LL § 9 C, stk. 4 medfører, at personer med lavere arbejdsindkomster gives et forhøjet fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er skattemyndighederne, der beregner forhøjelsen af fradraget, og fradraget vil fremgå af årsopgørelsen.
I henhold til bestemmelsen gives skattepligtige med en indkomst i 2010 på under 248.700 kr.et yderligere fradrag på 25 pct af det normale befordringsfradrag, dog højst 6.000 kr. For lønmodtagere med en indkomst over 248.700 kr. aftrappes procentsatsen og maksimumbeløbet for hver 1.000 kr., som indkomsten overstiger dette beløb med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2 pct, således at muligheden for et justeret befordringsfradrag bortfalder ved 298.700 kr.
Bestemmelsen omfatter alle skattepligtige, der kan foretage det almindelige fradrag for befordringsudgifter mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads efter stk. 1-3. Bestemmelsen omfatter således lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere m.fl. Bestemmelsen omfatter også lønmodtagere, som har udgifter til erhvervsmæssig befordring efter LL § 9 B, og som efter reglerne skal foretage fradrag herfor efter LL § 9 C.
Justeringen af befordringsfradraget beregnes på grundlag af den befordring, som kan fradrages i medfør af stk. 1-3 i den skattepligtige indkomst. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 8, stk.1, litra a, b, d og e, og § 10 samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og . Den indkomst der danner grundlag for beregning af justering af befordringsfradraget, opgøres således med udgangspunkt i de samme regler, som gælder for beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Den indkomst, der anvendes ved beregning af justering af befordringsfradraget, er den skattepligtiges helårsindkomst.
Indkomstbeløbet i LL § 9 C, stk. 4, reguleres efter personskattelovens § 20.