Spørgsmål

1. Kan lodsejere, der i anledning af gennemførelse af Spildevandsplan X modtager erstatning fra Y Kommune, fritages for beskatning af ejendomsavance for så vidt angår den del af erstatningen, som vedrører lodsejerens faste ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

2. I bekræftende fald ønskes det bekræftet, at skattefriheden efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11 omfatter den del af erstatningen som ydes for:

1. Pålæg af servitut vedrørende rådighedsindskrænkning over de berørte ejendomme.
2. Strukturskadeerstatning for nedgang i udnyttelsesmuligheden for jorden.
3. Beplantning, som ikke har karakter af læhegn.

Svar

1. Ja.

2.1. Ja.

2.2. Nej.

2.3. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Y Kommune skal i medfør af Spildevandsplan X nedlægge et antal rensningsanlæg, som vurderes utidssvarende. Dette omfatter anlæggene i a, b....

De nedlagte anlægs funktioner vil blive overtaget af spildevandsanlæg andre steder. I den forbindelse opstår et behov for etablering af nye rørledninger og pumpestationer med henblik på afledning af spildevandet fra brugerne af de nedlagte anlæg.

Dette berører ejendomme som ligger, hvor det nye ledningsnet og eventuelle pumpestationer skal etableres, idet etableringen skal ske på disse arealer.

Mange af disse ejendomme er privatejede, og gennemførslen af spildevandsomlægningen vil derfor nødvendiggøre etablering af rørledninger mv. på private arealer. Dette medfører naturligvis ulemper for ejerne af de pågældende ejendomme, idet anlæggene medfører en værdiforringelse af ejendommene.

Det fremføres videre, at alle de berørte ejendomme er drevet som - og har status som - landbrug, og at etableringen alene vil ske på den del af jorden, som hører til landbrugsdriften.

De ulemper, som etableringen medfører, er følgende:

• En værdiforringelse af ejendommen som følge af mistet eller nedsat udnyttelsesmulighed for de arealer, hvor ledningen eller eventuelle pumpestationer placeres
• En værdiforringelse som følge af at der på ejendommen lyses en deklaration, som sikrer, at nuværende og fremtidige ejere respekterer visse rådighedsindskrænkninger over ejendommen
• Tab af afgrøder i etableringsåret
• Strukturskader i form af ændret jordstruktur på ejendommen som følge af byggearbejdet

For ejere, som undergives ovennævnte ulemper, vil kommunen yde erstatning for de værditab, som følger af etableringen. Afhængigt af forholdene på de enkelte ejendomme kan der blive tale om følgende erstatninger:

• Erstatning for pålæg af servitutter vedrørende rådighedsindskrænkninger over ejendommen
• Erstatning for afgrødetab
• Strukturerstatning, som kompenserer for nedsat dyrkningsegnethed af jorden for en periode, som foreløbigt forventes at udgøre 5 år. Efter 5 år vurderes, om kommunen skal dække for yderligere periode
• Erstatning for ødelagte planter, bestående af frugttræer og bøgepur, hvilket sker ved, at kommunen sætter ny beplantning til erstatning af beskadigede planter
• Grundbeløb for lodsejerens rådighedsforpligtelse.

Udgangspunktet er, at kommunen forsøger at gennemføre etableringen via frivillige aftaler. For lodsejere, som ikke frivilligt ønsker at indgå aftale om etableringen, har kommunen dog adgang til at gennemtvinge etableringen via ekspropriation. Hjemlen hertil findes i miljøbeskyttelseslovens § 58.

Byrådet har ved beslutning af den 24. januar 2007 bemyndiget Afdelingen for Teknik og Miljø til at gennemføre åstedsforretning med henblik på ekspropriation, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale.

Repræsentanten fremfører, at det er hans opfattelse, at lodsejernes fortjeneste vil være fritaget for ejendomsavanceskat, i det omfang erstatningen kan sidestilles med en salgssum for fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

SKATs indstilling og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring ved handel med fast ejendom, medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Det gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation. Denne fortjeneste er skattefri efter § 11, 1. pkt. i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL). Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens § 11, 2. pkt. også ved salg til en erhverver, der efter formålet opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Det er ved højesteretsdom fastslået, at det efter sammenhængen med EBL § 11, 1. pkt., må være en betingelse for anvendelse af EBL § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået, jf. SKM2006.438.SKAT og Ligningsvejledningen 2007-4, afsnit E.J.2.8.

Betingelserne for, at fortjeneste ved indgåelse af en frivillig af tale om afståelse af en fast ejendom er omfattet af ekspropriationshjemmel i lovgivningen, er herefter:

• at der på aftaletidspunktet er formel hjemmel i lovgivningen til at foretage ekspropriation af ejendommen til det pågældende formål og
• at det på aftaletidspunktet må kunne påregnes, at ekspropriationen vil ske i mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal foreligge ekspropriationsrealitet.

Hjemlen til at pålægge ejendommen servitut vedrørende rådighedsindskrænkning ifølge Spildevandsplan X findes i miljøbeskyttelseslovens § 58.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang kan træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg og offentligt ejede affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg. Det fremgår videre af stk. 3, nr. 2, at ved ekspropriation kan der endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme.

På dette grundlag anses den første betingelse for at være opfyldt.

Rådgiver har indsendt kopi af indstilling til byrådet dateret den 19. december 2006 om, at Teknik og Miljø bemyndiges til at gennemføre de for projektet nødvendige rådighedsindskrænkelser af arealanvendelser ved frivillig aftale.

Det fremgår af indstillingen til byrådet, at der ligeledes søges om bemyndigelse til afholdelse af åstedsforretning med henblik på ekspropriation, hvis der ikke opnås enighed med lodsejeren.

Iflg. Y Kommune, Teknik og Miljø, har sagsforløbet været, at sagen er oversendt til byrådet via magistraten. Magistraten har videresendt indstillingen af 19. december 2006 fra Vand og Spildevand, Teknik og Miljø uden ændringer.

Det fremgår af beslutningsreferat for byrådets møde onsdag den 24. januar 2007, at der sker vedtagelse i henhold til Magistratens indstilling af 15. januar 2007.

På dette grundlag anser SKAT de modtagne erstatninger i forbindelse med ekspropriationen for at være omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, for så vidt angår den del af erstatningen, som vedrører lodsejerens faste ejendom.

Som tidligere nævnt ønsker rådgiver at SKAT bekræfter, at skattefriheden efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11 omfatter den del af erstatningen, som ydes for:

1. Pålæg af servitut vedrørende rådighedsindskrænkning over den berørte ejendom
2. Strukturskadeerstatning for nedgang i udnyttelsesmuligheden for jorden
3. Beplantning, som ikke har karakter af læhegn

Ad 1.

Erstatning for rådighedsindskrænkning over den berørte ejendom er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, og erstatningen er således skattefri.

Ad 2.

Fortjeneste ved afståelse af varige middelbare ejendomsrettigheder over fast ejendom er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Derimod er strukturskadeerstatning for en begrænset periode efter SKATs opfattelse indkomstskattepligtig, idet erstatningen betragtes som indtægt på linie med lejeindtægter. Dette fremgår af Ligningsvejledningen 2007-4, afsnit E.J.2.1.1.

Da strukturerstatningen er ydet for en begrænset periode, anses fortjenesten for skattepligtig efter statsskattelovens § 4 stk. 1, litra a.

SKAT skal endvidere henvise til, at strukturerstatningen gives til brugeren af jorden, uanset om brugeren er ejer af jorden eller forpagter af jorden.

Ad 3.

Erstatning for beplantning, som ikke har karakter af læhegn skal behandles med udgangspunkt i, om udgiften til beplantningen er fradragsberettiget eller ej.

I det omfang der er fradragsret for udgifter til genplantning vil erstatningen efter SKATs opfattelse være skattepligtig. Der henvises til landsskatteretskendelse af 04. juli 2002, SKM2002.422, hvoraf det fremgår, at erstatning for tab af levende hegn er skattepligtig, idet erstatningen er ydet til dækning af en fradragsberettiget udgift. Retten har henset til, at udgifter til genplantning af tidligere læhegn i henhold til ligningslovens § 8 K, stk. 3, er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, og at der ikke er grundlag for at betragte erstatningen som ydet for et formuetab, idet tabet af det levende læhegn som følge af muligheden for at genetablere hegnet, ikke har medført en varig forringelse af ejendommens værdi.

Tilsvarende anses for at være gældende ved f. eks. genplantning af fredskov og juletræsproduktion.

Såfremt der ikke er fradragsret for genplantning af træer, hvortil der er ydet erstatning, vil erstatningen være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for en periode af 5 år fra afgørelsens dato.