I nogle tilfælde tilbyder et K/S eller dettes kreditor at købe anparterne tilbage fra kommanditisterne. Prisen, der kan bestå i en negativ salgssum, skal modsvare værdien af den pågældende anpart.

Højesteret har taget stilling til spørgsmålet i en sag - gengivet i TfS 1999, 261 - hvor et selskab i forbindelse med rekonstruktion af et K/S, havde tilbudt at købe kommanditisternes anparter, som hver var på 100.000 kr., for en negativ salgssum på ca. 65.000 kr. Der var enighed om, at det vederlag, som deltagerne opnåede ved accept af tilbudet, ikke fuldt ud skulle anses som afståelsessum for deltagernes medejendomsret til K/S'ets aktiver, men indeholdt et beløb herudover. Højesteret fandt at skatteyderen var skattepligtig af dette beløb, og at den omstændighed, at købstilbuddet var fremkommet som led i en rekonstruktionsaftale omfattende flere kommanditselskaber med et stort antal kommanditister, ikke kunne føre til andet resultat.

I SKM2002.219.VLR solgte to kommanditister (ægtefæller) anparter til kommanditselskaberne selv. I forbindelse med overdragelsen blev kommanditisterne frigjort for en gæld. Sagens første spørgsmål var, om den frigjorte gæld var en del af overdragelsessummen eller en gældseftergivelse. Aftalen indeholdt ingen angivelse af, hvilken pris anparterne var blevet overdraget for. Efter en række forhold, bl.a. afregningsprisen ifølge omsætningslisten fra F1 Børsservice A/S og oplysning om handelsprisen fra G1 Fondsbørsmæglerselskab A/S, fandt landsretten ikke grundlag for at anfægte, at markedsprisen på afhændelsestidspunktet udgjorde kr. 1.900,- pr. anpart, og at denne værdi var lagt til grund for parternes aftale. Sagens andet spørgsmål var, om gældseftergivelsen var skattepligtig eller ej. Bl.a. efter, at F1 Administration A/S havde indhentet nærmere oplysninger om kommanditisternes økonomiske forhold i forbindelse med fastsættelsen af det beløb, kommanditisterne skulle indbetale, og kommanditisternes forklaring, fandt landsretten det godtgjort, at fordringerne ved gældseftergivelsen ikke blev nedsat til en lavere værdi, end den havde for kommanditselskaberne på dette tidspunkt.

En kommanditist kan også risikere at blive tvangsindløst, hvis han  misligholder sine betalingsforpligtelser efter kontrakten med K/S´et. Højesteret har i TfS 1999, 262 fastslået, at annulleringsprisen for anparterne skal lægges til grund i skattemæssig henseende som afståelsessum, når annulleringsprisen er opgjort efter de principper, som tidligere er blevet benyttet ved tvangsindløsning af anpartshavere. I annulleringsprisen indgik et skyldigt beløb til K/S´et, som blev anset for eftergivet, bl.a. fordi beløbet blev bogført som tilgang på de øvrige kommanditisters afskrivningsgrundlag.