De fælles regler for forsendelse og kontrol af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter er fastlagt i Rådets direktiv 92/12 (RDIR 92/12) om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed, også kaldet "cirkulationsdirektivet".

Overordnet følger det af direktivet, at virksomheder indenfor EU, der fremstiller eller indbyrdes handler med punktafgiftspligtige varer, kan gøre dette, uden at afgiften skal betales (afgiftssuspension). Afgiften af varerne betales først i forbindelse med forbrug. Fremstilling af og handel med varer under afgiftssuspension forudsætter, at virksomhederne er godkendt og registreret hos landenes punktafgiftsmyndigheder.

Hovedprincipperne i cirkulationsdirektivet omfatter bl.a.:

Suspensions-
ordningen
Suspensionsordningen er en afgiftsordning, hvor punktafgifterne i forbindelse med fremstilling, forarbejdning, opbevaring og forsendelse af de punktafgiftspligtige varer er suspenderet.

Afgiftens forfald
Det fælles system bygger på, at punktafgifterne først forfalder ved varernes overgang til forbrug, dvs. i det land, hvor varerne overgår til forbrug. Ifølge cirkulationsdirektivet overgår varerne til forbrug ved import fra lande uden for EU og/eller ved at forlade det, der i direktivet bliver kaldt en suspensionsordning.

Oplagshavere
Registrerede oplagshavere kan som led i udøvelsen af deres erhverv få bevilling til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage og afsende afgiftspligtige varer under suspensionsordningen.

Det betyder for eksempel, at når en godkendt oplagshaver sælger afgiftspligtige varer til en anden godkendt oplagshavere, skal denne ikke betale afgiften ved modtagelsen, idet denne virksomhed - som godkendt oplagshaver - er berettiget til at modtage varer uden, at det medfører, at der skal betales afgift.

Varemodtagere
Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, kan få bevilling, så de som registrerede varemodtagere kan modtage varer, der er undergivet suspensionsordningen under forsendelsen fra det andet EU-land. Disse virksomheder må imidlertid hverken opbevare eller afsende varer under suspension. Det betyder, at varerne, i modsætning til hvis de var tilgået en registreret oplagshaver, forlader suspensionsordningen, når de modtages af den registrerede varemodtager, som derfor skal betale punktafgiften ved varemodtagelsen.

Ikke-registrerede virksomheder
Virksomheder, der ikke er registreret som varemodtager, kan mod at stille fuld garanti for afgiftens betaling ligeledes modtage varer fra andre EU-lande under suspension af afgiften. Virksomhederne kan ikke opbevare eller afsende varer under suspension.

Godtgørelse af afgift
I situationer, hvor varerne allerede er overgået til forbrug i et medlemsland og dermed afgiftsbelagt med dette lands afgifter, vil disse varer, såfremt de oplægges til erhvervsmæssige formål i et andet medlemsland, skulle afgiftsbelægges med dette lands afgifter. De oprindelig betalte punktafgifter kan efter anmodning godtgøres af det land, hvortil de er betalt, se A.15.6.

Ledsagedokument
For at sikre at vareforsendelser under suspension kan identificeres og den skyldige afgift, som forsendelsen giver anledning til, kan fastslås, skal handel med varer undergivet harmoniserede afgifter foregå med et ledsagedokument for varerne, se A.15.5.

Fjernsalg
Cirkulationsdirektivet indeholder endvidere regler for fjernsalg. De virksomheder, der fra et EU-land sælger varer for eksempel ved postordre til modtagere i et andet EU-land, skal betale afgifterne i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. For at sikre, at den udenlandske sælger betaler afgifterne i bestemmelseslandet, kan medlemslandene træffe bestemmelser om, at virksomheden skal være registreret i bestemmelseslandet ved en repræsentant, se A.5.4.

Rejsende
Som det fremgår af ovenstående skal der som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne forbruges og med de satser, der er fastsat i dette land.

Dette gælder dog ikke for varer, som rejsende selv medbringer, og som er til den rejsendes personlige forbrug. I dette tilfælde skal der som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne er anskaffet. For rejsende med bopæl i Danmark eller i et andet EU-land er tobak og spiritus dog undtaget fra denne regel. Danmarks særordning fra EUs rejsegodsbestemmelser (indtil 1. januar 2004) betyder, at der for disse varer stadig er begrænsninger for, hvad der afgiftsfrit kan medbringes af tobaksvarer og spiritus fra andre EU-lande, se Toldvejledningen.

EUs afgiftsområde
Cirkulationsdirektivet finder anvendelse på EUs punktafgiftsområde, der er EU-landenes samlede punktafgiftsområder, som fastsat i direktivets art. 2, herunder det danske punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af EU-landenes punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for EU.

EU-punktafgiftsområdet omfatter
  • Belgien
  • Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.
  • Finland, ekskl. Ålandsøerne.
  • Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. De oversøiske Departementer, herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion.
  • Grækenland, ekskl. bjerget Athos.
  • Holland
  • Irland
  • Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno, Campione d'Italia og Luganosøens nationale farvande.
  • Luxembourg
  • Portugal, inkl. Azorerne og Madeira.
  • Spanien, ekskl. Ceuta, Melilla og De kanariske Øer.
  • Storbritannien, inkl. Isle of Man, men ekskl. Kanaløerne (Jersey, Guernsey, Alderney og Sark).
  • Sverige
  • Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland.
  • Østrig
Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke omfattet af EUs punktafgiftsområde.