Som en undtagelse fra hovedreglen om fradrag for tab på gæld (jf. KGL § 6) er det fastsat i KGL § 7, stk. 1, at selskaber ikke kan fradrage tab ved indeksering af hovedstol eller restgæld på lån. Tabsfradragsbegrænsningen omfatter dog kun gæld i danske kroner og kun gæld med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter KGL § 38, jf. KGL § 14.

Mindsterentekravet vil være opfyldt, hvis den pålydende rente på fordringen, der modsvarer gælden, er lig med eller højere end mindsterenten - på 2½ pct., hvis fordringen er udstedt af et af de i KGL § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og ellers den mindsterente, der fastsættes efter KGL § 38, stk. 1, jf. LV Almindelig Del, afsnit A.D.2.3.1.

Tabsfradragsbegrænsningen gælder således i forhold til alle indeksregulerede lån i danske kroner, hvor mindsterentekravet er opfyldt og ikke kun i forhold til indeksregulerede lån, hvor de underliggende obligationer er omfattet af KGL § 38, stk. 3. Hermed omfattes såvel gæld, hvor indeksreguleringen sker efter et prisindeks, som gæld, hvor indeksreguleringen f.eks. sker efter et aktieindeks.

Med reglen i KGL § 7, stk. 1, tilsigtes en symmetri i den skattemæssige behandling af indekstillæg. Kursgevinster på indeksregulerede fordringer i danske kroner, der opfylder kravet til mindsterenten i KGL § 38, jf. KGL § 14, er som hovedregel skattefri for personer. Som følge heraf er der ikke fradragsret for tilsvarende tab på selskabers gæld. Begrænsningen i fradragsretten er dog udformet som et nettoprincip. For selskaber, der har både gæld og fordringer, der indeksreguleres, gælder således, at tab ved indeksregulering af gæld kan fratrækkes i gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering af fordringer efter udviklingen i samme indeks.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked, TfS 1999, 661 LR taget stilling til, om et produkt - en nulkuponobligation tilknyttet et aktieindeks - skulle anses for en indeksobligation. Ligningsrådet fandt, at der var tale om en indeksobligation, da der måtte anses for at foreligge ét samlet produkt, idet enkeltdele ikke kunne fravælges, at indekseringen ikke kunne anses for det bærende element, at hovedstolen skulle reguleres i forhold til det valgte indeks, og at obligationen ikke omfattede investering i aktieindekset.

Se endvidere SKM2003.409.LR og SKM2003.410.LR

Se nærmere beskrivelse af KGL § 29, stk. 3 i afsnit A.D.2.18.2.1.

IkrafttrædenFor ikke-næringsskattepligtige selskaber omfatter KGL § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld, der er stiftet før den 27. december 1990, jf. KGL § 41, stk. 6, 1. pkt.

KGL § 41, stk. 6, 1. pkt., er, ved lov nr. 484 af 7. juni 2001, ændret således at den kun omhandler gæld i danske kroner. Herefter er gevinst og tab på gæld i fremmed valuta stiftet før 27. december 2001 igen henholdsvis skattepligtig og fradragsberettiget. Ændringen har virkning for gevinst og tab, der realiseres i indkomståret 2002 eller et senere indkomstår. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For en definition af ikke-næringsskattepligtige selskaber, se afsnit S.C.1.2.2.3.1.

For selskaber, der var omfattet af LL § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i KGL § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter KGL § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er optaget før 1. januar 1986, jf. KGL § 41, stk. 6, 3. pkt.

Selskaber omfattet af LL § 4Selskaber omfattet af LL § 4 var forsikringsselskaber, pengeinstitutter og andre virksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbragte midler i obligationer, pantebreve og andre pengefordringer.

Selskaber omfattet af "den gamle" KGL § 2, 2. pktSelskaber omfattet af KGL § 2, 2. pkt., i lov nr. 532 af 13. december 1985 var selskaber, der drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskaber eller investeringsforeninger, eller var omfattet af lov om realkreditinstitutter, lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.