Ejendomsværdiskat betales ganske som for andre ejendomme. Der skal også betales ejendomsværdiskat af ubeboede, men til rådighed stående herregårdsbygninger eller lign. Hvor ejeren bebor en nærliggende mindre bolig, vil stuehusvurderingen kun omfatte den beboede ejendom.
Det fremgår af LL § 7 E, stk. 1, at tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål.
Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.
Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet eller kan ydes et offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i LL § 7 E, stk. 1, behandles andre tilskud, der ydes til samme bygningarbejde, skattemæssigt efter reglerne i LL § 7 E, stk. 1, jf. LL § 7 E, stk. 2. Efter de tidligere gældende regler var det en forudsætning for denne skattefritagelse, at der forelå en konkret tilladelse til skattefritagelse fra Skatterådet. Dette krav er nu ophævet ved § 2 i lov nr. 1340 af 19/12 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009.
Et tilskud til istandsættelse af en stue i en fredet bygning var skattefri, idet Ligningsrådet fandt, at betingelsen om, at det offentlige støttede samme bygningsarbejde var opfyldt, selv om Skov- og Naturstyrelsen kun havde støttet til den udvendige istandsættelse, jf. SKM2001.340.LR. Et tilskud til parken på et gods var skattefrit, idet Skatterådet fandt, at betingelsen om, at det offentlige støttede det samme bygningsarbjde var opfyldt, idet Kulturarvstyrelsen havde bevilget tilskud til et monument og statuer i haven, jf. SKM2007.937.SR. Et tilskud til parken på et gods var skattefrit, idet Skatterådet fandt, at betingelsen om, at det offentlige støttede samme bygningsarbejde var opfyldt, idet Kulturarvstyrelsen havde givet tilskud på til fredet pavillion og amtet havde givet tilskud til renovering af haven, jf. SKM2008.35.SR.
Skattefritagelse må forudsætte, at tilskudsgiveren er uafhængig af modtageren.Tilskud, der ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, er i overensstemmelse med gældende praksis almindelig indkomstskattepligtige for ejeren.
►SKM2009.508.SR. Et tilskud fra en fond
Udgifter LL § 15 KIfølge LL § 15 K kan ejere af fredede ejendomme fratrække de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen.
En bygning som i henhold til kommunal lokalplan var fundet bevaringsværdig var ikke omfattet af LL § 15 K, TOLD-SKAT Nyt 1993.12.594 og TfS 1993. 276.
Bygninger for hvilke fredningen ophæves, men som udpeges som bevaringsværdige, bliver omfattet af en overgangsordning f.s.v.a. LL § 15 K, stk. 2's fradragsregler. Ordningen går ud på, at ejeren af den fredede bygning fortsat skal kunne fradrage faktiske driftsomkostninger vedr. ejendommen, som er afholdt i resten af det indkomstår, fredningen er ophævet og i de følgende 5 indkomstår, med mindre kommunalbestyrelsen ophæver Miljø- og Energiminsterens beslutning om at udpege bygningen som bevaringsværdig. For udgifter, der er afholdt efter ophævelsen af fredningen, er det dog kun udgifter vedr. bygningens ydre, der kan fradrages. Vedr. de ejere, der anvender Ligningsrådets anvisning, er der en overgangsordning således, at disse regler fortsat kan anvendes. De faktiske driftsudgifter er foruden vedligeholdelsesudgifter f.eks. udgifter til forsikring, vejafgift, kloakafgift, vandafgift samt udgifter til renovation og skorstensfejning.
For fredede ejerlejligheder, som i væsentligt omfang har været anvendt erhvervsmæssigt, kan fratrækkes de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af lejligheden, der benyttes erhvervsmæssigt. Se afsnit A.G.2.3 og A.G.2.6.
Udgifter til affugtning/opvarmning til en grundtemperatur af ubeboede, fredede bygninger kan fratrækkes efter LL § 15 K, jf. lsr. 1986.24. Udgifterne kan fratrækkes ved siden af nedennævnte beregnede istandsættelsesudgifter.
SKM2009.95.HR. Skatteyderen ejede en ejendom, hvor bygningerne var fredet efter bygningsfredningsloven. Ejendommens parkanlæg var fredet efter naturfredningsloven. Skatteyderen ønskede, at også hans udgifter til parkanlægget skulle fratrækkes efter LL § 15 K. Højesteret fandt, at skatteyderen ikke var berettiget til fradrag. Højesteret henviste til, at det efter LL § 15 K's ordlyd fremgår, at fradragsretten finder anvendelse på fredede bygninger, og således ikke vedrører bygningsomgivelser eller andet, herunder parkanlæg, der måtte være fredet i medfør af bygningsfredningsloven eller anden lovgivning. Højesteret henviste endvidere til det i lovmotiverne angivne formål med bestemmelsen om fradragsret, nemlig at ejere af fredede bygninger måtte afholde ekstraordinært store udgifter til bygningsvedligeholdelse. Højesteret henviste endvidere til, at LL § 7 E om skattefritagelse for tilskud var uden betydning for bedømmelsen. § 7 E henviser direkte til bygningsfredningslovens § 16, der i modsætning til LL § 15 K omfatter mere end bygninger, idet bygningsfredningslovens § 2 fastsætter, at hvad der i loven bestemmes af bygninger, også gælder for de i § 3, stk. 2, nævnte bygningsomgivelser, herunder parkanlæg. Skatteyderen havde også påberåbt sig, at der efter en fast og mangeårig administrativ praksis er fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af fredede parkanlæg. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at der var en sådan praksis. (Tidligere instans SKM2007.54.ØLR).
Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinjer vedrørende fredede bygninger:
"Ejere af fredede bygninger - bortset fra fredede ejerlejligheder, der bebos af ejeren - kan med virkning for indkomstopgørelsen fra og med indkomståret 1982 vælge at fratrække udgifter til istandsættelse af bygninger efter nedenstående retningslinier:
Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for de enkelte bygningsdeles holdbarhed og en i forhold hertil beregnet istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel, (også kaldet forfald pr. år beløb).
Denne istandsættelsesudgift reguleres årligt efter byggeprisindekset (Danmarks statistiks byggeomkostningsindeks for boliger generelt). Ved indkomstopgørelsen for et givet indkomstår kan fradraget for de i indkomståret faktisk afholdte udgifter til bygningsistandsættelse herefter ikke overstige et beløb, der opgøres således:
Årets samlede beregnede istandsættelsesudgifter for de enkelte bygningsdele.
+ Beregnede istandsættelsesudgifter for tidligere indkomstår, hvor skatteyderen har ejet den pågældende bygning, reguleret efter byggeprisindekset (Danmarks statistiks byggeomkostningsindeks for boliger generelt),
minus faktisk afholdte istandsættelsesudgifter for tidligere år, som er fratrukket efter de her omtalte retningslinier.
Istandsættelsesudgifter, som dækkes af eventuelle skattefrie tilskud, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Endvidere nedsættes de beregnede istandsættelsesudgifter med et beløb svarende til de skattefrie tilskud. ►(Se dog nedenfor om ØL-dom af 11. sept. 1991 og forståelsen af Ligningsrådets anvisning).◄
Beregnede istandsættelsesudgifter, som ikke er kommet til fradrag hos ejeren, kan ikke overføres til en eventuel køber af ejendommen. (I det år bygningen skifter ejer, kan sælger henholdsvis køber anvende en forholdsmæssig del af »forfald pr. år-beløbet«). (Ejerskifte af en ejendom betragtes ikke som ejerskifte i relation til evt. istandsættelsesudgifter, som ikke er kommet til fradrag hos den overdragende ægtefælle, når ejendommen overdrages mellem ægtefæller.) (Fradrag er betinget af, at der er afholdt istandsættelsesudgifter vedrørende ejendommen. Istandsættelsesudgifter omfatter såvel vedligeholdelsesudgifter som forbedringsudgifter).
Det er en betingelse for fradrag efter foranstående retningslinier, at ejeren af en fredet bygning fra Bygnings Frednings Foreningen (BYFO) indhenter en erklæring (" Beregning af skattefradrag") om størrelsen af det efter foranstående retningslinier opgjorte årlige fradragsbeløb (forfald pr. år). Erklæringen afgives på grundlag af et af foreningen BYFO for hver enkelt bygning udarbejdet skema, der indeholder oplysninger om de enkelte bygningsdeles forventede levetid og den i forhold hertil beregnede istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel (forfald pr. år). Den skattepligtige skal for hver bygning, der er omfattet af ordningen, vedlægge selvangivelsen en opgørelse over, hvilket beløb, der efter foranstående retningslinier maksimalt kan fratrækkes for det pågældende indkomstår.
Det ovenfor i parantes nævnte er redaktionelle tilføjelser.
ØL har ved dom af 11.sep. 1991 tilsidesat de af skattemyndighederne hidtil fulgte retningslinjer for, hvornår et tilskud til bygningsarbejder, som er skattefrit efter LL § 7 E, skal modregnes, se TOLD-SKAT Nyt 1991 20.1116, kommenteret i TOLD-SKAT Nyt 1992.11.333. og TfS 1991, 432.
Ligningsrådets anvisning må herefter forstås således, at hvis der i et givet indkomstår er ydet skattefrie tilskud, reducerer tilskuddene alene restsaldoen for istandsættelsekontoen, således at modtagne tilskud alene bringes til fradrag i den overførte saldo for disse udgifter. Derimod reducerer tilskuddene ikke tillige tilskudsårets forfald pr. årbeløb.
Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, beror på et samlet skøn over, om ejendommen findes at udgøre en bygningsmæssig helhed.
Honorarudgifter, der opkræves af Bygnings Frednings Foreningen for beregningen af den årlige istandsættelsesudgift, kan fradrages inden for årets beregnede istandsættelsesudgifter. Landsskatteretten har taget stilling til, hvilke udgifter, der er omfattet af dette regelsæt. Udgifter til flytningen og opbygning af et badeværelse i godsets hovedbygning var omfattet af Ligningsrådets anvisning og blev anset som medgået til istansættelse af ejendommen, TfS 1998, 654.LSR.
Eksempel
Fremførsel af beregnede istandsættelsesudgifter
Muligt fradrag i år 1 (beregnede istandsættelsesudgifter for år 1) |
36.860 kr. |
Istandsættelsesudgifter afholdt i år 1 |
25.000 kr. |
Fradrag i år 1 kr. 25.000 |
|
Restsaldo til fremførsel til år 2 |
11.860 kr. |
+ indeksering eksempelvis 10 pct. |
1.186 kr. |
Fremført indekseret saldo |
13.046 kr. |
+ beregnede istandsættelsesudgifter i år 2 (36.860+10 pct.) |
40.546 kr. |
Maksimumfradrag for år 2 eller saldo til fremførsel |
53.592 kr. |
Den del af den for året beregnede istandsættelsesudgift, der overstiger de i årets løb faktisk afholdte istandsættelsesudgifter kan overføres, pristalsreguleret, til senere år. »Forfald pr. år-beløbene« kan således akkumuleres og placeres i et år, hvor der er afholdt større reparationsarbejder vedrørende bygningen.
Er der omvendt i et år afholdt store reparationsudgifter, der overstiger kontoens forfald pr. år-beløb, kan det overskydende beløb efter pristalsregulering fremføres til fradrag i de følgende år inden for disse års beregnede istandsættelsesudgifter. Fremførslen er ikke tidsbegrænset. Afhændes bygningen kan et eventuelt restbeløb ikke fradrages.
Eksempel
Fremførsel af faktiske istandsættelsesudgifter
Istandsættelsesudgifter afholdt i år 1 |
150.000 kr. |
muligt fradrag i år 1(beregnede istandsættelsesudgifter for år 1 ) |
36.860 kr. |
Fradrag i år 1 36.800 kr |
|
Restsaldo til fremførsel til år 2 |
113.140 kr. |
+ indeksering eksempelvis 10 pct. |
11.314 kr. |
Fremførte istandsættelsesudgifter |
124.454 kr. |
Muligt fradrag år 2 (beregnede istandsættelsesudgifter for år 2) |
40.546 kr. |
Fradrag i år 2 40.546 kr.Restsaldo til fremførsel til år 3 |
83.908 kr. |
plus indeksering eksempelvis 10 pct. |
8.391 kr. |
Fremførte istandsættelsesudgifter |
92.299 kr. | |