Klagen vedrører et bindende svar om, hvornår klageren beskattes af provision ved salg af abonnementsaftaler.

Klageren har anmodet om bindende svar med følgende spørgsmål:

1. Beskattes A i 2007 af provision når den ved kundens betaling er endelig indtjent

eller

2. beskattes A i 2007 af de i 2007 kontant modtagne forudbetalinger på provision vedr., indgående abonnementsaftaler?"

Landsskatterettens afgørelse

Skattecenteret har besvaret spørgsmål 1 "Nej".

Landsskatteretten besvarer spørgsmål 1 "Ja".

Skattecenteret har besvaret spørgsmål 2 "Nej"

Landsskatteretten besvarer spørgsmål 2 "Nej".

Sagens oplysninger

Klageren deltager som 1 ud af 8 kommanditister i B K/S. Dette selskab sælger face to face abonnementer til dagblade, p.t. mest C. Selskabet har påbegyndt sin virksomhed i 2007. Der har været et antal kunder i årets løb.

Selskabets aktivitet har oversteget forventningerne.

Selskabet modtager provision af de tegningsaftaler, hvor kunden faktisk betaler sit abonnement, hvorimod de aftaler, der ikke bliver betalt, ikke medfører nogen provision eller modregning i provisionen.

C har accepteret at udbetale en skønnet provision forud for kundens betaling.

I praksis udsteder B K/S efter månedens udgang en faktura på grundlag af de til C fremsendte aftaler. Gældende indtil videre er det aftalt, at a conto beløbet udregnes som 85 % af provisionen på samtlige kontrakter.

Ved efterfølgende betalinger modregnes eventuelt for meget udbetalt a conto beløb.

Det har i opstartsåret 2007 vist sig, at den faktiske provision nærmere har udgjort 75 % end de forudbetalte 85 %. C er dog så langsom til at foretage korrektioner, at B K/S kun har modtaget endelig afregning 4-5 måneder tilbage i tid. Opgørelsen af forudbetalinger for december er kontant betalt i januar 2008.

Skattecentrets afgørelse

Skattecenteret har besvaret begge spørgsmål med "Nej".

Skattecenteret har henvist til ligningsvejledningen 2008-1, afsnit E.A.3.l.1 hvor det fremgår, at hovedreglen for indtægtsføringen af provisionen er retserhvervelsestidspunktet. Videre har skattecenteret henvist til, at den almindelige hovedregel er, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse - faktureringstidspunktet er følgelig uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet.

Der er endvidere henvist til, at en egentlig forudbetaling ikke skal indtægtsføres, før der erhverves ret til beløbet. Hvis der sker successiv retserhvervelse, således at der er erhvervet ret til et a conto honorar, skal dette medregnes, når a conto regning er eller kunne have været fremsendt og forlangt betalt. Dette kan være tilfældet, når a conto honoraret modtages. Skattecenteret har herefter henvist til, at det således ikke er nok for 2007 at indtægtsføre provision, når den ved kundens betaling er endelig indtjent.

Der er henvist til TfS 1988.631 LSR, hvor provisionsindtægter for en salgsagent inden for møbelbranchen, der ikke havde nogen skriftlig aftale med agenturgiverne, i skattemæssig henseende blev anset for erhvervet ved agenturgiverens fakturering til køberen.

Skattecenteret har herefter henvist til, at det således ikke er nok for 2007, at indtægtsføre de i 2007 kontant modtagne forudbetalinger på provision vedrørende indgåede abonnementsaftaler.

For klageren betyder det ifølge skattecenteret, at tegningsaftaler indgået i december skal medregnes til årets indkomst, såfremt disse kunne være opgjort, fremsendt til kunderne, herunder C, og være forlangt betalt, jf. statsskattelovens § 4.

Der er henvist til U 1981.674/2 HH, hvor en assurandør ikke blev indrømmet fradragsret for henlæggelser til forudsete refusioner af oppebåren provision - beløbet skal ikke reduceres/tillægges en eventuel senere korrektion af den beregnede provision.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har ved brev af 9. april 2008 nedlagt påstand om, at anmodningens spørgsmål 1 bekræftes.

Repræsentanten henviser til den mellem C og B K/S gældende aftale side 4 nederst, hvor det fremgår, at B K/S alene har krav på betaling, såfremt abonnenten vedstår det tegnede abonnement, og frivilligt indbetaler abonnementsbeløbet til C. Repræsentanten er af den opfattelse, at det således mellem parterne er klart, at provision først er indtjent, når kunden har betalt sit abonnement.

Repræsentanten bemærker, at der er lavet en aftale om a conto betaling på grundlag af en forventning om, at kun 15 % af de i måneden indleverede abonnementsaftaler bortfalder på grund af kundens manglende betaling. Repræsentanten henviser til, at denne a conto fakturering ikke er udtryk for nogen endelig ret til beløbet, der skal tilbagebetales straks efter C's opgørelse af de faktiske tegninger. Den skete "fakturering" er således alene udtryk for en a conto fakturering, der ikke er udtryk for nogen endelig retserhvervelse til pengene.

Repræsentanten mener ikke, at det kan ændre på skattepligten, at C på grund af administrative vanskeligheder er flere måneder om at lave denne opgørelse, jf. afregningen indeholdt i faktureringen for februar.

Vedrørende SKAT's henvisning til U 1981.674/2 HH bemærker repræsentanten, at den afgørelse står i modsætning til nærværende sag, idet retserhvervelsesprincippet nemt kan bruges i nærværende sag, på grund af den korte tid der går, før C burde vide, hvor mange abonnementer der reelt er tegnet efter parternes aftale.

Vedrørende SKAT's henvisning til TfS 1988.631 LSR bemærker repræsentanten, at den afgørelse understøtter klagerens synspunkt, idet agenten skal tilbagebetale provision i den situation, at kunden ikke betaler, hvilket må anses for en usandsynlig situation. Møbelfabrikken har foretaget levering til kunden. I nærværende sag har kunden ikke bekræftet abonnementet før hans betaling modtages af C. C foretager først levering, når kundens betaling er sket.

Repræsentanten henviser videre til Skat 1999.477, og fremhæver følgende:

"Landsrettens begrundelse og resultat: Sagsøgeren har i forbindelse med salg af varer påtaget sig vidtgående forpligtelser til at tage leverede varer retur, og det lægges til grund, at hensættelserne i skatteåret 1994/95 vedrører varer, der blev leveret i 1993 og taget retur i januar 1994 før udarbejdelsen af årsregnskabet for 1993. Andre returvarer, der stammede fra leverancer i 1993, men som først blev returneret efter afslutningen af årsregnskabet for 1993, blev udgiftsført i regnskabet for 1994.
Den forpligtelse, som sagsøgeren har påtaget sig med hensyn til returvarer, kan alene anses for en eventualforpligtelse, som først aktualiseres, når varerne tages retur, og omfanget af forpligtelsen kan konstateres. Sagsøgeren har derfor — som det er sædvanligt ved salg af varer - i 1993 erhvervet en ubetinget ret til salgsvederlaget for varer, der er solgt og leveret i dette år. Indtægterne fra salget skal som følge heraf indtægtsføres i skatteåret 1994/95, jf. statsskattelovens § 4, mens udgifterne vedrørende varer, der er taget retur 11994, først kan udgiftsføres i regnskabsåret 1994, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, selv om udgifterne hertil helt eller delvis var kendt på tidspunktet for udarbejdelsen af årsregnskabet for 1993.
Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

..."

Repræsentanten bemærker herefter, at i nærværende sag er aftalen udtrykkelig, at faktureringen i 2007 kun er en a conto fakturering, og at der først er "sket levering" af B K/S' ydelse, når kunden har betalt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Er der ikke taget stilling i lovgivningen til principperne for en tidsmæssig placering af en indtægt, må fastlæggelsen af det relevante beskatningstidspunkt ske i overensstemmelse med statsskattelovens regler.

Det afgørende tidspunkt for beskatning af en indtægt, er tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten dertil, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a samt Højesterets dom af 20. oktober 1981, gengivet i UfR 1981.968 H.

Efter de foreliggende oplysninger modtager B K/S, som klageren er medejer af, provision af de abonnementsaftaler, hvor kunden faktisk betaler sit abonnement, hvorimod de abonnementsaftaler, hvor kunden ikke betaler, ikke medfører nogen provision for kommanditselskabet. Udbetalingen af provisionen til kommanditselskabet foregår ved månedlige a conto faktureringer svarende til et beløb på 85 % af provisionen på periodens abonnementsaftaler, hvori reguleringer af tidligere a conto faktureringer til det faktiske beløb svarende til betalte abonnementsaftaler også foretages.

Der er således indgået en betinget aftale mellem B K/S og C. Ved betingede aftaler må det afgøres ud fra en konkret vurdering, om opfyldelsen af betingelsen er forbundet med en sådan usikkerhed, at beskatningstidspunktet bliver udskudt til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Efter en konkret vurdering har Landsskatteretten fundet, at der hersker en reel usikkerhed om, hvorvidt grundlaget for provisionerne, altså at abonnementsaftalerne betales, er opfyldt ved kommanditselskabets salg af avisabonnementer.

Herefter finder retten, at kommanditselskabet erhverver endelig ret til provisionerne på det tidspunkt, hvor abonnementsaftalerne betales af abonnenten.

Det bemærkes endvidere, at efter det oplyste er det muligt for C, på et hvilket som helst tidspunkt, at opgøre størrelsen af de indtil dette tidspunkt reelt optjente provisioner.

Landsskatteretten besvarer herefter spørgsmål i med et "ja" og spørgsmål 2 med et "nej".