulle fastsættes i forhold til det beløb, som de indtrædende anpartshavere fik del i ved nytegningen. De indtrædende anpartshavere skulle således give afkald på den del af deres udbytte, der svarede til deres uberettigede andel af selskabets værdi, dvs deres ejerandel af (selskabets værdi + tegningsbeløbet) fratrukket tegningsbeløbet. Resultatet blev fordelt på ejerandelen for at finde det beløb, som den hidtidige anpartshavers holdingselskab skulle have i forlods udbytte. Det forlods udbytte skulle tillægges en passende forrentning.

Resultatet ændrer den tidligere nedenfor gengivne offentliggjorte praksis på området, idet beregningsmetoden i SKM2003.66.LR. ikke fandtes anvendelig i nærværende sag.

Se også SKM2003.134.LR, hvor en aktionær ønskede at indskyde ny kapital i et eksisterende selskab ved kontant indskud til en kurs tæt på pari, idet de aktier der udstedtes herved skulle tåle, at de hidtidige aktier var tillagt en forlods udbytteret. Aktionærerne ville aftale i en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun kunne eksekveres op til et aftalt maksimum på 4.825.000 kr. og senest på generalforsamlingen i 2005. Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at den nye aktionær ville få en skattemæssig anskaffelsessum på sine aktier opgjort som den kontante anskaffelsessum for disse uden nogen form for tillæg f.eks. for goodwillværdi. Ligningsrådet blev endvidere anmodet om at bekræfte, at den hidtidige aktionær ville opretholde sit hidtidige anskaffelsestidspunkt og sin hidtidige anskaffelsessum. Den hidtidige aktionær anses ikke for at have solgt sine aktier. Forespørger forventede ikke nogen stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Under nærmere anførte forudsætninger vedrørende værdiansættelsen tiltrådte Ligningsrådet aktionærernes opfattelse af de skattemæssige konsekvenser.

TfS 1994, 133 LSR. Et selskab A's aktiekapital var fordelt på nominelt 226.000 kr., som tilhørte klagerens moder, og 174.000 kr., som tilhørte klageren. Aktiekapitalen var ikke opdelt i forskellige aktieklasser, og ingen aktier havde særlige rettigheder. Den 23. juni 1987 solgte moderen sin aktiepost til selskabet B, som var 100 pct. ejet af klageren, og i den forbindelse blev vedtægterne ændret i A, hvorved aktiekapitalen blev fordelt på nominelt 174.000 kr. A-aktier og nominelt 226.000 kr. B-aktier. Der var ikke udloddet udbytte fra selskabet A før vedtægtsændringen, og derefter blev der alene udloddet udbytte til B-aktierne. Efter vedtægtsændringen fik A-aktierne forhøjet stemmeværdi, idet hver A-aktiebeløb på 500 kr. fik 10 stemmer, og hver B-aktiebeløb på 500 kr. fik 1 stemme, medens B-aktionærerne kunne tillægges forlods ret til udbytte. Ved kapitaludvidelse havde aktionærerne fortegningsret til nye aktier i egen aktieklasse, og ved selskabets opløsning havde B-aktierne ret til forlods dækning for deres pålydende med tillæg af manglende kumulativt udbytte for tidligere regnskabsår.

Landsskatteretten fandt, at en vedtægtsændring med det ovenfor anførte indhold indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der var knyttet til samtlige aktier i selskabet, at samtlige de af aktionærerne hidtil ejede aktier skattemæssigt måtte anses for afstået, jf. ABL § 1, stk. 2. Der var henset til, at klageren ved aktieoverdragelsen til selskabet B fik bestemmende indflydelse i selskabet, samt at hensynet til konsolidering af koncernen ikke fandtes at kunne begrunde den stedfundne vedtægtsændring, hvorved den trufne disposition ikke fandtes forretningsmæssig begrundet, men alene fandtes foretaget i hovedaktionærens interesse. Landsskatteretten bemærkede, at afståelseskursen skulle ansættes til handelskursen for aktierne.

TfS 1994, 773 LR. I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, at en vedtægtsændring, hvorefter forkøbsretten skulle ske til handelsværdi, ikke vil blive anset som afståelse.

TfS 1994, 832 LR. Ligningsrådet fandt i en anden bindende forhåndsbesked, at nogle påtænkte ændringer af vedtægterne for X A/S ikke medførte, at samtlige aktier i selskabet skulle anses for afstået, jf. ABL § 1, stk. 2.

TfS 1994, 696 DEP. Departementet blev spurgt, hvorvidt en investeringsforenings overgang fra akkumulerende til udloddende investeringsforening ville udløse afståelsesbeskatning hos investeringsforeningens medlemmer. Departementet udtalte, at en sådan ændring ikke ville medføre afståelsesbeskatning, forudsat det indbyrdes forhold mellem medlemmerne ikke blev forrykket som følge af overgangen.