►Det er efter forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 17 forudsat, at oplysninger omfattet af tavshedspligten som hovedregel, dvs. efter anmodning, kan videregives til andre forvaltningsmyndigheder efter de hidtil gældende almindelige regler herom i forvaltningsloven og, for så vidt angår (elektronisk behandlede) personoplysninger, persondataloven.◄

►Videregivelse af fortrolige oplysninger om fysiske personer har således hidtil været reguleret af henholdsvis forvaltningsloven og persondataloven, mens videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer har været reguleret alene af forvaltningsloven.◄

►Ved en ændring af såvel forvaltningsloven som persondataloven er reglerne for videregivelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer ændret på følgende måde.◄

►Videregivelse af personoplysninger◄

►Tidligere har ren manuel videregivelse af personoplysninger været reguleret i FVL § 28, stk. 1-3, fx når oplysninger fra en manuel sag er blevet kopieret og sendt med almindelig brevpost til en anden myndighed.◄

►Derimod har videregivelse af personoplysninger fra en myndigheds it-systemer hele tiden været omfattet af persondataloven, uanset om oplysningerne blev sendt manuelt eller elektronisk.◄

►Efter lovændringen gælder der nu samme adgang til at udveksle personoplysninger med en anden forvaltningsmyndighed, uanset om der er tale om oplysninger fra myndighedernes it-systemer eller fra en manuel sag, og uanset på hvilken måde udvekslingen finder sted.◄

►Lovændringen gælder dog kun for udveksling af personoplysninger mellem danske forvaltningsmyndigheder, svarende til den tidligere regulering af ren manuel videregivelse af personoplysninger omfattet af forvaltningsloven.◄

►I modsætning til den tidligere regulering efter forvaltningsloven omfatter persondatalovens regler videregivelse af både fortrolige og ikke-fortrolige personoplysninger til andre forvaltningsmyndigheder.◄

►PDL § 1, stk. 3, indeholder en udtømmende opregning af de regler i persondataloven, der med lovændringen gælder for manuel videregivelse af fortrolige og ikke-fortrolige personoplysninger mellem danske forvaltningsmyndigheder:◄

►1) § 5, stk. 1-3, om de grundlæggende principper,◄

►2) §§ 6-8, om behandlingsreglerne,◄

►3) § 10 om forskning og statistik,◄

►4) § 11, stk. 1, om personnummer,◄

►5) § 38 om tilbagekaldelse af samtykke◄

►6) § 40 om klage til tilsynsmyndigheden, og◄

►7) kapitel 16 om tilsyn.◄

►Opregningen indebærer, at lovens øvrige bestemmelser, herunder bl.a. afsnit III om den registreredes rettigheder (oplysningspligt, indsigtsret og øvrige rettigheder) ikke gælder for den nævnte manuelle videregivelse.◄

►Det er dog forudsat, at de begreber, som persondataloven bygger på, jf. § 3, også gælder for denne form for videregivelse.◄

►Ad 1) De grundlæggende principper for god databehandlingsskik i PDL § 5, stk. 1-3, antages ikke at gå videre end, hvad der allerede følger af almindelige principper om saglighed og proportionalitet.◄

►Det betyder, at hvis der er materiel hjemmel til videregivelse i behandlingsreglerne i PDL §§ 6-8, vil principperne i § 5, stk. 1-3, kun undtagelsesvis kunne medføre, at videregivelsen ikke kan finde sted.◄

►Ad 2) Behandlingsreglerne i PDL § 6 gælder for oplysninger af almindelig fortrolig karakter som fx oplysninger om enkeltpersoners indtægts- og formueforhold, samt ikke-fortrolige oplysninger som fx almindelige adresseoplysninger. Behandlingsreglerne i PDL §§ 7 og 8 gælder for oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold som fx oplysninger om race, religion og helbredsforhold, jf. § 7, stk. 1, og strafbare forhold og væsentlige sociale problemer, jf. § 8, stk. 1. De oplysninger, der er omfattet af PDL §§ 7 og 8, svarer til de oplysninger, der var omfattet af den tidligere gældende bestemmelse i FVL § 28, stk. 1, om enkeltpersoners rent private forhold.◄

►Behandlingsreglerne i PDL §§ 6-8 indebærer i forhold til de tidligere gældende regler i forvaltningsloven en vis udvidelse af adgangen til at videregive oplysninger om rent private forhold.◄

►Efter PDL § 8, stk. 2, nr. 3, kan oplysninger om rent private forhold således videregives, både af hensyn til ("nødvendig for") den afgivende og den modtagende myndigheds sagsbehandling, hvorimod FVL § 28, stk. 2, nr. 4, alene gav adgang til videregivelse af sådanne oplysninger, hvis det var nødvendigt for den afgivende myndigheds sagsbehandling.◄

►Ad 3) Bestemmelsen i PDL § 10 om videregivelse i forbindelse med statistiske eller videnskabelige undersøgelser svarer i alt væsentligt til det, der fulgte af reglerne i FVL § 28, stk. 2, nr. 3 og § 30.◄

►Det forudsættes således, at der ikke med kravet i PDL § 10, stk. 3, om forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden er tilsigtet nogen indskrænkning af den tidligere gældende videregivelsesadgang efter FVL § 30.◄

►Ad 4) Der er med bestemmelsen i PDL § 11, stk. 1, om behandling af personnummer ikke tilsigtet nogen ændring i den tidligere gældende adgang efter forvaltningsloven til at videregive oplysninger om personnummer.◄

►Oplysninger om personnummer kan således fortsat videregives med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.◄

►Ad 5) De skærpede krav til samtykke om skriftlighed og bortfald af samtykke, som fulgte af de tidligere bestemmelser i FVL § 28, stk. 4 og 5, er ikke længere gældende.◄

►Reglerne om samtykke i PDL §§ 6, 7 og 8, er således omfattet af de krav til samtykke, der følger af persondataloven, jf. § 3, nr. 8 og § 38.◄

►Efter PDL § 3, nr. 8, defineres den registreredes samtykke som enhver frivillig, specifik og informeret tilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling (videregivelse). Endvidere kan den registrerede efter bestemmelsen i PDL § 38, tilbagekalde et samtykke.◄

►At samtykket skal være frivilligt betyder, at det ikke må være afgivet under tvang.◄

►At samtykket skal være specifikt betyder, at det af samtykket skal fremgå, hvilke typer af oplysninger, der må videregives, hvem der kan foretage videregivelsen, og til hvilke formål videregivelsen kan ske.◄

►At samtykket skal være informeret betyder, at den afgivende forvaltningsmyndighed skal sikre, at der gives den samtykkende tilstrækkelig information til, at den pågældende er klar over, hvad der meddeles samtykke til, og dermed kan vurdere, om samtykket bør meddeles.◄

►Ad 6) Den registreredes adgang til efter PDL § 40 at klage til vedkommende tilsynsmyndighed omfatter også manuel videregivelse til anden forvaltningsmyndighed af oplysninger om den pågældende.◄

►Ad 7) Datatilsynets tilsynsvirksomhed efter persondatalovens kapitel 16 omfatter også manuel videregivelse af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder.◄

►Videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer◄

Det fremgår af lov nr. 503 af 12. juni 2009, at forvaltningsloven ikke længere indeholder en regulering af adgangen til at videregive personoplysninger, jf. bestemmelsen i FVL § 28, stk. 1. Se ovenfor. Derimod er videregivelse af oplysninger om juridiske personer ved lov nr. 503 af 12. juni 2009 fortsat reguleret alene i forvaltningsloven, jf. FVL § 28, stk. 2-4.

►Reglerne i forvaltningsloven om videregivelse af oplysninger om juridiske personer omfatter som hidtil kun udveksling af fortrolige oplysninger mellem danske forvaltningsmyndigheder, og reglerne gælder som hidtil, uanset om oplysningerne stammer fra myndighedernes it-systemer eller fra en manuel sag, og uanset på hvilken måde udvekslingen finder sted.◄

►Efter bestemmelsen i FVL § 28, stk. 2, må fortrolige oplysninger om juridiske personer kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når en af følgende betingelser er opfyldt:◄

• ►den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke,◄
• ►det følger af lov eller bestemmelse fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller◄
• ►det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.◄

►Denne adgang til at videregive oplysninger svarer til den tidligere gældende adgang til at videregive "andre fortrolige oplysninger" efter den daværende bestemmelse i FVL § 28, stk. 3. Der er således, uanset den ændrede ordlyd, ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den hidtil gældende videregivelsesadgang på området.◄

►Oplysninger omfattet af bestemmelsen vil derfor fortsat kunne videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at videregivelse af oplysningen vil være af væsentlig betydning for (den afgivende eller modtagende) myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som (den afgivende eller modtagende) myndighed skal træffe. Bestemmelsen indebærer, at der ikke mellem forskellige forvaltningsmyndigheder må ske videregivelse af fortrolige oplysninger, medmindre der er et sagligt behov herfor.◄

►Videregivelse efter bestemmelsen kan endvidere ske, når den oplysningen angår har givet samtykke, eller når det følger af lov eller bestemmelse fastsat ved lov, at oplysningen skal videregives.◄

►De tidligere gældende skærpede krav til samtykke om skriftlighed og bortfald af samtykke, der fulgte af de daværende bestemmelser i FVL § 28, stk. 4 og 5, er ophævet.◄

►De krav, der nu gælder om, at et samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret, jf. FVL § 28, stk. 3, og at et sådant samtykke kan tilbagekaldes, jf. FVL § 28, stk. 4, svarer til de krav til samtykke, der følger af persondataloven, jf. PDL § 3, nr. 8 og § 38. Se ovenfor under videregivelse af personoplysninger, punkt 5).◄

Er en forvaltningsmyndighed berettiget til at videregive en fortrolig oplysning til en anden forvaltningsmyndighed, har den pågældende forvaltningsmyndighed også pligt til at efterkomme en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed, jf. FVL § 31. ►Det gælder, uanset om videregivelsen er berettiget efter persondatalovens regler om videregivelse af personoplysninger eller efter forvaltningslovens regler om videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer.◄

Selvstændig forvaltningsmyndighedEtableringen af den statslige enhedsforvaltning indebærer, at SKAT anses for én selvstændig forvaltningsmyndighed. Videregivelse af oplysninger mellem eksempelvis to skattecentre, to regionale enheder eller mellem en af disse enheder og hovedcentret anses derfor tilsvarende for intern videregivelse, jf. afsnit M.3.2.3.

Videregivelse til den kommunale borgerbetjening på skatteområdetSFL § 16, stk. 2, bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, og som efter § 1 henhører under SKATs opgaver. Skatteministeren har udnyttet denne bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 1007 af 20. oktober 2005 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet.

Har kommunalbestyrelsen oprettet et eller flere borgerservicecentre i kommunen og lagt opgaven på skatteområdet der, gælder Indenrigs- og Sundhedsministeriets lov nr. 554 af 24. juni 2005 om kommunale borgerservicecentre for udvekslingen af oplysninger mellem SKAT og det kommunale borgerservicecenter. Skatteopgaven er nærmere bestemt omfattet af lovens § 3, stk. 6, som bestemmer at bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende, når borgerservicecentret varetager en kommunal administrativ borgerbetjeningsopgave, som er tilknyttet en anden myndigheds opgaver.

Har kommunalbestyrelsen ikke oprettet et eller flere kommunale borgerservicecentre eller oprettet et eller flere borgerservicecentre men ikke placeret skatteopgaven der, følger det af SFL § 16, stk. 3, at borgerservicecenterlovens § 3, stk. 6, jf. § 3, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

Borgerservicecenterlovens § 3, stk. 1, bestemmer, at varetager et borgerservicecenter en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan denne myndighed videregive oplysninger til borgerservicecentret. Det gælder dog kun, såfremt videregivelsen er fornøden til borgerservicecentrets varetagelse af opgaven.

Den kommunale borgerbetjenings videregivelse af skatteoplysningerBorgerservicecenterlovens § 3, stk. 2, bestemmer, at varetager et borgerservicecenter en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan borgerservicecentret til denne myndighed videregive de oplysninger, som borgerservicecentret er i besiddelse af som følge af varetagelsen af opgaven. Det gælder dog kun, såfremt videregivelsen er fornøden til myndighedens varetagelse af tilknyttede opgaver eller tilsyns- og kontrolopgaver i forhold til borgerservicecentrets opgavevaretagelse.

Den kommunale borgerbetjening kan alene videregive skatteoplysninger til den øvrige del af borgerbetjeningen eller af den kommunale forvaltning efter de almindelige videregivelsesregler i forvaltningsloven og persondataloven.

Den kommunale borgerbetjening på skatteområdet er ikke en skattemyndighed i skatteforvaltningslovens forstand og borgerbetjeningen er derfor ikke omfattet af den særlige tavshedspligt i SFL § 17.

Videregivelse efter anmodning og af egen driftFVL § 28 omfatter både videregivelse efter anmodning og uopfordret videregivelse. Den myndighed, der sidder inde med den fortrolige oplysning, skal dog være opmærksom på, at der ved uopfordret videregivelse i sagens natur ikke foreligger en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Det betyder normalt et mere usikkert grundlag for beslutningen om udlevering, end hvis der foreligger en udleveringsanmodning og dermed en bedømmelse af udleveringsbehovet fra den eventuelt modtagende forvaltningsmyndighed.

Uopfordret videregivelse af oplysninger som nævnt i skatteforvaltningslovens § 17 kan eksempelvis ske, hvis der er en konkret mistanke om en lovovertrædelse - uanset om denne er begået hændeligt, uagtsomt eller forsætligt - og hvis oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed berigtiges.

Lovbestemmelser, der tillægger andre forvaltningsmyndigheder en særlig ret til at rekvirere fortrolige oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, kan endvidere tages som udtryk for, at der for disse myndigheder kan være et særligt kontrolbehov. Eksistensen af sådanne lovbestemmelser kan derfor indgå i bedømmelsen af, om fortrolige oplysninger kan/skal videregives uopfordret.

KompetenceKompetencen til at afgøre i første instans, om en fortrolig oplysning efter reglerne i FVL § 28 og § 31 skal videregives til en anden forvaltningsmyndighed, tilkommer den myndighed, hvor oplysningen er. Det er derfor den myndighed, som er i besiddelse af de fortrolige oplysninger, der afgør om videregivelse er berettiget, samt i hvilken form de pågældende oplysninger skal videregives, jf. TfS 1996, 503 TSS.

Videregivelse af oplysninger efter persondataloven er omfattet af samme kompetence. Det bemærkes, at FVL § 31 også gælder for videregivelse af personoplysninger, der er omfattet af persondataloven.

Kompetencen til at afgøre en klage over et afslag på en videregivelsesanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed tilkommer Landsskatteretten, jf. SFL § 11, stk. 1, nr. 1.