Spørgsmål

Kan det bekræftes, at de modtagende selskaber i en skattefri spaltning får den skattemæssige anskaffelsessum som indgangsværdi pr. 01.01.2010, jf. § 22, stk. 9, nr. 2, i lov nr. 525 af 12.06.2009, for de porteføljeaktier, som de modtagende selskaber erhverver som led i den skattefrie ophørsspaltning af X A/S.

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ejerstrukturen i X A/S er på nuværende tidspunkt som følger:

A er far til B og C. Det kan oplyse, at hele aktiekapitalen i X A/S har samme rettigheder.

X A/S' aktivitet består i at eje aktier, værdipapirer, fast ejendom samt andre aktiver.

Selskabet ejer primært børsnoterede værdipapirer (aktier og obligationer) for ca. xx mio. kr. og andre aktiver for ca. xx mio. kr.

Selskabets beholdning af aktier er pr. 31.12.2008 fordelt som følger:

Børsnoterede aktier ejet under 3 år:

X A/S havde pr. 31.12.2008 en aktiebeholdning på aktier ejet under 3 år, der havde en kursværdi på i alt xx kr. Disse aktier havde en skattemæssig anskaffelsessum på xx kr.

Der er således et urealiseret skattemæssigt tab på disse aktier på i alt xx kr.

Det kan oplyses, at aktiekurserne er steget i løbet af foråret 2009 med den virkning, at det urealiserede tab på aktier ejet under 3 år er faldet tilsvarende.

Børsnoterede aktier ejet over 3 år:

X A/S havde pr. 31.12.2008 en aktiebeholdning på aktier ejet over 3 år, der havde en kursværdi på i alt xx kr. Disse aktier havde en skattemæssig anskaffelsessum på xx kr.

Der er således et urealiseret, ikke fradragsberettiget skattemæssigt tab på disse aktier på i alt xx kr.

Det kan oplyses, at aktiekurserne er steget i løbet af foråret 2009 med den virkning, at det urealiserede, ikke fradragsberettiget tab på aktier ejet over 3 år er faldet.

Aktier i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19:

X A/S havde pr. 31.12.2008 aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, der havde en kursværdi på i alt xx kr. Disse aktier havde en skattemæssig anskaffelsessum xx kr.

Vores spørgsmål angår dog ikke disse aktier, idet disse positivt er undtaget fra reglerne om porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, som affattet ved lov nr. 525 af 12.06.2009.

Ejerstruktureren bliver som følger efter gennemførsel af den skattefrie ophørsspaltning:

Den selskabsretlige, regnskabsretlige og skatteretlige spaltningsdato er 01.01.2009

De nystiftede selskaber - A ApS, B ApS og C ApS - får alle et indkomstår, der følger kalenderåret. Indkomståret 2010 påbegyndes for alle 3 selskabers vedkommende 01.01.2010.

X A/S beholdning af porteføljeaktier (børsnoterede aktier ejet under 3 år og børsnoterede aktier ejet over 3 år) fordeles mellem de tre modtagende selskaber - A ApS, B ApS og C ApS - i forhold til A, B og C's respektive ejerandele i X A/S.

Den skattefrie ophørsspaltning er igangsat, og parterne har 26.06.2009 underskrevet spaltningsplan og spaltningsredegørelse. Spaltningsplanen, spaltningsredegørelse samt kreditorerklæring er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den skattefrie ophørsspaltning kan tidligst vedtages 4 uger efter offentliggørelse af nævnte selskabsretlige dokumenter.

Parterne er enige om, at vedtagelsen af den skattefrie ophørsspaltning udskydes, indtil bindende svar på det foreliggende spørgsmål foreligger.

Det er parternes hensigt at vedtage spaltningen, uanset om der svares "ja" eller "nej" på det foreliggende spørgsmål.

Hvis der svares "nej" på det foreliggende spørgsmål, må porteføljeaktierne være omfattet af § 22, stk. 9, nr. 1. I så fald agter de deltagende selskaber i spaltningen at sælge alle børsnoterede aktier ejet under 3 år med det formål at realisere tabene på aktierne. Disse realiserede tab på aktier kan fremføres tidsubegrænset, jf. aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3, i lov nr. 525 af 12.06.2009. Hvis ikke de deltagende selskaber i spaltningen gennemfører salget af de børsnoterede aktier ejet under 3 år, vil hele den urealiserede del af tabene på aktierne gå tabt med den virkning, at alle fremtidige værdistigninger på aktierne vil blive lagerbeskattet. Vi har særligt henset til, at der i dette tilfælde ikke er hjemmel til at opgøre en nettokurstabssaldo efter § 22, stk. 9, nr. 1, 2. og 3. pkt. i lov nr. 525 af 12.06.2009, jf. § 22, stk. 9, nr. 1, 6. pkt., 2. led.

Provenuet fra salg af børsnoterede aktier forventes geninvesteret i nye børsnoterede aktier enten i samme selskaber eller i nye selskaber.

Løsningen med salg og genkøb af børsnoterede aktier er dog meget uhensigtsmæssig, idet aktiehandlerne udløser en ikke uvæsentlig kurtage. Parterne vil derfor helst undgå denne løsning.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Formålet med det bindende svar er at sikre, at de modtagende selskaber - A ApS, B ApS og C ApS - får den skattemæssige anskaffelsessum på de porteføljeaktier, som erhverves ved ophørsspaltningen af X A/S, som indgangsværdi pr. 01.01.2010, jf. § 22, stk. 9, nr. 2, i lov nr. 525 af 12.06.2009.

Anledningen til vores spørgsmål er, at 22, stk. 9, nr. 1, 6. pkt., 2. led, i lov nr. 525 af 12.06.2009, om fastsættelse af indgangsværdien pr. 01.01.2010 til handelsværdien også regulerer en skattefri ophørsspaltning med den virkning, at nettokurstabssaldoen bortfalder.

Disse to bestemmelser - § 22, stk. 9, nr. 1 og § 22, stk. 9, nr. 2 - overlapper således hinandens anvendelsesområde, medmindre at § 22, stk. 9, nr. 1 fortolkes således, at denne finder anvendelse på bestående modtagende selskaber, og at § 22, stk. 9, nr. 2 alene finder anvendelse på nystiftede modtagende selskaber.

Retsgrundlaget

§ 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12.06.2010 har følgende ordlyd:

"Stk. 9. Ved beskatning af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og aktier omfattet af ligningslovens § 16 I som affattet ved denne lovs § 12, nr. 17, som ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010, anvendes som anskaffelsessum:

1) Handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, medmindre selskabet er omfattet af nr. 2. Hvis et selskabs samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, ved begyndelsen af indkomståret 2010 overstiger disse aktiers samlede handelsværdi, kan dette nettokurstab fradrages efter reglerne i § 9, stk. 2-5, i nettogevinster efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, i indkomståret 2010 eller senere. Ved opgørelsen efter 2. pkt. medregnes anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen på aktier, som selskabet har afstået den 25. maj 2009 eller senere, og som på afståelsestidspunktet havde været ejet i 3 år eller mere. Nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomstårene 2007-2009 har været fritaget for at medregne modtagne udbytter af aktier som nævnt i 2. og 3. pkt. ved indkomstopgørelsen. Hvis den skattepligtige i indkomståret 2010 vælger realisationsbeskatning vedrørende porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan nettokurstab på sådanne aktier efter 2. pkt. alene fradrages i gevinster på realisationsbeskattede aktier. 2. og 3. pkt. omfatter ikke nettokurstab på aktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og på aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, der er vedtaget den 25. maj 2009 eller senere. Livsforsikringsselskaber opgør ikke et nettokurstab.

2) Den skattemæssige anskaffelsessum, hvis selskabet ikke har påbegyndt indkomståret 2010 den 25. maj 2009 og ikke ejer porteføljeaktier på dette tidspunkt, eller hvis selskabet stiftes efter den 25. maj 2009. Hvis handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, skal anskaffelsessummen nedsættes med de modtagne udbytter, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen kan maksimalt udgøre forskellen mellem den skattemæssige anskaffelsessum og handelsværdien." [Vores fremhævelse]

Det følger af lovens ordlyd, at den skattemæssige anskaffelsessum skal anvendes som indgangsværdi pr. 01.01.2010,

• hvis der er tale om porteføljeaktier,
• hvis disse aktier ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010, og
• hvis det selskab, som ejer porteføljeaktierne, er stiftet efter den 25. maj 2009

Vi har særligt henset til, at nystiftede selskaber ikke er omfattet af § 22, stk. 9, nr. 1, men er omfattet af § 22, stk. 9, nr. 2, når selskaberne er stiftet efter den 25. maj 2009.

Det forhold, at nettokurstabssaldoen bortfalder "på aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, der er vedtaget den 25. maj 2009 eller senere" må ud fra en almindelig fortolkning af lovens ordlyd og sammenhængen mellem bestemmelsens nr. 1 og nr. 2 alene gælde for bestående selskaber, altså ikke nystiftede selskaber. Vi bemærker i den sammenhæng, at de enkelte bemærkninger til nr. 46 i L 202 - bilag 61 (ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen) ikke modsiger lovens ordlyd, hvilket ud fra almindelig juridisk metode bestyrker, at lovens ordlyd skal lægges til grund i enhver henseende.

Nystiftede selskaber skal efter § 22, stk. 9, nr. 2, i lov nr. 525 af 12.06.2009 hverken anvende handelsværdien som anskaffelsessum på porteføljeaktier pr. 01.01.2010 eller opgøre en nettokurstabssaldo.

Vores vurdering

Det er vores helt klare vurdering, at A ApS, B ApS og C ApS" opfylder betingelserne for at være omfattet af § 22, stk. 9, nr. 2, i lov nr. 525 af 12.06.2009. Disse er som førnævnt,

• at der er tale om porteføljeaktier,
• at disse aktier ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010, og
• at det selskab, som ejer porteføljeaktierne, er stiftet efter den 25. maj 2009

Vi gennemgår i det følgende de enkelte betingelser:

Første betingelse: Porteføljeaktier

X A/S' børsnoterede aktier udgør alle en ejerandel på under 10 % af aktiekapitalen i de respektive selskaber. Der er derfor ingen tvivl om, at aktierne er porteføljeaktier, jf. aktieavancekatningslovens § 9, som affattet ved lov nr. 525 af 12.06.2009.

De nye regler om datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier sondrer ikke længere imellem, om aktierne har været ejet under eller i mindst 3 år.

Det betyder, at alle X A/S' børsnoterede aktier er porteføljeaktier, uanset ejertiden på aktierne.

Anden betingelse: Selskaberne skal eje porteføljeaktierne ved begyndelsen af indkomståret 2010

Det bedes i det følgende lægges til grund, at A ApS, B ApS og C ApS i det væsentlige ejer de porteføljeaktier, som er erhvervet ved ophørsspaltningen af X A/S, ved begyndelsen af indkomståret 2010.

Tredje betingelse: Selskaberne skal være stiftet efter den 25. maj 2009

Endelig er det vores vurdering, at A ApS, B ApS og C ApS er stiftet efter den 25. maj 2009.

Et selskab anses i skatteretlig og i selskabsretlig henseende for stiftet på tidspunktet for spaltningens endelige vedtagelse. Spaltningen anses for endelig vedtaget på tidspunktet, hvor beslutningen herom er truffet på X A/S' generalforsamling og generalforsamlingsprotokollat er underskrevet, jf. aktieselskabslovens § 136 h, stk. 1. Vi henviser tillige til Erik Jensen, Edvard K. Jørgensen, Lars Henrik Gam Madsen og Kurt Siggaard: "Spaltning", Forlaget Thomsen, 1. Udgave, s. 69, hvori følgende anføres:

"Nystiftelsen af selskaber som led i spaltning anses for sket, når spaltningen er besluttet i samtlige deltagende bestående selskaber."

Det forhold, at ophørsspaltningen sker med tilbagevirkende kraft til 01.01.2009, ændrer ikke på, at A ApS, B ApS og C ApS skal anses for stiftet på tidspunktet, hvor X A/S endeligt vedtager ophørsspaltningen.

Det er på vedtagelsestidspunktet, at selskaberne A ApS, B ApS og C ApS stiftes, og hvis A, B eller C havde valgt at blive indløst i forbindelse med den skattefrie ophørsspaltning, vil disse da også være blevet beskattet på dette tidspunkt.

Det er kun i relation til opgørelsen af aktiver og passiver, værdiansættelsen af disse og indkomstopgørelsen, at overdragelsen anses for sket med tilbagevirkende kraft til 01.01.2009. I øvrige tilfælde indtræder de skattemæssige virkninger af den skattefrie ophørsspaltning pr. tidspunktet for den endelige vedtagelse af spaltningen. Dette er også klart lagt til grund i Ligningsvejledning 2009-1, afsnit S.B. 1.4.2.1. og i forarbejderne til lov nr. 285 af 12.05.1999, hvor reglerne om tilbagevirkende kraft ved f.eks. skattepligtige fusioner blev vedtaget.

Der er efter vores vurdering ingen tvivl om, at A ApS, B ApS og C ApS er stiftet efter 25.05.2009, idet endelig beslutning om spaltning af X A/S først sker i efteråret 2009, når bindende svar på foreliggende spørgsmål foreligger.

Afsluttende bemærkninger

Det er på baggrund af ovenstående vores samlede vurdering, at de nystiftede selskaber - A ApS, B ApS og C ApS - alle opfylder betingelserne for at kunne anvende den skattemæssige anskaffelsessum som indgangsværdi ved de nystiftede selskabers overgang til de nye regler om porteføljeaktier pr. 01.01.2010.

Vi fastholder, at det stillede spørgsmål i anmodningen om bindende svar skal besvares med et "ja" ud fra almindelig juridiske metode.

Vi er enige i SKAT's betragtninger om, at det formentlig ikke ud fra forarbejderne til loven har været lovgivers hensigt, at selskaber, der nystiftes ved en ophørsspaltning, skulle være omfattet af § 22, stk. 9, nr. 2 i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Dette ændrer imidlertid ikke på, at lovens ordlyd klart medfører dette resultat, og at lovens ordlyd har forrang frem for lovforarbejder.

I vurderingen af, at lovens ordlyd er klar, har vi lagt vægt på følgende:

• I § 22, stk. 9, nr. 1, 1 pkt. i lov nr. 525 af 12. juni 2009 fremgår følgende: "Handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, medmindre selskabet er omfattet af nr. 2." [vores fremhævelse]
• I § 22, stk. 9, nr. 2, 1. Pkt. i lov nr. 525 af 12. juni 2009 fremgår følgende: "Den skattemæssige anskaffelsessum, hvis selskabet ikke har påbegyndt indkomståret 2010 den 25. Maj 2009 og ikke ejer porteføljeaktier på dette tidspunkt, eller hvis selskabet stiftes efter den 25. Maj 2009." [vores fremhævelse]

I vores sag stiftes selskaberne efter 25. maj 2009. Alle betingelserne i lovens ordlyd er således opfyldt. Vi bemærker i den sammenhæng, at der heller ikke er grundlag for at fortolke lovens ordlyd "udvidende", idet ophørsspaltningen i vores sag ikke på nogen måder er tilrettelagt på at opnå de fordele, som ifølge lovforarbejderne ikke bør kunne opnås ved en skattefri ophørsspaltning.

Alt taler således for, at den uoverensstemmelse, der er mellem lovens ordlyd og forarbejderne til loven, ikke bør komme en skatteyder til skade, der blot har indrettet sig efter lovens klare ordlyd.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, om de modtagende selskaber får den skattemæssige anskaffelsessum, som indgangsværdi for de porteføljeaktier, som de modtagende selskaber erhverver som led i den skattefrie ophørsspaltning af X A/S.

Det lægges til grund ved besvarelsen, at beholdningen af aktier, som omfattes af det bindende svar, er porteføljeaktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 9, dvs. at der hverken er tale om datterselskabsaktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4A eller koncernselskabsaktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4B.

I lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der indført overgangsregler i § 22, stk. 9 vedrørende porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, som ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010.

Af § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 fremgår det, at;

"Ved beskatning af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og aktier omfattet af ligningslovens § 16 I som affattet ved denne lovs § 12, nr. 17, som ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010, anvendes som anskaffelsessum:

1) Handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, medmindre selskabet er omfattet af nr. 2. Hvis et selskabs samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, ved begyndelsen af indkomståret 2010 overstiger disse aktiers samlede handelsværdi, kan dette nettokurstab fradrages efter reglerne i § 9, stk. 2-5, i nettogevinster efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, i indkomståret 2010 eller senere. Ved opgørelsen efter 2. pkt. medregnes anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen på aktier, som selskabet har afstået den 25. maj 2009 eller senere, og som på afståelsestidspunktet havde været ejet i 3 år eller mere. Nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomstårene 2007-2009 har været fritaget for at medregne modtagne udbytter af aktier som nævnt i 2. og 3. pkt. ved indkomstopgørelsen. Hvis den skattepligtige i indkomståret 2010 vælger realisationsbeskatning vedrørende porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan nettokurstab på sådanne aktier efter 2. pkt. alene fradrages i gevinster på realisationsbeskattede aktier. 2. og 3. pkt. omfatter ikke nettokurstab på aktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og på aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, der er vedtaget den 25. maj 2009 eller senere. Livsforsikringsselskaber opgør ikke et nettokurstab.

2) Den skattemæssige anskaffelsessum, hvis selskabet ikke har påbegyndt indkomståret 2010 den 25. maj 2009 og ikke ejer porteføljeaktier på dette tidspunkt, eller hvis selskabet stiftes efter den 25. maj 2009. Hvis handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, skal anskaffelsessummen nedsættes med de modtagne udbytter, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen kan maksimalt udgøre forskellen mellem den skattemæssige anskaffelsessum og handelsværdien".

Bestemmelsen indebærer, at investeringer i porteføljeaktier ses samlet for selskabet, og indgangsværdien fastsættes som udgangspunkt på samme måde for alle porteføljeaktier i selskabets beholdning uanset ejertid. Udgangspunktet i bestemmelsen er nr. 1, 1. pkt., hvorefter selskabets porteføljeaktier ved begyndelsen af indkomståret 2010 får en indgangsværdi svarende til handelsværdien på dette tidspunkt. Bestemmelsen indeholder dog visse undtagelser hertil i nr. 2, se nedenfor.

Af bestemmelsens nr. 1, 2. pkt. fremgår det, at selskabet skal opgøre en samlet nettotabskonto, hvis selskabets samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier overstiger den samlede handelsværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010. Det opgjorte nettokurstab kan fremføres til modregning i senere indkomstårs nettogevinster på porteføljeaktier.

Nettokurstabet skal reguleres i henhold til bestemmelsens nr. 1, 3.- 6. pkt. Af bemærkningerne til nr. 46 i ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkning (bilag 61 til L202) fremgår det, at

"Det foreslås, at nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomstårene 2007-2009 har været fritaget for at medregne modtagne udbytter af de pågældende aktier ved indkomstopgørelsen. Der burde egentlig ske en nedsættelse for så vidt angår alle udbytter i ejerperioden, hvor selskabet har været fritaget for at medregne udbytter ved indkomstopgørelsen. Selskaberne vil imidlertid ikke altid være i besiddelse af disse oplysninger, hvorfor der foreslås en tillempet version, hvor der alene sker nedsættelse med de seneste års udbytter.

Det foreslås til gengæld, at der ikke kan ske fremførsel af nettokurstab på aktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie (datterselskabs)udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Denne begrænsning indsættes af værnshensyn, idet der ellers kan opnås fradrag for tab, der skyldes udlodninger af formuen, hvor udlodningerne har været skattefrie. Gevinst på sådanne aktier medregnes derimod ved opgørelsen af nettokurstabet.

Den samlede opgørelse af nettokurstabet giver umiddelbart et selskab incitament til at realisere skattefrie aktieavancer på aktier ejet i 3 år eller mere inden begyndelsen af indkomståret 2010. Derved kan selskabet reelt få fradrag for alle tab, der er opstået inden 2010, mens alle fortjenester opstået inden 2010 ikke beskattes. Den foreslåede overgangsregel har imidlertid kun til formål at give mulighed for at føre selskabets samlede nettotab på porteføljeaktier over i de nye regler.

På den baggrund foreslås, at anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen for porteføljeaktier, som selskabet afstår i perioden fra fremsættelsen af dette ændringsforslag til begyndelsen af indkomståret 2010 medregnes ved opgørelsen af nettokurstabet. Det vil sige, at anskaffelsessummen for de afståede aktier tillægges den samlede anskaffelsessum for de porteføljeaktier, som stadig ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010, og at afståelsessummen tillægges handelsværdien af de aktier, som stadig ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010. Det gælder dog kun, hvis aktierne er afstået skattefrit, og det vil sige, at de på afståelsestidspunktet har været ejet i 3 år eller mere. Derved sikres, at selskabet ikke får opgjort et uberettiget stort nettokurstab ved sælge gevinstgivende porteføljeaktier skattefrit inden begyndelsen af indkomståret 2010. Omvendt mindskes selskabets nettokurstab heller ikke, hvis selskabet sælger tabgivende aktier ejet i mere end 3 år inden begyndelsen af indkomståret 2010.

Man kan imidlertid også forestille sig, at selskabet opsplitter tabgivende og gevinstgivende porteføljeaktier ved en skattefri omstrukturering. Det foreslås derfor som en værnsregel, at nettokurstab på aktier, som selskabet har erhvervet som led i en skattefri omstrukturering, der er vedtaget efter fremsættelsen af ændringsforslaget, ikke kan fremføres under de nye regler. Denne regel forhindrer eksempelvis, at et selskab, der har porteføljeaktier med både tab og gevinst, ophørsspaltes, hvorefter de tabgivende aktier placeres i det ene modtagende selskab, mens aktierne med fortjeneste placeres i det andet modtagende selskab. Er der fortjeneste på aktier, der er erhvervet ved en skattefri omstrukturering efter fremsættelsesdagen, medregnes disse aktier ved opgørelsen af nettokurstabet.

Værnsreglen vil også kunne ramme aktier, som er erhvervet i forbindelse med omstruktureringer, som ikke fører til en opdeling af tabgivende og gevinstgivende porteføljeaktier. Det vurderes imidlertid ikke umiddelbart at være muligt at udforme reglen således, at dette undgås, og samtidig skabe sikkerhed for, at det ikke bliver muligt at føre mere end selskabets samlede nettotab på porteføljeaktier over i de nye regler. Sidstnævnte hensyn er således vægtet højest. Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være forholdsvis få tilfælde, hvor værnsreglen vil finde anvendelse."

Som det fremgår af § 22, stk. 9, nr. 1, 6. pkt., 2. led er der taget stilling til, at det ikke ønskes, at det skal være muligt at benytte en skattefri omstrukturering til at regulere nettokurstabet særlig gunstigt. Af bemærkningerne fremgår det tydeligt, at værnsreglen vil kunne ramme aktier, som er erhvervet i forbindelse med omstruktureringer, som ikke fører til en opdeling af tabsgivende og gevinstgivende porteføljeaktier. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at hensynet i værnsreglen vægtes højest.

I bestemmelsens nr. 2 er der en særlig undtagelse fra nævnte regel om fastsættelse af indgangsværdi til handelsværdi og opgørelse af nettotab. Undtagelsen gælder for fastsættelse af indgangsværdier i to tilfælde:

1. selskaber, der på tidspunktet for fremsættelsen af ændringsforslaget ikke har påbegyndt indkomståret 2010 og ikke ejer porteføljeaktier på dette tidspunkt, og
2. selskaber, der ikke er stiftet på tidspunktet for fremsættelsen af ændringsforslaget.

For sådanne selskaber fastsættes indgangsværdien til den skattemæssige anskaffelsessum. Ifølge bemærkninger til nr. 46 i ændringsforslaget stillet 25. maj 2009 uden for betænkning (bilag 61 til L202) er denne undtagelse indsat, da der " Uden denne undtagelse ville der være en asymmetri i beskatningen af porteføljeaktier for disse selskaber i perioden, indtil selskabet påbegynder indkomståret 2010. Nettogevinst på porteføljeaktierne i denne periode ville således ikke være skattepligtig, når indgangsværdien fastsættes til handelsværdien, mens et nettotab ville være fradragsberettiget efter den foreslåede regel i stk. 9, nr. 1."

Ifølge lovens ordlyd samt bemærkningerne hertil, så er der taget stilling til at selskaber, som har erhvervet porteføljeaktier ved en skattefri omstrukturering, der er vedtaget efter fremsættelsen af ændringsforslaget ikke kan fremføre nettokurstab, jf. § 22, stk. 9, nr. 1, 6. pkt., 2. led, og sådanne selskaber må modsætningsvist være omfattet af § 22, stk. 9. nr. 1.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til ændringsforslaget, se ovenfor, at denne værnsregel vil kunne ramme porteføljeaktier, som er erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, som ikke er foretaget for at opdele tabsgivende og gevinstgivende aktier, men, at formålet med værnsreglen er vægtet højest.

Selskaber, som er modtagende selskaber i forbindelse med en skattefri spaltning, succederer i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for de aktiver og passiver, som selskaberne modtager ved spaltningen, jf. fusionsskattelovens § 8. Successionen er uafhængig af, hvorvidt den skattefrie spaltning sker til nystiftede selskaber eller eksisterende selskaber.

Lovens ordlyd sondrer ikke mellem omstruktureringer foretaget med nystiftede eller eksisterende selskaber. Lovens ordlyd sammenholdt med bemærkningerne, giver ikke mulighed for, at aktier erhvervet ved en skattefri spaltning skal kunne henføres til § 22, stk. 9, nr. 2.

Bestemmelsen i § 22, stk. 9, nr. 2 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 er indsat for at undgå en asymmetri i beskatningen for selskaber, som er stiftede efter fremsættelsen af ændringsforslaget. Den asymmetri, som nævnes i bemærkningerne vil ikke være aktuel for modtagende selskaber i en skattefri spaltning, da disse succederer i det indskydende selskabs, X A/S, skattemæssige stilling for de porteføljeaktier, som erhverves af de modtagende selskaber ved spaltningen.

SKAT indstiller på den baggrund, at spørgsmålet besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.