De opsparede midler skal ifølge PBL §§ 11 A, stk. 1, nr. ►2◄, og 12, stk. 1, nr. 1, indsættes på indlånskonti i det pågældende pengeinstitut mv. eller på en indlånskonto i en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PBL §§ 11 A, stk. 1, nr. 1, eller 12, stk. 1, nr. 1.  

Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed, dvs. pengeinstitutter med hjemsted her i landet og faste driftssteder her i landet af udenlandske kreditinstitutter, skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed (lovbekendtgørelse ►nr. 793 af 20. august 2009◄), jf. PBL § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt.. Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (Puljebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer m.v. bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes.

Det følger af disse regler, at midlerne kan anbringes kontant, i forskellige typer af obligationer, aktier m.v. og andele i investeringsforeninger. For så vidt angår placering i noterede kapitalandele, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må højst 20 pct. placeres hos en enkelt emittent, jf. Puljebekendtgørelsens § 12. For så vidt angår unoterede kapitalandele må kontohaveren eksempelvis ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i det unoterede selskab. Endvidere må værdien af unoterede aktier m.v. højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen, der ligger under 2 mio. kr. Af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., kan højst 50 pct. placeres i unoterede aktier m.v., og af den del, der ligger over 4 mio. kr., udgør andelen højst 75 pct.

Kravet om, at de opsparede pensionsmidler skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed, gælder kun for pengeinstitutter og kreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) er der fastsat krav til placering af midlerne i rate- og kapitalpensioner i udenlandske penge- og kreditinstitutter. Kravene til placering af midlerne i pengeinstitutter og kreditinstitutter, der ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed, fremgår af PBL § 12, stk. 1, nr. 1, ►3.-7. pkt.◄. Sådanne midler kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet , eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Fast ejendom omfatter såvel afskrivningsberettiget som ikke-afskrivningsberettiget fast ejendom.Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et beløb, der svarer til det maksimalt tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning (i ►2010◄: 46.000 kr.) i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.

Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne i det pågældende selskab m.v. Anbringelse kan således ske i selskaber uden for Den Europæiske Union i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Der skal som minimum investeres 100.000 kr. i hvert enkelt selskab. Det er desuden et krav, at værdien af aktier m.v., der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret kontant, i puljer og i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr. Af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., kan højst 50 pct. placeres i aktier m.v., der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og af den del, der ligger over 4 mio. kr., kan højst 75 pct. placeres i sådanne aktier.

For opsparing foretaget i udenlandske kreditinstitutter, der ikke omfattes af lov om finansiel virksomhed gælder i øvrigt, at der kan gælde anbringelsesregler i det pågældende instituts hjemland for opsparingen.

Efter PBL § 15 C vil det være et vilkår for, at SKAT godkender en pensionsordning oprettet i et andet land inden for EU/EØS som omfattet af lovens kap. 1, at opsparingen anbringes efter reglerne i PBL § 12, stk. 1, nr. 1.  

 Midlerne kan endvidere anbringes i andele i kommanditselskaber eller kommanditaktieselskaber ifølge Finanstilsynets puljebekendtgørelse.  

For kommanditselskaber er det som ved anbringelse i unoterede aktier eller anparter et krav, at kontohaveren ikke må eje 25 pct. eller mere af kapitalen. Endvidere er det et krav, at deltagelsen alene sker som kommanditist og ikke som komplementar, da komplementaren ofte vil være tillagt beslutningskompetencen alene ifølge kommanditselskabskontrakten og desuden hæfter ubegrænset.

PBL § 30 B indeholder regler om, hvad der skal ske, hvis ejerandelen kommer op på 25 pct. eller mere, såvel ved overskridelse af ejerandelen i et unoteret selskab som ejergrænsen i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, således at nærtståendes aktiebesiddelser m.m. i samme selskab medregnes til kontohaverens ejerandel. Ifølge reglerne i § 30 B skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. For så vidt angår ejerandelen i et unoteret selskab har kontohaveren også den mulighed at købe samtlige aktier eller anparter for frie midler. Sker nedbringelsen m.v. ikke, skal kontohaveren efter udløbet af fristen give meddelelse til pengeinstituttet herom. PBL § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelsen af ordningen, eller den andel af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Det vil sige, at der ikke skal betales en afgift på 60 pct. af hele pensionsordningens værdi, men kun af den del, der vedrører placeringen i unoterede aktier eller i kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet.

Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009  er begrebsanvendelsen i bl.a. PBL § 30 B ændret, således at der med virkning fra 1. januar 2010 ikke længere sondres mellem børsnoterede og unoterede aktier, men mellem aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder, og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder.

Skatterådet har i SKM2006.510.SR fastslået, at køb af unoterede anparter for ratepensionsmidler ikke er i strid med PBL § 30. Betingelserne i PBL § 30 B var ifølge de faktiske oplysninger opfyldt. Det er desuden lagt til grund at Puljebekendtgørelsens bestemmelser er overholdt.

I SKM2006.638.SR har Skatterådet bekræftet, at investering i unoterede kapitalandele i et holdingselskab med midler fra ratepensioner ikke vil blive betragtet som ophævelse i utide. Det unoterede holdingselskab kan stiftes både af skatteydere, som anvender deres ratepensioner, og skatteydere der anvender frie midler. Det er uden betydning, om holdingselskabet investerer i andre unoterede kapitalandele, hvor også andre skatteydere, der ikke er investorer i holdingselskabet, investerer.

Kapitalpensionsfonde kan tillige anbringe de opsparede midler i fast ejendom her i landet, såfremt den aftalte købesum for ejendommen ikke overstiger 50 pct. af de opsparede midler. Investeringer i pantebreve med tinglyst pant i fast ejendom her i landet sidestilles i denne sammenhæng med investeringer i fast ejendom, jf. ►§ 29, stk. 1,◄ i bekendtgørelse nr. ►281 af 9. december 2009◄ om beskatningen af pensionsordninger. 

Anbringes indlånskontoens midler på konti efter lov om gevinstopsparing er det en forudsætning, at eventuelle gevinster efter fradrag af lotteriafgift indsættes på kapitalpensionskontoen. Udbetales en gevinst direkte til kontohaveren, foreligger en delvis ophævelse, der udløser afgiftspligt, jf. PBL § 28, Told Skat Nyt 1991.16.912 (TfS 1991, 361 DEP).

PuljeordningerPuljeordningerne er en kollektiv opsparingsform, hvor pengeinstituttet og ikke kontohaveren ejer værdipapirerne i puljen, jf. PBL § 30 A, 2. pkt. og bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v., nr. 1464 af 13. december 2006, § 6, stk. 1. Opstår der tab i en pulje, kan den samlede forrentning af puljen blive negativ. Efter PBL § 30 A, 1. pkt., kan der imidlertid uden afgift eller indkomstskat for ejeren af ordningen foretages overførsel fra indlånskontoen til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i puljen konstateret negativt afkast.

Afkastet af nærmere bestemte værdipapirer i puljen er for kontohaveren omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. Anbringes en pensionsopsparing i værdipapirer skal anbringelsen ske individuelt, og kontohaveren skal være ejer af værdipapirdepotet. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 giver de nærmere regler for anbringelse i depot.