Dato for udgivelse
22 Jun 2017 08:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Jun 2017 12:58
SKM-nummer
SKM2017.413.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 2-194/2017
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Erhvervsejendomme
Emneord
Afvisning, syn og skøn, ikke mødeberettiget repræsentant
Resumé

Der var indgivet anmodning om afholdelse af syn og skøn om hvorvidt en ejendom var anvendt til erhvervsmæssig udlejning, og i givet fald hvad lejelindtægterne ville udgøre.

Anmodningen var indgivet af en statsautoriseret revisor på vegne af en skatteyderen.

SKAT nedlagde påstand om afvisning af anmodningen om afholdelse af syn og skøn, da et syn og skøn om hvorvidt ejendommen var anvendt til erhvervsmæssig udlejning ville medføre en ikke tilladt juridisk vurdering fra skønsmandens side.

SKAT gjorde samtidig opmærksom på, at det hverken i anmodningen om syn og skøn eller på anden måde var fremlagt oplysninger, der dokumenterede, at indgivelsen af anmodningen om syn og skøn var sket af en repræsentant, der, jf. retsplejeloven § 260 kunne indgive en sådan anmodning.

Retten gav SKAT medhold og afviste anmodningen om afholdelse af syn og skøn, da en statsautoriseret revisor ikke opfylder kravet til i retssager, at give møde på vegne af andre jf. retsplejeloven §§ 260 og 261, der, jf. § 343, også var gældende i sager om syn og skøn.   

Reference(r)

Retsplejeloven §§ 260 og 261 jfr. § 343

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, A.A.11.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, A.A.11.2.2

Parter 

A

Mod 

Skatteankenævnet

Afsagt af byretsdommer

Torben Riise

.........................................................................

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der blev fremlagt: 

Anmodning af 20. marts 2017 om syn og skøn, indgivet af statsautoriset revisor LS på vegne A.

Skrivelse af 28. marts 2017 fra SKAT.

Svarskrift af 7. april 2017 fra SKAT.

E-mail 11. april 2017 fra statsautoriset revisor LS 

E-mail af 10. maj 2017 fra SKAT.

Af det fremlagte fremgår bl.a., at statsautoriset revisor LS på vegne sin klient A, til brug for en verserende administrativ skattesag, har anmodet om syn og skøn af, om en nærmere bestemt ejendom er anvendt til erhvervsmæssig udlejning i 2009-2011, og at der i givet fald skønnes over mulige lejeindtægter. Det fremgår endvidere, at SKAT har påstået afvisning af anmodningen om syn og skøn under henvisning til, at besvarelse af de påtænkte spørgsmål vil indebære en juridisk vurdering, der ikke kan tillades. SKAT har også anført, at rekvirentens repræsentant efter regler i retsplejeloven ikke umiddelbart lovligt kan repræsentere rekvirenten i sagen.

Retten afsagde 

Kendelse 

Efter retsplejelovens § 260, stk. 1, der også finder anvendelse i sager efter lovens § 343 om optagelse af bevis, selv om dette ikke sker til brug for en verserende retssag, kan en part lade en anden møde for sig i retten efter reglerne i 260, stk. 2-10. Efter § 260, stk. 2, er advokater eneberettigede til at møde i retten som fuldmægtige for parterne, medmindre andet følger af stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10.

Det er ikke oplyst, at statsautoriset revisor LS tillige skulle være advokat, og der foreligger ej heller oplysninger om, at han opfylder betingelser i retsplejelovens § 260, stk. 3, 5, 6, 7, 9 eller 10, for at kunne møde i retten som fuldmægtig for A.

Herefter afvises anmodningen om syn og skøn i medfør af retsplejelovens § 261, stk. 2.

T h i  b e s t e m m e s 

Anmodningen om syn og skøn afvises.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.