Spørgsmål

Vil medarbejdere, som til den private bopæl medtager en smartphone eller en mobiltelefon, der er udstyret med faciliteten "begrænset bruger", blive omfattet af multimediebeskatningen, når de på den under faktiske forhold beskrevne måde er afskåret fra at bruge multimediet privat?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ønsker at få afklaret, om det er muligt for medarbejdere at undgå multimediebeskatning, hvis smartphones og mobiltelefoner, der f.eks. fungerer som vagttelefoner og derfor af medarbejdere jævnligt eller lejlighedsvist tages med på den private bopæl, udstyres med faciliteten "begrænset bruger".

Dette betyder, at de nævnte telefoner bliver sat op til kun at kunne ringe til andre interne telefonnumre i virksomheden, hvilket i praksis vil sige alle mobiltelefoner og IP-fastnet-telefoner, hvor virksomheden betaler abonnementet. Ved at benytte faciliteten "begrænset bruger" kan spørger undgå den løbende kontrol af medarbejdernes brug af telefonerne, ligesom virksomheden kan undgå at opbevare kontroldokumentationen til brug for SKAT.

Det bedes ved besvarelsen lagt til grund, at der mellem spørger og de berørte medarbejdere er indgået en tro og love-erklæring om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Pr. 1. januar 2010 beskattes medarbejdere, der får stillet multimedier, herunder smartphones og mobiltelefoner, til (direkte) rådighed for privat benyttelse, af et årligt beløb på 3.000 kr. pr. person.

Ifølge forarbejderne til loven (L 199 fremsat den 22. april 2009) indebærer rådighedsbegrebet, at det ikke er afgørende om arbejdstageren faktisk benytter multimediet privat. Det forhold, at medarbejderen konkret har mulighed for at bruge godet privat, er nok til at udløse beskatning. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en medarbejder blot én gang tager et multimedie med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er så en formodning for, at der er privat rådighed over godet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at godet udelukkende er brugt erhvervsmæssigt.

For så vidt angår mobiltelefoner og lignende kan den private rådighed ifølge forarbejderne afkræftes, selv om telefonen tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love-erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, ligesom telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Det forudsættes i forarbejderne, at det er muligt at få specificerede opkaldslister, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Hvorvidt denne forudsætning holder stik er på baggrund af Datatilsynets udtalelse af 29. september 2009 (Registrering af telefonnumre i forbindelse med multimediebeskatning) tvivlsomt.

Pt. har SKAT derfor ikke angivet sikre retningslinjer for, hvordan denne kontrolfunktion skal udføres, og virksomhederne er derfor henvist til at søge andre løsninger. Vi mener, at den beskrevne facilitet "begrænset bruger", hvor telefonen bliver sat op til kun at kunne ringe til andre interne telefonnumre i virksomheden, hvilket i praksis vil sige alle mobiltelefoner og IP-fastnet-telefoner, hvor virksomheden betaler abonnementet, effektivt sikrer, at medarbejderen er afskåret fra at bruge telefonen privat - uanset at telefonen i et vist omfang tages med hjem på den private bopæl. Det må efter vores opfattelse være en lige så betryggende opfyldelse af den forudsatte kontrolforpligtelse, at virksomheden de facto forhindrer medarbejderen i at anvende telefonen privat.

Vi mener med andre ord, at spørger med denne funktion må anses for at have opfyldt sin kontrolforpligtelse, hvilket bør føre til, at medarbejdere, som har telefoner med faciliteten "begrænset bruger" som beskrevet ovenfor, ikke bliver omfattet af multimediebeskatningen.

SKATs indstilling og begrundelse

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfang den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis:

SKM2009.685.SR:

Skatterådet fandt, at der ikke skal udstedes tro- og loveerklæring og foretages kontrol for at undgå multimediebeskatning, hvis en mobiltelefon, der er spærret for private opkald, hjemtages.

SKM2009.684.SR:

Skatterådet fandt bl. a., at PDA'er i det i sagen foreliggende tilfælde vil være skattefrie for medarbejderen, således at der ikke udløses multimedieskat fra 1.1.2010, da PDA'erne er indrettet således, at det er teknisk umuligt at foretage opkald eksternt, herunder private opkald.

Skatterådet fandt bl.a. også, at virksomheden må undlade at indeholde multimedieskat af de af spørger beskrevne mobiltelefoner, der udelukkende anvendes til tjenstligt brug, da mobiltelefonerne er indrettet således, at det er teknisk umuligt at foretage opkald eksternt, herunder private opkald.

Begrundelse:

Når en mobiltelefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over den, hvilket fremgår af LFB 2009-05-18 nr. 199 (L 199):

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

Det fremgår endvidere af L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug."

En smartphone anses i denne forbindelse som en mobiltelefon, hvilket fremgår af L 199: " En telefon omfatter små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA'er (Personal Digital Assistant), smartphones ( SKATs fremhævning) o. lign."

Skatterådet udtalte i SKM2009.685.SR:

"Spørger har oplyst, at mobiltelefonerne er indrettet således, at det er teknisk umuligt at foretage opkald eksternt, bortset fra til entreprenører, som spørger samarbejder med. Mobiltelefonerne kan således kun benyttes til at ringe internt i spørgers virksomhed eller til på forhånd kendte, faste entreprenør, og ikke til at foretage private opkald.

SKAT finder derfor, at spørger ved at afskære arbejdstagerne fra at ringe eksternt på betryggende vis har løftet formodningen om, at de har stillet mobiltelefonen til privat rådighed for arbejdstagerne.

Formodningen, for at arbejdstagerne har privat rådighed over mobiltelefonen, er dermed afkræftet, hvorved rådighed over denne type mobiltelefon ikke skal beskattes."

I SKM2009.684.SR fandt skatterådet også, at mobiltelefoner og PDA'er, der var indrettet således, at det var teknisk umuligt at foretage eksterne opkald, herunder private opkald, ikke skulle multimediebeskattes.

I denne sag er der, som i SKM2009.684.SR og SKM2009.685.SR, tale om, at mobiltelefonerne og smartphones er indrettet således, at det er teknisk umuligt at foretage opkald eksternt, herunder privat, hvorfor SKAT finder, at der ikke skal ske multimediebeskatning.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.