Indhold
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af Højesterets dom i SKM2018.590.HR om tilbagekaldelse af en tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver og Skattestyrelsens forståelse af dommen.
- Højesterets begrundelse
- Skattestyrelsens forståelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Højesterets begrundelse
I SKM2018.590.HR fandt Højesteret, at en tilladelse til en skattefri tilførsel af aktiver ikke kunne tilbagekaldes, idet tilførslen af aktiver måtte anses for forretningsmæssigt begrundet. Endvidere fandt Højesteret, at SKAT allerede på tidspunktet for udstedelse af tilladelsen var bekendt med, at selskabet G2 havde en købsoption, hvorefter det kunne købe selskab H1’s aktier i det fælles selskab i tilfælde af en børsnotering.
Højesteret lagde især vægt på, at den selskabsretlige effektuering af tilførslen af aktiver til G2 den 1. september 2010 skete med henblik på at gennemføre den bindende aftale om bl.a. tilførsel af aktiver, som G1 og H1 havde indgået den 18. december 2009.
G1’s købsoption blev den 9. december 2009 oplyst til SKAT. Det blev bl.a. oplyst for SKAT, at G1 kunne udnytte optionen når som helst, herunder som et led i en børsnotering af G1. Højesteret fandt, at SKAT måtte antages at have været opmærksom på, at en børsnotering kunne blive aktuel også kort tid efter meddelelsen af tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver, selv om repræsentanten havde givet udtryk for, at der ikke aktuelt var tale om planer om en børsnotering. Højesteret fandt, at de oplysninger, som repræsentanten gav SKAT, ikke gav SKAT grundlag for at antage, at børsnotering ikke kunne ske inden for kortere tid.
Efter det anførte fandt Højesteret, at samarbejdet mellem G1 og H1 og tilførslen af aktiver til G2, som beskrevet i tilladelsen, måtte anses for forretningsmæssigt begrundet.
I marts 2010 indgik G1 et letter of engagement med tre investeringsbanker. Højesteret fandt, at der den 9. april 2010, da H1 første gang blev orienteret om planerne om børsnotering alene var tale om undersøgelser af mulighederne for børsnotering. Børsnoteringen fandt sted den 5. oktober 2010, og H1 afstod sine aktier i G2 som led i børsnoteringen.
Højesteret fandt, at de nævnte forhold og øvrige begivenheder, der fandt sted i tiden efter den 18. december 2009 ikke ændrede på bedømmelsen af formålet med samarbejdet og tilførslen af aktiver som forretningsmæssigt begrundet. Det forhold, at der gik nogen tid mellem parternes aftale af 18. december 2009 og den selskabsretlige effektuering af tilførslen af aktiver den 1. september 2010 ændrede ikke på vurderingen.
Efter en samlet bedømmelse fandt Højesteret herefter, at transaktionen ikke som hovedformål eller som et af hovedformålene havde skatteunddragelse eller skatteundgåelse.
Skattestyrelsens forståelse
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Højesterets dom ikke er en underkendelse af Skattestyrelsens praksis for tilbagekaldelse af tilladelser til skattefri omstrukturering. Det er praksis, at tilbagekaldelse sker efter en samlet bedømmelse af den konkrete transaktion. Denne praksis er bekræftet med Højesterets dom.
Det forhold, at Højesteret især lagde vægt på, at den selskabsretlige effektuering af tilførslen af aktiver skete med henblik på at gennemføre den bindende aftale, der var indgået mellem G1 og H1, skal efter Skattestyrelsens opfattelse indgå ved fremtidige vurderinger af, om en tilladelse til skattefri omstrukturering kan tilbagekaldes.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Højesterets dom ikke er udtryk for, at begivenheder mellem tidspunktet for meddelelse af tilladelsen og gennemførelse af omstruktureringen ikke kan få betydning for bedømmelsen af formålet med omstruktureringen.
I SKM2018.590.HR ansås de begivenheder, der indtraf mellem tilladelsen og gennemførelsen, ikke at ændre på bedømmelsen af formålet med samarbejdet og tilførslen af aktiver. Højesteret fandt, at det var oplyst for SKAT, at der var en købsoption, som kunne udnyttes når som helst. Højesterets dom må derfor fortolkes sådan, at udnyttelsen af købsoptionen ikke var en efterfølgende omstændighed, som kunne begrunde en tilbagekaldelse. Derudover fandt Højesteret, at børsnoteringen først endeligt var besluttet den 5. oktober 2010, og at det derfor ikke før dette tidspunkt var sikkert, at den ville blive gennemført. På dette tidspunkt var omstruktureringen gennemført selskabsretligt.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en myndigheds mulighed for at tilbagekalde en afgørelse som følge af bristende forudsætninger svækkes, hvis myndigheden kunne have taget det forhold, som begrunder tilbagekaldelsen, i betragtning ved udstedelsen af afgørelsen, når forholdet er blevet oplyst til myndigheden i forbindelse med tilladelsessagen.
Højesterets dom må læses sådan, at der ved fremtidige vurderinger ikke skal lægges vægt på oplysninger om, at der ikke aktuelt er planer om fx en børsnotering, hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at fx en børsnotering vil kunne ske inden for kortere tid. Et sådant forhold må i stedet tages i betragtning ved udstedelsen af afgørelsen, og bør derfor medføre et anmeldelsesvilkår.
Et anmeldelsesvilkår gør det muligt for Skattestyrelsen senere at vurdere, om et stillet vilkår er brudt, og dermed om der er tale om bristende forudsætninger. Hvis der ikke stilles anmeldelsesvilkår, mister Skattestyrelsen muligheden for at påberåbe sig bristende forudsætninger i en tilbagekaldelse, når forudsætninger først brister efter gennemførslen af omstruktureringen. Det er derfor vigtigt, at Skattestyrelsen gør opmærksom på de forudsætninger, som en tilladelse gives under.
Anmeldelsesvilkårets rolle er give skatteforvaltningen en mulighed for at oplyse, hvilke forhold, der udgør afgørende forudsætninger for tilladelsen. Hvis disse forudsætninger brister, efter at tilladelsen er givet, har Skattestyrelsen mulighed for at foretage en ny, samlet bedømmelse af omstruktureringen. Hvis den samlede bedømmelse viser, at der er tale om skatteunddragelse eller skatteundgåelse, kan tilladelsen tilbagekaldes.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2018.590.HR indeholder ovennævnte fortolkningsbidrag til vurderingen af lignende situationer.
Praksis er, at der som hovedregel stilles et anmeldelsesvilkår, og denne praksis skal fortsætte.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
SKM2018.590.HR | Sagen angik om SKAT kunne tilbagekalde en tilladelse til, at selskabet H1 kunne foretage en skattefri tilførsel af aktiver til et nyoprettet selskab, som selskabt H1 ejede sammen med et andet selskab G2. Højesterets flertal (3-2) fandt, at tilladelsen ikke kunne tilbagekaldes, idet tilførslen af aktiver måtte anses for forretningsmæssigt begrundet. Endvidere fandt Højesteret, at SKAT allerede på tidspunktet for udstedelse af tilladelsen var bekendt med, at selskabet G2 havde en købsoption, hvorefter det kunne købe selskab H1s aktier i det fælles selskab i tilfælde af en børsnotering. Landsretten var kommet til det modsatte resultat. | Dommen ændrer SKM2018.96.ØLR |