Indhold

Dette afsnit handler om prisfastsætte ved brug af den transaktionsbestemte nettoavancemetode, som på engelsk betegnes Transactional Net Margin Method. I dette afsnit anvendes betegnelsen TNMM.

Afsnittet indeholder:

  • Beskrivelse af TNMM
  • Anvendelse af TNMM
  • Fordele og ulemper ved TNMM.

Beskrivelse af TNMM

TNMM-metoden og eksempler på anvendelsen er beskrevet i OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 2.58 til 2.107.

TNMM tager udgangspunkt i nettoresultatet for en kontrolleret transaktion. Til brug for sammenligningen med den ikke kontrollerede transaktion, beregnes der med udgangspunkt i nettoavancen et nøgletal. Et sådan nøgletal kan fx være:

  • Nettoavance i forhold til omsætning
  • Nettoavance i forhold til omkostninger
  • Nettoavance i forhold til anvendte aktiver.

Disse nøgletal betegnes ofte som Profit Level Indicators (PLI) og angives normalt som marginer (en procentsats).

Ved TNMM-metoden sammenlignes det relevante nøgletal for den kontrollerede transaktion med det tilsvarende nøgletal for en sammenlignelig, uafhængig transaktion.

Den ikke kontrollerede sammenlignelige transaktion kan både være virksomhedens egen sammenlignelige transaktion med en uafhængig part (intern sammenlignelig) eller en transaktion mellem to uafhængige parter, hvor virksomheden ikke selv er involveret (ekstern sammenlignelig).

Det er som udgangspunkt bedst at anvende interne sammenlignelige transaktioner. Det skyldes, at de interne sammenlignelige transaktioner ofte vil angå samme produkter på samme marked samt involvere de samme funktioner, aktiver og risici.

Nettoavancen i TNMM er resultatet af virksomhedens primære drift vedrørende de kontrollerede transaktioner. Avancen opgøres som driftsresultatet af de kontrollerede transaktioner, dvs. bruttoavancen fratrukket de henførbare kapacitets-/driftsomkostninger.

De primære sammenlignelighedsfaktorer for TNMM-metoden er funktioner, aktiver og risici, men normalt har produkt- og markedsmæssig sammenlignelighed også stor betydning. TNMM er ikke så følsom som RPM og Cost+ over for forskelle i funktioner, idet TNMM metoden sammenligner i forhold til nettoavancer. Metoder, hvor der fordeles på nettoavanceniveau, indeholder således en indirekte justering for forskelle i drifts- og kapacitetsomkostninger. Dette kan illustreres med nedenstående eksempel.

Eksempel

Eksemplet nedenfor viser, at en nettoavancemetode (TNMM) indeholder en implicit justering for forskelle i driftsomkostninger og bruttoavance.

 

Selskab 1

Selskab 2

Omsætning

100

100

Vareforbrug

70

60

Bruttoavance

30

40

Driftsomkostning

25

35

EBIT

5

5

 

 

 

EBIT margin

5%

5%

Brutto margin

30%

40%

Driftsomkostning/omsætning

25%

35%

TNMM-metoden er på grund af den implicitte justering mindre følsom overfor forskelle i funktionsintensiteten (i eksemplet illustreret som driftsomkostninger/omsætning).

TNMM metoden er også er mindre følsom overfor forskelle i de anvendte regnskabsprincipper end de traditionelle metoder. Det skyldes, at det ved opgørelse af nettoavancen er mindre betydningsfuldt, om omkostningerne er klassificerede som enten vareforbrug eller som driftsomkostninger.

Anvendelse af metoden betinges dog stadig af, at kravene til sammenlignelighed mellem transaktionerne, både i forhold til produkt og marked og i forhold til funktioner, aktiver og risici, er opfyldt. At TNMM-metoden er mindre følsom er således ikke ensbetydende med, at der kan fastsætte afregningspriser ud fra en beregning af et simpelt gennemsnit af indtjeningen i samme branche.

Teknikken ved at fastsætte armslængdepriser for kontrollerede transaktioner ved brug af TNMM svarer principielt til teknikken beskrevet i afsnittet om RPM og Cost+, blot med den forskel at det er nettoavancen og ikke bruttoavancen, som er grundlaget for sammenligningen. Se afsnit C.D.11.2.2.2.3 om RPM og afsnit C.D.11.2.2.2.4 om Cost+.

Valg af profit level indicator (PLI)

Når TNMM-metoden bruges, skal der tages stilling til, hvilket grundlag avancen skal sættes i forhold til; hvilket nøgletal (PLI), der skal anvendes.

Valget af nøgletal beror blandt andet på, hvad der i forhold til den testede transaktion er det mest egnede sammenligningsgrundlag. Det valgte nøgletal skal også helst afspejle værdiskabelsen i forhold til transaktionen. For producenter kan det fx være de totale driftsomkostninger eller de driftsfremmende aktiver. For salgsvirksomheder eller distributører kan omsætningen ofte være det bedste grundlag.

I nogle situationer er det nødvendigt at skræddersy det enkelte nøgletal til brug for analysen, fx hvor der ikke er tilstrækkeligt detaljerede data for de fundne sammenlignelige transaktioner. Her kan det fx være den mest sammenlignelig del af omkostningerne, der skal indgå i nøgletalsberegningen.

Nogle gange kan det være en god ide at anvende mere end ét nøgletal, for at bekræfte resultatet. Forsøg med forskellige nøgletal kan også være med til at identificere problemer i forhold til transaktionernes sammenlignelighed. Er der væsentlige forskelle mellem de kontrollerede og de uafhængige transaktioner, kan der måske foretages justeringer herfor. Men er det ikke muligt at eliminere betydningen af identificerede forskelle gennem justeringer (eller valg af en alternativt PLI), må det pågældende sammenlignelighedsgrundlag kasseres.

Se også

Se også afsnit C.D.11.2.2.1.3 om ni-trins processen og valg af profit level indicator.

Anvendelse af TNMM

TNMM-metoden tager udgangspunkt i den mest simple af de forbundne parter, og en transaktion prisfastsættes ved at finde den avance, som en uafhængig virksomhed opnår ved at udføre de samme funktioner, bruge de samme aktiver og påtage sig de samme risici under tilsvarende omstændigheder. Ved anvendelse af TNMM er det derfor afgørende, at der kan findes en avance ved transaktionen for både den uafhængige og den kontrollerede transaktion. Det betyder, at avancen for den transaktionstype, der skal dokumenteres, skal kunne segmenteres fra øvrige kontrollerede og ikke kontrollerede transaktionstyper. Det er i den forbindelse væsentligt, at der redegøres for allokeringen af omkostninger til de forskellige transaktionstyper, herunder ikke mindst de omkostninger der ikke er direkte henførbare til de enkelte transaktionstyper (kapacitetsomkostninger mv.).

Metoden tager udgangspunkt i den af parterne i den kontrollerede transaktion, som har de færreste eller mest simple funktioner, fordi det dermed er lettere at finde sammenlignelige data. Har en kontrolleret virksomhed  transaktioner, hvortil der medgår meget specielle og komplekse funktioner eller bidrages med unikke og værdifulde immaterielle aktiver, vil det selvsagt være vanskeligt at finde sammenlignelige transaktioner hos uafhængige parter.

I nogle tilfælde kan tilgængeligheden af sammenlignelige data imidlertid også være afgørende for, hvilken af de forbundne parter der tages udgangspunkt i ved prisfastsættelsen.

I praksis anvendes databaseundersøgelser ofte til at finde sammenlignelige data. TNMM er mere anvendelig end de traditionelle metoder, hvis der ikke findes et perfekt sammenligningsgrundlag, idet metoden indeholder en implicit justering for forskelle i funktionsintensiteten. Derudover vil mulige forskelle i regnskabspraksis og klassifikation af regnskabsposter være af mindre betydning.

Når TNMM-metoden bruges, anvendes der normalt data for en flerårig periode. Anvendelsen af data for flere år er med til at udjævne effekten af forskelle over en periode. Anvendelsen af data for en flerårig periode gælder både for de transaktioner, som skal dokumenteres, og de transaktioner der anvendes i sammenlignelighedsanalysen. Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) kapitel III om Multiple Year Data og pkt. 2.65.

Fordele og ulemper ved TNMM

Fordele er:

  • Der stilles ikke samme strenge krav til sammenlignelighed med hensyn til produktegenskaber og funktioner, aktiver og risici, som gælder for de traditionelle transaktionsbestemte metoder.
  • Der er færre problemer med at klassificere omkostninger, eksempelvis som variable produktionsomkostninger eller som faste kapacitetsomkostninger, når metoden anvender nettoavancen til prisfastsættelsen.

Ulemper er:

  • Det kan være vanskeligt at opgøre de omkostninger, der skal henføres til den kontrollerede transaktion, ved opgørelsen af nettoavancen.
  • Det kan til tider være vanskeligt at fremskaffe tilstrækkelige kvalitative oplysninger vedrørende de uafhængige transaktioner, der dokumenterer sammenligneligheden til den kontrollerede transaktion.
  • TNMM er ensidig og ser dermed kun på den ene part i transaktionen.