Efter KGL § 26, stk. 3, skal den gennemsnitlige anskaffelsessum anvendes for samtlige fordringer i fremmed valuta, der er udstedt på ens vilkår af samme udsteder. Som hovedregel kan siges, at to eller flere fordringer i samme valuta anses for udstedt på ens vilkår, når der er identitet med hensyn til valuta, rente og løbetid, jf. TfS 1999, 192 (DEP).

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta, jf. TfS 1999, 172 (DEP).

En valutakonto anses for en fordring i fremmed valuta. Renterne anses for erhvervet på tilskrivningstidspunktet til valutakursen på dette tidspunkt. Den løbende rentetilskrivning på en valutakonto påvirker dermed den gennemsnitlige anskaffelsessum på kontoen (fordringen). Indsættes der et beløb på en valutakonto (fordring), skal der ligeledes beregnes nye gennemsnitlige anskaffelsessummer. Den valutakurs, der skal anvendes, er valutakursen på det tidspunkt, hvor der indsættes/tilskrives på kontoen.