Indhold

Dette afsnit handler om afstemning mellem regnskab og indberetninger i både mindre og større virksomheder og om afstemning af større virksomheders momsoplysninger.

Afsnittet indeholder:

  • Afstemninger mellem regnskab og indberetninger
  • Større virksomheders momsoplysninger. 

Afstemninger mellem regnskab og indberetninger

En mindre virksomhed skal efter Skatteforvaltningens anmodning, mens en større virksomhed har umiddelbar pligt til, i det skattemæssige årsregnskab at foretage en eller flere afstemninger mellem regnskabets tal og visse oplysninger om indkomster og fradrag mv., der er indberettet til Skatteforvaltningen efter reglerne i skatteindberetningsloven.

Afstemning kan eller skal ske på følgende områder:

  • Arbejdsgivere afstemmer udbetalte og indberettede lønninger, honorarer mv.
  • Fonde og foreninger afstemmer udbetalte og indberettede (fonds)uddelinger
  • Renteindtægter og -udgifter i regnskabet afstemmes med indberettede renter     
  • Arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger afstemmer indbetalte og indberettede kontingenter.

Hvis en indberetningspligtig, mindre virksomhed anvender et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, skal det efter Skatteforvaltningens nærmere anmodning vises, hvorledes de indberettede beløb fordeler sig på de dele af kalenderåret, der udgør regnskabsperioden.

Hvis en indberetningspligtig, større virksomhed anvender et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, skal det vises, hvorledes de indberettede beløb fordeler sig på de dele af kalenderåret, der udgør regnskabsperioden.

Se

Større virksomheders momsoplysninger

En større, ikke finansiel, virksomhed, der er registreret for merværdiafgift (moms) efter momsloven, skal oplyse størrelsen af udgående og indgående merværdiafgift i regnskabsperioden.

Se mindstekravsbek. for større virksomheder BEK nr. 1295 af 14 november 2018 § 29.

Se også

Afsnit A.B.3.2.1.3.1 og A.C.2.3.5 om indberetning af skyldig moms.