åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "G.1.2.9 Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 - reaktionsfrist på 6 måneder" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter SFL § 32, stk. 1, hvis den varsles af SKAT, eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede, fremsættes inden 6 måneder efter, at SKAT henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i SFL § 31.

En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der rettidigt er varslet inden for 6 måneder fristen skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jævnfør skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. punktum. Det forudsætter dog, at den afgiftspligtige eller godtgørelsesberettigede ikke har anmodet om at få fristen udsat, da SKAT skal imødekomme en anmodning om rimelig fristforlængelse, hvis det har betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser

Afgørelsen er offentliggjortI tilfælde, hvor Landsskatterettens eller domstolenes underkendende afgørelse offentliggøres, kan den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede anses for at være kommet til kundskab om det forhold, der skal begrunde den ekstraordinære genoptagelse af opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift, på tidspunktet for offentliggørelsen af den underkendende afgørelse.

Meddelelse om genoptagelseI tilfælde, hvor SKAT offentliggør en meddelelse om genoptagelse eller en særskilt meddelelse om at praksis er underkendt, må den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede normalt anses for at være kommet til kundskab om det forhold, der skal begrunde den ekstraordinære genoptagelse af opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift, senest på meddelelsens offentliggørelsestidspunkt.

I tilfælde, hvor både den underkende afgørelse er offentliggjort og hvor SKAT udsender en meddelelse om genoptagelse, regnes 6 måneders reaktionsfristen sædvanligvis fra offentliggørelsen af meddelelsen.

I tilfælde, hvor SKAT offentliggør en meddelelse om, at praksis er underkendt, skal meddelelsen indeholde oplysninger om, hvilke afgiftsperioder, der var til prøvelse i den første endeligt underkendende afgørelse, samt datoen for den første endeligt underkendende afgørelse. Det må påregnes, at der kan gå 3 - 6 måneder inden SKAT udsender meddelelse om genoptagelse.

Hvis SKAT ikke har offentliggjort nogen meddelelse, vil fastsættelse af fristen bero på en konkret vurdering af den afgiftspligtiges personlige kendskab til afgørelsen, herunder om afgørelsen har været offentliggjort.

Tilbagebetaling af afgift og godtgørelseTilbagebetaling af afgift eller godtgørelse af afgift skal ske til den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede inden rimelig tid efter, at SKAT har truffet afgørelse om, at genoptage opgørelsen af afgiftstilsvaret, medmindre forhold hos den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede har hindret, at der kunne ske genoptagelse og udbetaling.

Fristen på 3 uger i opkrævningslovens § 12, stk. 2, 2. pkt, finder ikke anvendelse, når der skal ske tilbagebetaling af beløb i henhold til en ekstraordinær genoptagelse af opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift i henhold til bestemmelserne i skatteforvaltningsloven § 32.

Dispensation af reaktionsfristen på 6 månederSKAT kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. SFL § 32, skt. 2, 2. pkt.

Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den afgiftspligtiges eller den godtgørelsesberettigedes forhold, gives dispensation fra 6 måneders fristen, således at en anmodning om genoptagelse behandles uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter af den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om forhold, der begrunder den ekstraordinære genoptagelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift.

Kompetence til at dispensere - skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2SKAT træffer afgørelse i 1. instans efter SFL § 32, stk. 2.