Spørgsmål 1

1.  Kan Skatterådet bekræfte, at opgraderingen af en KNC kryptovaluta balance på vekslingstjenesten Bitstamp ikke skal anses for en skattepligtig realisation?  

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ønsker at få afklaret, om en balance af KNC kryptovaluta på vekslingstjenesten Bitstamp den 27. juli 2022 har været realiseret (eller ej), selvom der ikke har været indgået en handel. Årsagen til spørgsmålet skyldes, at KNC balancer på Bitstamp på den specifikke dato automatisk blev opgraderet/ombyttet til nye KNC enheder.

Kvalifikationen af KNC som en kryptovaluta er ikke af interesse for Spørger, hvorfor Spørger ønsker lagt til grund, at KNC er en kryptovaluta omfattet af statsskatteloven.

Om opgraderingen af KNC token oplyses det på bitstamp.com følgende:

“What do I need to know about the KNC token migration?

If you don’t plan to deposit or withdraw KNC tokens, then there is nothing to worry about. Your KNC balance will remain the same and trading will remain unaffected.

If you are planning to withdraw or deposit KNC tokens, please keep on reading.

On July 27th, 2022, Bitstamp will perform a scheduled upgrade of the KNC token.

• • The upgrade period will start on July 27th, 2022 at 08:00 AM UTC and last approximately 3 hours.
  • During the upgrade period KNC withdrawals and deposits will be paused.
  • With the upgrade, Bitstamp will start using the new KNC ERC-20 token smart contract for token deposits and withdrawals.
  • Your KNC account balance on Bitstamp exchange will be automatically converted to the new token representation in a 1:1 ratio.
  • Trading will not be halted during the upgrade period.

What is KNC token?

It's a utility token of the Kyber Network ecosystem. The token is circulated on the Ethereum Mainnet network as a standard ERC-20 token.

In April 2021, Kyber Network released a new version of KNC token ERC-20 smart contract that superseded previous KNC ERC-20 token smart contract.

The Kyber Network provides a KNC migration tool that allows anyone holding KNC in their wallet to upgrade it to the new KNC ERC-20 smart contract in a 1:1 ratio.

What will Bitstamp upgrade on July 27th, 2022?

The upgrade will change the withdrawal and deposit ERC-20 token smart contract that Bitstamp uses for KNC token.

Today, any KNC deposit or withdrawal made to Bitstamp uses the old KNC ERC-20 smart contract. During the upgrade, all KNC tokens that users hold on their Bitstamp accounts will be exchanged for the KNC tokens represented by the new ERC-20 token smart contract in a 1:1 ratio. After the upgrade, all KNC deposits or withdrawals will use the new KNC ERC-20 smart contract.

[…]

I have v1 KNC token in my wallet. Will I be able to deposit KNC after the upgrade?

After the upgrade, you will not be able to deposit KNC token that is represented by the old KNC ERC-20 smart contract.

However, you can at any time exchange v1 KNC token for v2 KNC token in a 1:1 ratio using this page.

 

[…]"

Det er oplyst, at ændringerne i smart contracten er implementeret i KIP-6 (Kyber Improvement Proposal 6).

Spørger oplyser, at de to hovedformål med at opgradere smart contracten er følgende:

1. At gøre det nemmere at opgradere smart contracten i fremtiden.
2. At gøre det muligt at ændre circulating supply for KNC i fremtiden.

Det oplyses, at der ved opgraderingen ikke direkte ændres på ’Circulating supply’, men at det med KIP-6 opdrageringen muliggøres, at der fremover nemmere kan ske ændringer i circulating supply.

Circulating supply forstås som antallet af kryptovalutaer eller tokens, der er offentligt tilgængelige og cirkulerer på markedet.

Det fremgår ikke af KIP-6, at der umiddelbart ikke skulle være lavet ændringer i white paper.

Det er oplyst, at opgraderingen gennemføres af hensyn til at ændre den bagvedliggende smart contract. Om ændringen i smart contracten oplyses følgende på https://github.com/KyberNetwork/KIPs/blob/master/KIPs/kip-6.md:

“Summary

The Kyber team is proposing a KNC migration to make the Kyber Network Crystal (KNC) token more dynamic and flexible with the capacity to undergo upgrades more efficiently. This new KNC token contract gives greater control to the KyberDAO, enabling it to upgrade the token and mint or burn tokens as necessary to better support innovation and growth, bootstrap liquidity, and enable Kyber to adapt quickly within the fast-changing DeFi landscape.

Motivation

We intend to greatly strengthen the KNC token’s role as a governance and incentive mechanism to allow the KyberDAO to further drive growth and value creation for Kyber Network.

The current KNC token contract has several design factors that make it unsuitable to meet the fast-changing needs of Kyber’s next phase of growth:

1. 1. The token is non-upgradable meaning any major improvements and functionality changes require an inconvenient full smart contract migration
   2. The KyberDAO has no steering mechanism for the token’s behaviour
   3. Token supply is fixed, and therefore the KyberDAO is not able to support new initiatives or user growth through funding when when the opportunity arises

Kyber 3.0 will transition Kyber into a hub of multiple liquidity protocols that cater to different DeFi use cases coupled with a strong emphasis on growth and innovation. As such, a highly flexible KNC token contract design, amplified governance powers, and a dynamic supply with a clear incentive system is required to keep pace with prevailing and upcoming DeFi trends.

Proposed KNC Contract Design

We are proposing a migration to a new KNC contract that will allow the KyberDAO and KNC token to be more dynamic and flexible to adapt to DeFi trends and support growth initiatives.

If the migration is approved, the new version of KNC will have a new token contract and address but will retain its ticker and logo. The old token contract's ticker and symbol will be changed to prevent any confusion.

Token Upgradability

We propose that the new token contract be deployed as a proxy that permits a wide range of upgrading capabilities, including adding new functions to the token if required. This will allow the KyberDAO to upgrade core functionalities in the contract without interrupting the ongoing usage of KNC by traders, exchanges, dapps and other stakeholders.

Dynamic Token Supply

We propose that KNC be upgraded into a token with a DAO-controlled dynamic supply to better support different types of DeFi innovation. KyberDAO will have the important ability to generate new KNC tokens if necessary to fund new protocol development, bootstrap adoption on protocols (e.g. liquidity mining on the DMM), and achieve network effects in order to accelerate growth and innovation. These initiatives will help bring more users into the Kyber ecosystem. The KyberDAO will be responsible for governing and facilitating this entire process in a transparent and community-driven manner, with safeguards implemented to prevent abuse.

Important Considerations

1. 1. Based on extensive forum discussions with the Kyber and DeFi community, we have established certain key considerations regarding the KNC migration.
   2. There have been concerns raised about the possibility of KNC inflation post-migration, where any new KNC minted as incentives for specific beneficiaries will dilute the stake and voting power of the rest of the KNC holders. Another concern is the abuse of KNC’s flexibility to mint exorbitant amounts for the needs of select parties at the expense of the majority of KNC holders.
   3. Given the aforementioned concerns, stringent safeguards and technical/governance mechanisms will be introduced post-migration to ensure that any token contract alteration will always require a high participation threshold and consensus by KNC holders.
   4. Examples of governance mechanisms that will allow us to configure the criterion include long timelocks before the effects take place, minimum voting quorum and a vote differential (% difference between ‘For’ and ‘Against’ voting results). For instance, AAVE, which has similar token upgradability features has a timelock period of 2 weeks, and requires at least 20% of the AAVE supply voting yes with a vote differential of 15%.
   5. Methods were also proposed to ensure an optimal KNC circulating supply in the market, even in a scenario where there is minting of additional KNC tokens. Examples include making it mandatory for all KNC rewards distribution to have a partial lock-up system by being milestone-based or following a suitable vesting schedule.
   6. All these ideas are not finalized and need to be discussed in subsequent KyberDAO proposals. The team is committed towards transparency and the implementation of critical safeguards to ensure the integrity of the KNC token model.

 Conclusion

The proposed migration will greatly strengthen the KNC token’s critical role as a conduit for Kyber governance, innovation, and value creation. All important decisions pertaining to KNC smart contract upgrades, new token generation/burning, new protocols, and growth initiatives, will be decided as one Kyber community in a transparent manner. As a community, a key objective for us is to ensure that KNC continues to play a valuable and central role in the Kyber and DeFi ecosystem."

Det er oplyst, at der ikke er fastsat en udløbsdato for KNC version 1. Version 1 vil fortsat kunne ombyttes hos Kyber selv, men version 1 kan ikke anvendes i det nye Kyber-system.  I sammenhæng hermed vil KNC version 2 ikke være anvendelig i det gamle version 1-system fx til staking herunder indflydelse i KyberDAO.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet i nærværende anmodning bør besvares med et “Ja".

Spørger har til støtte herfor gjort gældende, at der i nærværende sag ikke er tale om en afståelse af KNC, og at der derfor jf. statsskatteloven § 5 ikke kan være tale om en realisering af KNC i forbindelse med ombytning til nye KNC enheder, da realisationsprincippet netop finder anvendelse.

I den almindelige finansielle verden kunne en analog til opgraderingen/ombytningen af KNC være, at der udkom nye pengesedler. De gamle og de nye pengesedler er ikke helt de samme. De nye pengesedler vil ofte have et andet udseende og en forbedret funktionalitet, fx i form af bedre holdbarhed eller tiltag som gør pengesedlerne sværere at forfalske osv. Men de nye og gamle pengesedler har den samme primære funktion, og de nye og de gamle sedler er det samme aktiv (fx DKK). Bl.a. på denne baggrund vil en 1:1 ombytning ikke kunne være en realisering af fx DKK, da der ikke er afstået valuta for en anden valuta (ikke handlet, men ombyttet), og den urealiserede balance af DKK er derfor uændret på trods af ombytningen.

Det samme må være gældende i nærværende ombytning af KNC kryptovaluta. Ombytningen finder sted, fordi der er udgivet en ny version af KNC, som har forbedret funktionalitet, men aktivet er det samme (KNC), og den primære funktion for aktivet er også den samme (som token i Kyber Network systemet). Ligeledes har brugeren med KNC balancen på Bitstamp ikke indgået en handel men blot fået ombyttet sin balance automatisk i forholdet 1:1 til nye KNC. Den urealiserede KNC balance på Bitstamp er derfor ikke ændret eller på nogen måde påvirket af ombytningen. Og der er ikke tale om, at brugeren efter opgraderingen har to forskellige balancer af KNC kryptovaluta (som det ellers er tilfældet ved fork "opgraderinger"), da der netop er tale om en 1:1 ombytning til en ny version af det samme aktiv.

"[…] Your KNC balance will remain the same and trading will remain unaffected." (https://www.bitstamp.net/faq/knc-migration/)

På denne baggrund gøres det gældende, at nærværende ombytning af KNC ikke udgør en realisering af KNC, som det også er tilfældet ved ombytning af gamle pengesedler til nye pengesedler.

Spørger har i overensstemmelse med oplysninger fra Kyber supplerende oplyst, at KNC version 1 ikke bliver værdiløs, da denne formentligt altid kan ombyttes til den nye version af KNC. Men Spørger er ikke af den opfattelse, at KNC version 1 kan benyttes som token i Kyber systemet på samme måde som den nye version kan. Spørger sammenligner i den forbindelse med, at gamle pengesedler ikke kan benyttes i en butik, men de er ikke værdiløse, da de kan ombyttes til nye i en bank.

Det er Spørgers opfattelse at flere kryptobørser har opgraderet på forskellige tidspunkter, og at det har været muligt at opgradere siden den 20. april 2021. Det bemærkes, at Spørgers spørgsmål specifikt angår, hvorledes en KNC balance på Bitstamp skal behandles skattemæssigt, når der netop ikke er foregået en handel fra et skattesubjekt til et andet, men når KNC er ombyttet til nye KNC, hvor de gamle KNC gøres ubrugelige i ombytningen (og der i øvrigt ikke kan byttes tilbage igen).

Spørger har den 28. maj 2023 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling

Hermed fremsendes bemærkninger til Skattestyrelsens høringsudkast af 26. Maj 2023 hvor Skattestyrelsen indstiller til at følgende spørgsmål besvares afvisende med “nej":

"Kan det bekræftes at en KNC kryptovaluta balance på exchangen Bitstamp den 27. juli 2022 ikke har været realiseret?"

Der nedlægges påstand om at nærværende opgradering af KNC tokens ikke udgør en væsentlig eller kvantificerbar kursværdi ændring, som kan være årsag til at KNC balancen skal anses som realiseret. Det gøres herfor gældende at ovenstående spørgsmål skal besvares med "ja".

Realisationsprincippet

Først skriver Skattestyrelsen at realisationsprincippet er gældende for kryptovaluta. Og at realisationsprincippet udspringer af SL § 4 og SL § 5 stk. 1, litra a. Og at realisationer i nærværende sag herfor ikke er skattefri.

Spørger er enig i, at realisationsprincippet (og ikke lagerprincippet) er gældende for kryptovaluta. Spørger er ligeledes enig i, at realisationer i nærværende sag ikke er skattefri. Det er på ingen måde gjort gældende i Spørgers anmodning om bindende svar, at eventuelle realiseringer vil være skattefri. Spørgers anmodning vedrører derimod udelukkende om den nærværende opgradering af KNC tokens (på Bitstamp) kan være årsag til. at en uændret balance af KNC skal anses som en realisering eller ej.

Ændring af aftale vilkår

Skattestyrelsen gør efterfølgende gældende, at en ændring i aftalevilkår for fordringer eller gæld kan have en sådan karakter, at en fordring eller gældsbrev må anses for realiseret. Dette er Spørger ligeledes enig i, det er dog ikke Spørgers opfattelse, at denne situation på nogen måde er analog med situationen i nærværende sag, jf. nedenstående indsigelser.

Administrativ praksis

Skattestyrelsen har ikke henvist til et eneste eksempel i administrativ praksis, som kan give støtte til, at opgraderingen af KNC tokens kan sidestilles med en væsentlig ændring i aftalevilkår.

Indsigelser

Først bemærkes det, at nærværende opgradering af KNC tokens ikke vedrører en afståelse, indfrielse eller lignende former for rettighedsovergang. De nærværende KNC tokens er altså ikke handlet eller på nogen måde overgået fra et skattesubjekt til et andet. Det forekommer, at Skattestyrelsen er enig i dette.

I forbindelse hertil bemærkes det, at en ejer af KNC tokens i forbindelse med opgraderingen vil have en fuldstændig uændret balance KNC tokens før og efter opgraderingen.

Det springende punkt i nærværende sag er herefter, om opgraderingen af KNCs bagvedliggende smart contract kan sidestilles med en ændring af aftalevilkår, som er årsag til, at KNC tokens skal anses som realiseret ved ændringen. Det er angiveligt Skattestyrelsens opfattelse, at der er grundlag for at anse KNC tokens som realiseret på baggrund af, at der er gennemført "væsentlige" ændringer i KNCs bagvedliggende smart contract.

Opgraderingen af den bagvedliggende smart contract vedrører muligheden for, at KyberDAO i fremtiden løbende kan sætte ændringsforslag til den bagvedliggende smart contract til afstemning og muligheden for løbende at udstede og destruere KNC tokens i fremtiden, såfremt der er flertal for disse ændringer på et tidspunkt efter nærværende opgradering. På denne baggrund er det Spørgers, opfattelse at der ikke i forbindelse med nærværende aktuelle opgradering er foretaget ændringer, som kan karakteriseres som af væsentlig karakter. Dette skyldes, at der reelt set ved opgraderingen endnu ikke er vedtaget andre ændringer end at muliggøre afstemning om fremtidige ændringer. Alene en mulighed for afstemning om fremtidige ændringer kan ikke efter Spørgers opfattelse karakteriseres som en væsentlig ændring i den bagvedliggende smart contract. Allerede på denne baggrund må det gøres gældende, at ændringen ikke er et relevant retsfaktum, og at anmodnings spørgsmål derfor skal besvare med "ja" og ikke med "nej".

Det bemærkes, at fremtidige ændringer i teorien muligvis godt kunne anses for væsentlige, men at nærværende anmodning ikke vedrører eventuelle fremtidige ændringer, men blot den aktuelle opgradering af KNC tokens.

Herudover må det også gøres gældende, at en ændring/opgraderingen skal have en direkte og håndgribelig påvirkning på aktivets værdi, før denne kan anses som væsentlig. Det vil sige, at ændringen bør kunne kvantificeres fx som en kursværdiændring. I SKM2003.545.LR ses det fx, at ændring af lånevilkår til rentefrilån er af en karakter, som har en direkte og håndgribelig påvirkning af gældsbrevets værdi. Der kan kvantificeres en kursværdiændring. Dette er ikke i udgangspunktet sammenligneligt med opgraderinger af en bagvedliggende smart contract. Hvis selve opgraderingen har en direkte påvirkning af aktivets værdi, som fx ændring af staking rewards-vilkår, som fx kan kvantificeres som en kursændring, ville situationen i nærværende sag muligvis være sammenlignelig med SKM2003.545.LR, men dette er ikke tilfældet. Generelt set er det efter Spørgers opfattelse oftest ikke tilfældet, at smart contract opgraderinger har en direkte og kvantificerbar påvirkning på en tokens værdi, som ville kunne gøre opgraderingen væsentlig i en skattemæssig sammenhæng.

I juridisk vejledning samt i Skattestyrelsens henvisning til forarbejder fremgår det, at en væsentlig ændring af vilkår kan være omlægning/ændring af valuta, fx i en valutaterminskontrakt. Dette forekommer meningsfuldt som en væsentlig ændring af vilkår som kan være årsag til, at en terminskontrakt anses som realiseret (og at der samtidig er indgået en ny kontrakt). Dette er meningsfuldt, da risici ved at eje kontrakten efter omlægningen er en hel anden, som er korreleret med en helt anden kursudvikling end tidligere. Dette er ikke sammenligneligt med nærværende opgradering, her er risici ved at eje KNC tokens korreleret med den samme kursudvikling både før, under og efter opgraderingen. Der opnås ikke kursgevinst/tab ved opgraderingen, og der er ikke forekommet noget ejerskifte af KNC tokens. KNC balancen er den samme før og efter opgraderingen. Så igen forekommer det at nærværende opgradering af KNC tokens ikke på nogen måde vil kunne være af væsentlig karakter.

Skattestyrelsen skriver, at det ved vurderingen af nærværende forhold er: "[…] tillagt det særlig vægt, at der er indført en ny mulighed for KyberDAO til selv at træffe fremtidige beslutninger om yderligere og væsentlige ændringer i smart contracten […]". En mulighed for eventuelle fremtidige ændringer forekommer, som nævnt, på ingen måde at være en væsentlig ændring. Reelt set er opgraderingen slet ikke en ændring i vilkår da mulighederne for opgradering af den bagvedliggende smart contract jo allerede var til stede - dog uden afstemning. Ligeledes kan nærværende opgradering, som nævnt, på ingen måde kvantificeres fx som en kursværdiændring. På denne baggrund må det også gøres gældende, at opgraderingen ikke er af væsentlig karakter, og at den uændrede KNC balance derfor ikke kan anses som realiseret i forbindelse med opgraderingen. Som en analog til den finansielle verden kan det bemærkes, at aktier i et selskab, så vidt vides, heller ikke anses som realiserede, blot fordi selskabet fx laver en ændring i sin forretningsgang som ikke direkte kan kvantificeres som en kursværdiændring.

Det må ligeledes bemærkes, at hvis Skattestyrelsen ønsker, at der skal tages stilling til væsentligheden af alle ændringer i bagvedliggende smart contracts, som ikke direkte og kvantificerbart påvirker en kryptovalutas værdi, så forekommer det, at Skattestyrelsen pålægger kryptovaluta ejere og Skattestyrelsen selv en ekstremt omfattende og kompleks arbejdsbyrde. Det forekommer umiddelbart, at der ikke er støtte til dette, og at dette desuden vil være ekstremt uhensigtsmæssigt.

Herudover er Spørger grundlæggende uenig i, at Skattestyrelsen kan henvise til lovgivning vedrørende pengefordringer/gældsbreve og uden videre forsøge at anvende denne analogt på kryptovaluta. Kryptovaluta udgør jo netop ikke pengefordringer eller gældsforhold (jf. fx SKM2021.449.SR), men er netop i modsætning til disse og herfor kvalificeret som et formuegode. Dette understreger efter Spørgers opfattelse, at ændringer i en bagvedliggende smart contract ikke i udgangspunktet kan sammenlignes med ændringer af aftalevilkår. Et eksempel på en helt grundlæggende årsag til dette er fx, at ejerskab af kryptovaluta jo i udgangspunktet slet ikke vedrører indgåelse af en aftale. På denne baggrund virker en analog anvendelse af lovgivning vedrørende pengefordring og gældsbreve alt for vidtgående og uhensigtsmæssig, specielt når dette ses i lyset af, at nærværende opgradering af KNCs bagvedliggende smart contract end ikke kan kvantificeres som en kursværdiændring.

Samlet set må det herfor gøres gældende, at nærværende besvarelse ændres til "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at opgraderingen af en KNC kryptovaluta balance på vekslingstjenesten Bitstamp ikke skal anses for en skattepligtig realisation.

Begrundelse

Indledningsvist bemærkes det, at anmodninger om bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21 skal vedrøre spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition.

Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at nærværende spørgsmål om ombytning af KNC-tokens ikke vil være skattefri, jf. statsskattelovens § 5, litra a., såfremt ombytningen anses for en realisation af de ombyttede tokens.

Det er et grundlæggende princip, at indkomst eller tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten (realisationsprincippet).

Realisationsprincippet udspringer oprindeligt af statsskattelovens § 4 sammenholdt med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirker indkomsten. Realisationsprincippet har betydning for, i hvilket indkomstår formuegenstanden er afstået.

Realisationsprincippet anvendes flere steder i skattelovgivningen.

I tiden før 1985 blev fortjeneste og tab på kursgevinster beskattet efter statsskatteloven.  Ved lov nr. 532 af 13. januar 1985 blev kursgevinsterne skrevet ud af statsskatteloven og kursgevinstloven blev vedtaget. Det følger af forarbejderne til lov nr. 532 af 13. januar 1985, at:

"[…] Fordringens værdi fastslås normalt først i forbindelse med en hel eller delvis realisation af fordringen. Kursgevinst og -tab på pengefordringer skal derfor i overensstemmelse med hidtil gældende praksis som hovedregel medregnes ved indkomst-opgørelsen i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet konstateres ved fordringens afståelse, indfrielse eller opgivelse (realisationsprincippet). […]

Efter bestemmelsen kan gevinster og tab i princippet kun konstateres ved afståelse eller indfrielse (realisationsprincippet). Der er hermed ikke tilsigtet nogen ændring af den mulighed, som er udviklet i administrativ praksis for at medregne ændringer i markedsværdien år for år ved indkomstopgørelsen (lagerprincippet), som således forudsættes opretholdt, jfr. Herom nærmere bemærkningerne til § 8.[…]"

Realisationsprincippet som beskrevet i forarbejderne til kursgevinstloven er således en videreførelse af den praksis, som der var gældende før 1985.

I forarbejderne til den senere kursgevinstloves § 25 (opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld, jf. lovforslag L 194, FT 1996/97) er realisationsprincippet beskrevet således:

"Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld."

Realisationsprincippet er foruden ovenstående også defineret i relation til aktier. En aktie kan herefter, anses for afstået ved fx ændringer i aktieselskabets vedtægter. Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Det beror dog på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Se Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.B.2.1.4.8.

Aktier kan også anses for realiseret ved en ombytning. En ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med aktier i et andet selskab eller

aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi. Se Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.B.2.1.4.9.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at realisation kan ske ved salg eller anden afståelse, som fx bytte, indfrielse eller lignende former for rettighedsovergang.

I den foreliggende sag finder Skattestyrelsen derfor, at der skal foretages en konkret vurdering af, om ændringerne i det til aktivet knyttede aftalegrundlag bevirker, at aktivet må anses for helt eller delvist realiseret.

Det er oplyst, at Spørgers beholdning af KNC version 1 tokens den 27. juli 2022 er opgraderet til KNC version 2 tokens. Opgraderingen er sket som resultat af Kyber Netværkets arbejde med deres smart contract. Netværket har ønsket at ændre den bagvedliggende smart contract for at skabe en ny forbedret smart contract.

Det er videre oplyst, at formålet med at skabe en ny smart contract, at Kyber Netværkets ændring skal sikre en mere dynamisk og fleksibel smart contract med kapacitet til, at gennemføre nye opgraderinger på en mere effektiv måde. Den nye smart contract giver større kontrol til KyberDAO, hvilket muliggør, at KyberDAO selvstændigt kan fremstille nye tokens, destruere tokens efter behov for at understøtte netværkets innovation og vækst. Herudover kan KyberDAO fremadrettet påvirke tokens bootstrap-liqiudity, som gør det muligt relativt hurtigt at tilpasse Kyber til ny udvikling indenfor DeFi.

DAO udgør en "decentralized autonomous organization". KyberDAO består af de indehavere af KNC token, som har valgt at stake deres KNC tokens. Det vil sige, at hvis man vælger kun at holde sine KNC tokens, har man ikke samme stemmeret, som de "holders", der har valgt at stake deres tokens. Spørger har oplyst, at han ikke har staket sine KNC tokens. Spørger er således ikke en del af KyberDAO.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at opgraderingen har bevirket, at KyberDAO fremadrettet har flere rettigheder i forhold til KNC version 2’s funktioner. KyberDAO kan efter det oplyste fremadrettet træffe beslutninger om bl.a. fremstillingen af nye tokens eller destrueringen af tokens. Det bemærkes, at disse rettigheder er en helt ny funktion, som den teknologiske udvikling har muliggjort for version 2, og at disse funktioner ikke var mulige for version 1.

Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at der ved ændringen af de omhandlede tokens, er gennemført væsentlige ændringer af det underliggende grundlag for de pågældende tokens. Disse ændringer er efter Skattestyrelsens opfattelse reelt udtryk for, at der er fremstillet en helt ny token. Skattestyrelsen har ved vurderingen heraf tillagt det særlig vægt, at der er indført en ny mulighed for KyberDAO til selv at træffe fremtidige beslutninger om yderligere og væsentlige ændringer i smart contracten, og at ændringen endvidere omfatter en forbedret funktionalitet af KNC’s token.

Således er der efter Skattestyrelsens opfattelse reelt udstedt en helt ny token med en anden funktionalitet, som er undergivet en helt ny beslutningskompetence om fremtidige ændringer, hvorefter version 1 og 2 ikke kan anses for samme aktiv. Spørgers beholdning af KNC-tokens version 1 skal ved en ombytning til version 2 derfor anses for realiseret på tidspunktet for opgraderingen.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringsbemærkninger

Indledende skal Skattestyrelsen bemærke, at en smart contract forstås som en selveksekverende aftale, som er baseret på blockchainteknologi. Skatterådet har med SKM2021.682.SR taget stilling til en sag, hvori smart contracts (benævnt datalageringsaftaler) er defineret således:

"Datalageringsaftalerne er som nævnt ovenfor baseret på blockchainteknologi. Det betyder, at Spørger og kunden ved aftalens indgåelse gør sig klart (som ved andre aftaler), hvad indholdet af aftalen skal være. Fx hvor stor en mængde data der skal opbevares, og i hvilken periode dataen skal opbevares. FileCoin har som anført ovenfor en grundlæggende kontrakt for indgåelsen af aftalerne. At aftalerne er baseret på blockchainteknologi betyder også, at parterne på aftaletidspunktet har defineret hvad konsekvenserne af parternes handlinger skal være, herunder hvis Spørger fx ikke formår at stille den aftalte plads til rådighed. De på forhånd definerede konsekvenser gør, at aftalen mellem Spørger og kunden kan være selveksekverende, således at de aftalte konsekvenser automatisk sker. Der er således ved blockchainbaserede aftaler ikke et mellemled, der vurderer konsekvensen af en parts handling."

Henset til en generel forståelse af smart contracts samt ovenstående er Skattestyrelsen ikke enig med Spørger i, at en smart contract ikke kan anses som en reel aftale. Det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at når der bliver indgået en ny smart contract i forbindelse med opgraderingen til KNC version 2, så er der tale om en ny aftale, hvilket ikke kan føre til anden forståelse, end at de oprindelige aftalevilkår er ændret. I forlængelse heraf skal Skattestyrelsen gøre opmærksom på, at opgraderingen, som beskrevet ovenfor, har betydet, at den nye version af KNC’s token besidder væsentlige funktionelle og tekniske ændringer, hvorfor den nye smart contract ikke blot kan anses som en videreførelse af den eksisterende smart contract. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når man anskaffer kryptovaluta, så køber man kryptovalutaen med dens dertilhørende smart contract med de rettigheder og forpligtelser, som denne smart contract omfatter.

Spørger henviser i sine høringsbemærkninger til, at KyberDAO efter opgraderingen alene har muligheden for at træffe beslutninger, hvorfor at det ikke er sikkert, at KyberDAO vælger at gøre brug af denne mulighed. Hertil skal Skattestyrelsen bemærker, at det væsentlige ikke er, hvorvidt muligheden bliver anvendt, men derimod alene det forhold, at der med opgraderingen er sket ændringer i, hvordan beslutninger fremover kan træffes.

Spørger er ikke enig i, at forarbejderne til kursgevinstloven kan anvendes til fortolkning af realisationsprincippet. Som beskrevet i Skattestyrelsens indstilling, så udspringer realisationsprincippet af statsskatteloven. Før det tidspunkt, hvor der blev vedtaget en egentlig kursgevinstlov, da regulerede statsskatteloven beskatningen af kursgevinster. Tilsvarende gjorde sig gældende for aktieavancer. Da kursgevinstloven blev vedtaget i 1985, beskrev lovgiver således gældende ret, herunder forståelsen af realisationsprincippet ud fra praksis efter statsskatteloven. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at ovennævnte henvisning til forarbejderne til kursgevinstloven, herunder gældende praksis efter statsskatteloven er det mest nærliggende for at opnå forståelsen for, hvordan realisationsprincippet defineres.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ved opgraderingen fra version 1 til version 2 er sket væsentlige ændringer i aftalegrundlaget for aktivet. Som beskrevet, så medfører opgraderingen, at der udformes en helt ny smart contract for version 2. Den nye smart contract har en væsentlig forbedret funktionalitet. Det anses i den forbindelse i særlig grad for væsentligt, at der er sket ændringer i måden, hvorpå beslutninger fremover træffes. Efter opgraderingen kan KyberDAO selvstændigt træffe beslutninger om bl.a. fremstillingen af nye tokens og destruktion af tokens. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der reelt er udstedt en ny token, som indholdsmæssigt er forskellig fra version 1 med den virkning, at version 1 skal anses for afstået på tidspunktet for opgraderingens gennemførelse.

Det fremkomne høringssvar fører efter Skattestyrelsens opfattelse således ikke til en ændret indstilling.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

a)      formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b)      gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv  og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c)      de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

d)      (Ophævet).

e)      - - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.

Praksis

SKM2021.682.SR

Spørger udførte tre aktiviteter for et netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring.

Skatterådet kunne ud fra en vurdering af rentabiliteten og intensiteten af aktiviteterne bekræfte, at Spørger kunne anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at aktiviteterne skete i så nær sammenhæng, at der ikke var grundlag for at anse dem for andet end én virksomhed.

Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.B.2.1.4.8.

"C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en vedtægtsændring er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. […]

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej."

Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.B.2.1.4.9.

"C.B.2.1.4.9 Ombytning af aktier

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en ombytning af aktier er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. […]

Hovedregel

En ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med

• aktier i et andet selskab
• aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi.

Undtagelser

Der er følgende undtagelser til hovedreglen

• En aktieombytning omfattet af successionsreglen i ABL § 36 udløser ikke afståelsesbeskatning. Se afsnit C.D.6.3 om aktieombytning med tilladelse og afsnit C.D.7.4. om aktieombytning uden tilladelse.
• Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier.
• Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab. Se C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer."

Forarbejder

Lov nr. 439 10. juni 1997 (L 194 Forslag til lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter FT 1996/1997)

"[…]Til § 25

Forslaget til § 25, stk. 1, svarer stort set til § 8, stk. 1, i den nuværende kursgevinstlov. § 25 indeholder principperne for opgørelse af gevinst eller tab på fordringer og gæld. Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.[…]"

Lov nr. 532 af 13 januar 1985 (L 19 Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.)

[…] Til § 1

Gevinster og tab kan efter bestemmelsen konstateres ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af fordringen. Ved afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om den stedfundne disposition har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter. Bestemmelsen omfatter derfor fordringens overdragelse ved f.eks. salg, bytte, gave eller arveforskud og kreditforfølgning.

Gevinster og tab kan dernæst opstå ved hel eller delvis indfrielse. Herved forstås enhver disposition, der bevirker en nedsættelse af fordringens restgæld, eller som bevirker, at fordringen ophører.

Det kan f.eks. være fordringens opfyldelse, opgivelse eller forældelse. Bestemmelsen omfatter f.eks. også erstatnings- eller forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring.

Efter bestemmelsen kan gevinster og tab i princippet kun konstateres ved afståelse eller indfrielse (realisationsprincippet). Der er hermed ikke tilsigtet nogen ændring af den mulighed, som er udviklet i administrativ praksis for at medregne ændringer i markedsværdien år for år ved indkomstopgørelsen (lagerprincippet), som således forudsættes opretholdt, jfr. herom nærmere bemærkningerne til § 8. […]

[…] Til § 8

Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 4, stk. 1, 2.-4. pkt.

Fordringens værdi fastslås normalt først i forbindelse med en hel eller delvis realisation af fordringen. Kursgevinst og -tab på pengefordringer skal derfor i overensstemmelse med hidtil gældende praksis som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet konstateres ved fordringens afståelse, indfrielse eller opgivelse (realisationsprincippet). Ligningsrådet kan dog tillade, at der anvendes andre opgørelsesprincipper, herunder et lagerprincip, således at ændringer i markedsværdien år for år medregnes ved indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen fastlægger derudover, hvorledes beskatningen foretages, når der sker en delvis indfrielse gennem afdrag.

Endelig fastlægges det, at der lægges et FIFOprincip til grund (de først erhvervede anses for de først afståede), når der er tale om afståelse af obligationer, der er registreret i Værdipapircentralen på samme konto indenfor samme fondskode.[…]