Spørgsmål

1. Kan de i SKM2004.371.LR nævnte sundhedsundersøgelser udvides med undersøgelse af kuliltemåling (kun for rygere)?
2. Kan de i SKM2004.371.LR nævnte sundhedsundersøgelser udvides med undersøgelse af kondital (2-punkts måling på cykel) uden skattemæssige konsekvenser for de ansatte

Svar

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
2. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 17. april 2009
Gebyret er registreret indbetalt d. 20. april 2009

Beskrivelse af de faktiske forhold

Reglerne omkring sundhedsordninger fremgår af Ligningsvejledningen 2009-2, A.B.1.9.24, særligt kan nævnes afgørelsen SKM2004.371.LR, som omhandler sundhedsundersøgelser, hvor Ligningsrådet godkendte at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skal beskattes i den anledning.

Sundhedsundersøgelsen omfattede måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skulle de ansatte besvare en række spørgsmål med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici.

Hvis der viste sig at være behov for yderligere undersøgelser eller egentlig behandling, blev den ansatte henvist til egen læge. Ligningsrådet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at der ar tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Den enkelte medarbejder gennemgik hverken en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling.

Spørgsmålet er herefter:

Såfremt undersøgelsen udvides med en eller flere af disse nedenstående målinger, vil skattefriheden så kunne bevares?

1. Kuliltemåling (kun for rygere)
2. Kondital (2-punkts måling på cykel)

Disse 2 målinger af afgørende betydning for at kunne klarlægge eventuelle helbredsrisici, idet rygning og fysisk inaktivitet er blandt de værste risikofaktorer, der truer danskernes sundhedstilstand.

Der er fortsat tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Det er imidlertid vigtigt at supplere med disse to målinger for at kunne indfri disse målsætninger. Der er stadig ikke tale om hverken en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling.

Spørger er en rådgivningsvirksomhed indenfor sundhedsfremme på arbejdspladsen. Spørger ønsker at tilbyde sundhedstjek til egne medarbejdere.

Spørger har om konditalsmålingen videre oplyst, at denne foretages af samme sundhedskonsulent, som forestår de øvrige målinger. Målingen tager ca. 8 - 10 minutter, og beregnes ved hjælp af en kondicykel med mulighed for måling af watt (belastning) sat almindelig pulsmåler. Der foretages 2 målinger ved 2 forskellige belastninger og resultaterne heraf anvendes i en matematisk formel, hvormed man kan "estimere" en maxpulstest (har været vist i TV2 Praksis o.lign., hvor deltagerne "okser" derud af). En sådan måling er meget motiverende - særligt for mænd.

Ja, der er gældende lovgivning på området herunder rigeligt videnskabeligt belæg for, hvorfor de berørte målinger bør være indeholdt i retspraksis.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfanget den ansattes benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Personalegoder omfatter, som udgangspunkt, således også en arbejdsgivers betaling af medarbejdernes private sundhedsudgifter. Ligningslovens § 16 indeholder dog ikke en på forhånd fastsat beløb til beskatning af sundhedsordninger som fx ved beskatning af fri telefon, fri bil mv. Det er derfor de almindelige regler i såvel statsskattelovens § 4 om beskatning som ligningslovens § 16 om værdiansættelsen, der finder anvendelse i nærværende sag.

I ligningslovens § 30 er der dog ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 er der i LL § 30 skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning.

I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, er der opstillet en række betingelser, der skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.

Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.

Endelig skal der ved hver behandling som udgangspunkt foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sygdomme er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om at medarbejderen har behov for behandlingen.

I nærværende sag, er der ikke tale om egentlige behandlinger, men alene en form for sundhedsundersøgelse, hvorfor der ikke er tale om sundhedsbehandlinger i medfør af ligningslovens § 30.

Statsskattelovens § 4

En lønmodtager vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser mv. Betaler arbejdsgiveren således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig heraf.

Efter Statsskattelovens praksis, kan der dog blive tale om skattefrihed, såfremt der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, jf. Ligningsvejledningen 2009-2, A.B.1.9.24.

Praksis

I SKM2004.217.LR fandt Ligningsrådet, at ansatte i en kommune var skattefrie af en sundhedsordning, som kommunen ville etablere med henblik på, at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev ansat for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling mv. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven om arbejdsrelaterede skader eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.

I SKM2004.371.LR har Ligningsrådet godkendt, at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse på arbejdsgivers foranledning og i arbejdsgivers regi, der alene omfatter måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt besvare enkelte spørgsmål for at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Hvis der viste sig et behov for yderligere undersøgelse eller behandling, blev den ansatte henvist til egen læge. Ligningsrådet lagde vægt på, at der alene er tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse bl.a. med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet.

I SKM2005.203.LR fandt Ligningsrådet derimod, at medarbejderne skal beskattes, hvis der de deltager i en årlig helbredsundersøgelse omfattende måling af blodtryk, kolesterol, lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte. Derudover skal medarbejderne besvare en række spørgsmål for at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Bliver der herefter opdaget tegn på sygdom, som kræver nærmere undersøgelse eller behandling, vil dette foregå via medarbejdernes egen læge. Ligningsrådet gjorde gældende, at den påtænkte ordning havde karakter af en egentlig helbredsundersøgelse som rækker ud over forhold som relaterer sig til arbejdspladsen. Medarbejderne var derfor skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

Begrundelse

I nærværende sag er der alene tale om, at man vil udvide en som i SKM2004.371.LR anførte sundhedsundersøgelse med undersøgelse/måling af kolesteroltallet og konditallet.

Begge målinger, er ifølge det oplyste, målinger der er lette at udføre og som kan udføres i forbindelse med de øvrige målinger uden større udstyr eller særligt kvalificeret personale til at udføre disse målinger.

Under disse omstændigheder finder SKAT, at der alene er tale om en overordnet og generel forebyggende sundhedsundersøgelse i lighed med de undersøgelser, der er nævnt i SKM2004.371.LR, hvorfor disse undersøgelse vil kunne foretages uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, jf. den omtalte praksis efter statsskattelovens § 4.

SKAT indstiller derfor, at begge spørgsmål besvares med et ja.

Skatterådet bekræfter SKATs indstilling og begrundelse.