Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers påtænkte gaveoverdragelse af et konvertibelt gældsbrev i Holding ApS til Spørgers ægtefælle ikke udløser beskatning for Spørger eller gaveafgift for Spørgers ægtefælle?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at anskaffelsessummen for det konvertible gældsbrev for Spørgers ægtefælle, efter at den under spørgsmål 1 nævnte gaveoverdragelse er gennemført, udgør X kr.?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at Holding ApS’ tilbagebetaling af det konvertible gældsbrev til kurs 100, efter at den under spørgsmål 1 nævnte gaveoverdragelse er gennemført, ikke vil medføre beskatning for Spørgers ægtefælle?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger og Spørgers ægtefælle er samlevende ægtefæller.

Spørger er 100 procent ejer af Holding ApS. Selskabet er stiftet med en kapital på 50.000 kr., indbetalt kontant til kurs 100. Spørgers anskaffelsessum for anparterne i selskabet udgør således 50.000 kr.

Spørger har ydet et lån til selskabet på X kr. Lånet blev ydet som et konvertibelt lån og der blev udstedt et konvertibelt gældsbrev på anfordringsvilkår, oprindeligt stort X kr. Beløbet blev samtidig indbetalt til kurs 100. Spørgers oprindelige anskaffelsessum for det konvertible gældsbrev udgjorde således X kr.

Gældsbrevet er ikke løbende blevet afdraget, hvorfor det resterende udestående beløb d.d. stadig udgør X kr.

Holding ApS ejer 100 procent af Drift A/S.

Det kan lægges til grund i sagen, at værdien af ejerskabet af Drift A/S og dermed værdien af Holding ApS er steget siden udstedelsen af det konvertible gældsbrev.

Spørger påtænker nu at lade det resterende udestående konvertible gældsbrev overdrage som gave til Spørgers ægtefælle. Ved overdragelsen indtræder Spørgers ægtefælle som kreditor i gældsbrevet, mens gældsbrevets vilkår i øvrigt gælder uændret.

Efter overdragelsen påtænker selskabet, når likviditeten tillader det, at indfri det konvertible gældsbrev, helt eller delvist.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det gøres overordnet gældende, at spørgsmålene 1-3 alle skal besvares med et "ja". De enkelte spørgsmål behandles herefter enkeltvist.

Spørgsmål 1

Det gøres gældende, at spørgsmål 1 skal besvares med et "ja".

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, at et konvertibelt gældsbrev omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Det følger videre af kildeskattelovens § 26 B, at overdragelse af aktiver eller passiver til en samlevende ægtefælle sker med tvungen succession. Det følger derfor direkte af ordlyden i kildeskattelovens § 26 B, at fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst.

Dette svarer i øvrigt også til Skatterådets praksis i afgørelsen SKM2012.355.SR, hvori Skatterådet fastslog, at en overdragelse af aktier fra spørger til dennes ægtefælle var omfattet kildeskattelovens § 26 B, og dermed ikke udløste afståelsesbeskatning for spørgeren.

Det gøres på denne baggrund gældende, at Spørgers overdragelse af det konvertible gældsbrev til Spørgers ægtefælle, er omfattet af kildeskattelovens § 26 B, og at overdragelsen derfor sker med tvungen succession, hvorfor overdragelsen ikke udløser afståelsesbeskatning for Spørger.

Tilsvarende gøres det gældende, at gaven er afgiftsfri for Spørgers ægtefælle, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 3.

Det gøres derfor gældende, at spørgsmål 1 skal besvares med et "ja".

Spørgsmål 2

Det gøres gældende, at spørgsmål 2 skal besvares med et "ja".

Det fremgår af kildeskattelovens § 26 B, 2, pkt., at:

"Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m."

Konsekvensen af, at spørgsmål 1 ovenfor besvares med et "ja", må derfor være, at erhververen indtræder i den oprindelige anskaffelsessum. Spørgers oprindelige anskaffelsessum på anparterne i Holding ApS er 50.000 kr. Spørgers oprindelige anskaffelsessum på det konvertible gældsbrev var X kr., og som følge af, at der ikke er sket afdrag på gældsbrevet, udgør anskaffelsessummen for den resterende udestående del af gældsbrevet således X kr.

Ved overdragelsen af det konvertible gældsbrev med succession efter kildeskattelovens § 26 B vil anskaffelsessummen for Spørgers ægtefælle for den resterende udestående del af det konvertible gældsbrev derfor tilsvarende være X kr., mens Spørgers anskaffelsessum for anparterne i selskabet vil være 50.000 kr.

Dette resultat stemmer med praksis i SKM2012.355.SR. Skatterådet bekræftede her, at "en overdragelse af aktier fra spørger til dennes ægtefælle vil være omfattet af kildeskattelovens § 26 B, at de overdragne aktier ikke vil påvirke den skattemæssige anskaffelsessum, jf. gennemsnitsmetoden, ved spørgers senere salg af andre aktier i samme selskab, og at de overdragne aktier herefter ikke vil påvirke opgørelsen af spørgers avance ved dennes senere salg af aktier i samme selskab."

Gennemsnitsmetoden for opgørelse af anskaffelsessummer på aktier, konvertible gældsbreve m.v. er reguleret i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, der bestemmer:

"Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi af den aktie, obligationen kan konverteres til. For hovedaktionæraktier, jf. § 4, foretages fordelingen dog på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler." Markeringen med understregning er indsat ved Lov nr. 1576/2019.

I nærværende sag er der tale om "hovedaktionæraktier" som fremhævet ovenfor. Det gøres imidlertid gældende, at gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, ikke påvirker anskaffelsessummen for hverken overdrager eller modtager ved overdragelse af aktier med succession, idet det her er den oprindelige anskaffelsessum, der succederes i, jf. også SKM2012.355.SR. Der henvises til Skatterådets besvarelse:

"Anskaffelsessummen for overdragerens (spørgers) resterende beholdning efter overdragelsen opgøres følgelig som overdragerens anskaffelsessum før overdragelsen reduceret med den således opgjorte anskaffelsessum af de afståede aktier. Kursudsving eller realiseret gevinst/tab på aktier, der er overdraget med succession, vil ikke påvirke anskaffelsessummen for spørgers resterende beholdning af A-aktier. Skatteministeriet er således enig med spørger heri."

Det kan lægges til grund for besvarelsen, at gaveoverdragelsen af det konvertible gældsbrev sker på en sådan korrekt vis med notering af kreditorskiftet og denuntiation til Holding ApS, at der ikke er tvivl om, at gældsbrevet er overført fra Spørgers formuesfære til Spørgers ægtefælles formuesfære.

På denne baggrund gøres det derfor gældende, at spørgsmål 2 skal besvares med et "ja".

Spørgsmål 3

Det gøres gældende, at spørgsmål 3 skal besvares med et "ja".

Det kan lægges til grund, at det konvertible gældsbrev er udstedt til kurs 100 og med en oprindelig anskaffelsessum på X kr. Ved overdragelsen som gennemgået ovenfor i relation til svaret på spørgsmål 2, gøres det gældende, at Spørgers ægtefælle som følge af successionsoverdragelsen i medfør af kildeskattelovens § 26 B indtræder i den oprindelige anskaffelsessum for den resterende udestående del af det konvertible gældsbrev, og derfor også i skattemæssig henseende skal anses for at have anskaffet det konvertible gældsbrev til kurs 100, svarende til en anskaffelsessum på X kr.

Det kan endvidere lægges til grund ved besvarelsen, at det konvertible gældsbrev vil blive tilbagebetalt til kurs 100, svarende til X kr., og at tilbagebetalingen vil ske på anfordring i overensstemmelse med anfordringsvilkåret i gældsbrevet.

Ved tilbagebetaling af det konvertible gældsbrev på anfordring anses tilbagebetalingen skattemæssigt for en afståelsessum, jf. SKM2010.774.SR. Ved tilbagebetalingen opgøres således en avance efter aktieavancebeskatningslovens regler. Ved hel indfrielse af gældsbrevet med X kr. svarende til restgælden, vil afståelsessummen således udgøre dette beløb. Tilsvarende udgør Spørgers ægtefælles anskaffelsessum på det konvertible gældsbrev som følge af successionen et beløb på X kr. Ved tilbagebetalingen realiserer Spørgers ægtefælle således hverken et tab eller en gevinst. Tilbagebetalingen vil derfor ikke medføre beskatning for Spørgers ægtefælle, og spørgsmål 3 skal dermed besvares med "ja".

Det gøres i den forbindelse for god ordens skyld gældende, at den ændring af ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, ved lov 1576/2019, som gengivet ovenfor, ikke påvirker besvarelsen af spørgsmål 3. Overførslen af anskaffelsessummer mellem forskellige aktieklasser ejet af en hovedaktionær finder ikke anvendelse mellem ægtefæller, således der ikke mellem ægtefæller overføres anskaffelsessummer på forskellige aktieklasser i et selskab, som ægtefællerne måtte eje. En eventuel ændring i værdien af de af Spørger ejede anparter i Holding ApS påvirker således ikke anskaffelsessummen på det af Spørger ejede konvertible gældsbrev.

Spørgers repræsentant har i sit høringssvar til Skattestyrelsens indstilling supplerende oplyst følgende:

Ad spørgsmål 2

Med afsæt i SKM2012.355SR angiver Skattestyrelsen, at gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6 skal anvendes ved opgørelsen af den anskaffelsessum, som Spørgers ægtefælle succederer i ved overdragelse af det konvertible gældsbrev. Spørgers repræsentant er enig i den betragtning.

Der skal således ske en fordeling af den samlede anskaffelsessum på Y kr. (50.000 kr. + X kr.) på de eksisterende anparter og det konvertible gældsbrev i forbindelse med overdragelsen. Den del af anskaffelsessummen, som herved fordeles til det konvertible gældsbrev, succederer Spørgers ægtefælle i.

Som følge af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, 5. pkt. skal fordelingen af anskaffelsessummen ske på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, 5. pkt. er indsat ved lov nr. 1576 af 27. december 2019 (lovforslag L 4) og har virkning for afståelser, der sker den 1. oktober 2019 eller senere.

For at kunne besvare spørgsmål 2 er det derfor nødvendigt at forholde sig til værdiansættelsen af anparterne og det konvertible gældsbrev.

Det gøres gældende, at det konvertible gældsbrev ud fra en konkret vurdering ved overdragelsen fra Spørger til Spørgers ægtefælle har en handelsværdi svarende til den forholdsmæssige andel af Holding ApS’ samlede handelsværdi svarende til den ejerandel i Holding ApS, der opnås ved konvertering af det konvertible gældsbrev.

Det konvertible gældsbrevs vilkår er:

• Lånet er udstedt til kurs 100.                                                                        
• Lånet kan konverteres krone for krone til kurs 100 (1:1), således at hvert konvertibelt lånebeløb på 1.000 kr. kan konverteres til 1 anpart pålydende nom. 1.000 kr.                 
• Lånet er ydet på anfordringsvilkår og kan til enhver tid kræves indfriet med sit pålydende beløb.
• Lånet forfalder senest 31. december 20xx, hvis det ikke er fordret indfriet før.
• Lånet er umiddelbart konverterbart, da det i hele løbetiden frem til 31. december 20xx kan konverteres hver anden måned.
• Kapitalandelene, der tegnes ved udnyttelse af konverteringsretten, har samme rettigheder som de eksisterende kapitalandele i Holding ApS, dvs. der er ikke særlige kapitalklasser.
• Kapitalandelene giver ret til udbytte og andre rettigheder i Holding ApS fra tidspunktet for konverteringen.

Det konvertible gældsbrev kan således med umiddelbar virkning konverteres til nom. X kr. anparter i Holding ApS.

I en situation som den her foreliggende, vil det konvertible gældsbrev med de angivne vilkår efter en konkret vurdering have en handelsværdi svarende til den forholdsmæssige andel af Holding ApS’ samlede handelsværdi, som svarer til den forholdsmæssige andel af selskabskapitalen, som det konvertible gældsbrev med umiddelbar virkning kan konverteres til.

Da det konvertible gældsbrev kan konverteres umiddelbart, og de herved tegnede anparter straks fra konverteringstidspunktet har ret til udbytte og andre rettigheder i Holding ApS, har det konvertible gældsbrev en tilsvarende værdi, svarende til den forholdsmæssige andel af Holding ApS’ handelsværdi.

Den samlede anskaffelsessum skal jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, 5. pkt. fordeles forholdsmæssigt på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier (de eksisterende anparter og det konvertible gældsbrev) på afståelsestidspunktet.

Som det ses, afhænger besvarelsen af spørgsmål 2 af, hvilken handelsværdi det konvertible gældsbrev anses at have på afståelsestidspunktet. Det er Spørgers repræsentants opfattelse, at det konvertible gældsbrev efter en konkret vurdering efter dets vilkår og det ovenfor anførte, må anses at have en forholdsmæssig handelsværdi svarende til den andel af den samlede selskabskapital efter konvertering, som gældsbrevet giver ret til.

Ved konvertering giver gældsbrevet ret til en forholdsmæssig andel af den samlede selskabskapital, og dermed ret til samme forholdsmæssige andel af handelsværdien af Holding ApS. Den samlede anskaffelsessum skal fordeles i overensstemmelse hermed jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, 5. pkt., og den forholdsmæssige andel af den samlede anskaffelsessum på Y kr. udgør X kr.

Det gøres derfor gældende, at spørgsmål 2 skal besvares med "ja", idet det kan bekræftes, at anskaffelsessummen for det konvertible gældsbrev for Spørgers ægtefælle, efter at den under spørgsmål 1 nævnte gaveoverdragelse er gennemført, udgør X kr.

Ad spørgsmål 3

Det konvertible gældsbrev er udstedt på anfordringsvilkår. Jf. SKM2010.774SR behandles en indfrielse af det konvertible gældsbrev efter anfordring som en afståelsessum efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3.

Indfrielsen efter anfordring behandles derfor som en aktieafståelse, og der skal foretages en sædvanlig avanceopgørelse. Afståelsessummen (indfrielsessummen) vil være X kr., og anskaffelsessummen vil jf. spørgsmål 2 ligeledes være X kr. Derved realiseres ingen avance ved indfrielsen (og heller ingen fradragsberettiget tab).

Det bemærkes for god ordens skyld, at aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, 5. pkt. alene hjemler overførsel af anskaffelsessum ud fra handelsværdien mellem forskellige aktieklasser, som ejes af samme hovedaktionær. Bestemmelsen indebærer ikke, at der sker overførsel af anskaffelsessum mellem flere ejere, herunder mellem ægtefæller, af forskellige aktieklasser i samme selskab.

Det gøres derfor gældende, at spørgsmål 3 skal besvares med "ja", idet det kan bekræftes, at Holding ApS’ tilbagebetaling af det konvertible gældsbrev til kurs 100, efter den i spørgsmål 2 nævnte gaveoverdragelse er gennemført, ikke vil medføre beskatning for Spørgers ægtefælle.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers påtænkte gaveoverdragelse af et konvertibelt gældsbrev i Holding ApS til Spørgers ægtefælle ikke udløser beskatning for Spørger eller gaveafgift for Spørgers ægtefælle.

Begrundelse

Spørger ejer 100 procent af Holding ApS, der ejer 100 procent af Drift A/S.

Der er mellem Spørger og Holding ApS udstedt et konvertibelt gældsbrev på anfordringsvilkår. Konvertible gældsbreve betegnes også konvertible obligationer. Se nærmere i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.1.12 om forklaring af konvertible obligationer.

Spørger påtænker at gaveoverdrage den konvertible obligation til Spørgers ægtefælle. Spørger ønsker at få bekræftet, at denne gaveoverdragelse ikke udløser hverken beskatning eller gaveafgift.

Det forudsættes, at gaveoverdragelsen af den konvertible obligation vil blive foretaget som en civilretlig gyldig overdragelse.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, er konvertible obligationer omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

I henhold til kildeskattelovens § 26 B skal fortjeneste eller tab ved overdragelse af bl.a. aktier mellem samlevende ægtefæller ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst.

Det fremgår af kildeskattelovens § 26 B, at reglerne om overdragelse mellem ægtefæller med skattemæssig succession alene gælder for ægtefæller, der er samlevende i kildeskattelovens § 4’s forstand. Det forudsættes, at ægtefællerne er samlevende i kildeskattelovens § 4’s forstand.

Det fremgår af kildeskattelovens § 27, at reglerne om overdragelse mellem ægtefæller med skattemæssig succession alene gælder, såfremt begge ægtefæller er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Det forudsættes, at begge ægtefæller er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på overdragelsestidspunktet.

På baggrund af ovenstående kan Skattestyrelsen bekræfte, at der ved gaveoverdragelse af den konvertible obligation ikke udløses beskatning for Spørger, idet overdragelsen finder sted med succession jf. kildeskattelovens § 26 B.

I henhold til boafgiftslovens § 22, stk. 3, er gaver mellem ægtefæller afgiftsfritaget.

Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 3, at gaver mellem fraseparerede ægtefæller ikke er afgiftsfritaget. Det forudsættes, at ægtefællerne ikke er fraseparerede.

Det fremgår af henvisningen i boafgiftslovens § 22, stk. 3, til boafgiftslovens § 24, stk. 3, at overdragelser mellem ægtefæller, hvorpå der påhviler brugs- og indtægtsnydelser, ikke er fritaget for gaveafgift. Det forudsættes, at der ikke påhviler brugs -og indtægtsnydelser ved gaveoverdragelsen af den konvertible obligation.

På baggrund af ovenstående kan Skattestyrelsen bekræfte, at der ved gaveoverdragelse af den konvertible obligation ikke udløses gaveafgift, idet Spørger og Spørgers ægtefælle er afgiftsfritaget jf. boafgiftslovens § 22, stk. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at anskaffelsessummen for det konvertible gældsbrev for Spørgers ægtefælle, efter at den under spørgsmål 1 nævnte gaveoverdragelse er gennemført, udgør X kr.

Begrundelse

Som anført ovenfor, er konvertible obligationer omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 24 stk. 1, opgøres gevinst og tab på aktier som udgangspunkt efter gennemsnitsmetoden jf. aktieavancebeskatningslovens § 26. Der er enkelte undtagelser til hovedreglen om, at aktier opgøres efter gennemsnitsmetoden. Konvertible obligationer er ikke omfattet af disse undtagelser. Dette indebærer, at både Spørgers anparter i Holding ApS og Spørgers konvertible obligation i Holding ApS skal opgøres efter gennemsnitsmetoden.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, forstås der ved den anskaffelsessum, der skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Dette indebærer, at Spørges anparter i Holding ApS og Spørgers konvertible obligation i Holding ApS indgår i én samlet opgørelse af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, skal Spørger således under ét beregne en gennemsnitlig anskaffelsessum for både anparterne i Holding ApS og den konvertible obligation, der er udstedt af samme selskab.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, at såfremt der afstås en del af aktierne i et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, der beholdes. Dette gælder også i de tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, pkt. 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at gaveoverdragelse med succession mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 26 B vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, idet fordelingen også skal finde sted i de tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Dette bekræftes i SKM2012.355.SR, hvoraf følgende fremgår: "Afståelsesbegrebet omfatter også en gaveoverdragelse som den af spørger påtænkte."

Ovenstående indebærer, at der skal ske en fordeling af Spørgers samlede anskaffelsessum på aktier i Holding ApS mellem de aktier (den konvertible obligation), der gaveoverdrages til Spørgers ægtefælle og de aktier (anparterne), der beholdes af Spørger.

Det fremgår af pkt. 3 og 4 i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, at den forholdsmæssige fordeling af den gennemsnitlige anskaffelsessum sker efter den pålydende værdi af aktierne, samt at den pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi af den aktie, som obligationen kan konverteres til. Det fremgår dog videre af pkt. 5 i samme bestemmelse, at der gælder særregler for hovedaktionæraktier, idet disse fordeles på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Eftersom Spørger ejer 100 procent af kapitalen i Holding ApS, er Spørger hovedaktionær jf. definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Særreglerne for anvendelse af gennemsnitsmetoden for hovedaktionærer ved delafståelse er vedtaget ved lov nr. 1576 af 27. december 2019 (lovforslag L 4) og har virkning for afståelser, der sker den 1. oktober 2019 eller senere.

Følgende er bl.a. anført om ændringen i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

"De foreslåede regler vil skulle omfatte aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1. Dette vil bl.a. omfatte anparter i anpartsselskaber og konvertible obligationer. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 og 3, at aktieavancebeskatningslovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter og konvertible obligationer.

De foreslåede regler vil også finde anvendelse, hvor en person ejer hovedaktionæraktier i et selskab og også ejer konvertible obligationer, der kan konverteres til aktier i det samme selskab. Efter forslaget vil den samlede anskaffelsessum ved del-salg således skulle fordeles mellem aktierne og de konvertible obligationer i forhold til værdien af de enkelte aktier og konvertible obligationer. Det gælder, selv om konvertible obligationer ikke medregnes ved opgørelsen af, om der er tale om hovedaktionæraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3."

Af ovenstående bemærkninger til lovændringen fremgår, at Spørger er omfattet af lovændringen, idet Spørger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 er hovedaktionær i Holding ApS og idet Spørger samtidigt ejer den konvertible obligation i samme selskab.

Spørger ejer pt. følgende i Holding ApS:

• Nominelt 50.000 kr. anparter svarende til 100 procent af kapitalen i Holding ApS. Spørgers repræsentant har oplyst, at anparterne har en anskaffelsessum på 50.000 kr.
• Konvertibel obligation på X kr., der kan konverteres til nominelt X kr. anparter i Selskabet. Spørgers repræsentant har oplyst, at den konvertible obligation har en anskaffelsessum på X kr.

Spørgers samlede anskaffelsessum er herefter oplyst til at udgøre Y kr., svarende til 50.000 kr. plus X kr. Før lovændringen i 2019 ville et delsalg medføre, at den samlede anskaffelsessum skulle fordeles forholdsmæssigt efter en samlet nominel kapital på Y kr. I forhold til de oplyste anskaffelsessummer ville et delsalg før lovændringen i 2019, således ikke medføre nogen ændring af de respektive anskaffelsessummer for henholdsvis anparterne i Holding ApS og den konvertible obligation i samme selskab.

Lovændringen medfører imidlertid, at der skal foretages en værdiansættelse af dels de 50.000 kr. anparter i Holding ApS, samt dels den konvertible obligation i samme selskab. Herefter fordeles den samlede anskaffelsessum på de Y kr. forholdsmæssigt på grundlag af disse handelsværdier.

Det fremgår af skatteministerens svar på spørgsmål 8 i L 4 (lov nr. 1576 af 27. december 2019), at værdien af én obligation, som kan konverteres til én aktie, ikke til enhver tid svarer til værdien af én aktie. Dette skyldes, at der i almindelighed er den væsentlige forskel, at der er knyttet udbytteret til aktier, mens der er knyttet løbende forrentning og en kontant indløsningssum til konvertible obligationer. Hvis selskabets værdi stiger, vil værdien af den konvertible obligation tilsvarende stige. Det fremgår videre af svaret, at værdiansættelsen må foretages på grundlag af de konkrete vilkår, der knytter sig til den enkelte konvertible obligation i relation til f.eks. forrentning, løbetid og indfrielsessum m.v.

Sammenligning med praksis jf. SKM2012.335.SR

SKM2012.335.SR omhandler skattemæssige konsekvenser for spørger ved gaveoverdragelse med succession af en del af aktierne i et selskab til ægtefælle.

Følgende fremgår af begrundelsen til spørgsmål 2 og 3, der omhandler spørgers senere salg af andre aktier i samme selskab:

• at gaveoverdragelse med succession til ægtefællen er omfattet af afståelsesbegrebet
• at spørger skal opgøre anskaffelsessummen for de aktier, der gaveoverdrages med succession til ægtefællen, efter en forholdsmæssig fordeling, som foretages på baggrund af den samlede anskaffelsessum af spørgers beholdning af aktier i det pågældende selskab
• at anskaffelsessummen for de aktier, der gaveoverdrages med succession til ægtefællen, opgøres som antal styk gange den gennemsnitlige anskaffelsessum pr. stk., hvorved sidstnævnte opgøres på baggrund af hele spørgers beholdning af aktier i det pågældende selskab
• at anskaffelsessummen for spørgers resterende beholdning, efter gaveoverdragelsen med succession til ægtefællen, opgøres som spørgers anskaffelsessum, før gaveoverdragelse med succession til ægtefællen, reduceret med den opgjorte anskaffelsessum for de aktier, der er gaveoverdraget med succession til ægtefællen
• at efterfølgende kursudsving på de aktier, der ejes af ægtefællen, ikke vil påvirke anskaffelsessummen for spørgers resterende beholdning af aktier i det pågældende selskab samt
• at ægtefællens efterfølgende salg af aktier i det pågældende selskab ikke vil påvirke anskaffelsessummen for spørgers resterende beholdning af aktier i det pågældende selskab.

Samlet set, fremgår det af SKM2012.335.SR, at når der i kildeskattelovens § 26 B, i forbindelse med successionsoverdragelse mellem ægtefæller, anføres, at aktierne anses for anskaffet af erhververen (ægtefællen) på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige aktier, så medfører gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2 og 6, at det er den gennemsnitlige anskaffelsessum af overdragerens (spørgers) samlede aktiebeholdning i det pågældende selskab, der overtages af ægtefællen. Det kan dermed uddrages af SKM2012.335.SR, at ægtefællen ikke overtager spørgers faktiske oprindelige anskaffelsessum på præcis de aktier, der er overdraget til ægtefællen, men derimod en anskaffelsessum, der er baseret på den samlede beholdning af spørgers aktier i det pågældende selskab, inden gaveoverdragelsen med succession finder sted.

På samme vis vil Spørgers ægtefælle i nærværende sag ikke overtage Spørgers faktiske oprindelige anskaffelsessum på præcis de aktier (den konvertible obligation), der er overdraget til ægtefællen, men derimod en anskaffelsessum, der er baseret på den samlede beholdning af Spørgers aktier i Holding ApS, inden gaveoverdragelsen med succession finder sted.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers repræsentants høringssvar 

Spørgers repræsentant har i sit høringssvar anført en række synspunkter, som giver anledning til nedenstående bemærkninger.

Nærværende sag omhandler overdragelsen af en konvertibel obligation. Den værdiansættelse der skal foretages i forbindelse med fordelingen af den samlede anskaffelsessum, skal derfor tage udgangspunkt i, at der ikke er sket konvertering. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at fordelingen af anskaffelsessummen ikke kan foretages med udgangspunkt i, at konverteringen har fundet sted. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at værdiansættelsen af henholdsvis de nominelle anparter i Holding ApS og den konvertible obligation skal finde sted på overdragelsestidspunktet før eventuel indfrielse eller konvertering. Dette understøttes af, at det specifikt fremgår af skatteministerens svar på spørgsmål 8 i L 4 (lov nr. 1576 af 27. december 2019), at værdien af én obligation, som kan konverteres til én aktie, ikke til enhver tid svarer til værdien af én aktie.

Høringssvaret ses herefter ikke at indeholde oplysninger, der kan medføre en ændring af Skattestyrelsens indstilling til Skatterådet.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan Skattestyrelsen ikke bekræfte, at Spørgers ægtefælle i henhold til kildeskattelovens § 26 B vil succedere i Spørgers faktiske oprindelige anskaffelsessum på præcis de aktier (den konvertible obligation), der er overdraget til ægtefællen. Spørgers ægtefælle vil i henhold til kildeskattelovens § 26 B succedere i Spørgers gennemsnitlige anskaffelsessum for alle aktier i Holding ApS, opgjort og fordelt mellem de overdragne aktier (den konvertible obligation) og de resterende aktier, som Spørger beholder (anparterne) efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2 og 6. I henhold til disse regler skal hovedaktionærer foretage fordelingen på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet.

Skattestyrelsen kan heller ikke bekræfte, at der kan foretages en forholdsmæssig fordeling af anskaffelsessummen, der er baseret på en værdiansættelse, hvor det forudsættes, at den konvertible obligation er konverteret. Værdiansættelsen skal finde sted inden konverteringen.

Når handelsværdien af henholdsvis den konvertible obligation og de eksisterende anparter i Holding ApS ikke kendes, kan Skattestyrelsen ikke bekræfte, at anskaffelsessummen for den konvertible obligation efter overdragelsen til Spørgers ægtefælle vil udgøre X kr.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Holding ApS’ tilbagebetaling af det konvertible gældsbrev til kurs 100, efter at den under spørgsmål 1 nævnte gaveoverdragelse er gennemført, ikke vil medføre beskatning for Spørgers ægtefælle.

Begrundelse

I henhold til ligningslovens § 16 B, stk. 1, medregnes afståelsessummen i den skattepligtige indkomst, når en aktionær afstår en konvertibel obligation til det selskab, der har udstedt den pågældende konvertible obligation.

I henhold til praksis behandles en indfrielse af en konvertibel obligation dog efter aktieavancebeskatningslovens regler, såfremt indfrielsen sker på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt (forfaldstidspunktet) og til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Se bemærkningerne til lov nr. 310 af 25. maj 1987 vedrørende ændring af LL § 16 B.

Det fremgår endvidere af praksis, at hvis der er aftalt et anfordringsvilkår i et konvertibelt gældsbrev og der sker en indfrielse af gælden på baggrund af vilkårene i anfordringsvilkåret, så er der tale om en indfrielse til et på forhånd aftalt tidspunkt og indfrielseskurs. Se SKM2010.774.SR, hvor Skatterådet har bekræftet, at et konvertibelt gældsbrev, der kan indfries på anfordring, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Skatterådet fastslog videre, at i det omfang, der skete en hel eller delvis indfrielse af det konvertible gældsbrev på anfordring, så ville indfrielsen skulle behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler, og dermed ikke efter reglerne om salg af aktier til udstedende selskab i ligningslovens § 16 B.

Såfremt det lægges til grund ved besvarelsen, at der i nærværende sag sker indfrielse på de indfrielsesvilkår, der er gældende for den konvertible obligation i Holding ApS, kan Skattestyrelsen bekræfte, at indfrielsen skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og dermed ikke efter reglerne i ligningslovens § 16 B.

Skattestyrelsen kan dog ikke bekræfte, at indfrielsen ikke vil medføre beskatning for Spørgers ægtefælle. Dette skyldes, at det ikke i spørgsmål 2 kan bekræftes, at Spørgers ægtefælle har en anskaffelsessum på den konvertible obligation på X kr. Når Spørgers ægtefælles anskaffelsessum ikke kendes, kan Skattestyrelsen ikke bekræfte, at indfrielsen af den konvertible obligation ikke vil medføre beskatning for Spørgers ægtefælle.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3

"(…)

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.

(…)"

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 3

"Stk. 1. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. (…)

Stk. 3. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 1 og 2 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen."

Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1

"Stk. 1. Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26 (…)"

Aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2 og 6

"(…)

Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder.

(…)

Stk. 6. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi af den aktie, obligationen kan konverteres til. For hovedaktionæraktier, jf. § 4, foretages fordelingen dog på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet.  Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler.

(…)"

Boafgiftslovens § 22, stk. 3

"(…)

Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3.

(…)"

Boafgiftslovens § 24, stk. 2 og 3

"(…)

Stk. 2.  Hvis en kapital eller et formuegode gives som gave og der på kapitalen eller formuegodet hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, der ikke udgør et helt eller delvist vederlag i en gensidig bebyrdende aftale, betales gaveafgift af kapitalens eller formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller indtægtsnydelsen.

Stk. 3.  § 22, stk. 3, finder ikke anvendelse, for så vidt angår gaver som nævnt i stk. 2. Ægtefællen betaler 15 pct. i afgift af gaver som nævnt i stk. 2, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger grundbeløbet i § 22, stk. 1.

(…)"

Kildeskattelovens § 26 B

"Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m."

Kildeskattelovens § 27

"Reglerne i §§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland."

Ligningslovens § 16 B, stk. 1

"Stk. 1. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afståelsen sker til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, jf. § 2, stk. 2, og hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen.

(…)"

Forarbejder

Lovforarbejder til lov nr. 1576 af 27. december 2019 - L 4 vedr. ændring af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 5

Særreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, pkt. 5, hvor hovedaktionærer ved delsalg af aktier skal fordele den gennemsnitlige anskaffelsessum på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet, blev indført ved lov nr. 1576 af 27. december 2019 jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Om lovforslagets § 1, nr. 6 er følgende anført i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

"Gennemsnitsmetoden skal anvendes ved opgørelsen af gevinst og tab ved delafståelse af en aktiebeholdning i et selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26. Gennemsnitsmetoden indebærer efter gældende regler, at aktionærens samlede anskaffelsessum på aktierne i et selskab fordeles på aktionærens samlede aktiebeholdning i selskabet efter aktiernes pålydende værdier.

Gennemsnitsmetoden anvendes på aktier, der beskattes efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23. Efter realisationsprincippet indtræder beskatningen i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres, hvilket i almindelighed er på det tidspunkt, hvor aktierne afstås. Dette står i modsætning til lagerprincippet, hvor der sker løbende beskatning af løbende værdistigninger eller -tab, selv om aktierne ikke afstås. Lagerprincippet finder hovedsagelig anvendelse for selskaber m.v.

Når en skattepligtig afstår en del af sine aktier i et selskab, skal den samlede anskaffelsessum fordeles mellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, 1. pkt.

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum på de enkelte aktier - både dem der afstås, og dem der beholdes - foretages på grundlag af aktiernes pålydende værdi (den nominelle værdi), jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, 3. pkt. Dette gælder også, selv om selskabets aktier måtte være opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige handelsværdier, fordi der er knyttet forskellige rettigheder til de forskellige aktieklasser.

Ved indførelsen af gennemsnitsmetoden blev der lagt vægt på en løsning, der var administrativt nem, selv om metoden i visse tilfælde ikke giver en økonomisk korrekt opgørelse.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, 5. pkt., at ved afståelse af hovedaktionæraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, foretages fordelingen af anskaffelsessummen på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet.

Med lovforslaget foreslås en anden fordeling af anskaffelsessummen ved delsalg, når der er tale om salg af aktier i et selskab, hvori der indgår flere aktieklasser. Det foreslås dog, at den ændrede fordeling indskrænkes til kun at finde anvendelse i de situationer, hvor overdrageren ejer hovedaktionæraktier i det pågældende selskab, dvs. aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Det foreslås, at fordelingen af anskaffelsessummen mellem de afståede aktier og de beholdte aktier skal foretages på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet og ikke på grundlag af den nominelle (pålydende) værdi af aktierne.

Hovedaktionæraktier omfatter aktier, der ejes af personer, der alene eller sammen med en kreds af nærtstående personer eller selskaber ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmerettighederne. Til vurderingen medregnes aktier og stemmerettigheder tilhørende aktionærens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer samt aktier tilhørende personkredsens egne selskaber.

Der vil ligeledes være tale om hovedaktionæraktier, hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter virksomhedsomdannelsesloven, og den skattepligtige inden for de seneste 10 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Hovedaktionæraktier omfatter både aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

De foreslåede regler vil skulle omfatte aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1. Dette vil bl.a. omfatte anparter i anpartsselskaber og konvertible obligationer. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 og 3, at aktieavancebeskatningslovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter og konvertible obligationer.

De foreslåede regler vil også finde anvendelse, hvor en person ejer hovedaktionæraktier i et selskab og også ejer konvertible obligationer, der kan konverteres til aktier i det samme selskab. Efter forslaget vil den samlede anskaffelsessum ved delsalg således skulle fordeles mellem aktierne og de konvertible obligationer i forhold til værdien af de enkelte aktier og konvertible obligationer. Det gælder, selv om konvertible obligationer ikke medregnes ved opgørelsen af, om der er tale om hovedaktionæraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.

De foreslåede regler vil endvidere finde anvendelse på en hovedaktionærs unoterede tegningsretter til aktier i hovedaktionærselskabet, idet disse indgår i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for alle aktierne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 4.

Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede regler ikke vil finde anvendelse på tegningsretter, der selvstændigt er optaget til handel på et reguleret marked (noterede tegningsretter). Det skyldes, at gevinst og tab på noterede tegningsretter opgøres efter aktie-for-aktie-metoden, hvorefter gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende noterede tegningsretter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 25. Anskaffelsessummen for noterede tegningsretter indgår derfor ikke i den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Hvis der alene er én aktieklasse i et selskab, vil de foreslåede regler ikke medføre ændringer i avanceopgørelsen. Dette skyldes, at alle aktier i det pågældende selskab vil have samme handelsværdi pr. stykstørrelse, da aktierne er helt ens bortset fra eventuel forskel i stykstørrelse. Når der kun er en aktieklasse, giver det derfor samme resultat, om anskaffelsessummen fordeles efter pålydende værdi eller efter handelsværdien. De foreslåede regler vil heller ikke medføre ændringer i avanceopgørelsen, hvis hovedaktionæren kun ejer aktier i én aktieklasse, selv om selskabets aktier er opdelt i flere aktieklasser. I dette tilfælde vil de aktier, som hovedaktionæren ejer, have samme værdi pr. stykstørrelse, og det giver derfor samme resultat, om anskaffelsessummen fordeles efter pålydende værdi eller efter handelsværdien.

Det foreslåede ændrede opgørelsesprincip vil således kun have betydning, når en hovedaktionær ejer mere end én aktieklasse og afstår en del af sin aktiebeholdning i det pågældende selskab. I så fald skal hovedaktionæren efter de foreslåede regler fordele anskaffelsessummen mellem de afståede og de beholdte aktier forholdsmæssigt på grundlag af aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.

(…)"

Følgende er anført i skatteministerens endelige svar på spørgsmål 8:

"(…)

Kommentar

Konvertible obligationer anses for en selvstændig aktieklasse med særlige rettigheder, idet konvertible obligationer omfattes af begrebet aktier i aktieavancebeskatningsloven. Ved en hovedaktionærs afståelse af konvertible obligationer skal hovedaktionæren således efter forslaget fordele den samlede anskaffelsessum på de konvertible obligationer og på aktionærens øvrige aktier. Det vil også gælde ved indfrielse af de konvertible obligationer i de tilfælde, hvor indfrielsen ikke skal behandles som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Den omstændighed, at ordet "delsalg" nogle steder i bemærkningerne er anvendt frem for "delafståelse", er således ikke udtryk for, at afståelse af obligationerne til det udstedende selskab i forbindelse med selskabets indfrielse ikke omfattes af lovforslaget.

(…)

Det kan derimod ikke bekræftes, at værdien af én obligation, som kan konverteres til én aktie, til enhver tid svarer til værdien af én aktie. Der er i almindelighed den væsentlige forskel, at der er knyttet udbytteret til aktier, mens der er knyttet løbende forrentning og en kontant indløsningssum til konvertible obligationer. Det er naturligvis korrekt, at værdien af en konvertibel obligation stiger, hvis selskabets værdi stiger. Værdiansættelsen må imidlertid foretages på grundlag af de konkrete vilkår, der knytter sig til den enkelte konvertible obligation i relation til f.eks. forrentning, løbetid og indfrielsessum m.v.

(…)"

Følgende er anført i skatteministerens endelige svar på spørgsmål 16:

"(…)

Kommentar

(…)

Med udgangspunkt i, at konvertible obligationer betragtes som aktier efter aktieavancebeskatningsloven, at de grundlæggende beskattes på samme måde som aktier, og at det som udgangspunkt ikke er muligt at indløse aktier skattefrit, forekommer det ikke urimeligt, at de foreslåede regler i nogle tilfælde vil kunne føre til, at en andel af den modtagne indløsningssum ved indfrielse af konvertible obligationer fremover skal beskattes.

Under de forudsætninger, som DAHL opstiller i eksemplet, kan det bekræftes, at den foreslåede lovændring vil føre til beskatning som nævnt i eksemplet ved selskabets indløsning af de konvertible obligationer. Beskatningen vil dog fortsat være lavere, end hvis der havde været tale om indløsning af aktier.

De foreslåede regler vil netop føre til, at delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, herunder afståelse af konvertible obligationer, i visse tilfælde vil blive beskattet hårdere end hidtil. Det er helt bevidst og hensigten med forslaget med henblik på at undgå misbrug.

(…)"

Lovforarbejder til lov nr. 310 af 25. maj 1987 vedr. ændring af ligningslovens § 16 B

Følgende fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget:

"Efter den foreslåede formulering gælder således fortsat, at indløsning af konvertible obligationer, når de forfalder til kontant indfrielse, ikke anses for et tilbagesalg til det udstedende selskab. Herefter omfatter ligningslovens § 16 B konvertible obligationer, der indløses forud for det fastsatte indfrielsestidspunkt (stk. 1) eller afstås til et holdingselskab m.v. (stk. 2-5)."

Praksis

SKM2012.355.SR

Skatterådet bekræftede, at en overdragelse af aktier fra spørger til dennes ægtefælle ville være omfattet af kildeskattelovens § 26 B, at de overdragne aktier ikke ville påvirke den skattemæssige anskaffelsessum, jf. gennemsnitsmetoden, ved spørgers senere salg af andre aktier i samme selskab, og at de overdragne aktier herefter ikke ville påvirke opgørelsen af spørgers avance ved dennes senere salg af aktier i samme selskab.

Følgende fremgår af begrundelsen i spørgsmål 2 i SKM2012.355.SR:

Begrundelse

Spørger påtænker at overdrage en del af de aktier i A A/S, som han ejer i dag eller måtte erhverve i fremtiden, vederlagsfrit til sin ægtefælle. Der vil være tale om en civilretligt gyldig overdragelse.

Det er endvidere oplyst, og kan lægges til grund, at spørger opgør gevinst og tab efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Gevinst og tab ved afståelse af aktier er reguleret ved aktieavancebeskatningsloven jf. lovens § 1. Afståelsesbegrebet omfatter også en gaveoverdragelse som den af spørger påtænkte.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2 og 6, at spørger skal opgøre anskaffelsessummen for de afståede A-aktier efter en forholdsmæssig fordeling, som foretages på baggrund af den samlede anskaffelsessum af spørgers beholdning af A-aktier.

Anskaffelsessummen for Y stk. A-aktier, der overdrages, opgøres dermed som Y stk. x den gennemsnitlige anskaffelsessum pr. stk., hvorved sidstnævnte opgøres på baggrund af hele beholdningen i det pågældende selskab.

Anskaffelsessummen for overdragerens (spørgers) resterende beholdning efter overdragelsen opgøres følgelig som overdragerens anskaffelsessum før overdragelsen reduceret med den således opgjorte anskaffelsessum af de afståede aktier.

Kursudsving eller realiseret gevinst/tab på aktier, der er overdraget med succession, vil ikke påvirke anskaffelsessummen for spørgers resterende beholdning af A-aktier. Skatteministeriet er således enig med spørger heri.

Spørgers ægtefælle anses i henhold til kildeskattelovens § 26 B at have anskaffet de overdragne aktier "på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser."

Spørgers skattemæssige anskaffelsessum af de overdragne aktier opgøres efter en gennemsnitsmetode, jf. ovenfor.

Spørgers ægtefælle vil dermed ved en senere afståelse skulle lægge samme værdi til grund som anskaffelsessum.

SKM2010.774.SR

Skatterådet bekræftede, at et konvertibelt gældsbrev, der kan indfries på anfordring, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Skatterådet bekræftede endvidere, at hvis der sker en hel eller delvis indfrielse af det konvertible gældsbrev på anfordring, så er det omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, og derfor ikke omfattet af reglerne om salg af aktier til udstedende selskab (LL § 16 B).

Følgende fremgår af begrundelsen i spørgsmål 2 i SKM2010.774.SR:

Spørgsmålet i den konkrete sag er, hvorvidt en kontant indfrielse ved anfordring kan sidestilles med en indfrielse til det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt.

Det er Skatteministeriets vurdering, at hvis der er aftalt et anfordringsvilkår i et gældsbrev og der sker en indfrielse af gæld på baggrund af vilkårene i anfordringsvilkåret, så er der tale om en indfrielse til et på forhånd aftalt tidspunkt og indfrielseskurs.

I den konkrete fremgår det af gældsbrevet, at når der sker kontant indfrielse med baggrund i anfordringsvilkåret, så kan der ske en hel eller delvis indfrielse.

Det er Skatteministeriets vurdering, at en hel eller delvis kontant indfrielse af gældsbrevet i den konkrete sag, der er udløst af anfordringsvilkåret, ikke er omfattet af ligningslovens § 16 B, da betingelserne, om at indfrielsestidspunktet og kursen er aftalt på forhånd, er opfyldte.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.1.12 Forklaring af konvertible obligationer

"En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling.

Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum at forlange obligationerne ombyttet med aktier. Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier, behandles den som en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler."