Der kan gives toldfritagelse for emballage. Reglerne findes i GB artikel 571.
Som emballage anses:
- Beholdere, der i uforandret stand anvendes eller er bestemt til anvendelse som ydre eller indre emballage for varer
- Holdere, der anvendes eller er bestemt til oprulning, foldning eller fastgøring af varer.
Ved anvendelse af proceduren er det en betingelse, at emballagen
- hvis den indføres fyldt, angives til genudførsel tom eller fyldt,
- hvis den indføres tom, angives til genudførsel fyldt.
Emballagen kan ikke anvendes i intern EU-trafik, undtagen med henblik på udførsel af varer. For emballage, der indføres fyldt, gælder dette først fra det tidspunkt, den er tømt.
Emballage, der indføres fyldt og er forsynet med mærker, der ikke kan slettes eller fjernes, og som viser, at emballagen tilhører en person, der er bosat uden for EU, kan indføres under proceduren for mundtlig angivelse. Se afsnit F.A.19.4 Procedurer mv. Desuden kræves der ikke sikkerhedsstillelse. Se afsnit F.A.19.4 Procedurer mv.