Se afgørelser om beskatning af betingede aktier,  "restricted stock units", SKM2007.642.SR og SKM2007.697.SR. Se afgørelse om "performance based stock units", SKM2008.111.SR og betingede aktier i SKM2009.359.SR. 

Ifølge ligningsloven § 7 A skal værdien af medarbejderaktier eller -obligationer i henhold til en generel ordning ikke medregnes til den personlige indkomst. Skattefriheden er betinget af, at de objektive krav i LL § 7 A er opfyldt. Told- og Skatteforvaltningen vil ved ligningen kontrollere, at betingelserne er opfyldt. Såfremt dette ikke er tilfældet, betragtes ordningen som skattepligtig.

En medarbejderordning efter reglerne i LL § 7 A kan udformes som et tilbud om at købe eller tegne aktier til favørkurs jf. afsnit A.B.1.10.1, som en udlodning af gratisaktier, jf. afsnit A.B.1.10.2, eller en udlodning af obligationer, jf. afsnit A.B.1.10.3.

Bemærk, at regelsættet om medarbejderobligationer er ophævet ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 § 1, nr. 9. Se nærmere afsnit A.B.1.10.3.1.

Er et tilbud om køb eller tegning af aktier eller udlodning af gratisaktier omfattet af LL § 7 A, finder § 7 H ikke anvendelse, jf. LL § 7 H, stk. 9.

Er en købe- eller tegningsret omfattet af LL § 7 A, kan reglerne i LL § 28 ikke finde anvendelse, jf. LL § 28, stk. 11.

Generelle ordninger - LL § 7 AEt selskab kan yde aktier, køberetter eller tegningsretter til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber. ►Ved et datter- eller datterdatterselskab forstår et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. Det betyder, at et moderselskab skal eje mindst 10 pct. (for kalenderårene 2005-2008 gælder højere procentgrænser) af aktiekapitalen i et andet selskab som betingelse for, at moderselskabet kan tildele aktier, købe- eller tegningsretter til de ansatte i det andet selskab med den virkning, at aktier, købe- eller tegningsretter, som den ansatte modtager, kan omfattes af LL § 7 A.◄

I SKM2008.752.SR fastslår Skatterådet, at medarbejdere i en fond ikke kan deltage i en medarbejderordning i henhold til § 7 A, udstedt af et af fonden 50% ejet aktieselskab. Derimod er der intet til hinder for, at medarbejderne i fonden kan deltage i en medarbejderordning udstedt af aktieselskabet efter enten ligningslovens § 7 H eller ligningsloven § 28, idet fonden opfylder betingelserne i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, for at blive anset for et koncernforbundet selskab.

Alle ansatteAdgangen til at erhverve medarbejderaktier m.v. skal stå åben for alle ansatte i selskabet, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres. Således kan adgangen til at erhverve aktier m.v. være betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden eller koncernforbundne virksomheder i en vis kortere tid - op til 3 år er godkendt af de regionale told- og skattemyndigheder. Se også SKM2005.382.LR, hvor Ligningsrådet accepterede vilkår om 3 års anciennitet.

I SKM2008.710.SR bekræfter Skatterådet, at en medarbejderobligationsordning, kombineret med kontantlønsnedgang, er omfattet af LL §7 A, selv om visse medarbejdere i virksomheden ikke deltager i ordningen, da deres overenskomst er til hinder herfor.

I SKM2008.176.SR har Skatterådet bekræftet, at adgangen til at erhverve obligationer stod åben for alle ansatte, uanset at adgangen var betinget af en minimums "performance" fra medarbejderens side. Den differentiering der fandt sted ved obligationstildelingen, var indenfor rammerne af "begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier".

I SKM2009.155.SR finder Skatterådet, at udelukkelse af medarbejdere under 18 år fra at deltage i en medarbejderobligationsordning er i strid med betingelsen om, at adgangen skal stå åben for alle ansatte i selskabet. Begrænsningen kan ikke anses for at være fastsat efter almene kriterier. Skatterådet konkluderer endvidere, at medarbejdere, der er udstationeret på en nettolønskontrakt, kan udelukkes fra deltagelse i en medarbejderobligationsordning, idet alle medarbejdere selv skal finansiere medarbejderobligationen ved accept af en reduktion af bruttolønnen, hvorfor begrænsningen er fastsat efter almene kriterier.

I SKM2007.122.SR fastslår Skatterådet, at det ikke er en betingelse for anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 A, at et selskab har mere end en ansat, ligesom det heller ikke er en betingelse, at den ansatte ikke samtidigt er (indirekte) ejer af selskabet. Se også SKM2008.744.SR, hvor det accepteres, at en aktionær, som er ansat i det selskab, der udsteder medarbejderobligationer, deltager i ordningen.

I SKM2006.356.SR ønskede et selskab at tildele de ansatte bonus i form af medarbejderaktier jf. LL § 7 A. Skatterådet fandt, at det var i overensstemmelse med deltidsloven og betingelserne i 7 A, at variere bonussens størrelse i forhold til den enkelte medarbejders arbejdstid.

Tegningsrettens omfang kan variere for forskellige grupper af ansatte. Grupperne kan være opdelt efter tilknytningen til virksomheden (moderselskab-datterselskab), efter arbejdets varighed (heltid-deltid), efter anciennitet, efter aflønning eller efter en kombination af disse kriterier.

I SKM2005.174.LR ændrede Ligningsrådet den hidtidige praksis om, at deltidsansatte, der ugentlig arbejder mindre end 18 timer, kan holdes ude fra deltagelse i en aktieaflønningsordning omfattet af LL § 7A (se TfS 1995,192 LR). Det blev anset som værende i strid med deltidsloven (direktivet om deltidsarbejde) fortsat at tillade forskelsbehandling af deltidsansatte. I SKM2005.382.LR traf Ligningsrådet med henvisning til SKM2005.174.LR afgørelse om, at det var i overensstemmelse med LL § 7A, at selskabet kun tilbød ordningen til medarbejdere, der havde en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på minimum 8 timer. Kravet var efter Ligningsrådets opfattelse i overensstemmelse med deltidsdirektivet og deltidsloven bl.a. henset til de ændringer af funktionærloven, som implementeringen af deltidsdirektivet havde givet anledning til. I SKM2009.155.SR accepterer Skatterådet, at opgørelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 8 timer kan foretages på baggrund af en forudgående 4-måneders periode.

Et selskabs bestyrelsesmedlemmer kan kun omfattes af en medarbejderaktieordning, hvis de er ansat i selskabet, og der kan ikke etableres en medarbejderaktieordning, der kun omfatter ledende medarbejdere. Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at en ledergruppe kan afskæres, i det omfang den er omfattet af et andet incitamentsprogram og på den måde får del i det ved fælles indsats opnåede resultat, jf. SKM2001.560.LR og SKM2007.76.SR.

Medarbejdere i uddannelsesstillinger, såsom praktikanter og lærlinge, kan holdes uden for ordningen. Disse medarbejdere eller andre i tidsbegrænsede stillinger kan dog ikke udelukkes alene med henvisning til deres tidsbegrænsede ansættelse, jf. SKM2001.560.LR. I SKM2001.560.LR var spørgsmålet bl.a., hvordan ordene "ansat i uopsagt stilling" i § 7 A skulle forstås. Ligningsrådet fandt, at reglerne skal ses i sammenhæng med direktivet om rammeaftalen om tidsbegrænset ansatte. Her er det fastslået, at ansættelsesvilkårene for tidsbegrænsede ansatte ikke må være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive forhold. Ligningsrådet fandt det herefter bedst stemmende med direktivet at tillade, at åremålsansatte var omfattet af medarbejderaktieordningen på lige fod med de øvrige ansatte.

I SKM2009.155.SR fastslår Skatterådet, at kontraktsansatte medarbejdere med en typisk ansættelsesperiode på 3 måneder, der allerede på ansættelsestidspunktet er i opsagt stilling, ikke kan udelukkes fra at deltage i en medarbejderobligationsordning. 

SKM2006.512.SR: Skatterådet bekræftede, at medarbejdere, der er i uopsagt stilling på tidspunktet for fastsættelsen af den årlige tildeling er omfattet af skattefriheden i LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, selvom medarbejdere, der er i opsagt stilling på tidspunktet for fastsættelsen af den årlige tildeling, også tildeles et antal aktier, "som om" de deltog i ordningen på lige fod med de uopsagte medarbejdere. Det havde ingen betydning for vurderingen, om de aktier, der tildeles medarbejdere i opsagt stilling, båndlægges eller ej.

Se nærmere om den skattemæssige behandling af medarbejderaktier til opsagte medarbejdere i afsnit A.B.1.10.2 og afsnit S.G.7.

OrlovFor medarbejdere på orlov er det af afgørende betydning, om medarbejderne har en lovfæstet ret til at afholde orloven. Såfremt medarbejdere afholder orlov, hvortil de har en lovfæstet ret, kan de ikke afskæres fra deltagelse i en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A. Skatterådet har dog i SKM2007.785.SR bekræftet, at ved tildeling af medarbejderaktier kombineret med kontantlønsnedgang, kan medarbejdere på lovbestemt ulønnet orlov tildeles et forholdsmæssigt antal aktier, svarende til den faktiske lønnedgang. Er der i stedet tale om afholdelse af orlov, der individuelt kan aftales med arbejdsgiveren, vil medarbejdere formentlig kunne afskæres eller deres deltagelse gradueres, uden at ordningen vil miste sin almene karakter, jf. SKM2001.229.LR.

Det er en ufravigelig betingelse, at medarbejderen på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i selskabet, jf. LL § 7 A, stk. 2. Undtagelse gøres for dem, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering. Det samme gælder for dem, der er i opsagt stilling som følge af at de skal på efterløn, se SKM2006.657.SR, SKM2008.654.SR og SKM2009.155.SR.

Udstationerede medarbejdereSkatterådet har i SKM2007.785.SR bekræftet, at ved tildeling af medarbejderaktier kombineret med kontantlønsnedgang, kan udstationerede medarbejdere tildeles et forholdsmæssigt antal aktier, svarende til den faktiske lønnedgang. Se også SKM2008.1047.SR og SKM2009.155.SR spørgsmål 11 - 14. 

AktieklasserMedarbejderaktier skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier i samme klasse, idet der dog ses bort fra en eventuel pligt til at afstå aktierne til det udstedende selskab til værdien, som indsat ved lov nr. 1411 af 21. december 2005. Det fremgår af bemærkningerne, at selvom den ansatte og selskabet har aftalt, at medarbejderaktierne kun kan sælges tilbage til det udstedende selskab, har dette vilkår ikke den konsekvens, at medarbejderaktieordningen af denne grund ikke kan anses for at opfylde betingelserne for, at den ansatte kan modtage aktierne m.v. uden indkomstbeskatning. For medarbejderordninger etableret den 31. maj 2003 eller senere er det dog i henhold til LL § 7 A, stk. 2, yderligere et krav, at medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse. Hermed er muligheden for at oprette en særlig aktieklasse for medarbejderaktier med en lavere stemmeværdi end de øvrige aktier i selskabet udelukket.

I SKM2008.654.SR finder Skatterådet, at kravet i § 7 A, stk. 2 sidste punktum om at aktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, er oplyldt. De tilbudte favøraktier vil være B-aktier i selskabet og have samme rettigheder som øvrige B-aktier.

Ansatte i udlandetEn medarbejder, der havde været udlånt til en fabrik i udlandet, men senere agtede at genindtræde i sin stilling i selskabet, blev sidestillet med de øvrige medarbejdere med hensyn til at tegne medarbejderaktier, idet den pågældende fortsat var tilknyttet selskabets pensionsordning. Udsendte medarbejdere, der har kontraktsmæssig ret til genansættelse i selskabet med anciennitet regnet fra det oprindelige ansættelsestidspunkt, kan ligeledes deltage i medarbejderaktieordningen, jf. SKM2001.3.LR. Ansatte i udlandet, der ikke er skattepligtige her til landet, kan også omfattes af en godkendt medarbejderaktieordning, se TfS 1997, 871 VLD.  

Ansatte i moderselskab, datterselskab, filialer m.v.Der er mulighed for at afskære ansatte i et udenlandsk datterselskab eller for at tildele dem aktier efter andre principper end ansatte i danske selskaber, jf SKM2001.4.LR. Se også SKM2001.525.LR.

Der kan godkendes medarbejderaktieordninger for de ansatte i danske datterselskaber og filialer af udenlandske moderselskaber, således at ansatte i danske datterselskaber og filialer på samme vilkår som medarbejdere i det udenlandske selskab kan erhverve aktier m.v. i dette til en fordelagtig kurs. I SKM2006.707.SR, SKM2006.709.SR og SKM2006.768.SR svarer Skatterådet endvidere, at det er muligt at etablere en ordning efter LL § 7 A, hvor der tildeles ansatte i et dansk selskab aktier i det udenlandske moderselskab, selvom ordningen ikke står åben for de ansatte i det udenlandske moderselskab.

I SKM2006.514.SR præciserede Skatterådet, at der var valgfrihed med hensyn til, om et selskab skulle tilbyde de ansatte i selskabets udenlandske datter- og datterdatterselskaber at deltage i en ordning omfattet af ligningslovens § 7 A, se også SKM2006.707.SR.

I SKM2006.708.SR og SKM2006.710.SR fastslog Skatterådet, at betingelsen i LL § 7 A, stk. 2 om at ordningen skal omfatte alle ansatte er opfyldt, selvom de ansatte i selskabets udenlandske hovedkontorer, datterselskaber og filialer ikke tildeles medarbejderaktier. Det fremgår af SKM2007.238.SR, at ansatte ved udenlandske repræsentationskontorer kan udeholdes fra ordninger omfattet af ligningslovens § 7 A.

Ifølge SKM2007.690.SR, at der ligeledes valgfrihed med hensyn til, om et selskab tilbyder de ansatte i selskabets danske datterselskaber at deltage i en ordning omfattet af ligningslovens § 7 A. 

GenereltDet er en betingelse, at medarbejderne personligt udnytter medarbejderaktieordningen.

De aktier, som medarbejderne kan erhverve, kan hidrøre fra tegningsret til aktier i forbindelse med udvidelse af selskabets aktiekapital eller fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved tildeling af tegningsretter til favørkurs gælder der en undtagelse for så vidt angår medarbejderaktieordninger omfattet af LL § 7 A, da de hidtidige aktionærer ikke skal anses for at have afstået en tegningsret i tilfælde, hvor medarbejdere tildeles tegningsretter til favørkurs efter LL § 7 A.

En ordning, hvorefter medarbejderne erhverver aktier m.v. fra selskabets hovedaktionær, vil ikke kunne omfattes af LL § 7 A. En udenlandsk regering besluttede i forbindelse med privatisering af et statsejet selskab at tilbyde en del af aktierne til selskabets medarbejdere, der fik ret til at købe aktierne til favørpris. For de i Danmark ansatte medarbejdere kunne ordningen ikke være omfattet af LL § 7 A, stk. 1, idet denne bestemmelse forudsætter, at det er selskabet, der giver de ansatte en sådan ret.  

►I SKM2009.538.SR fastslår Skatterådet, at der ikke er hjemmel til at tillade medarbejdere at eje medarbejderaktier via sameje eller lignende, uanset at enheden (fransk FCPE) anses for en transperent enhed i skatteretlig henseende. LL § 7 A kunne således ikke anvendes. ◄

En ordning, hvorefter medarbejderne havde adgang til på et senere tidspunkt (efter 5 til 7 år) at erhverve aktier, kunne ikke godkendes efter LL § 7 A, fordi der ikke var tale om en aktuel aktieerhvervelse, men om et aktietilsagn, TfS 1988, 621 DEP.

Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at der i overensstemmelse med betingelserne i LL § 7 A kunne gennemføres en medarbejderaktieordning i år 1, hvor der var betingelse om 1 års anciennitet, og derefter i de efterfølgende år gennemførte en tillægsordning alene for de medarbejdere, der indenfor det sidste år havde opnået 1 års anciennitet, jf. SKM2001.250.LR. Formålet med opfølgningsordningen var, at alle medarbejdere skulle tildeles aktier én gang. Det blev dog understreget, at vurderingen af, hvorvidt favørelementet udgjorde maksimalt 10 pct. af medarbejdernes årsløn, skulle opgøres ved den individuelle tildeling af aktier.

Medarbejdernes erhvervelse af konvertible obligationer kan ikke sidestilles med erhvervelse af aktier, og konvertible obligationer kan således ikke indgå i en skattefri medarbejderaktieordning efter LL § 7 A.

►Tegning af aktier til en lavere kurs end pari strider mod forbuddet i selskabslovens § 31, og vil ikke kunne tillades. Køb af aktier til underkurs strider derimod ikke imod selskabslovgivningen og kan derfor tillades.◄

Skatterådet bekræftede i SKM2006.514.SR at selskabet over for medarbejderne, kunne udstede en garanti for betaling af obligationernes pålydende ved forfald og bindingsperiodens udløb, uden at dette havde betydning for skattefriheden i henhold til ligningslovens § 7 A. Der kan ligeledes stilles en bankgaranti uden, at dette har betydning for skattefriheden i ligningslovens § 7 A, jf. SKM2007.180.SR.Det kan stilles sikkerhed i form af pant i bankindestående, forudsat at medarbejderne ikke på nogen måde opnår rådighed over bankindestående, der alene er til sikkerhed for selskabets forpligtelser overfor medarbejderne i henhold til obligationsordningen, således at medarbejderne ved deltagelse i obligationsordningen har en fordring på selskabet efter udstedelsen af obligationen, jf. SKM2007.743.SR.

Aftaler om kontantlønsnedgang kombineret med medarbejderordninger omfattet af ligningslovens § 7 ASkatterådet har i en række afgørelser accepteret aftaler om kontantlønsnedgang (ofte misvisende kaldet bruttotrækordninger) som kombineres med en medarbejderordning omfattet af ligningslovens § 7 A. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren;

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder. 
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være er ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Se vedrørende aftaler om kontantlønsnedgang kombineret med ordninger omfattet af ligningslovens § 7 A:SKM2005.287.LR, SKM2005.382.LR, SKM2006.724.SR, SKM2006.725.SR, SKM2006.632.SR, SKM2006.657.SR, SKM2006.726.SR. Seneste afgørelser på området: SKM2007.233.SR, SKM2007.238.SR. I SKM2007.683.SR anerkender Skatterådet ikke en aktielønsordning, hvor medarbejderne maksimalt kan vælge at deltage i ordningen med en forholdsmæssig del (9/12) i relation til grænserne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2 og 3 i den resterende del af lønperioden (9 måneder), da dette er i strid med betingelsen om, at kontantlønsnedgangen skal løbe over hele overenskomstperioden eller en 12 måneders periode. SKM2008.751.SR omhandler sæsonarbejdere.

I SKM2008.750.SR accepterer Skatterådet, at et selskab og dets ansatte har to aftaler om ændret vederlagssammensætning løbende i to forskellige perioder vedrørende henholdsvis medarbejderobligationer og øvrige arbejdsgiverbetalte personalegoder.

I SKM2008.744.SR bekræfter Skatterådet, at det er uden betydning for en medarbejderobligationsordning mod kontantlønsnedgang, at selskabets regnskabsår ikke svarer til de ansattes overenskomstperiode. Endvidere bekræfter Skatterådet, at en medarbejderobligationsordning mod kontantlønsnedgang kan starte når som helst, men at aftalen om kontantlønsnedgang mindst skal vedrøre en periode på 12 måneder, og at der kan udstedes medarbejderobligationer af flere omgange i perioden. Skatterådet fastslår, at uanset at der aftales lønnedgang for en periode på 15 måneder, kan der ved udgangen af kalenderåret 2009 højst udstedes obligationer i henhold til § 7 A for 10% af årslønnen i 2009, og den månedlige nedgang skal være ens for alle 15 måneder. Endelig fastslår Skatterådet, at arbejdsgiveren ikke må forrente lønnedgangen indtil obligationen udstedes. Dog må arbejdsgiveren gerne udstede en medarbejderobligation, som overstiger den kontante lønnedgang.

I SKM2008.176.SR godkender Skatterådet en ordning, hvorefter medarbejderen kunne vælge at få en beregnet bonus udbetalt i kontanter eller i form af medarbejderobligationer. For at opfylde betingelsen om, at et allerede erhvervet krav på kontantløn ikke kan konverteres til en naturalieydelse, jf. KSL § 46, stk. 3, fastslår Skatterådet, at medarbejderen skal træffe valget mellem kontanter eller medarbejderobligationer inden der løbende erhverves ret bonussen efter funktionærlovens § 17a. Se også SKM2008.1008.SR.

I SKM2008.889.SR accepterer Skatterådet, at den reelle lønnedgang er kortere end 12 måneder, når det følger af overenskomsten med visse ansatte, at medarbejderen ikke betragtes som opsagt med ret til fratrædelsesopgørelse, medmindre det ikke er muligt for virksomheden at tilbyde medarbejderen genansættelse indenfor 6 måneder fra opsigelsesdatoen. Medarbejderen kontantlønsnedgang stilles således i bero, hvorefter medarbejderen genindtræder i ordningen, når medarbejderen genansættes indenfor de 6 måneder.

I SKM2008.748.SR bekræfter Skatterådet, at nyansatte, som ansættes i den periode, hvor medarbejderobligationsordningen med kontantlønsnedgang løber, kan få medarbejderobligationer mod løntilbageholdenhed. Dette påvirker ikke medarbejderobligationsordningen mod kontantlønsnedgang.

Se SKM2009.155.SR, hvor Skatterådet tager stilling til en række spørgsmål vedrørende kontantlønsnedgang, herunder accepteres to årlige indtrædelsestidspunkter, løbende indtræden i medarbejderobligationsordningen på ansættelsestidspunktet, samt mulighed for udtræden af ordningen fra og med det tidspunkt, hvor medarbejderen har deltaget i ordningen i 12 måneder.

Pligt til at indsende oplysningerSkattefritagelse efter LL § 7 A, stk. 1 er betinget af, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor eller advokat om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til Told- og skatteforvaltningen, senest den 20. januar i året efter udlodning eller tildeling, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag senest den efterfølgende hverdag, jf. LL § 7A , stk. 4. Redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om medarbejderaktie- eller obligationsordningen opfylder betingelserne i LL § 7 A. Se nærmere beskrivelsen under de enkelte afsnit A.B.1.10.1-3.

DispensationDer er mulighed for at opnå dispensation fra fristen i LL § 7 A, stk. 4. Det er dog ikke alle forsinkelser, der kan medføre dispensation. Udgangspunktet er således stadig, at oplysningerne skal indsendes senest den 20. januar i året efter, at medarbejderaktieordningen er gennemført. Dispensation meddeles af Told- og skatteforvaltningen. 

Skattepligt/rettelseSåfremt en medarbejderaktieordning er gennemført, og det viser sig, at ikke alle betingelser i LL § 7 A er opfyldt, foretager Told- og Skatteforvaltningen en konkret vurdering af, hvorvidt der indtræder skattepligt for alle deltagende medarbejdere, for den del af tildelingen, der ikke kunne have været tildelt efter LL § 7 A, eller hvorvidt der er adgang til rettelse/skal søges omgørelse.

Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at såfremt der ved en fejl tildeles en enkelt medarbejder mere end 10 pct. af hans årsløn, vil der som udgangspunkt være adgang til at rette fejlen. Såfremt denne ikke rettes, vil medarbejderen blive skattepligtig af det overskydende beløb, jf. SKM2001.579.LR. I afgørelsen udtaler Ligningsrådet, at såfremt der er tale om omgåelse eller ordningen mister sin generelle karakter, vil hele ordningen falde, således at alle medarbejdere bliver skattepligtige af de tildelte aktier.

Skatterådet har i SKM.2006.725.SR ligeledes truffet afgørelse om, at en overskridelse af grænsen på 10 pct. i LL § 7 A og LL § 7 H, ikke fik den konsekvens, at bestemmelserne ikke kunne anvendes på de beskrevne aktielønsordninger.

BåndlæggelseDet er en betingelse for skattefriheden, at aktierne båndlægges i en årrække. Båndlæggelsen regnes fra og med udløbet af det kalenderår, hvori aktierne/ obligationerne erhverves, jf. nærmere under de enkelte afsnit A.B.1.10.1, A.B.1.10.2 og A.B.1.10.3. samt beskrivelsen af særreglen om medarbejdere, der ikke er skattepligtige til Danmark i afsnittet om undtagelse for ikke skattepligtige medarbejdere. 

I SKM2005.178.LR bekræftede Ligningsrådet, at der kunne foretages en skattefri aktieombytning af aktier båndlagt i henhold til LL § 7 A uden, at det ansås for "råden" i strid med LL § 7 A, stk. 1, selvom moder-/datterselskabskonstruktionen først blev etableret i forbindelse med aktieombytningen.

Båndlæggelsen omfatter tillige fondsaktier, konvertible obligationer og nytegnede aktier, når disse erhvervelser vedrører de båndlagte medarbejderaktier. Derimod udbetales udbytte af aktierne i båndlæggelsesperioden og rente af båndlagt provenu. Udbytter og renter er skattepligtige hos medarbejderen efter de almindelige regler herom.

Ombyttes medarbejderaktier under båndlæggelsen f. eks. i forbindelse med en skattepligtig fusion, båndlægges de modtagne aktier på uændrede vilkår i den resterende båndlæggelsesperiode. Aktieavancebeskatningslovens almindelige regler finder anvendelse ved ombytningen.

Cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002 ændrede cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, således at der ikke længere kan ske båndlæggelse af kontanter fra afståelse af aktier m.v. omfattet af en medarbejderaktieordning i båndlæggelsesperioden. Det er en forudsætning, at afståelsen af aktier m.v. ikke er i strid med de hensyn, der ligger bag lovkravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode.

Alle kontanter, der tidligere er båndlagt ved afståelse af medarbejderaktier m.v. er, ved offentliggørelsen af cirkulæret, frigivet.

Værdipapirerne skal være båndlagt i den nævnte årrække i et og samme danske pengeinstitut eller et andet kontoførende institut efter værdipapircentralloven, se hertil TfS 1991, 339 TSS eller tilsvarende indenfor EU eller EØS lande. Båndlæggelse kan således ikke ske i de enkelte medarbejderes egne pengeinstitutter. Båndlæggelsen kan ske samlet for alle medarbejdere eller i særskilte depoter for de enkelte medarbejdere.

For selskaber, som ikke har udstedt aktiebrev/anpartsbevis gælder der en særlig båndlæggelsespraksis. I disse tilfælde kræves det, at selskabet en gang hvert halve år sender det pengeinstitut, hvori de omhandlede aktier/anparter er båndlagt, en udskrift af aktiebogen/anpartshaverfortegnelsen, således at det er muligt at påse, om lovens båndlæggelseskrav overholdes. Udskriften skal bekræftes af selskabets revisor. Denne særlige praksis anvendes dog ikke for selskaber, hvis aktier m.v. er registreret i Værdipapircentralen.

Båndlæggelsen hæves dog før periodens udløb, hvis medarbejderen afgår ved døden. Båndlæggelsen ophæves desuden, hvis vedkommende bliver berettiget til at modtage højeste eller mellemste førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension, eller vedkommende bliver berettiget til førtidspension efter de nu gældende regler herom, der trådte i kraft 1. januar 2003 (førtidspensionsreformen).

Hvis der i en medarbejderaktieordning indgår en puljeordning, hvor medarbejderne ejer et antal aktier m.v. i fællesskab, forbliver puljen i sin helhed båndlagt i hele bindingsperioden, uanset en eller flere medarbejderes død eller alvorlige invalidering i dette tidsrum. Først efter båndlæggelsesperiodens udløb udbetales de båndlagte midler til medarbejderen eller dennes bo. Båndlæggelsen tillades heller ikke ophævet, fordi medarbejderen f.eks. bliver arbejdsløs, får vigende indtægter, eller fordi han får en stilling i udlandet inden for koncernen gældende for en længere periode, og må realisere sine aktiver her i landet for at skaffe midler til sin bosætning i udlandet.  

Medarbejderen er i båndlæggelsesperioden afskåret fra at råde over aktierne m.v. ved overdragelse, pantsætning eller på anden vis. Der kan ikke foretages udlæg i aktierne, heller ikke med respekt af båndlæggelsen, jf. TfS 1988.332 ØLD, der angår medarbejderobligationer, men må antages ligeledes at finde anvendelse på medarbejderaktier. Medarbejderen vil således ikke i denne periode kunne modtage et tilbud om køb af aktierne m.v., jf dog SKM2004.78.DEP hvor Skatteministeriet traf afgørelse om, at medarbejdernes accept af et købstilbud vedrørende båndlagte medarbejderaktier, hvor accepten er betinget af, at der faktisk efterfølgende sker en tvangsindløsning af selskabets minoritetsaktionærer, ikke indebærer en råden, der er i strid med båndlæggelseskravet i § 7A, stk. 1. Se også SKM2009.297.SR, hvor Skatterådet ligeledes konkluderer, at en tvangsindløsning efter aktieselskabslovens § 20 b og § 20 c af medarbejderaktionærer ikke indebærer en råden i strid med båndlæggelseskravet.

Det er tilladt, at medarbejderaktier i et aktieselskab ombyttes med tilsvarende aktier i moderselskabet, som i forvejen ejer en betydelig del af aktiekapitalen i det pågældende selskab, således at de ombyttede aktier i enhver henseende træder i stedet for de oprindelige medarbejderaktier, herunder at båndlæggelsen efter ombytningen omfatter de modtagne aktier. Der kan i den forbindelse blive tale om beskatning efter reglerne i ABL, skd. 66.249. Tvangsindløsning i henhold til aktieselskabslovens § 20 b anses for en afståelse i relation til de gældende regler om beskatning ved afståelse af aktier, jf. LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.

I forbindelse med et skifte mellem ægtefæller kan medarbejderaktier, der indgår i fællesformuen, udlægges til den anden ægtefælle med respekt af båndlæggelsen, jf. skd. 68.17. 

Ved udvidelse af et selskabs aktiekapital kan tegnings- og aktieretter knyttet til båndlagte medarbejderaktier, som er erhvervet i forskellige år, udnyttes ved sammenlægning af retterne, dog således at den 5-årige båndlæggelse af de herved erhvervede aktier regnes fra den sidste båndlæggelse. Ligeledes kan tegningsretter knyttet til frie aktier benyttes til supplering af tegningsretter fra den enkelte medarbejderaktieemission under forudsætning af, at den herved erhvervede aktiepost båndlægges indtil udløbet af den båndlæggelsesperiode, der gælder for selve medarbejderaktien, skd. 46.199.

Ved beskatning af fortjeneste ved salg af en tegningsret knyttet til en båndlagt medarbejderaktie anvendes ABL's almindelige regler, jf. skd. 42.180. Anskaffelsestidspunktet for den båndlagte moderaktie er tegningsdagen for denne aktie, henholdsvis tidspunktet for den endelige aftale om erhvervelse af en allerede eksisterende aktie. En medarbejder kan afstå aktieretter, der knytter sig til båndlagte medarbejderaktier, dog kun sådanne overskydende aktieretter, der ikke kan udnyttes umiddelbart til opnåelse af en fondsaktie.

Undtagelse for ikke-skattepligtige medarbejdereReglerne om båndlæggelse i LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, 4. pkt. og stk. 1, nr. 2, 4. pkt. omfatter ikke ansatte, der hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen har været omfattet af KSL § 1 eller af KSL § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen, jf LL § 7 A, stk. 3 og lov nr. 283 af 12. maj 1999 § 6, nr. 2. Det vil sige, at medarbejderaktier ikke skal båndlægges, hvis den ansatte hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen eller udlodningen har været omfattet af KSL §§ 1 eller 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen. Formålet med dette er at sikre, at ansatte i selskabets udenlandske afdelinger, datterselskaber og evt. moderselskaber som hovedregel kan tildeles aktier uden båndlæggelseskrav. Disse ansatte kan derfor sælge aktierne helt eller delvist til finansiering af den skat, de typisk betaler i hjemlandet.

Salg efter båndlæggelsenDer gælder som udgangspunkt ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier efter båndlæggelsesperiodens udløb eller efter frigivelse forinden som følge af medarbejderens død, førtidspensionering eller alvorlige invaliditet. Det er således de sædvanlige regler i ABL, der finder anvendelse, herunder reglerne om syntetisk indgangsværdi i ABL § 46, stk. 1.

Skatterådet bekræfter i SKM2006.768.SR at ved salg efter båndlæggelsen i en medarbejderordning betinget af lønnedgang, skal aktiekursen på tidspunktet for medarbejderens accept af aftalen om lønnedgang anvendes ved beregningen af anskaffelsessummen i forbindelse med den enkelte medarbejders aktieavanceopgørelse. Skatterådet bekræfter endvidere, at aktiekursen på tidspunktet for medarbejderens accept af aftalen om lønnedgang skal anvendes ved selskabets opgørelse af fradragsberettiget driftsomkostning og aktieavance - eller tab i forbindelse med selskabets afståelse af aktier.

Overgangsregel for medarbejderaktieordninger godkendt før 19. maj 1993 Der er dog en særlig lempelig overgangsregel for medarbejderaktier, som indgår i en godkendt medarbejderaktieordning efter LL § 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993. Overgangsreglen omfatter også medarbejderaktieordninger, som var godkendt inden den 19. maj 1993, men hvor den egentlige båndlæggelse først har fundet sted efter denne dato. TfS 1994, 448 LR. Overgangsreglen gælder dog ikke, hvis der er tale om hovedaktionæraktier. Overgangsreglen kan ikke benyttes for fondsaktier udstedt efter 19. maj 1993, selvom de tildeles på grundlag af en moderaktie, der var båndlagt den 19. maj 1993, jf. SKM2001.468.LSR.

Se i øvrigt LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.G. om beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser m.v. og særligt om overgangsreglen, LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.7. 

Selskabets avanceopgørelseFra den 31. maj 2003 sker opgørelsen af avancen ved selskabets afståelse af aktier som led i en medarbejderordning i henhold til ABL § 26, stk. 2, hvorefter aktierne anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet, såfremt selskabet i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, kan fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen, se LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.5.3. 

Selskabets fradragsretSelskabet kan fratrække udgiften som en driftsomkostning efter reglerne i SL § 6, stk. 1, litra a. Se nærmere om selskabets fradragsret under de enkelte afsnit A.B.1.10.1., A.B.1.10.2. og A.B.1.10.3.