Parter

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten, v/adv. David Auken)

Mod

A

(Adv. Mads Kringelbach)

Afsagt af landsretsdommer

John Lundum

Sagens oplysning

Ved kendelse af 21. december 2015 har byretten bestemt, at sagen ikke henvises til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Kendelsen er med Procesbevillingsnævnets tilladelse kæret af Skatteministeriet med påstand om, at sagen henvises til landsretten. Til støtte for påstanden har Skatteministeriet navnlig anført, at sagen har en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, at sagen bør behandles af landsretten i første instans med mulighed for indbringelse for Højesteret uden særlig tilladelse.

Indkærede, A, har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet, men har også for byretten anmodet om, at sagen henvises til landsretten.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Sagen vedrører navnlig spørgsmålet, om landmand As salg af et jordstykke er momspligtigt, fordi han som erhvervsdrivende har handlet som afgiftspligtig person, eller om salget ikke er momspligtigt, idet det er sket som led i As private formueforvaltning, jf. momslovens § 3. Hvis det lægges til grund, at A har solgt jordstykket som afgiftspligtig person, skal der herefter tages stilling til, om salget af jordstykket er afgiftspligtigt i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Efter en anmodning fra A meddelte SKAT ved bindende svar af 20. maj 2014, at A var momspligtig af salget. A indbragte det bindende svar for Landsskatteretten. Skatteankestyrelsen har i sin sagsfremstilling og forslag til afgørelse til Landsskatteretten foreslået, at salget ikke skal betragtes som momspligtigt. Ved en ikke enstemmig afgørelse af 6. juli 2015 fulgte Landsskatteretten ikke Skatteankestyrelsens indstilling, men stadfæstede SKATs bindende svar. Det er Landsskatterettens afgørelse, A har indbragt for domstolene.

Bestemmelsen om moms på salg af byggegrunde, momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, blev indført ved lov nr. 520 af 12. juni 2009, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Hidtil var salg af fast ejendom fritaget for moms. Sagen er den første af sin art ved domstolene, der vedrører denne bestemmelse. Landsretten er på den baggrund enig i, at sagen er af principiel karakter. SKATs bindende svar og Landsskatterettens afgørelse følger SKATs og Skatterådets hidtidige praksis om, at en landmands salg af et jordstykke, der har været en del af landbrugsejendommen, er momspligtigt, idet landmanden anses som momspligtig i forbindelse med salget. Såfremt praksis på baggrund af denne sag ændres, vil en lang række sager skulle genoptages. Sagen har derfor generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, hvorfor betingelserne for at henvise sagen til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1 er opfyldt.

Landsretten tager på denne baggrund Skatteministeriets påstand til følge.

T h i   b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse ændres således, at sagen behandles ved Vestre Landsret som 1. instans.

Kæremålets omkostninger ophæves.

Kæreafgiften skal betales tilbage.