| Energiafgifter Godtgørelsen af energiafgifter skal nedsættes med et beløb i kr. pr. gigajoule (GJ) overskudsvarme, der anvendes i virksomheden til
rumopvarmning eller varmt vand. For varme, der afsættes fx til et varmeforsyningsselskab, nedsættes godtgørelsen dog højst med en procentdel af det samlede vederlag for
varmeleverancen. Ved det samlede vederlag forstås såvel det vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag.
Den daværende Told- og Skattestyrelse har i 1999 udarbejdet et notat om overskudsvarme, der afsættes, se F.6.9.5.
Generel sats
Oversigt over satsen for overskudsvarme udtrykt i kr. pr. GJ:
01.01.1996 - 31.12.1998 |
42,50 kr./GJ |
01.01.1999 - 31.12.1999 |
47,50 kr./GJ |
01.01.2000 - 31.12.2001 |
50,00 kr./GJ |
01.01.2002 - 31.12.2007 |
52,50 kr./GJ |
01.01.2008 - 31.12.2008 |
53,45 kr./GJ |
01.01.2009 - 31.12.2009 |
54,41 kr./GJ |
01.01.2010 - 31.12.2010 |
52,80 kr./GJ |
Satsen reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år i perioden 2008 - 2015, se bl.a. § 1, nr. 11 og mineralolieafgiftslovens bilag 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007 (indeksering af energiafgifterne).
Nedsættelsen er den samme for energiafgiften af olie, gas, kul og el.
General sats - Eget kraftvarmeanlæg
Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 skete der med virkning fra 1. juli 2002 en nedsættelse af satsen for procesoverskudsvarme fra industriel kraftvarmeproduktion, hvormed godtgørelsen skal
reduceres. Satsen blev sat ned fra 52,50 kr. pr. GJ varme til 42,00 kr. pr. GJ varme. Bemærk: Nedsættelsen er betinget af, at der er tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, hvor
varmen kommer fra en virksomheds eget "industrielle" kraftvarmeværk. Nedsættelsen gælder for overskudsvarme baseret på olie, gas og kul. Oversigt over satsen for overskudsvarme
udtrykt i kr. pr. GJ:
01.07.2002 - 31.12.2007 |
42,00 kr./GJ |
01.01.2008 - 31.12.2008 |
42,76 kr./GJ |
01.01.2009 - 31.12.2009 |
43,53 kr./GJ |
01.01.2010 - 31.12.2010 |
42,30 kr./GJ |
Satsen reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år i perioden 2008 - 2015, se bl.a. § 1 og mineralolieafgiftslovens bilag 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007 (indeksering af energiafgifterne).
Sats - Landbrug, gartneri og lign. samt virksomheder med mineralogiske processer mv.
►For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, fra virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug, og pelsdyravl og fra virksomhed med
mineralogiske processer mv. hvor de særlige godtgørelses regler finder anvendelse udgør nedsættelsen af godtgørelsen i 2010 57,30 kr./GJ. For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraftvarmeanlæg, jf. ovenfor, udgør nedsættelsen af godtgørelsen 48,80 kr./GJ.◄
►Nedsættelsen er den samme for energiafgiften af olie, gas, kul og el.◄
Varme der afsættes
For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Se endvidere F.6.9.5. Oversigt over pct.-satsen for overskudsvarme, der afsættes:
01.01.1996 - 31.12.1998 |
42,5 pct. af vederlaget |
01.01.1999 - 31.12.2001 |
45,0 pct. af vederlaget |
01.01.2002 - 31.01.2007 |
47,5 pct. af vederlaget |
01.02.2007 og fremover |
32,5 pct. af vederlaget *) |
*) Nedsættelsen af pct.-satsen for overskudsvarme, der afsættes, skete ved lov nr. 1416 af 21. december 2005, der
trådte i kraft den 1. februar 2007, jf. bekendtgørelse nr. 33 af 15. januar 2007.
Nedsættelsen er den samme for energiafgiften af olie, gas, kul og el.
Der skal ske måling af den mængde overskudsvarme, som der skal svares afgift af efter ovennævnte regler.
CO2-afgift
►Bestemmelserne i CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4 om nedsættelse af godtgørelsen af CO2-afgift ved nyttiggørelse af overskudsvarme fra
tung proces er ophævet med virkning fra 1. januar 2010.◄
Regler før 1. januar 2010
Efter samme regler som for energiafgiften nedsættes godtgørelsen af CO2-afgift af procesenergi, når der er tale om nyttiggjort overskudsvarme fra tung proces, jf.
CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4.
Oversigt over satsen for overskudsvarme udtrykt i kr. pr. GJ:
01.01.1996 - 31.12.2007 |
7,50 kr./GJ |
01.01.2008 - 31.12.2008 |
7,64 kr./GJ |
01.01.2009 - 31.12.2009 |
7,77 kr./GJ |
Satsen reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år i perioden 2008 - 2015, se § 5, nr. 5 og CO2-afgiftslovens bilag 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007 (indeksering af energiafgifterne).
Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 skete der med virkning fra 1. juli 2002 en nedsættelse af satsen for procesoverskudsvarme fra industriel kraftvarmeproduktion, hvormed godtgørelsen skal
reduceres. Nedsættelsen var fra 7,50 kr. pr. GJ varme til 6,00 kr. pr. GJ varme. Bemærk: Nedsættelsen er betinget af, at der er tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, hvor
varmen kommer fra en virksomheds eget "industrielle" kraftvarmeværk.
Oversigt over satsen for overskudsvarme udtrykt i kr. pr. GJ:
01.07.2002 - 31.12.2007 |
6,00 kr./GJ |
01.01.2008 - 31.12.2008 |
6,11 kr./GJ |
01.01.2009 - 31.12.2009 |
6,22 kr./GJ |
Satsen reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år i perioden 2008 - 2015, se § 5, nr. 5 og CO2-afgiftslovens bilag 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007 (indeksering af energiafgifterne).
For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Se endvidere F.6.9.5. |