Ved anvisningspligtigt affald forstås dels affald fra de kommunale indsamlingsordninger, som er etableret med hjemmel i Miljøministeriets ►bekendtgørelse nr. 1473 af 21. december 2009◄ (affaldsbekendtgørelsen), dels affald omfattet af konkrete anvisninger på bortskaffelsesmuligheder, som kommunalbestyrelserne ifølge bekendtgørelsen skal foretage for affald omfattet af bekendtgørelsen, men som ikke er omfattet af en kommunal indsamlingsordning.

Selv om der ikke er etableret indsamlingsordning eller foretaget konkret anvisning, anses affaldet for omfattet af anvisningspligten, hvis kommunen har pligt hertil efter bekendtgørelsen. Det er således ikke en betingelse for registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en anvisning. Det er det modtagende anlægs faktiske håndtering af affaldet, og ikke ordlyden af den kommunale anvisning, der er afgørende for, om virksomheden skal registreres.

Både kommunale indsamlingsordninger og anviste bortskaffelsesmuligheder er såkaldte pligtordninger, og vil derfor som hovedregel være fastsat i et kommunalt regulativ.

Hvis et anlæg er registreringspligtigt i forvejen, fordi det modtager affald omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skal der betales afgift af al affald, der tilføres anlægget, selv om det pågældende affald ikke er omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning.

Hvis anlægget ikke er registreringspligtigt i forvejen, skal anlægget registreres, og der skal betales affaldsafgift, såfremt der tilføres affald, som er omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning.